I forbindelse med inddrivelsesarbejdet giver bøder særlige problemer, da forældelse af bødekravet ikke kan afbrydes ved udlæg. Det gælder, uanset om bøden opkræves af politiet eller af en anden myndighed.

I medfør af reglerne i straffelovens § 97 a bortfalder bøder på 10.000 kr. og derunder efter 5 år, og bøder på over 10.000 kr. efter 10 år. Forældelsesfristen regnes fra den dag, bøden kan fuldbyrdes, jf. straffelovens § 97 a, stk. 4.

Forvandlingsstraf for bøder bortfalder efter 3 år, medmindre fuldbyrdelse er påbegyndt forinden. For bøder over 10.000 kr. er fristen dog 5 år, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2. Forvandlingsstraf for bøder er fængselsstraf.

I sagen UfR 1999, 1893 VLD fastslår landsretten, at forældelsesfristen på 3 eller 5 år for bødeforvandlingsstraf kun afbrydes ved påbegyndelse af fuldbyrdelse (afsoning). I sagen var der således ikke hjemmel til at fastsætte en forvandlingsstraf på datoen for domsafsigelsen (29. marts 1999) for en bøde vedtaget 6. december 1993. Herefter må § 97 a, stk. 2, forstås således, at henvisningen til "de i stk. 1 nævnte tidsrum" alene angår forældelsesfristerne på henholdsvis 3 og 5 år og ikke den i stk. 1 anførte fristafbrydelse.

For så vidt angår afbrydelse af den tidligere forældelsesfrist i straffelovens § 97 a, stk. 1, ved udpantning, er afbrydelsen betinget af, at fordringshaveren søger udlægsforretningen fremmet uden ugrundet ophold som fastsat i RPL § 527, jf. UfR 1978, 582 ØLD. I denne sag var der inden udløbet af den daværende 5 års frist i straffelovens § 97 a (nu 10 år) foretaget udlæg for et resterende bødebeløb i en fast ejendom, men en fastsat afdragsordning efter RPL § 525, stk. 2, hindrede, at den udlagte ejendom kunne sættes på tvangsauktion, hvilket ville medføre, at udlægsforretningen ikke ville kunne fremmes til tvangsuktion uden ugrundet ophold, jf. RPL § 527, med den følgevirkning, at restbødebeløbet ville forælde efter reglerne i § 97 a.

Der henvises i øvrigt til afsnit J.2.2.4, som handler om international inddrivelse og forældelsesreglerne i den forbindelse, hvilket har betydning for krav, som RIM overtager til inddrivelse (fuldbyrdelse) i Danmark efter bestemmelser i

  1. kriminallov for Grønland,
  2. lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf, og
  3. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i Den Europæiske Union.