| Overdragelse af goodwill skal altid ske til handelsværdi. Er overdragelsen
af goodwill sket til overpris, vil en hovedaktionær blive beskattet af en maskeret
udlodning svarende til overprisen. Om beskatning ved overdragelse af goodwill
i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse se TfS 1995, 46 LSR omtalt nedenfor.
Tilsvarende gør sig gældende, når aktiviteten i et selskab overdrages
til hovedaktionæren, og der beregnes for lidt goodwill. TfS 1994, 41 VLD vedrørte
et tilfælde, hvor en revisionsvirksomhed, drevet i et aktieselskab,
blev overdraget til hovedaktionæren, uden at der i forbindelse med overdragelsen
var beregnet nogen goodwill. Landsretten tiltrådte ansættelsen af den
skattepligtige goodwill.
Hvor der ved en virksomhedsoverdragelse er interessesammenfald mellem parterne,
f.eks. ved handel i hovedaktionærforhold, kan parterne have en særlig
interesse i at fastsætte en goodwill-værdi, der afviger fra handelsværdien.
I henhold til LL § 2 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, som uafhængige parter
ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. Se om armslængdeprincippet
afsnit S.I.1.3. ff. Ligningsmyndighederne
er således i disse tilfælde berettiget til at ændre værdiansættelsen
af goodwill samt eventuelt ændre den aftalte fordeling af vederlaget på
de enkelte aktiver der overdrages. Se LV Erhvervsdrivende afsnit
E.I.4.1.2. om værdiansættelse
af goodwill.
TfS 1995, 46 LSR : Ved omdannelse af en personlig drevet virksomhed til et aktieselskab
i medfør af virksomhedsomdannelsesloven indgik
værdien af goodwill - herunder antagelig overpris i forhold til markedsprisen
- alene ved opgørelsen af aktiernes anskaffelsessum, og der skulle ikke ved
eventuel overpris ske beskatning af maskeret udlodning
hos stifteren. I det konkrete tilfælde var goodwill værdiansat korrekt,
og der var ikke grundlag for regulering.
Om hovedaktionærens salg af goodwill til underpris til et af ham behersket
selskab, se afsnit S.F.5.
Om
transaktioner i koncernforhold, se afsnit S.I.1.
Beskatning af goodwill Fortjeneste og tab på goodwill og andre
immaterielle aktiver er skattepligtig indkomst. Med virkning fra indkomståret
1999 er reglerne om beskatning af goodwill indeholdt i AL § 40, jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998.
Se i øvrigt LV Erhvervsdrivende afsnit E.I.4.1.
Fra praksis om afgrænsning af goodwill kan nævnes:
TfS 1995, 829 ØLD : En skatteyder havde sammen med en medinteressent omdannet
den af dem hidtil personligt ejede arkitektvirksomhed til anpartsselskab. En række
hævninger, som skatteyderen foretog på sin mellemregningskonto med anpartsselskabet,
og som skatteyderen anså som udbetaling af vederlag for goodwill, blev af skattemyndighederne
sidestillet med udbetaling af løn og beskattet som personlig indkomst, idet
skattemyndighederne ikke kunne godkende værdiansættelsen af goodwill.
Skattemyndighederne fastsatte skønsmæssigt værdien af goodwill til
250.000 kr. Den af skatteyderen fastsatte værdi af goodwill var baseret på
Statsskattedirektoratets beregningsmodel i dagældende SD-cirkulære
1988-17. Det fremgik af sagens oplysninger, at interessentskabet først i det
sidste år inden omdannelsen fra interessentskab til anpartsselskab gav deltagerne
et egentligt indkomstgrundlag, og at denne fremgang primært skyldtes en enkelt
stor kunde. Landsretten var på denne baggrund enig med skattemyndighederne
i, at der forelå sådanne særlige forhold, at der ikke havde været
grundlag for at anvende cirkulærets beregningsregel baseret på indtjeningens
udviklingstendens. Da det af skattemyndighederne udøvede skøn lå
inden for, hvad udmeldte skønsmænd vurderede som rimeligt, fandt Landsretten
ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet som værende urimeligt.
