Afregning
§§ 13 og 10a
Reglerne for afregning af afgift, se A.11. Ved angivelse og betaling af afgift anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 22.023 for oplagshavere og blanket nr. Y-900A for varemodtagere.

Kontrol mv.Reglerne for kontrol (§§ 18-20) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12, straffebestemmelser (§§ 21-22), se A.13 og klagevejledning , se A.14.

◄►Ved fastsættelse af bøde for overtrædelserne af § 10 a, stk. 1 eller 5, udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 12, stk. 1 - 6, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.◄

►Har nogen begået flere overtrædelser af § 10 a, stk. 1 eller 5, eller § 12, stk. 1 - 6, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 10 a, stk. 1 eller 5, eller § 12, stk. 1 - 6, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.◄

►Bestemmelserne om sammenlægning af bødestraffen kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.◄

Andre bestemmelser
§ 23
Hvis varer, der efter § 9, stk. 1, er fritaget for afgift, jf. B.4.5, anvendes til andet formål end det, hvortil varerne er bestemt, kan SKAT inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer samt afkræve virksomheden afgift af de nævnte varer.