Der blev anmodet om tilladelse til principskifte vedrørende den skattemæssige opgørelse af igangværende arbejder for fremmed regning fra og med indkomståret 2003 for A A/S.

Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at imødekomme anmodningen.

A A/S drev en tømrervirksomhed gennem deltagelse i interessentskabet B I/S, hvoraf A A/S ejede 50%. Hovedaktiviteten i interessentskabet var bygge- og anlægsvirksomhed med en kundekreds af både offentlige myndigheder og private - herunder boligforeninger - samt erhvervsvirksomheder.

Interessentskabet blev etableret medio 2001, men tømrervirksomheden havde været drevet fra 1995 til og med 1997 i privat regi og fra 1998 til medio 2001 i A A/S.

A A/S havde ved opgørelsen af igangværende arbejder hidtil indregnet en skønnet andel af den forventede acontofortjeneste, det vil sige anvendt produktionsprincippet.

Dette princip havde selskabet - ifølge revisor - valgt uden nogen nærmere begrundelse.

A A/S ønskede skattemæssigt at skifte opgørelsesprincip for indkomståret 2003, således at selskabet fremover ville opgøre de igangværende arbejder uden at indregne acontoavancen, det vil sige et skifte fra produktionsprincippet til faktureringsprincippet.

Revisor begrundede anmodningen om principskifte med, at etableringen af interessentskabet havde bevirket, at virksomheden i dag anvendte et bedre system til opgørelsen af igangværende arbejder. Dette system var bragt ind i interessentskabet af medinteressenten.

Da medinteressenten benyttede faktureringsprincippet ved opgørelsen af igangværende arbejder, ønskede A A/S at skifte til dette princip, idet interessenterne fandt det hensigtsmæssigt, at de anvendte samme skattemæssige opgørelsesprincip.

Skatteforvaltningen og Told- og Skatteregionen indstillede, at anmodningen blev imødekommet.

Told- og Skattestyrelsen udtalte, at A A/S's revisor overfor styrelsen havde oplyst, at selskabet hidtil havde anvendt produktionsprincippet ved opgørelsen af igangværende arbejder såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt, idet selskabet ikke havde haft tilstrækkelig dokumentation for den opgjorte avance og korrekt skæring af afslutningsdatoen på de igangværende arbejder, og derfor fandt man det mest hensigtsmæssigt ikke at tilbageføre en opgjort avance på de igangværende arbejder. Selskabet ønskede skattemæssigt at skifte til faktureringsprincippet, der også blev anvendt af medinteressenten, hvorimod selskabet fortsat ville anvende produktionsprincippet regnskabsmæssigt.

Revisor havde endvidere oplyst, at acontoavancer på ca. 900.000 kr. ville blive udskudt til senere beskatning i det første indkomstår (2003) med det nye princip.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2005-2, afsnit E.B.2.6.2.1, at det én gang valgte princip for opgørelsen af værdien af igangværende arbejder skal anvendes uændret år for år. Udgangspunktet er således, at der ikke kan ændres princip. Efter ansøgning tillades principskifte dog, når det skønnes rimeligt under hensyn til virksomhedens forhold.

Til de anførte begrundelser for principskifte udtalte Told- og Skattestyrelsen, at selskabets overvejelser om usikkerhed ved opgørelsen af igangværende arbejder gør sig gældende allerede ved valg af princip. Samtlige andre virksomheder, der anvender det af selskabet valgte opgørelsesprincip - produktionsprincippet - hvorefter den forventede avance (acontoavancen) medregnes i den skattepligtige indkomst, har samme usikkerhed i skatteopgørelsen. Medregning af acontoavancen ved igangværende arbejder i indkomstopgørelsen er derfor en ret og ikke en pligt.

Som følge heraf fandt styrelsen, at usikkerhed ved opgørelsen af igangværende arbejder ikke alene kunne begrunde, at det én gang valgte princip fraviges. I den forbindelse gjorde styrelsen opmærksom på, at selskabet regnskabsmæssigt fortsat anvendte produktionsprincippet på de enkelte projekter og dermed opgjorde den del af avancen, som forholdsmæssigt var optjent i det pågældende år.

For så vidt angik selskabets ønske om at anvende samme skattemæssige princip som medinteressenten bemærkede styrelsen, at det af Ligningsvejledningen 2005-2, afsnit E.B.2.6.2.1 fremgår, at interessenter i et interessentskab ikke er forpligtet til at anvende samme princip ved igangværende arbejder. Hertil kommer, at interessenter også i relation til benyttelse af andre regler i skattelovningen - f.eks. afskrivningsloven, virksomhedsskatteloven og etableringskontoloven - ikke er forpligtet til at foretage samme valg, da interessenter er selvstændige skattesubjekter.

Da der efter styrelsens opfattelse på det foreliggende grundlag ikke var forhold af forretningsmæssig eller driftsmæssig karakter, der ud fra en rimelighedsbetragtning kunne begrunde et principskifte, blev det indstillet, at anmodningen ikke blev imødekommet.

Ligningsrådet tiltrådte Told- og Skattestyrelsens indstilling.