FBL § 1, stk. 1, nr. 1 afgrænser kredsen af fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven. FBL § 1, stk. 1, nr. 1 nævner for det første fonde, der er omfattet af fondsloven, dvs. ikke-erhvervsdrivende fonde.

Den begrebsmæssige afgrænsning af ikke-erhvervsdrivende fonde foretages af told- og skatteforvaltningen i forbindelse med ligningen. Se nærmere herom afsnit S.H.1.2.

FondsmyndighedJustitsministeren er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde samt for visse erhvervsdrivende fonde, jf. FL § 36 og EFL § 57. Se hertil afsnit S.H.2.2. Justitsministerens kompetence varetages af Civilstyrelsen.

KapitalkravEn ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr., jf. FL § 8, stk. 1. Efter samme bestemmelse skal aktiverne og egenkapitalen desuden stå i et rimeligt forhold til formålet. Fondsmyndigheden kan dog i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver for 250.000 kr. eller derunder, jf. FL § 8, stk. 2.

Kapitalkravet gælder ikke for fonde, der stiftes i henhold til et testamente, der er oprettet før den 1. januar 1985, jf. FL § 8, stk. 3.

Fonde stiftet efter FL § 8, stk. 2 og stk. 3 er - med nogle få undtagelser - ikke omfattet af fondsloven, jf. FL § 1, stk. 4, da deres aktiver ikke overstiger 250.000 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at dispensationsadgangen efter FL § 8, stk. 2, alene er en dispensation til, at fonden kan oprettes, selvom kapitalkravet i FL § 8, stk. 1, ikke er opfyldt. Der er således ikke hjemmel til at dispensere fra bestemmelsen i FL § 1, stk. 4. De omtalte fonde vil som en konsekvens heraf ikke være skattepligtige efter fondsbeskatningsloven.

Generelt undtaget fra fondslovenIfølge FL § 1, stk. 2, nr. 1-7, er en række fonde og foreninger m.v. generelt undtaget fra fondsloven. Det drejer sig om:

1. fonde, som er oprettet ved eller i henhold til lov eller ved mellemfolkelig overenskomst mellem Danmark og en anden stat, og som er undergivet tilsyn af en af staterne,
2. fonde, med hvilke en kommune eller region har indgået aftale til opfyldelse af kommunens eller regionens forpligtelser i henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, såfremt fonden ikke varetager andre opgaver,
3. folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner, såfremt fonden ikke udover sit hovedformål varetager andre opgaver,
4. fonde, der er omfattet af erhvervsfondsloven,
5. fonde, der i medfør af EFL § 1, stk. 4 og 5, ikke er omfattet af erhvervsfondsloven (se afsnit S.H.2.2 nedenfor),
6. selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning,
7. selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.

Konkret undtagetIfølge FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at en fond, som er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvist skal være undtaget fra fondslovens regler.

Som følge af de enkelte fondes forskellighed og forskelle i intensiteten i de offentlige tilsyn er det ikke muligt præcist at angive, hvilke mindstekrav der må stilles, for at fritagelse kan ske, udover at tilsynet skal være fuldt betryggende ud fra fondsretlige synspunkter. Der må herved navnlig lægges vægt på, om tilsynsmyndigheden foretager regnskabsgennemgang med henblik på, om de fondsretlige regler er overholdt, og om der er fastsat regler om godkendelse af ekstraordinære dispositioner.

Det er således ikke tilstrækkeligt for fritagelse efter FL § 1, stk. 3, at den lokale told- og skatteforvaltning alene får tilsendt institutionens reviderede årsregnskab og sammenholder dette med institutionens formålsparagraf for at påse, at driften opfylder formålsparagraffen.

Mange fonde er undergivet et fuldt betryggende offentligt tilsyn (typisk i forbindelse med ydelse af kommunale tilskud) og har derfor mulighed for at blive fritaget for også at være undergivet tilsyn af fondsmyndigheden.

Delvist undtagetI henhold til FL § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at fondens undtagelse fra fondslovens regler kun skal være delvis. Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende fond i disse tilfælde er omfattet af fondsbeskatningsloven, afhænger af en konkret vurdering af de forhold, som undtagelsen omfatter. Gives der dispensation fra regler af mindre grundlæggende karakter, vil fonden typisk være omfattet af fondsbeskatningsloven. Der kan i den forbindelse nævnes bestemmelserne i FL § 3 om fondes navn og FL § 17 om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer.

Fonde og foreninger, der i henhold til FL § 1, stk. 2 eller FL § 1, stk. 3 ikke omfattes af fondsloven, er heller ikke omfattet af skattepligten i medfør af fondsbeskatningsloven. Derimod er de i almindelighed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, jf. endvidere afsnit S.H.2.4.

Indtræden og udtræden af fondsloven Som nævnt oven for omfatter fondsloven kun fonde, hvis aktiver overstiger 250.000 kr. Bliver fondens aktivmasse 250.000 kr. eller mindre, er fonden ikke længere omfattet af fondsloven og dermed heller ikke af fondsbeskatningsloven. Hvis fonden har erhvervsmæssige indtægter, vil den blive beskattet i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Kommer aktivmassen senere over 250.000 kr., omfattes fonden igen af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven.

Med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af fondens indtræden og udtræden af fondsbeskatningsloven kan der henvises til afsnit S.H.6. til S.H.8.