| Foreninger, der er omfattet af FL § 2, er skattepligtige efter FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller nr. 3. FL § 2 omfatter:
- arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhører, og
- foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra de ovennævnte faglige foreninger, såfremt foreningen har som et formål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne hører til.
Afgrænsning Told- og skatteforvaltningen afgør i forbindelse med skatteansættelsen, om en forening er omfattet af fondsbeskatningsloven. Afgørelsen heraf beror i et vist omfang på en konkret vurdering af foreningens formål som udtrykt i vedtægterne og foreningens faktiske virke.
Foreninger omfattet af fondsloven Gruppen af foreninger, der er omfattet af FL § 2 og dermed af FBL § 1, stk. 1, nr. 2 eller 3, svarer som hovedregel til gruppen af faglige foreninger, hvortil kontingentudgifter er fradragsberettigede. Der vil sædvanligvis være tale om fradragsret efter LL § 13, jf. afsnit A.F.1.14. Såfremt fradraget i et vist omfang grunder sig på SL § 6 a, vil de almindelige regler for fradragsret for dels selvstændige erhvervsdrivende, dels lønmodtagere finde anvendelse, jf. nærmere afsnit E.B.3.15. Om et kontingent rent faktisk er fradragsberettiget efter LL § 13 eller efter SL § 6 a er uden betydning for, om foreningen er omfattet af fondsloven.
Foreninger der ikke er omfattet af fondsloven Fællesudvalg mellem fagforbund og arbejdsgiverforeninger anses i almindelighed ikke for omfattet af FL § 2, såfremt formålet udelukkende er at formidle uddannelse, studieophold, arrangere konferencer og lign., og samtlige midler - og ikke blot et eventuelt afkast - anvendes til formålet. Såfremt et sådant fællesudvalg opfylder betingelserne for at blive anset for et selvstændigt skattesubjekt, vil fællesudvalget kunne være skattepligtigt i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Det samme gælder de såkaldte uddannelsesfonde og lign., jf TfS 1994, 432 LR refereret nedenfor.
Foreninger med velgørende, kulturelle eller fritidsbetonede formål er ikke omfattet af fondsloven. Disse foreninger er skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, i det omfang de har indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed.
PraksisTfS 1994, 432 LR vedrørte en forening, hvis formål ifølge vedtægterne var at formidle uddannelse, studieophold og lignende til foreningens medlemmer. Foreningens aktivitet var ikke rettet mod øgede indtægter, men alene mod at fordele nogle midler. I overensstemmelse med fondsregistrets praksis fandt Ligningsrådet, at foreningen ikke var omfattet af FL § 2, idet den ikke havde til formål at varetage medlemmernes faglige og økonomiske interesser. Disse interesser blev varetaget af en fagforening og en medarbejderforening, der var en underafdeling heraf. Der forelå således dobbeltorganisering, og eventuelt kontingent til foreningen kunne ikke anses for fradragsberettiget efter LL § 13. Efter praksis ville foreningen således også af denne årsag falde uden for gruppen af foreninger, der er omfattet af FL § 2. Foreningen blev anset for omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
TfS 1994, 532 LR omhandlede en forening, hvis arbejde i overvejende grad rettede sig mod markedsføring og lignende serviceprægede ydelser til medlemmerne. Foreningen blev ikke anset for omfattet af FL § 2, stk. 1, nr. 1, idet den ikke var en faglig sammenslutning, der havde til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, medlemmerne tilhørte. Foreningen blev herefter anset for skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.
I TfS 1997, 744 LSR fandt Landsskatteretten, at en forening (LO-amt) ikke var omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, men derimod af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, idet foreningen ikke varetog medlemmernes økonomiske interesser.
SKM2010.190.LSR vedrørte en forening, hvis medlemmer var de enkelte butiksejere (lejere af salgsareal) i et indkøbscenter. Foreningen havde efter sine vedtægter blandt andet til formål at formidle og arrangere salgsfremmende foranstaltninger, at fremme aktiviteter til fordel for de enkelte butiksindehavere og for indkøbscentret som sådant og i øvrigt at bidrage til at gøre indkøbscentret så attraktivt som muligt for kunderne. Foreningen var i 1990 blevet slettet fra Fondsregistret, da den ikke blev anset for omfattet af (den dagældende) registreringspligt efter fondsloven. Landsskatteretten fandt, at foreningen ikke var skattepligtig efter fondsbeskatningsloven, men i stedet efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Landsskatteretten lagde herved vægt på det anførte om, at foreningen var blevet slettet af Fondsregistret, og at foreningen måtte anses at varetage medlemmernes interesser i relation til selve lejemålets og centrets attraktion for kunderne og dermed kun indirekte kunne anses at varetage medlemmernes økonomiske interesser.
Indtræden og udtræden af fondsloven Fondsloven omfatter kun foreninger, hvis aktiver overstiger 250.000 kr., jf. FL § 2, stk. 2. Bliver aktiverne i en faglig forening 250.000 kr. eller mindre, er foreningen ikke længere omfattet af fondsloven, og dermed bliver den undtaget fra fondsbeskatningsloven. Overstiges beløbsgrænsen på 250.000 kr. senere, omfattes foreningen af fondsloven og dermed af fondsbeskatningsloven. Med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af foreningers udtræden og indtræden i fondsbeskatningsloven henvises der til afsnit S.H.6. til S.H.8.
Består foreningen af en hovedforening og en række afdelinger, vil også afdelingerne være skattepligtige, hvis de selvstændigt opfylder betingelserne for at være omfattet af fondsloven. |