Parter

A

(v/Adv. Erik Matthiesen)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. fm. Malthe Gade Jeppesen)

Afsagt af byretsdommer 

Poul Henrik Pedersen

Sagens baggrund og parternes påstande 

I september 2008 købte sagsøgeren, A, som på daværende tidspunkt var bosat i Sverige, en stationcar mrk. Volvo hos en svensk bilforhandler. Bilen blev købt til sagsøgerens bror IL, som boede i Danmark. Sagsøgeren anmeldte bilen til registrering på SKAT den 16. september 2008. Ifølge sagsøgeren var det meningen, at sagsøgerens registreringsanmeldelse skulle have været fulgt op af en omregistrering til sagsøgerens bror, hvilket imidlertid ikke skete. I forbindelse med en hastighedskontrol den 7. marts 2014 blev det opdaget, at bilen, som i forbindelse med registreringsanmeldelsen havde fået reg. nr. ...Q, ved en fejl aldrig var blevet registreret.

Den 29. juli 2014 traf SKAT afgørelse om, at sagsøgeren på grundlag af registreringsanmeldelsen hæftede for vægtafgiften fra den 1. januar 2012 og frem. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten den 6. oktober 2015.

Sagsøgeren har under denne sag, som er anlagt den 23. december 2015, nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2015 omgøres således, at sagsøgeren ikke betragtes som rette registrede ejer af køretøjet med reg.nr. ...Q, og derfor ikke hæfter for betaling af vægtafgift i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2014.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Det hed i Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2015 blandt andet

"...

Faktiske oplysninger

I forbindelse med, at køretøjet var impliceret i et uheld, blev SKAT gjort bekendt med den manglende registrering af køretøjet i Motorregisteret.

Den 19. september 2008 henvendte klageren sig på SKAT, som valgte ikke at registrere køretøjet, da registreringsgrundlaget skulle sendes til afklaring for en eventuel udbetalt eksportgodtgørelse. Ved en fejl blev sagen aldrig behandlet, og klageren modtog således hverken registreringsattest eller opkrævning for vægtafgift.

SKAT registrerede den 21. maj 2014 køretøjet i henhold til den indleverede anmeldelse af den 19. september 2008.

Den 22. maj fremsendte SKAT et brev til klageren med følgende indhold:

"(...)

SKAT er informeret om manglende registrering af ovennævnte køretøj. På grund af en systemfejl, blev køretøjet desværre ikke opdateret ved din henvendelse på SKAT den 19.09.2008 og du har hverken modtaget registreringsattest eller vægtafgift opkrævningerne efterfølgende.

Køretøjet er nu registreret og der fremsendes opkrævninger tilbagevirkende, med virkning fra den 01.01.2012. Afgiften for perioden den 19.09.2008 31.12.2011 opkræves ikke.

(...)"

Da køretøjet er anmeldt til registrering før opstarten af motorregisteret den 6. juni 2012 er det ikke teknisk muligt at registrere køretøjet med en tidligere dato en den 1. januar 2012, og SKAT har derfor ikke efteropkrævet vægtafgift for perioden før denne dato.

Den 28. maj 2014 anmodede klageren via mail om fritagelse for registrering og betaling af vægtafgift. Af klagerens henvendelse fremgår bl.a.:

"(...)

Vi fik at vide, på SKAT, at vi skulle registrere den i mit navn, fordi det var det, der stod på købspapirerne. Så vi ændrede det, så den først blev registreret i mit navn og så omregistrerede vi den til hans navn med det samme (IL).

(...)"

SKAT har ikke fundet dokumentation (anmeldelsesblanket) for en omregistrering af køretøjet samme dag til IL.

Den 11. juni 2014 modtog SKAT klagerens kommentarer til "Forslag til afgørelse af den 25.06.2014", hvor klageren skriver som følger:

"(...)

Samme dag (19.08.2008) Blev der udfyldt en ny registreringsattest med IL som ejer af Bilen.

