Indledning

EU-Kommissionen har i november 2007 godkendt ordningen om afgiftslempelse på fjernvarme, der blev indsat i energi- og CO₂-afgiftslovene ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre ......).

Ordningen træder i kraft den 1. januar 2008, jf. bekendtgørelse nr. 1327 af 30. november 2007.

Ifølge lov nr. 1417 blev energiafgifterne på fjernvarme ab værk nedsat til højst 45 kr. pr. GJ svarende til 16,2 øre pr. kWh, og CO₂ -afgiften blev nedsat til højst 5 kr. pr. GJ svarende til 1,8 øre pr. kWh. Den samlede afgift på fjernvarme ab værk er ifølge lov nr. 1417 således højst 50 kr. pr. GJ svarende til 18 øre pr. kWh.

Folketinget vedtog den 14. december 2007 lovforslag nr. L 8 om ændring af forskellige energiafgiftslove mv. (indeksering af energiafgifterne). Loven indgår som en del af aftalen fra 2007 vedr. skattereformen om Lavere skat på arbejde.

Beløbsgrænserne for afgiftslempelsen er - ligesom afgiftssatserne på energiprodukter - opskrevet med 1,8 pct. hvert år i perioden 2008 - 2015.

Du kan i dette nyhedsbrev læse mere om reglerne om afgiftslempelse på fjernvarme, herunder om de indekserede beløbsgrænser, betingelser, regler for opgørelse og tilbagebetaling af afgift. 

Et udkast til nyhedsbrev har været i ekstern høring hos branchen i december 2007. Nogle af bemærkningerne i de modtagne høringssvar kræver en nærmere gennemgang og drøftelse med branchen.

Det har ikke været muligt at afklare alle forhold før offentliggørelsen af dette nyhedsbrev. Det er derfor planen enten at offentliggøre en konsolideret udgave af dette nyhedsbrev eller et supplerende nyhedsbrev, når de pågældende forhold i høringssvarene er afklaret med branchen.  

Ikrafttræden

Reglerne om afgiftslempelse på fjernvarme træder i kraft den 1. januar 2008.

Nedsættelsen gælder for varme, der produceres fra og med denne dato.

Afgiftslempelsen for el til fremstilling af fjernvarme gælder i en forsøgsperiode på 4 år - frem til og med 31. december 2011. Det gælder både for elafgiften og for CO₂-afgiften af el. 

Andre nyhedsbreve 

Der er den 18. december 2007 offentliggjort disse 2 andre nyhedsbreve på SKATs hjemmeside, www.skat.dk som følge af loven om indeksering af energiafgifterne: 

• Nyhedsbrev med titlen: Energiafgifter - indeksering af afgiftssatser på energiprodukter. Nyhedsbrevet henvender sig til virksomheder, der er registreret efter energiafgiftslovene, CO₂-afgiftsloven og svovlafgiftsloven. 
• Nyhedsbrev med titlen: Godtgørelse af energiafgifter - ændringer vedr. overskudsvarme, el til tung proces og tilskud til CO₂-afgift. Nyhedsbrevet henvender sig til visse momsregistrerede virksomheder.

Indholdsfortegnelse

1. Generelt om baggrunden for afgiftslempelsen

• 1.1. Kraftvarmeværker
• 1.2. Varmeproduktionsanlæg uden elproduktion
• 1.3. Kort om baggrunden for afgiftslempelsen

2. Bestemmelser om afgiftslempelsen

• 2.1. Beløbsgrænser efter indeksering af energiafgifterne

3. Kraftvarmeproducenter omfattet af afgiftslempelsen 

• 3.1. Momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet
• 3.2. Varmeproduktionsanlæg - afgrænsning af adgangen til afgiftslempelse
• 3.3. Centrale kraftvarmeværker med produktion af varme ved bypass

4. Eksempler på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse for forskellige anlæg til varmeproduktion

• 4.1. Varme produceret ved en elpatron
• 4.2. Varme produceret af afgiftspligtige brændsler på et varmeproduktionsanlæg
• 4.3. Varme produceret af både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler
• 4.4. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord eller luft
• 4.5. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en røggasveksler
• 4.6. Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen

