| Kontrol § 4 Kontrollen med selskabets afvikling af spil, lotterier og væddemål varetages af statskontrollen. ►Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,◄ foretager tilsyn og kontrol med selskabets virksomhed og regnskab samt afregning af afgift. Omkostningerne herved afholdes af selskabet.
Gevinstudbetaling § 5 Af indskudssummen skal mindst 45 pct. anvendes til gevinster. For væddemål med faste odds skal det årlige gennemsnit for gevinstandelen ligge over den nævnte grænse.
Straffebestemmelser § 10 Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der forsætlig eller groft uagtsomt
- udbyder spil, lotterier eller væddemål her i landet uden at have bevilling efter lovens § 1,
- formidler deltagelse i spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter lovens § 1.
Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig ved gentagelse, eller når lovovertrædelsen har haft særlig omfattende karakter, kan straffen stige til fængsel i 1 år.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
- i erhvervsmæssigt øjemed formidler deltagelse i bevillingshaverens spil, lotterier og væddemål uden bevillingshaverens godkendelse,
- udbyder nogen form for spil, lotterier, væddemål eller konkurrence ved benyttelse af bevillingshaverens spillekuponer, spilleresultater, materiel m.v. uden bevillingshaverens tilladelse,
- reklamerer for spil, lotterier eller væddemål, der ikke er omfattet af en bevilling efter § 1.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 11 Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre en højere straf end bøde, kan ►skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,◄ tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Med hensyn til den nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 831 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
§ 12 Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, der efter loven kan medføre frihedsstraf.
Forbuddet mod udenlandske væddemål er i overensstemmelse med EU-retten, jf. EF-domstolens domme af 1994-03-24, Sag C-275/92, 1999-09-21, Sag C-124/97 og 1999-10-21, Sag C-67/98.
KlageadgangSe afsnit A.14. |