Indhold

Dette afsnit handler om prioriteringsreglen i forhold til skattefrie aktieudbytter. 

Skattefrie udbytter af aktier i datterselskaber omfattet af ABL § 4 A eller koncernselskaber omfattet af ABL § 4 B nedsætter fradraget for uddelinger, hensættelser og konsolidering. Se FBL § 6, der bl.a. henviser til FBL § 10, der bl.a. henviser til SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

►Prioriteringsreglen i forhold til skattefrie aktieudbytter blev ændret ved Lov nr. 1691 af 30. december 2024. Se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.9.5.3.4 vedrørende de tidligere gældende regler.◄ ►◄

Med virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere, er fonde mv. skattefri af udbytter fra skattefri porteføljeaktier omfattet af ABL § 4 C. Det skattefrie udbytte fra skattefri porteføljeaktier nedsætter fradraget for uddelinger, hensættelser og konsolidering. Se FBL § 6, der bl.a. henviser til FBL § 10, der bl.a. henviser til SEL § 13, stk. 1, nr. 3. ►◄

Se afsnit C.D.9.9.4 om prioriteringsreglen.