Beskatning af indkomst foretages som udgangspunkt med hjemmel i SL §§ 4-6, hvor de grundlæggende principper for opgørelse af den skattepligtige indkomst er fastsat. I LL § 16 er beskatningen af personalegoder præciseret.
LL § 16 ændrer som udgangspunkt ikke ved den tidligere afgrænsning mellem skattepligtige og ikke-skattepligtige personalegoder. Bestemmelsen ændrer derimod på principperne for værdiansættelsen af skattepligtige personalegoder.
Efter LL § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra, nemlig rådighed over bil, sommerbolig og lystbåde til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.  
Til LL § 16 knytter sig skm. cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12 og TSS-cirk. ►1998-36◄ om værdiansættelse for ►1999 ◄af visse personalegoder.   
BagatelgrænsenPersonalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. årligt. Beløbet reguleres efter PSL § 20, således at det udgør ►4.100 kr. i 1999.
◄Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.  
Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.  
Der vil som hidtil alene ske beskatning af et personalegode, når det er muligt at henføre en værdi til den enkelte medarbejder.  
Goderne er ikke begrænset til fysiske genstande, men kan også omfatte tjenesteydelser eller andet, der medfører en besparelse for den ansatte.     
Goder omfattet af bagatelgrænsen værdiansættes til markedsprisen, jf. LL § 16, stk. 3, 1. pkt.
Med indførelsen af bagatelgrænsen er det relevant at sondre mellem:
 
1. Goder, der ikke beskattes og dermed ikke er omfattet af bagatelgrænsen,omfatter fx:
  • goder der hidtil har været anset som skattefrie.
  • ydelser af begrænset omfang såsom tilskud til kaffe-, kantine-, og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som ikke har karakter af almindelig personalepleje.
 

2. Goder, der altid skal beskattes, men ikke er omfattet af bagatelgrænsen,
omfatter fx:
  • goder, der er stillet til rådighed for en ansat for at fremme arbejdsindsatsen i almindelighed, dvs. ydelser, der alene tjener som belønning for den ansatte. Fx frirejser, som ydes til udvalgte ansatte efter en længerevarende spidsbelastning som alternativ til et løntillæg.
  • goder, der er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler i LL § 16.
  • goder, for hvilke Ligningsrådet har fastsat normalværdier.
  • goder, der er omfattet af en indberetningspligt.
  • goder, der er uden nogen erhvervsmæssig betydning, eller som udelukkende eller hovedsaglig er til privat benyttelse.
Hvilke personalegoder er omfattet af bagatelgrænsen?3. Goder, der beskattes og er omfattet af bagatelgrænsen.
I lovforarbejderne er der angivet en række eksempler på goder, der kan falde ind under bagatelgrænsen. Det drejer sig om følgende:
  • vaccination af medarbejdere, der vanskeligt kan undværes under en kommende spidsbelastning.
  • gratis mad og drikkevarer i særlige tilfælde, fx i forbindelse med overarbejde.
  • fri avis til brug for arbejdet.
  • afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for arbejdsgiveren.
  • ansattes private kørsel i en bil, der ikke er omfattet af LL § 16, stk. 4 (fx kranbil), der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, se nærmere A.B.1.9.2. - særlige køretøjer.
  • vareafprøvning af virksomhedens nye produkter.
  • et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges som led i arbejdets udførelse, fx som mekanikerlærling.
  • frikort til offentlig befordring, som er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring, og som anvendes privat ud over befordringen mellem hjem og arbejde, jf. reglerne i LL § 9 C, stk. 6, om bortfald af befordringsfradraget.
  • enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som er stillet til rådighed under en tjenesterejse.
  • kreditkortordninger.
  • beklædning som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, evt. med arbejdsgiverens logo.
Hvem er omfattet af LL § 16?Ansatte beskattes af personalegoder, som de modtager enten i kraft af deres ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde. Også goder, der ydes til den ansattes familie, skal beskattes, når godet er ydet som følge af arbejdsaftalen med den ansatte. Godet skal i disse tilfælde indtægtsføres hos den ansatte, som om godet var ydet til denne.
Hvis godet er stillet til rådighed for tidligere ansatte, fx pensionister, skal der ikke ske beskatning efter reglerne i LL § 16, men efter de almindelige regler om beskatning af gaver.
Reglerne finder ikke kun anvendelse ved almindelige lønmodtagerforhold, men også på mere individuelle, personlige arbejdsaftaler, fx ved arbejdsaftaler med konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af udvalg mv.  
Personer, der gennem valg til politiske poster eller andre tillidsposter modtager vederlag i form af naturalieydelser, er ligeledes omfattet af LL § 16, jf. § 16, stk. 1, 2. pkt. Om Folketingets præsidiemedlemmer se bl.a. TfS 1996, 25.  
LL § 16 finder kun anvendelse på goder, der er ydet af en arbejdsgiver mv. Det er dog ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte. Har arbejdsgiveren haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til, finder bestemmelsen anvendelse.  
 
VærdiansættelsePersonalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien, jf. LL § 16. Det vil sige det beløb, det vil koste lønmodtageren at erhverve godet for  i almindelig fri handel.  
Bliver personalegodet overdraget til den ansattes ejendom, skal godet beskattes med et beløb, der svarer til, hvad godet på overdragelsestidspunktet kan købes for på det fri marked.
Det samme gælder for varer og tjenesteydelser, som den ansatte forbruger umiddelbart, fx kost, el og lign.
Bliver personalegodet overdraget til låns, skal den ansatte beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes for i rådighedsperioden på det fri marked. Der kan fx være tale om bolig eller løsøre.
Har godet karakter af sparet privatforbrug, er den skattemæssige værdi af forbruget det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til det pågældende privatforbrug.
Værdiansættelsen af aktiver, der overdrages til eje eller til lån, foretages således med udgangspunkt i adgangen til at råde over aktivet, mens værdiansættelsen af forbrug foretages med udgangspunkt i det faktiske forbrug.
Har den ansatte betalt et beløb til arbejdsgiveren for at have personalegodet til rådighed, trækkes beløbet fra i værdien af personalegodet (egenbetaling). Arbejdsgiveren skal på normal vis indtægtsføre den ansattes betalinger for råderetten.  
Se dog i det hele bagatelgrænsen oven for.
Rabatter til ansatte beskattes kun i det omfang, modtageren opnår en rabat, der overstiger arbejdsgiverens avance på varen. Der skal således ske beskatning ved salgspriser under virksomhedens omkostninger ved at producere varen inkl. afgifter, eller under virksomhedens købspris.      
 
Undtagelse 1: - særlig værdiansættelse i LL § 16Markedsværdien fraviges som udgangspunkt i LL § 16, stk. 4-6, hvor der er fastsat særlige skematiske værdiansættelsesregler for goder i form af fri bil, sommerbolig og lystbåd. I stk. 7-9 er der endvidere særlige regler for beskatning af ansatte med rådighed over en hel- eller delvis fribolig med bopæls- og/eller fraflytningspligt.  
 
Undtagelse 2: - særlig værdiansættelse efter Ligningsrådets anvisningerLigningsrådet har givet vejledende anvisninger for værdiansættelsen af visse personalegoder. Det drejer sig om kost- og logi, fri telefon, fri helårsbolig, privat kørsel i særlige køretøjer og personalelån, jf. TSS-cirk. ►1998-36◄ og ►TfS 1999, 23◄.
De anvisninger, Ligningsrådet har vedtaget, binder de kommunale ligningsmyndigheder. Hvis skatteyderen kan godtgøre, at markedsværdien er lavere end de satser, der er givet i Ligningsrådets anvisning for godet, vil der ved ligningen skulle tages udgangspunkt i denne lavere markedsværdi , jf. A.B.1.9.5.