5. Opgørelse af godtgørelsesberettiget afgift

• 5.1. Direkte opgørelse af varmeproduktion ab værk
• 5.2. Indirekte opgørelse af varmeproduktion ab værk
• 5.3. Øvrigt forbrug af afgiftspligtigt brændsel

6. Udbetaling af godtgørelsesberettiget afgift

7. Mere information

1. Generelt om baggrunden for afgiftslempelsen

Afsnittet indeholder en overordnet beskrivelse af varmeproduktion på kraftvarmeværker og om varmeproduktion uden elproduktion samt om baggrunden for afgiftslempelsen for fjernvarme.

1.1. Kraftvarmeværker

Efter de almindelige regler for kraftvarmebeskatning er brændsler, der bruges til at fremstille varme pålagt fuld afgift, medens brændsler til at fremstille el er fritaget for afgift. Fordelingen af brændselsforbruget sker efter særlige regler. Det gælder både for de centrale kraftvarmeværker og for de decentrale kraftvarmeværker.

Ved almindelig kraftvarmeproduktion er afgiftsbelastningen for varme ab værk (energi- og CO₂-afgift i alt) typisk omkring 16 øre pr. kWh. Det gælder både for centrale og decentrale kraftvarmeværker.

1.2. Varmeproduktionsanlæg uden elproduktion

Ved varmeproduktion på rene varmeværker er afgiftsbelastningen ab værk (energi- og CO₂-afgift i alt) - afhængig af bl.a. brændselstype og virkningsgrad - typisk mellem 21 og 24 øre pr. kWh.

Der er tale om varme, der produceres på rene varmeproduktionsanlæg, fx. på olie- eller gaskedler, der ofte hidtil har fungeret som spidslastkedler eller reservekedler. Sådanne værker og kedler, herunder reserve- og spidslastkedler, er efterfølgende benævnt varmeproduktionsanlæg.

1.3. Kort om baggrunden for afgiftslempelsen  

Afgiftsreglerne for kraftvarmeværkerne har ofte ud fra en omkostningsmæssig betragtning givet en uhensigtsmæssig el-produktion, fordi der produceres el på baggrund af varmebehovet og ikke ud fra lønsomheden ved el-produktion.

De højere afgifter på el end på andre afgiftspligtige brændsler har i sig selv forhindret brug af el til varmeproduktion, når el er billig. Dette medfører, at man har undladt at bruge el til fjernvarmeproduktion, selv om el på grund af markedsforholdene i visse tilfælde er en billigere energikilde end gas eller kul.

De lave elpriser i forhold til brændselspriserne opstår fx. når det er meget blæsende og meget koldt herhjemme. På sådanne tidspunkter producerer vindmøller og kraftvarmeværker store mængder el, der vanskeligt kan eksporteres til rimelige priser. Lave elpriser kan også opstå over længere perioder, først og fremmest når der falder store mængder nedbør i Norge og Sverige.

Før 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsvilkår, betød afgiftsincitamenterne i praksis ikke noget for disse kraftvarmeværkers produktionsadfærd, da de var tvunget til at producere kraftvarme og fik en forholdsvis høj afregningspris for el. Efter 1. januar 2005 er afgiftsreglerne den direkte årsag til ulønsom el-produktion, når elprisen er lav.

Værkerne får med afgiftslempelsen en valgmulighed mellem varmeproduktion på kraftvarmeanlæg eller varmeproduktion på rene varmeproduktionsanlæg og dermed undgå ulønsum el-produktion.

2. Bestemmelser om afgiftslempelse i afgiftslovene

Retsreglerne for ordningen fremgår af de enkelte energiafgiftslove og af CO₂-afgiftsloven.

Nedenfor er gengivet bestemmelserne om afgiftslempelse i elafgiftsloven med det indhold, der er i lovens § 11, stk. 17 og 18 - efter ændringen, der er sket ved loven om indeksering af energiafgifterne: 

"Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5."

"Stk. 18. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende over for told- og skatteforvaltningen."

