Ved vurderingen af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud er foretaget på rimelig måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund.

Landsskatteretten har ved kendelse offentliggjort i SKM2003.572.LSR, ud fra en konkret vurdering fundet, at afgiftsgrundlaget skulle opgøres efter et skøn med udgangspunkt i en omsætningsfordeling. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det af regionen udøvede skøn over lønsumsafgiftsgrundlaget. Retten fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at de ansatte har anvendt 5 minutter pr. time på bowlingaktiviteterne.

Afviger virksomhedens skøn fra denne fordeling efter omsætning og kan virksomheden ikke på anden måde sandsynliggøre den foretagne fordeling, kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab for den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden.