►Anvendelsesperioden for reglerne er udvidet til og med 31. december 2006 ved direktiv 2006/58/EF af 27. juni 2006◄.
6. momsdirektiv
Forordning (EF) nr. 1777/2005
►Af artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1777/20005 fremgår det, at elektronisk leverede ydelser som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra e), tolvte led, og i bilag L i direktiv 77/388/EØF omfatter ydelser, der leveres via internettet eller et elektronisk net, og hvis egenart gør leveringen deraf hovedsagelig automatiseret, og som kun involverer minimal menneskelig indgriben og ikke har nogen levedygtighed uden informationsteknologi.◄
►Det fremgår af stk. 2, at navnlig følgende ydelser er omfattet af stk. 1, når de leveres via internettet eller et elektronisk net:◄
►a) levering af digitaliserede produkter i almindelighed, herunder software og ændringer eller opgradering af software◄
►b) ydelser, som placerer eller støtter en virksomhed eller person på et elektronisk net, såsom et netsted eller en netside◄
►c) ydelser, der automatisk genereres fra en computer via internettet eller et elektronisk net som svar på et specifikt datainput fra aftageren◄
►d) overdragelse mod vederlag af retten til at sælge en vare eller en ydelse via et netsted, der fungerer som online markedsplads, hvor de potentielle købere afgiver tilbud automatisk, og hvor parterne underrettes om gennemførelsen af et salg via en e-mail, der automatisk genereres fra en computer◄
►e) internetservicepakker, hvor telekommunikationskomponenten er en sekundær og underordnet del (dvs. pakker, der går ud over den blotte internetadgang, og som omfatter andre elementer, som f.eks. sider, der giver adgang til nyheder, meteorologiske oplysninger og turistoplysninger, spil, webhosting, adgang til onlinedebatter osv.)◄
►f) de i bilag I anførte ydelser.◄
Forordningens bilag I
►Forordningens bilag I er affattet således:◄
►"BILAG I◄
►Artikel 11 i denne forordning◄
►1. Punkt 1 i bilag L til direktiv 77/388/EØF◄
►a) netsteds-hosting og netside-hosting◄
►b) automatiseret onlinefjernvedligeholdelse af programmer◄
►c) fjernforvaltning af systemer◄
►d) onlinedatalagring, dvs. at særlige data ind- og udlagres elektronisk◄
►e) onlinetilrådighedsstillelse af disc space efter behov.◄
►2. Punkt 2 i bilag L til direktiv 77/388/EØF◄
►a) adgang til eller downloading af software inkl. indkøbs-/regnskabsprogrammer og virus-software plus ajourføringer◄
►b) software til blokering af visning af bannerreklamer, også kendt som banner blockers◄
►c) download drivers såsom software, der danner grænseflader mellem computere og periferiudstyr såsom printere◄
►d) automatiseret onlineinstallering af filtre på netsider◄
►e) automatiseret onlineinstallering af firewalls.◄
►3. Punkt 3 i bilag L til direktiv 77/388/EØF◄
►a) adgang til eller downloading af desktop themes◄
►b) adgang til eller downloading af fotos, billeder eller screensavers◄
►c) det digitaliserede indhold af bøger og andre elektroniske publikationer◄
►d) abonnement på onlineaviser og -tidsskrifter◄
►e) weblogs og netsidestatistikker◄
►f) onlinenyheder, -trafikinformation og -vejrudsigter◄
►g) onlineinformation, som automatisk genereres af software fra særligt datainput af kunden, såsom retlige og finansielle data, herunder data såsom kontinuerligt ajourførte fondsbørsdata◄
►h) sikring af annonceringsplads inkl. bannerreklamer på et netsted/en netside◄
►i) brug af søgemaskiner og internetregistre.◄
►4. Punkt 4 i bilag L til direktiv 77/388/EØF◄
►a) adgang til eller downloading af musik på computere og mobiltelefoner◄
►b) adgang til eller downloading af jingles, excerpts, ringetoner eller andre lyde◄
►c) adgang til eller downloading af film◄
►d) downloads af spil på computere og mobiltelefoner◄
►e) adgang til automatiserede onlinespil, som er afhængige af internettet eller andre lignende elektroniske net, hvor spillerne befinder sig fjernt fra hinanden.◄
►5. Punkt 5 i bilag L til direktiv 77/388/EØF◄
►a) automatiseret fjernundervisning, der er afhængig af internettet eller lignende elektroniske net, og som kun kræver begrænset eller slet ingen menneskelig indgriben for at fungere, herunder virtuelle klasseværelser, medmindre internettet eller lignende elektroniske net blot anvendes som middel til kommunikation mellem læreren og eleven◄
►b) studiemateriale, der besvares af eleven online og bedømmes automatisk uden menneskelig indgriben."◄
Ydelser, der ikke er elektronisk leverede tjenesteydelser
►Det fremgår af artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 1777/2005, at navnlig er følgende transaktioner ikke omfattet af artikel 9, stk. 2, litra e), tolvte led, i direktiv 77/388/EØF:◄
►1) radio- og tv-spredningstjenester som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra e), ellevte led, i direktiv 77/388/EØF (momslovens § 15, stk. 2, nr. 10)◄
►2) teletjenester i henhold til artikel 9, stk. 2, litra e), tiende led, i direktiv 77/388/EØF (momslovens § 15, stk. 2, nr. 9)◄
►3) leverancer af følgende:◄
►a) varer, der bestilles og behandles elektronisk◄
►b) cd-rom'er, disketter og lignende materielle medier◄
►c) tryksager såsom bøger, nyhedsbreve, aviser og tidsskrifter◄
►d) cd'er, audiokassetter◄
►e) videokassetter, dvd'er◄
►f) spil på cd-rom◄
►g) ydelser leveret af fagfolk såsom advokater og finanskonsulenter, der rådgiver kunderne via e-mail◄
►h) undervisningsydelser, når undervisningen forestås af en lærer via internettet eller et elektronisk net (dvs. via fjernadgang)◄
►i) fysiske offlinereparationsydelser vedrørende edb-udstyr◄
►j) offlinedatalagringsydelser◄
►k) annoncering, f.eks. i aviser, på plakater og på tv◄
►l) servicetelefontjenester◄
►m) undervisningsydelser, der udelukkende omfatter korrespondancekurser, f.eks. brevkurser◄
►n) konventionelle auktionsydelser, der forudsætter direkte menneskelig indgriben, uanset hvordan buddene afgives◄
►o) telefonydelser med en videokomponent, også kendt som videotelefoni◄
►p) adgang til internettet og World Wide Web◄
►q) telefoni via internettet.◄
►Forordningens artikler 11 og 12 samt dens bilag I er formuleret på baggrund af den tidligere offentliggjorte guideline, som Told- og Skattestyrelsen offentliggjorde som SKM2003.263.TSS. Der er ikke tiltænkt en ændring af praksis, jf. SKM2005.476.SKAT. Formålet med forordningen er at gøre guidelinen og andre vejledende retningslinier fra EU's momskomite retligt bindende i medlemslandene.◄
Afgørelser
|