|  | I dette afsnit beskrives de krav, der stilles til en begrundelse i en sagsfremstilling. 
Disse krav skal ses i sammenhæng med forvaltningslovens og toldkodeksens regler 
om begrundelse, som beskrives i afsnit E.3.7. Henvisning til retsregler ToldSkats 
begrundelse skal først og fremmest indeholde en henvisning til de retsregler, 
der ligger til grund for afgørelsen. Henvisningen skal ske på en klar 
og specifik måde, så bestemmelserne uden videre kan identificeres af borgeren/virksomheden. 
Henvisningen skal derfor angive lovens nummer, dato og navn samt relevante bestemmelsers 
paragraffer, stk., litra, nummer osv.
 I det omfang der er udstedt bekendtgørelser, skal der også henvises til 
de relevante bestemmelser heri med angivelse af bekendtgørelsens nummer, paragraf, 
stk. litra osv.
 Det er kun nødvendigt, at anføre oplysninger om lovens nummer og dato 
første gang loven nævnes. Herefter er det tilstrækkeligt at henvise 
til lovens almindelige betegnelse (fx kildeskatteloven). Der skal dog stadig henvises 
til den relevante paragraf.
 Bestemmelsens ordlyd bør indarbejdes i sagsfremstillingen. Hvis reglen er meget 
omfattende, kan den efter omstændighederne undtagelsesvis vedlægges i 
kopi. Forat sikre at borgeren/virksomheden forstår betydningen af den anvendte 
regel, kan det være nødvendigt, at forklare hvad reglen betyder i et almindeligt 
sprog.
 Er der tvivl om den retlige fortolkning eller om indholdet af den regel, der efter 
ToldSkats opfattelse skal lægges til grund i sagen, må ToldSkat 
nærmere redegøre for fortolkningen. Det kan ske ved henvisning til lovforarbejder, 
cirkulærer mv.
 Henvisning til praksis mv.
 
Henvisningen til relevant praksis og teori kan endvidere bestå i en henvisning 
til cirkulærer og vejledninger - herunder Ligningsvejledningen, Momsvejledningen 
og Toldvejledningen. Juridisk litteratur kan evt. inddrages. Officialprincippet 
indebærer, at ToldSkat også har pligt til at henvise til de forhold, 
der kan tale for borgerens/virksomhedens sag. Se om vejledningspligten afsnit E.3.1.Kun væsentlige principielle afgørelser af betydning: Gennemgangen 
af praksis skal ikke være en ukritisk gennemgang af alt kendt materiale på 
området. Der skal kun henvises til væsentlige/principielle afgørelser, 
der har betydning for sagens afgørelse. Når der er en fast praksis på 
et område, bør referaterne indskrænke sig til fx de seneste Højesteretsdomme. 
Domme, som ikke længere er gældende, bør udelades. Begræns derfor 
antallet af henvisninger til få væsentlige afgørelser. Gengivelse skal bestå af korte referater: Domme og kendelser skal ikke 
gengives i sin helhed. Derimod skal afgørelsen gengives ved et kort referat 
af dommens indhold og en kort beskrivelse af, hvilken betydning dommens konklusion 
har for den foreliggende sag.  Domme og kendelser skal heller ikke blot opremses. Det skal derimod angives 
hvilke momenter i dommen, der lægges vægt på. I de tilfælde 
hvor borgeren/virksomheden har påberåbt sig en dom, kan der evt. også 
kort redegøres for, hvorfor dommen ikke er relevant. Der skal som udgangspunkt kun henvises til offentliggjorte afgørelser - 
fx afgørelser der er offentliggjort i Tidsskrift for skatter og afgifter og 
Ugeskrift for retsvæsen.  Andet: Hvis der henvises til praksis skal det gøres på en måde, 
så borgeren/virksomheden forstår det relevante heri.  Angivelse af hovedhensyn ved skøn ToldSkat 
skal først og fremmest sikre sig, at det fremgår klart og tydeligt, hvilke 
hovedhensyn der har været bestemmende ved fastsættelsen af skønnet. 
Det vil sige, at det i almindeligt sprog beskrives, hvad der er lagt vægt på 
ved skønsudøvelsen.
 Det er ikke nok, at den bestemmelse der henvises til, angiver hovedhensynene for 
skønnet.
 Eksempelvis er det ikke nok at angive et samlet skøn på fx 100.000 kr., 
uden at der nærmere er redegjort for, hvordan dette skøn er fremkommet, 
herunder på hvilket grundlag det er udøvet. Hvis der er tale om forskellige 
indkomstarter, som ikke har et fælles opgørelsesgrundlag, er det ikke 
nok at angive et samlet beløb. Derimod skal beløbet fordeles mellem de 
enkelte indkomstarter.
 Beløbet skal naturligvis også opdeles på eksempelvis skat og moms, 
hvis sagsfremstillingen vedrører både skat og moms. Er der kun lagt vægt 
på nogle få - men ikke alle de mulige skønsmomenter - bør det 
angives, hvorfor der er lagt vægt på netop disse momenter og ikke de andre. 
Dette gælder især, hvis de momenter der ikke er tillagt betydning, taler 
for en mere gunstig afgørelse for borgeren/virksomheden.
 Hvis der henvises til praksis for en skønsbestemmelse, skal der kort redegøres 
for den pågældende praksis.
 Redegørelse for de faktiske omstændigheder som er lagt til grund ved afgørelsen Begrundelsen 
skal om fornødent indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, 
der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. FVL § 24, 
stk. 2.  En redegørelse for de faktiske omstændigheder er altså 
i princippet ikke altid nødvendig.
 Imidlertid er ToldSkats sager normalt så komplicerede, at en redegørelse 
for de faktiske omstændigheder vil være nødvendig.
 Dette gælder især, hvis der er lagt vægt på en del - men ikke 
alle - opregnede omstændigheder, som fremgår af faktumbeskrivelsen.
 Redegørelsen for de faktiske omstændigheder skal især beskrives grundigt, 
når faktum er uklart eller omtvistet.
 Hvis der er uenighed mellem ToldSkat og borgeren/virksomheden om de faktiske 
omstændigheder, er det nødvendigt, at ToldSkat redegør for, 
hvordan det faktiske hændelsesforløb antages at have været og hvorfor.
 Jo mere kompliceret og sammensat sagen er, jo større vil behovet være 
for udtrykkeligt at fremhæve de afgørende faktiske omstændigheder.
 ToldSkats foreløbige konklusion Ud fra lovregler, praksis 
osv. skal ToldSkat forholde sig til de enkelte punkter og til borgerens/virksomhedens 
eventuelle opfattelse og begrundelse herfor. Afsnittet skal med andre ord forholde 
sig til:
 
hvad lovregler og praksis siger hvad borgeren/virksomheden siger, (der er ikke pligt til at tage stilling til 
alle borgerens/virksomhedens synspunkter, men hvis der er tale om synspunkter, som 
borgeren/virksomheden har tillagt særlig vægt, bør de nok berøres, 
se herom i afsnit E.3.7.)hvad ToldSkats vurdering og konklusion er   |