Indhold
 Dette afsnit beskriver reglerne om restskat belyst med et regneeksempel.
 Afsnittet indeholder:
  - Definition af restskat
  - Restskattetillæg
  - Eksempel: Skatteberegning ved restskat.
  
 Definition af restskat
 Restskat er defineret i SEL § 29 B, stk. 4, 1. pkt.
 Restskat er det beløb, hvormed indkomstskatten overstiger summen af ordinære acontoskatter med tillæg af
  - eventuel udbytteskat efter KSL § 67, stk. 2, reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6, og
  - eventuelle frivillige acontobetalinger, ligeledes reguleret for tillæg efter SEL § 29 B, stk. 6 og 7.  
  
 Restskattetillæg   
 Restskat opkræves med et restskattetillæg. Se SEL § 29 B, stk. 4.
 Restskat og restskattetillæg forfalder til betaling den 1. november dog senest den 20. november i kalenderåret efter indkomståret.
 Hvis restskatten skyldes en efterfølgende forhøjelse af skatteansættelsen, forfalder beløbet dog først til betaling den 1. i den måned dog senest 20., der følger efter meddelelsen om forhøjelsen med rentetilskrivning fra 1. november efter indkomståret til udskrivningsmåneden.
 Se også
 Se afsnit C.D.10.4.11 om forrentning ved ansættelsesændringer i afsnittet om forhøjelse.
 Se afsnit C.D.10.4.9.5 om procentsatser for tillæg og godtgørelse, herunder også satsen for restskattetillægget.
 Eksempel: Skatteberegning med 3. frivillig rate — restskat før 3. rate og restskat efter — indkomstår 2020
    |   Selvangivne indkomst   |   |    750.995   |   |  
  |   Indkomstskat 22 pct.   |   |    165.198   |   |  
  |   Slutskat   |   |    165.198   |   |  
  |   Acontorate 1 + 2 og udbytteskat i alt   |   |    100.000   |   |  
  |   Restskat   |   |    65.198   |   |  
   |   |   |   |  
  |   3. frivillig acontorate   |    25.000   |   |   |  
  |   Fradrag 3. rate 0,9 pct.   |     225   |   |    Beregnes: frivillig rate 3. kr. 25000*0,9 pct.   |  
   |   |   |   |  
  |   3. frivillig acontorate   |     24.775   |    24.775   |   |  
  |   Restskat   |   |     40.423   |   |  
  |   Restskattetillæg 4,4 pct.   |   |    1.778   |   |  
  |   Restskat i alt   |   |     42.201   |   |