Afregning
§§ 10-13
Reglerne for afregning af afgift, se A.11. Ved angivelse og afregning anvendes separate angivelses- og indbetalingsblanketter, således

  • emballageafgift (stykafgift): blanket nr. 24.004 for oplagshavere og blanket nr. Y-903A (stykafgift/poseafgift) for varemodtagere
  • emballageafgift (vægtafgift): blanket nr. 24.040 for oplagsgavere og blanket nr. Y-927A for varemodtagere
  • poser: blanket nr. 24.007 (poseafgift) for oplagshavere og blanket nr. Y-903A (stykafgift/poseafgift) for varemodtagere
  • engangsservice: blanket nr. 24.035 for oplagshavere og blanket nr. Y-911A for varemodtagere og
  • pvc-folier: blanket nr. 29.035 for oplagshavere og blanket nr. Y-926A for varemodtagere.

Kontrol mv.Reglerne for kontrol (§§ 15-17) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12, for straffebestemmelser (§§ 18-19), se A.13 og for klagevejledning se A.14.

◄►Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 eller 5, udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 9, stk. 1 - 3 eller 5 - 7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.◄

►Har nogen begået flere overtrædelser af § 7 a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1 - 3 eller 5 - 7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7 a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1 - 3 eller 5 - 7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.◄

►Bestemmelserne om sammenlægning af bødestraffen kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.◄

§ 15, stk. 5SKAT kan afkræve erhvervsdrivende oplysning om deres indkøb og anvendelse af emballager, der kan bruges til afgiftspligtigt formål, se G.1.4.1.