Landsretten tiltrådte derfor, at beløb ud over 250.000 kr., som skatteyderen
havde hævet over mellemregningskontoen i selskabet i årene 1988-1990,
ikke kunne anses for vederlag for goodwill, men måtte anses for udbetalinger
fra selskabet, som i medfør af SL § 4 skulle henregnes til skatteyderens
skattepligtige indkomst.
TfS 1984, 522 ØLD : Et aktieselskab, som ved
stiftelsen i 1957 overtog stifterens vognmandsvirksomhed, var ifølge stiftelsesoverenskomsten
forpligtet til som vederlag for goodwill at yde stifteren en andel på 25 pct.
af selskabets nærmere definerede årsoverskud. Med virkning for skatteårene
fra og med 1978/79 var selskabet nægtet adgang til fradrag for den indtægtsmæssige
årsydelse, idet den ved stiftelsen overdragne goodwill ansås for fuldt
ud dækket ved de for tidligere skatteår indrømmede fradrag, hvorved
der henvistes til UfR 1973, 18 HRD. Landsretten udtalte,
at fradrag i selskabets indkomstopgørelse for de årlige ydelser til stifteren
kun kunne ske i det omfang, ydelserne var betaling for goodwill. Den omstændighed,
at beregningsgrundlaget for størrelsen af den årlige ydelse var angivet
i stiftelsesdokument og vedtægter, kunne ikke afskære skattemyndighederne
fra at foretage en selvstændig vurdering af, hvornår den overdragne goodwill
kunne anses for betalt med den virkning, at der ikke mere var tale om nogen modydelse.
Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering,
hvorefter de indtil skatteåret 1978/79 betalte ydelser fuldt ud havde dækket
værdien af den overdragne goodwill. Ydelserne til stifteren, der oprindelig
var personlig indehaver af vognmandsforretningen og ved overgangen til selskabsdrift
blev hovedaktionær, fandtes endvidere ikke at være omfattet af fradragsbestemmelsen
i LL § 14, (nu LL § 12).
TfS 1992, 431 VLD
samt kommentar i TfS
1992, 537 DEP : En landmand overdrog sin svine- og
kvægproduktionsvirksomhed til et af ham ejet anpartsselskab. Da indtjeningen
i det væsentlige skete ved salg af smågrise og svin til et slagteri, fandt
Landsretten, at der ikke var knyttet nogen goodwill til virksomheden, og vederlaget
for goodwill var derfor med rette anset for maskeret udlodning.
TfS 1994, 43 LSR. En vognmand, der bortforpagtede sin virksomhed til et af ham stiftet
anpartsselskab, modtog ved forpagtningsforholdets
ophør bl.a. et beløb for goodwill. Landsskatteretten
fandt ikke, at der ved forpagtningsforholdets ophør var afstået goodwill,
idet denne efter praksis anses for tæt knyttet til driften af virksomheden.
Vederlaget blev derfor anset for maskeret udlodning.
TfS 1997, 222 HRD : En skatteyder overdrog sin personligt ejede virksomhed med leasing
af biler, mobiltelefoner, edb-anlæg, systemtester og en celettebænk til
opretning af biler til et af ham ejet anpartsselskab, der drev automobilhandel.
Overdragelsessummen omfattede bl.a. vederlag for goodwill, kr. 327.000, beregnet
efter dagældende SD-cirkulære 1988-17.
Skattemyndighederne godkendte ikke fuldt ud den beregnede goodwill og anså
kr. 130.800 heraf som overpris, der udgjorde maskeret udbytte for hovedanpartshaveren.