SKAT bedes dokumentere hvem der var fører af bilen på ulykkestidspunktet. Politiet har nu dokumenteret at bilen anvendes af IL, idet IL var fører af Bilen der blev registreret og fotograferet med for høj hastighed, og af foto fremgår det ganske tydeligt at det er IL der er fører af bilen. Desuden kan jeg dokumentere at jeg slet ikke var i Danmark på det tidspunkt hvor hastighedsovertrædelsen blev registreret.

Såfremt SKAT ikke tager disse ting til efterretning og anerkender SKATs egen fejl ved ikke at sørge for korrekt og rettidig indregistrering med IL som retmæssig ejer og bruger, vil jeg forbeholde mig ret til at lade sagen og dens fejlbehæftede behandling, blive gennemgået af en advokat.

(...)"

SKAT har oplyst, at i forbindelse med registreringen den 19. september 2008 er der kun registreret én registrering på køretøjet, nemlig den som er foretaget af klageren. I den forbindelse er der udstedt en midlertidig registreringsattest, som også er kvittering for den foretagne registrering til nummerpladerne ...Q. En ny registrering samme dag kan ikke lade sig gøre, da der ved ejerskifte skal afleveres registreringsattest. I henhold til loven om registrering af køretøjer og ligeledes af tekniske årsager kan der derfor kun foretages registrering af ét ejerskifte pr. dag.

...

Landsskatteretten afgørelse

Af § 10 i den dagældende bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 931 af 18. september 2008, fremgår bl.a.:

Afgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt). Såfremt køretøjet er registreret for såvel bruger som en ejer, påhviler afgiften dem begge.

Stk. 4. Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften alene den nye ejer (bruger), selv om ejer (bruger) skiftet ikke er anmeldt til registreringsmyndigheden.

Idet klageren i henhold til anmeldelsesblanket af 19. september 2008 er registreret som ejer af køretøjet i Motorregisteret, og idet der i henhold til denne registrering er udstedt en midlertidig registreringsattest, anses klageren for ejeren af køretøjet.

Ligeledes kan køretøjet ikke anses for overdraget til klagerens bror, idet det forklarede om ejerskabet til køretøjet, herunder det oplyste om broderens brug af køretøjet samt klagerens frakendte kørekort og samleverens køretøj, ikke på tilstrækkelig vis dokumenterer dette, jf. § 10, stk. 4.

Klageren hæfter herefter for vægtafgiften på køretøjet, og SKATS afgørelse stadfæstes således.

..."

Bilen har tidligere været registreret i Danmark med reg.nr. ...Q1. Den 10. september 2008 blev der indgivet ansøgning om ny registreringsattest (erstatningsattest) for bilen. Det fremgår at registreringsattesten var bortkommet "hos det svenske bilfirma under flotning". Sagsøgeren angives som den registrerede ejer af bilen med adressen Y1-adresse, Y2-by. Ansøgningen er underskrevet den 10. september 2008 med en underskrift som fremtræder som sagsøgerens, men som ifølge sagsøgeren ikke er hans.

Den 16. september 2008 underskrev sagsøgeren en anmeldelse til registrering af motorkøretøjet. Det fremgår af ansøgningsblanketten, at ansøgningen er indgivet af sagsøgeren med adressen Y1-adresse, Y2-by. Blanketten er underskrevet af sagsøgeren. Af rubrikkerne forbeholdt SKAT fremgår det, at registreringsdatoen var den 19. september 2008, og at bilen fik tildelt registreringsnummer ...Q, Man kan desuden af anmeldelsen se, at der under oplysningen om ejers fulde navn har været skrevet et andet fornavn før sagsøgerens, og at dette fornavn formentlig var IL, hvilket er blevet overstreget.

