►Indhold

Afsnittet indeholder:

  • Generelt
  • Øvrige forhold, der kan medføre, at en bestyrer ikke kan godkendes
  • Bestyrerens pligt til underretning af Spillemyndigheden
  • Tilbagekaldelse og bortfald af en godkendelse af en bestyrer

Generelt

Tilladelsesindehaver selv eller en bestyrer skal sørge for den daglige drift af lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo. 

Se SPILL § 37

Hvis der anvendes en bestyrer til den daglige drift af lokaler eller lokaliteter, hvor der afholdes landbaseret bingo, skal bestyreren før sin tiltrædelse godkendes af Spillemyndigheden. For at blive godkendt som bestyrer skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Bestyreren skal være over 21 år.
  • Bestyreren må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
  • Bestyreren må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Se SPILL § 38, stk. 1 og § 26, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

En bestyrer kan kun varetage den daglige drift af ét spilsted.

Øvrige forhold der kan medføre, at en bestyrer ikke kan godkendes

Der kan forekomme situationer, hvor en bestyrer ikke kan blive godkendt. Det gælder, hvis andre, der kan øve en bestemmende indflydelse på bestyrerens arbejde, har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at spilstedet ikke vil blive drevet på forsvarlig måde. 

Se SPILL § 38, stk. 2.

Som eksempler på "andre der kan øve bestemmende indflydelse" kan nævnes familiemedlemmer, ægtefæller, overordnede mv.

Bestyrerens pligt til underretning af Spillemyndigheden

Bestyreren skal give Spillemyndigheden besked, hvis han eller hun

Bestyreren skal desuden straks informere Spillemyndigheden, hvis han eller hun bliver dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil.

Se SPILL § 38, stk. 3 og § 38, stk. 4

Tilbagekaldelse og bortfald af en godkendelse af en bestyrer

Spillemyndigheden kan tilbagekalde en godkendelse af en bestyrer, hvis bestyreren

  • har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at spillestedet ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, eller
  • er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil. 

Se SPILL § 38, stk. 5

Desuden bortfalder en godkendelse af en bestyrer, hvis bestyreren

Se SPILL § 38, stk. 6 og § 26, stk. 1, nr. 2.◄