►VUL § 3 A ophæves med virkning fra og med indkomståret 2007. Sidste gang der foretages årsregulering er pr. 1. oktober 2006.◄

Generel beskrivelse af retningslinierne for gennemførelsen af årsreguleringen fremgår af afsnit B.4

Ved årsreguleringen af fordelinger af grundværdien anvendes samme sats, som ved reguleringen af den pågældende ejendoms grundværdi.

De årsregulerede ejerboligværdier/boligværdier - herunder stuehusværdier - fastsættes til samme procent af ejendomsværdi, som ejerboligværdien/boligværdien udgjorde i basisniveauet.

Den årsregulerede dækningsafgiftspligtige forskelsværdi fastsættes til samme procent af den samlede forskelsværdi som i basisniveauet.

De årsregulerede fritagelser efter § 7 og § 8 i den kommunale ejendomsskattelov fastsættes til samme procent af grundværdien minus fradraget for forbedringer som i basisniveauet. Grundværdi minus fradrag for forbedringer i fremmed kommune årsreguleres på tilsvarende måde.