Der er under sagen ubestridt, at det var sagsøgerens bror IL, som var fører af bilen, da der den 7. marts 2014 blev foretaget hastighedskontrol ved Y3-by.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han i 2008 arbejdede og boede i Sverige sammen med sin daværende ægtefælle IH. Han boede i Sverige i 4-5 år. Sagsøgeren havde ikke noget kørekort i 2008, idet han var frakendt førerretten. Han generhvervede først førerretten i 2013 eller 2014, mens han gik på skole i Y6-by. Mens han boede i Sverige lå hans arbejdsplads tæt ved bopælen, så han cyklede på arbejde. Hans kone benyttede familiens bil mrk. Opel Astra. Han blev kontaktet af sin bror IL, som på nettet havde fundet frem til en bilhandler i Sverige, som havde en Volvo stående. Denne bil var solgt af en dansk forhandler, og broderen var interesseret i at købe den. Han bad sagsøgeren om at hente den. Sagsøgeren modtog den kontante købesum 10.000 kr. af sin bror i forbindelse med et besøg hos forældrene i Y2-by. Det var sagsøgeren, som skrev købekontrakten under. Broderen IL var ikke til stede i forbindelse med købet. Bilen havde aldrig været registreret i Sverige, og den kunne på grund af den tidligere registrering, registreres direkte i Danmark. Sagsøgeren fik bilen kørt til en gård i Y4, som tilhørte en af ILs venner, hvorefter han tog tilbage til Sverige. Nogle dage senere tog sagsøgeren tilbage til Danmark. Han havde i forbindelse med bilkøbet udfærdiget en ansøgning om ny registreringsattest, men ansøgningen blev ikke færdiggjort, idet de fandt ud af, at det ikke var den rigtige blanket den svenske bilhandler havde liggende. Det er sagsøgeren, som har udfyldt blanketten men det er ikke sagsøgeren, som har skrevet den under. Adressen Y1-adresse var hans forældres. Sagsøgeren var på det tidspunkt på vej til at flytte tilbage til Danmark, idet han havde fået arbejde i Y5-by. Det var af praktiske grunde nødvendigt, at han havde en dansk adresse, og han benyttede derfor forældrenes adresse i Y2-by proforma. Han boede på daværende tidspunkt stadigvæk i Sverige. Den 16. september 2008 kørte han sammen med broderen til SKAT for at få bilen indregistreret. Det var ikke sagsøgeren, som udfyldte registreringsanmeldelsen, men det var sagsøgeren, som skrev den under. Man kan på anmeldelsesblanketten se, at der først blev skrevet "IL", men at dette navn blev streget over, hvorefter sagsøgerens navn blev skrevet på blanketten, idet det var sagsøgeren, som stod på købspapirerne. Det var IL, der udfyldte blanketten. De var i tvivl om, hvordan blanketten skulle udfyldes og henvendte sig ved skranken. Da det var sagsøgeren, som stod på købspapirerne fik de at vide, at registreringsanmeldelsen skulle indgives i sagsøgerens navn. Der blev samtidig udfyldt en anden registreringsanmeldelse i ILs navn. Det var meningen, at bilen først skulle registreres i sagsøgerens navn, hvorefter den straks skulle omregistreres til IL. Den anden registreringsanmeldelse blev underskrevet af IL. Begge blanketter blev afleveret, og der var ingen, der havde indvendinger mod dette. Samtidig fik de nummerpladerne udleveret og kørte hjem. Sagsøgeren modtog en kvittering, men den blev efter 5 år smidt ud sammen med købsaftalen. Han har aldrig modtaget nogen midlertidig registreringsattest eller andet, der viste, at han stod som registreret ejer af bilen. Sagsøgeren kørte herefter hjem. Han har aldrig været ejer af den omhandlede bil, og han har aldrig kørt i den andet end som passager. Han havde ikke noget at bruge en dansk indregistreret bil til. Han havde intet kørekort og var bosiddende i Sverige. Han havde regnet med, at det hele var gået som planlagt. Han har aldrig modtaget noget fra et forsikringsselskab eller fra SKAT, som kunne tyde på andet. Han har heller ikke hørt noget fra IL. Det første år var de forholdsvis gode venner, men de taler ikke længere sammen. Grunden til dette var, at sagsøgerens søns kæreste IK tidligere var kæreste med ILs søn. Da hun brød med ILs søn og blev kæreste med sagsøgerens søn gav det anledning til familiestridigheder. Da sagsøgeren modtog henvendelsen fra SKAT i 2014 kontaktede han IL, som lovede, at han nok skulle bringe tingene i orden, men det skete ikke, og de er stadigvæk ikke blevet gode venner. Mens han gik på skole i Y6-by købte han en scooter af sin kammerat LM. Han har aldrig rejst noget krav mod IL. Han mener ikke, at det vil tjene noget formål. At bilen er blevet registreret i hans navn har også betydet, at G1 er kommet efter ham med et krav på 30.000 kr. i forsikringspræmie for samme periode.