Der var henset til, at 40 pct. af omsætningen i de sidste 3 år i det personligt
drevne firma vedrørte leasing af edb-anlægget, systemtesteren og celettebænken
til det købende selskab, som var eneste leasingkunde til disse aktiver. Højesteret
bemærkede, at kundeforhold mellem parter, der ikke har modstridende interesser,
også som udgangspunkt kan danne grundlag for skattemæssig ansættelse
af goodwill, men kundeforholdet skal have haft en sådan karakter, at der er
grundlag for at antage, at en uafhængig køber af virksomheden ville have
tillagt det goodwill-værdi. Leasingforholdet med anpartsselskabet fandtes at
være af en sådan karakter, at det ikke kunne danne grundlag for skattemæssig
beregning af goodwill. Den beregnede goodwillværdi blev herefter nedsat.
TfS 1992,211 ØLD
: Landsretten lagde til grund, at virksomhed med afholdelse af Miss Danmark-konkurrencer
udelukkende havde fundet sted i selskabsregi. Som følge heraf var goodwill
knyttet til selskaberne, hvorfor hovedaktionæren ikke selvstændigt kunne
disponere over goodwill som en ham tilhørende personlig rettighed. Vederlaget
for goodwill, der var betalt til hovedaktionæren, var en maskeret udlodning.
TfS 1997, 921 LSR : Nogle assurandører opsagde i 1990 deres stillinger som
ansatte i en forsikringsvirksomhed og startede forsikringsmæglervirksomhed
i kommanditselskabsform. Kommanditselskabet blev udadtil administreret af et af
assurandørerne ejet aktieselskab. I 1991 blev virksomheden overdraget fra kommanditselskabet
til aktieselskabet, der bl.a. betalte 8 mio. kr. for goodwill. Konstruktionen med
kommanditselskabet som stille selskab anerkendtes ikke, idet virksomheden ansås
for drevet af aktieselskabet fra starten, og goodwillvederlaget ansås for maskeret
udlodning til hovedaktionærerne.
I TfS 1986, 376 ØLD
tiltrådte Landsretten, at en revisors overdragelse af enkelte klienter fra
hans personlige revisionsvirksomhed til det af ham beherskede anpartsselskab, ikke
kunne anses som overdragelse af goodwill fra revisionsvirksomheden, idet goodwill
er så nøje forbundet med selve virksomheden, at der ikke med skattemæssig
virkning kan foretages særskilt overdragelse af dele af virksomhedens goodwill.
Det til revisor udbetalte beløb blev herefter anset for maskeret udlodning.
TfS 1986, 164 LSR : I forbindelse
med omdannelse af en hidtil personligt drevet virksomhed til et anpartsselskab blev
værdien af goodwill ansat til 250.000 kr. De lignende myndigheder fastsatte
goodwill-værdien til 165.000 kr. Landsskatteretten
tiltrådte, at værdien af den overdragne goodwill ikke kunne ansættes
til en højere værdi end 165.000 kr. og fandt, at det beløb, hvormed
overdragelsessummen oversteg den fastsatte værdi af goodwill, skulle betragtes
som maskeret udlodning.
►TfS 2000, 385 HRD : ◄Skatteyderen
havde i eget navn udviklet en elvandvarmer, men salg og produktion foregik gennem
to anpartsselskaber, hvori han var eneanpartshaver. I 1988 solgte han virksomheden
med alle aktiviteter til et udenforstående selskab, og købesummen blev
anført som goodwill 600.000 kr. samt driftsinventar 100.000 kr. og varelager
100.000 kr. Skattemyndighederne fandt, at der var tale om maskeret udlodning 800.000
kr. med skattegodtgørelse 200.000 kr., som henførtes til skatteyderens
kapitalindkomst. Skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om skatteyderens
personlige rettigheder.
►Højesteret lagde til grund, at produktion og salg var sket gennem skatteyderens anpartsselskaber, og han havde ikke godtgjort, at han på noget tidspunkt havde drevet personlig virksomhed. Det var herefter med rette, at vederlaget var blevet beskattet hos skatteyderen som udlodning, og Landsrettens dom blev stadfæstet.◄ |