Foreninger kan efter LL § 7 M udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, som yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt af, at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet .

Skattefri godtgørelse efter LL § 7 M kan derfor f. eks. udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer og til frivillige, ulønnede medhjælpere i grundejerforeninger, ejerforeninger, andelsboliger, teaterforeninger, andre kulturelle foreninger og foreninger på arbejdspladser såsom firmaidrætsklubber og kunstforeninger. Derimod falder fagforeninger uden for kredsen af foreninger, der er omfattet af § 7 M, se SKM2001.446.LR.

Begrebet medhjælpere i LL § 7 M omfatter bl.a. trænere, instruktører og kampdommere.

Foreningens medlemmer og forældre til foreningens medlemmer anses kun for medhjælpere for foreningen i det omfang, de udfører arbejde for foreningen. Medlemmers udførelse af aktiviteter, der er en naturlig del af medlemskabet, f.eks. at transportere sig til træning, anses ikke for omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at transporten til træning antages at ske i medlemmets interesse, da deltagelse i træningen netop er formålet med medlemskabet.

For så vidt angår lønnede medhjælpere i foreningerne vil der typisk være tale om trænere og ledere. Deres vederlag skal behandles efter de almindelige regler for lønindkomst. Foreningen kan udbetale skattefri godtgørelser til ansatte lønmodtagere og lønnede medhjælpere efter de sædvanlige regler i LL §§ 9 A og 9 B, jf. LL § 9, stk. 5, og bekendtgørelse nr. 1290 af 13. december 2005 og SKATs meddelelse i SKM2005.498.SKAT for 2006. For ulønnede medhjælpere m.v. har Skatterådet fastsat følgende regler om skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger m.v. og til Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel, jf. bekendtgørelse nr. 1293 af 13. december 2005.

BefordringDer kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. LL § 9 B, og bekendtgørelse nr. 1290 af 13. december 2005. Se endvidere skatteministerens besvarelse af et spørgsmål om skattefri godtgørelse til bestyrelsesmedlemmer eller ulønnede medhjælpere, der udfører ulønnet arbejde for en politisk forening/et politisk parti i TfS 1999, 801.

Begrænsningen i LL § 9 B - 60 dages-reglen, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra a, - finder ikke anvendelse ved udbetaling af befordringsgodtgørelse til ulønnede medhjælpere m.v. eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger.

Rejse Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter LL § 9 A, jf. SKATs meddelelse i SKM2005.498.SKAT.

ÉndagsarrangementerTil dækning af merudgifter til fortæring ved deltagelse i éndagsarrangementer, udenbys kampe, stævner m.v. af mindst 5 timers varighed kan der skattefrit udbetales  indtil 50 kr. pr. dag.

TelefonDer kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler og internetforbrug med indtil 1.200 kr. pr. år.

Andre udgifterDer kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af følgende andre udokumenterede udgifter:

Til administrative omkostninger, f.eks. kontorartikler, porto og møder, kan der udbetales indtil 800 kr. pr. år.

Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f.eks. sportstøj) og lign. kan der udbetales indtil 1.500 kr. pr. år. Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 150 kr. pr. kamp, dog højest 300 kr. pr. dag.

Se SKM2002.46.LSR, hvor en ulønnet formand for en boldspilunion kunne modtage sportsbeklædning fra en tøjsponsor uden skattemæssige konsekvenser. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at ydelsen ikke vedrørte boldspilunionens erhvervsmæssige virksomhed, og at beklædningen var nødvendig for bestridelse af bestyrelsesarbejdet.

Betingelser for udbetaling af godtgørelse m.v. Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag samt reglerne om oplysningspligt vil herefter være gældende.

Se SKM2001.446.LR, hvorefter personer, som modtager godtgørelser, der overstiger satserne, ikke kan anses for ulønnede og dermed ikke er omfattet af reglerne i LL § 7 M.

Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation ved eksterne bilag.

Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig.

Særligt om idrætsfolk Idrætsudøvere kan ikke anses for medhjælpere, da de udgør foreningen. Det betyder, at idrætsudøvere ikke kan få udbetalt skattefri omkostningsgodtgørelse for befordrings- eller rejseudgifter, som de afholder i forbindelse med deltagelse i træning eller andre foreningsaktiviteter. Befordringsgodtgørelse for kørsel af foreningens medlemmer til udekampe vil dog være skattefri.

Idrætsudøvere kan heller ikke få dækket udgifter til vask og indkøb af tøj m.v.

Kun hvis der udføres arbejde, der omfattes af LL § 7 M, kan der udbetales skattefri omkostningsgodtgørelse. Foreningen kan i stedet refundere udgifter efter dokumentation af et regningsbeløb, hvor en person har afholdt udgifter på foreningens vegne.

Værdien af pokaler og medaljer er skattefri. Kontante præmier, præmiechecks og værdien af præmier i form af varer er skattepligtige. Helt ubetydelige præmier, f.eks. foderchecks på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner, kan der ses bort fra ved indkomstopgørelsen.

Fritidsbeskæftigelse som idrætsudøver kan anses som hobbyvirksomhed. Indkomsten opgøres i så fald efter nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6, dvs. at udgifterne i forbindelse med idrætsudøvelsen fragår i de opnåede skattepligtige indtægter vedrørende idrætsudøvelsen. Der kan f.eks. være tale om udgifter til sportstøj, udstyr og rekvisitter, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med konkurrencer, stævner og lign., transportudgifter til træning og udgifter til fysioterapi, massage m.v. Om de pågældende udgifter kan fratrækkes må bedømmes konkret. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af den pågældende indkomst. Dette indebærer dels, at udgiften ligger inden for de naturlige rammer af aktiviteten, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Et eventuelt overskud beskattes som personlig indkomst, mens et eventuelt underskud betragtes som en ikke-fradragsberettiget privatudgift. Se nærmere om sondringen mellem hobbyvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed i LV Erhvervsdrivende, afsnit E.A.1.2.

En skatteyders bibeskæftigelse som fodbolddommer ansås for hobbyvirksomhed. Indtægten herved skulle derfor opgøres efter nettoindkomstprincippet i SL §§ 4-6. Afgørelsen er offentliggjort i TOLD·SKAT Nyt 1993.13.650 (TfS 1993, 320 LSR).

Der kan iøvrigt henvises til det informationshæfte om de skattemæssige forhold for idrætsforeninger m.v., som udgives af Danmarks Idræts Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Hæftet hedder SKAT og kan rekvireres hos idrættens organisationer eller ses på adressen http://asp.dif.rove.dk/asp/publikationer_pdf.asp?pdfid=212.