PF har forklaret, at sagsøgeren er hans svigersøn. Han har kendt sagsøgeren siden 2001. Sagsøgeren boede i en periode i Sverige. Mens han boede her købte han en bil mrk. Volvo til sin bror IL. Det var IL der kørte i den. Vidnet har aldrig set sagsøgeren køre den. Han ved ikke, hvordan købesummen blev betalt. IL har ikke fortalt noget om omregistrering af bilen. Vidnet har afgivet en erklæring til sagen, og han kan bekræfte sine oplysninger om, at sagsøgeren først generhvervede førerretten i 2011, da han gik på skole i Y6-by, og at sagsøgeren først fik bil i december 2013. Vidnet har stadigvæk kontakt med IL. Han ved, at sagsøgeren og IL ikke er glade for hinanden.

IN har forklaret, at han er 21 år gammel og søn af sagsøgeren. Vidnet er mekanikerlærling. Vidnet flyttede sammen med sine forældre til Sverige omkring 2004. Han flyttede tilbage til Danmark sammen med forældrene i vinteren 2008. Vidnet har kun set bilen mrk. Volvo 850 én gang. På det tidspunkt var vidnets forældre flyttet fra hinanden. IL og sagsøgeren kom sammen kørende i bilen. Bilen tilhørte IL. Sagsøgeren har aldrig omtalt den som sin, og vidnet har aldrig set sagsøgeren føre den. Den eneste, vidnet har set køre i bilen, var IL. Det var ham, der ejede bilen og kørte i den. Vidnets kæreste IK har tidligere været kæreste med ILs søn, og hun kom tidligere i den anden del af familien.

IH har forklaret, at hun tidligere har været gift med sagsøgeren. De boede fra 2004 til 2008 i Sverige. Sagsøgeren havde mistet sit kørekort. Sagsøgerens bror IL havde fundet frem til en bil, som han gerne ville købe. Det var IL der betalte for bilen. Vidnet mener, at bilen efter købet blev kørt direkte til Danmark. Den blev stillet hos IL efter at være transporteret til Danmark. Vidnet var ikke med på motorkontoret. De skulle omregistrere bilen til IL. Hun ved fra sagsøgeren, hvad der skete. Vidnet var med i Danmark i forbindelse med registreringen af bilen, men hun var ikke med på motorkontoret. På daværende tidspunkt havde sagsøgeren ikke nogen interesse i at få en dansk indregistreret bil. Han syntes det var underligt, at bilen først skulle indregistreres i hans navn, og at der derefter skulle udfyldes en ny registreringsanmeldelse. Vidnet har derefter intet hørt om bilen, før sagsøgeren fik en henvendelse om betaling af vægtafgift. Det var IL som kørte i bilen. Han brugte den i sit rengøringsfirma. IL har aldrig nævnt noget om betaling af vægtafgift, eller at der var problemer med bilens indregistrering. Det var IL som ejede bilen, og sagsøgeren har aldrig lånt den. Vidnet har kun set bilen den ene gang, da den blev transporteret fra Sverige til Danmark. Sagsøgeren og vidnet havde ikke penge op af lommen i forbindelse med bilkøbet. Det var IL selv, der betalte for bilen. Vidnet ventede derhjemme, da bilen blev købt. Man skulle have et svensk cpr.nr. for at købe bil i Sverige. Vidnets samliv med sagsøgeren blev ophævet i august 2010. Hun har i tidsrummet fra bilkøbet indtil samlivsophævelsen kun set bilen i forbindelse med familiefester.

