Det fremgår af KSL § 73, stk. 1, at der kan ske lønindeholdelse i skatteyderens løn, provision eller andet arbejdsvederlag samt ventepenge, pensioner og lignende understøttelse, der udredes af statskassen, kommunale kasser, andre offentlige kasser eller private kasser. Derudover kan der ske lønindeholdelse i forskudsvis udbetaling af løn mv. Også i indkomst fra partsfiskeri, tantième, gratiale og overarbejdsbetaling kan der foretages lønindeholdelse. KSL § 73, stk. 5, giver adgang til lønindeholdelse i kommunale og statslige tjenestemænds lønninger, jf. KSL § 73, stk. 1-4.
►I SKM2006.276.SKAT har SKAT Hovedcentret afgjort, at der ikke skal foretages lønindeholdelse efter KSL § 73 i godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse).◄
►VEU-godtgørelsen er i princippet omfattet af reglerne i KSL § 73, stk. 1, men efter formålet med og størrelsen af støtten og det korte uddannelsesforløb foreligger der efter SKAT, Hovedcentrets opfattelse sådanne særlige omstændigheder, at indeholdelse kan undlades.◄
►Der skal derfor ikke foretages indeholdelse efter KSL § 73 i VEU-godtgørelsen.◄
Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle.
Udgangspunktet er herefter, at der kan ske lønindeholdelse i A-indkomst af enhver art, dog ikke i skatteværdien af fri kost og logi eller godtgørelse for merudgifter til fx befordring og telefon.
En definition af A-indkomst følger af KSL § 43, stk. 1, og af § 15 i kildeskattebekendtgørelsen, som supplerer KSL § 43, stk. 1.
Der skal ikke i beregningsgrundlaget medtages beløb, der ved lønforskrivning efter § 57 i tjenestemandsloven indeholdes i løn til dækning af tjenestemandslån.
Godtgørelse for slid og merudgifter, fx værktøjspenge, skurpenge eller befordringsgodtgørelse mv., kan ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.
Lønindeholdelse kan foretages i feriegodtgørelse. Indeholdelse foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 2.
Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelseforholdets ophør, eller afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse skal foretages i fratrædelsesmåneden, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 3. Om kompensation for feriefridage mv. se kildeskattebekendtgørelsens § 17, stk. 4
Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.
Såfremt regninger vedrører såkaldte frie ydelser, fx bolig-, telefon-, og biludgifter, og disse udskrives og sendes til skyldneren, men betales af arbejdsgiveren efter anmodning af skyldneren, må sådanne udgifter anses som værende betaling af skyldnerens private udgifter og derfor indgå i det beløb, som lønindeholdelsesbeløbet skal beregnes af.
De afgørende kriterier for, hvilke tillæg der kan foretages lønindeholdelse i, er, om disse ydelser er - eller kan sidestilles med - et arbejdsvederlag, og om det efter sin art udbetales. Der kan således ikke lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med tjenesten, og som ikke udbetales til eller godskrives lønmodtageren.
Afgrænsningen af ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i, kan volde problemer. Nedenfor nævnes tre afgørelser, der kan være vejledende for afgrænsningen:
- TfS 1988, 367 ØLD, hvor landsretten fastslog, at der kunne foretages lønindeholdelse for skyldnerens skatterestancer i en ægtefællepension udredt af en privat kasse.
- TfS 1986, 191 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at der kunne foretages indeholdelse i løn i opsigelsesperioden, der var på 2 år, da der var tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
- TfS 1985, 369 SKD, hvor der blev truffet afgørelse om, at forbuddet i den daværende invalidepensionslov § 37 (nu § 47 i pensionsloven) mod udlæg og anden retsforfølgning i sociale ydelser ikke var til hinder for, at skattemyndighederne kunne foretage lønindeholdelse i sådanne ydelser i medfør af den daværende bestemmelse i KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1).
Der er fra 1. januar 1994 sket en bruttoficering af ydelser i henhold til serviceloven (før bistandsloven), således at ydelser efter serviceloven som udgangspunkt er skattepligtige.
Af kildeskattebekendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3, følger, at udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om fleksydelse, lov om integration af udlændige i Danmark (integrationsloven) og lov om en aktiv beskæftigelsesindsatser skattepligtige. Udgangspunktet er derfor, at der kan foretages lønindeholdelse i sådanne ydelser, jf. KSL § 73, stk. 1.
Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser. Assurandør-Societet har for Folketingets Ombudsmand indbragt en sag om indeholdelse i en invaliderente, der blev udbetalt af et forsikringsselskab. Justitsministeriet udtalte i den anledning, at livrenter og andre forsikringsbeløb, der udbetales af forsikringsselskaber, næppe var omfattet af KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1). Som følge af denne udtalelse anmodede Skattedepartementet om, at man fremtidigt undlod at anvende KSL § 73, stk. 4 (nu stk. 1), på forsikringsydelser, indtil der ved en revision af kildeskatteloven kom en aldeles sikker hjemmel herfor.