IK har forklaret, at hun har været kæreste med sagsøgerens søn IN i 4 år og 3 måneder. Før hun blev kæreste med IN var hun kæreste med ILs søn. De var kærester i perioden fra den 14. februar 2009 til den 9. september 2012. I den periode kom vidnet hos sagsøgerens bror, IL. Som oftest sov hun og kæresten i forbindelse med familiebesøgene hos kærestens storesøster, som boede ovenpå IL. Det var altid IL, som hentede dem i sin grønne Volvo stationcar. Vidnet kan huske, at IL altid kørte rundt med en støvsuger i bilen. I den periode, hvor vidnet var kæreste med ILs søn var hun maksimalt 10 gange på besøg hos IL, idet sønnen ikke havde noget godt forhold til sine forældre. Vidnet har kun set IL køre i bilen. IL har aldrig over for vidnet sagt, at bilen var hans, men han har heller aldrig talt om, at han kørte rundt i en lånt bil. Bilen holdt foran opgangen til ILs lejlighed i Y2-by. Vidnet er ikke klar over, hvor sagsøgeren boede dengang. Vidnet tror kun, at hun har set sagsøgeren og sagsøgerens kone én gang i den periode.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det følger af vægtafgiftslovens § 10, stk. 1, at vægtafgiften påhviler den i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke var registreret ejer af køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse. Bilen har aldrig været registreret i sagsøgerens navn. Rette ejer af bilen var sagsøgerens bror, IL, som havde været ejer og bruger af bilen, siden den blev indført fra Sverige i september 2008. Bilen har ikke været registreret midlertidigt, og den kvittering der blev udstedt i forbindelse med registreringsanmeldelsen kan ikke sidestilles med en registrering. I forbindelse med indregistreringen skete der en fejl fra SKATs side, som medførte, at bilen kunne køre rundt i Danmark i 6 år uden at være indregistreret. Hvis sagsøgeren var blevet gjort bekendt med SKATs fejl, havde sagsøgeren reageret og sørget for, at der var sket korrekt indregistrering til rette ejer, IL. Det kan ikke komme sagsøgeren til skade, at SKAT har begået fejl i denne sag. Det må lægges til grund, at IL er rette ejer af bilen, og Landsskatterettens afgørelse skal derfor omgøres, således at sagsøgeren afmeldes som registreret ejer, hvorefter omhandlede krav om vægtafgift skal rejses over for sagsøgerens bror IL som rette ejer af bilen, jf., 10 i den dagældende bekendtgørelse af lov om vægtafgift af motorkøretøj jf. lovbekendtgørelse nr. 931 af 18. september 2008. Skatteministeriet er under de foreliggende omstændigheder nærmest til at bære risikoen for manglende vægtafgift betaling, idet den manglende registrering til IL beror på fejl fra SKATs side. Sagsøgeren har som følge af SKAT´s fejl indrettet sig i tillid til, at bilen var omregistreret til den reelle ejer IL. Skatteministeriets eventuelle krav på betaling af vægtafgift m.v. må endvidere anses for tabt ved passivitet. Det følger af vægtafgiftslovens § 10, stk. 6, at vægtafgiften påhviler den, der har været pligtig at lade køretøjet registrere i tilfælde af, at der ikke er sket registrering. Den der i dette tilfælde har haft pligt til at lade køretøjet registrere var IL. Manglende registrering af køretøjet må sidestilles med, at registrering bliver afvist. I denne situation havde myndighederne pligt til at inddrage såvel nummerpladerne som den udstedte kvittering. Dette skete ikke på grund af en fejl fra myndighedernes side.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at vægtafgiften påhviler den, i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret (godkendt) jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 1. Sagsøgeren har været registreret som ejer af bilen siden 2008. Det var sagsøgeren, som anmeldte bilen til registrering. Det følger af registreringsafgiftslovens § 53, stk. 1, at der i forbindelse med en anmeldelse til registrering udstedes en kvittering, som gælder som bevis for, at køretøjet er registreret foreløbigt, indtil den egentlige registreringsattest kan udstedes. Bilen har således været indregistreret, og det er ubestridt, at den har kørt rundt på de danske landeveje med nummerplader på. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han ikke var ejer af bilen, jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 4. Der er ingen dokumentation for, at ejendomsretten til bilen ved erhvervelsen i 2008 tilkom sagsøgerens bror. Sagsøgeren har heller ikke dokumenteret, at bilen blev overdraget til broderen den 16. september 2008 eller på noget senere tidspunkt. Sagsøgeren har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at han i strid med sin registreringsanmeldelse ikke var ejer af bilen. Bilen er ikke blevet afvist fra registrering, idet der ikke er taget skridt til inddragelse af de udleverede nummerplader. Skatteministeriet har ikke udvist retsfortabende passivitet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af registreringsafgiftslovens § 53, stk. 1, at en registreringsanmeldelse har virkning som en foreløbig registrering, der er gældende indtil den egentlige registrering har fundet sted. Efter vægtafgiftslovens § 10, stk. l påhviler vægtafgiften den i hvis navn køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse er registreret. Der blev ikke før afgiftsperiodens begyndelse den 1. januar 2012 foretaget en egentlig registrering af bilen, og den foreløbige registrering, der fandt sted ved sagsøgerens registreringsanmeldelse, var således fortsat gældende. Efter vægtafgiftslovens § 10, stk. 1 hæfter sagsøgeren herefter for vægtafgiften for den i sagen omhandlede periode, medmindre han kan anses for at have dokumenteret, at der senest den 15. december 2011 var sket et ejerskifte jf. vægtafgiftslovens § 10, stk. 4.

Det fremgår af forarbejderne til vægtafgiftslovens § 10, stk.4 jf. forslag til lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer 1976, at der med bestemmelsen tilsigtedes en lempelse af den registrerede ejers "hæftelsespligt for forfalden afgift forfalden efter ejerskifte og omfatter tilfælde, hvor det vil være rimeligt at fritage den hidtil registrerede ejer for afgiften".

Sagsøgerens forklaring om bilkøbet støttes af de afgivne vidneforklaringer og af den omstændighed, at det var sagsøgerens bror IL, der var fører af bilen ved hastighedskontrollen i marts 2014. Det lægges herefter til grund, at sagsøgeren, der var frakendt førerretten og havde bopæl i Sverige, købte bilen til sin bror IL hos en bilhandler i Sverige, at det var broderen, som betalte købesummen, at sagsøgeren indgav en registreringsanmeldelse hos SKAT, fordi han fik at vide, at det var den korrekte fremgangsmåde, når han stod som køber i købekontrakten, samt at sagsøgeren herefter ikke havde mere med bilen at gøre, før han næsten 6 år senere blev krævet for påløbet vægtafgift efter den 1.januar 2012.

Det lægges endvidere som ubestridt til grund, at det det skyldtes en fejl hos myndighederne, at sagsøgerens registreringsanmeldelse ikke blev fulgt op af en endelig registrering. Den manglende registrering af bilen har været upåregnelig for sagsøgeren. Den omstændighed, at bilen i en årrække har kunnet køre rundt i Danmark, uden at der blev betalt vægtafgift, kan således ikke anses for at have været en følge, som var tilrettelagt af sagsøgeren eller sagsøgerens bror i forbindelse med bilkøbet eller registreringsanmeldelsen.

Sagsøgeren findes på denne baggrund i tilstrækkelig grad at have dokumenteret, at køretøjet den 15. december 2011 var overgået til sagsøgerens bror IL.

Sagsøgerens påstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald i forhold til de nedlagte påstand skal Skatteministeriet betale sagsøgeren sagsomkostninger. Sagsomkostningsbeløbet 25.010 kr. skal dække retsafgiften 500 kr., sagsøgerens udgifter til vidneførsel 2010 kr. samt sagsøgerens udgifter til advokat 22.500 kr. incl. moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Landsskatterettens afgørelse af 6. oktober 2015 omgøres, således at sagsøgeren ikke betragtes som rette registreret ejer af køretøjet med reg. nr. ...Q og derfor ikke hæfter for betaling af vægtafgift i perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2014.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsøgeren 25.010 kr.

Sagsomkostningsbeløbet skal forrentes i henhold til rentelovens § 8 a.