Tilsvarende bestemmelser er indsat i mineralolieafgiftsloven (§ 9, stk. 4 og 5), gasafgiftsloven (§ 8, stk. 4 og 5) og kulafgiftsloven (§ 7, stk. 3 og 4).

Nedenfor er gengivet bestemmelserne om afgiftslempelse i CO₂-afgiftsloven med det indhold, der er i lovens § 7, stk. 7 - efter ændringen, der er sket ved loven om indeksering af energiafgifterne:

"Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. Hvis virksomheden producerer både el og varme samtidig, er perioden for opgørelse af afgiften efter 1. og 2. pkt. døgnet. Ved samtidig produktion af el og varme kan reglerne i 1.-3. pkt. kun anvendes, hvis opgørelsesproceduren er godkendt af told- og skatteforvaltningen. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3."

Stk. 8 har samme ordlyd som elafgiftslovens stk. 18 ovenfor.

2.1. Beløbsgrænser efter indeksering af energiafgifterne 

 

Beløbsgrænser for energiafgifter i perioden 2008 - 2015:

 

		1. jan. - 31. dec 2008	1. jan. - 31. dec 2009	1. jan. - 31. dec 2010	1. jan. - 31. dec 2011	1. jan. - 31. dec 2012	1. jan. - 31. dec 2013	1. jan. - 31. dec 2014	Fra 1. jan. 2015
Beløbsgrænser for tilbagebetaling	kr./GJ fjernvarme ab værk	45,8	46,6	47,5	48,3	49,2	50,1	51,0	51,9
Beløbsgrænser for tilbagebetaling	øre/kWh fjernvarme ab værk	16,5	16,8	17,1	17,4	17,7	18,0	18,4	18,7

 

 

Beløbsgrænser for CO₂-afgift i perioden 2008 - 2015:

 

		1. jan. - 31. dec 2008	1. jan. - 31. dec 2009	1. jan. - 31. dec 2010	1. jan. - 31. dec 2011	1. jan. - 31. dec 2012	1. jan. - 31. dec 2013	1. jan. - 31. dec 2014	Fra 1. jan.  2015
Beløbsgrænser for tilbagebetaling	kr./GJ fjernvarme ab værk	5,1	5,2	5,3	5,4	5,5	5,6	5,7	5,8
Beløbsgrænser for tilbagebetaling	øre/kWh fjernvarme ab værk	1,8	1,9	1,9	1,9	2,0	2,0	2,0	2,1

 

3. Kraftvarmeproducenter omfattet af afgiftslempelsen

3.1. Momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet

Omfattet er momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af el til de kollektive fjernvarmenet, og som har en kraftvarmekapacitet, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet.

Kraftvarmekapacitet defineres som de tilfælde, hvor 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektriciteten. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.

Varmeproduktionsanlæg har ikke kapacitet til el-fremstilling og kan derfor ikke regnes med til kraftvarmeenheden.

Varmen skal leveres til de(t) samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmeenheden/-værket leverer varme til.

Det er uden betydning om varmen produceres ved gas, olie, kul eller el.

Varmen må ikke være fremstillet på et anlæg, hvor der samtidig produceres el og varme, jf. dog afsnit 3.3. om "Centrale kraftvarmeværker med produktion af varme ved bypass". Det er dog uden betydning, at der på samme tid både produceres el og varme på kraftvarmeenheden og varme på et varmeproduktionsanlæg. Det er endvidere uden betydning, om varmen produceres på anlæg, der fungerer helt uafhængig af kraftvarmeanlægget eller om anlægget fungerer i såkaldt seriedrift med kraftvarmeanlægget, dvs. hvor varmeproduktionsanlægget er i direkte forbindelse med kraftvarmeanlægget (fx hvor returvandet fra varmeforsyningsnettet først ledes til kraftvarmeenheden og derfra videre til en gaskedel med henblik på, at fjernvarmevandet opnår den ønskede fremløbstemperatur).  

Fremstiller varmeproducenten fjernvarme på flere varmeproduktionsanlæg, skal måling af brændselsforbrug og energiproduktion foretages for hvert anlæg.

Kun hvis flere varmeproduktionsanlæg anvender samme brændsel, kan der anvendes fælles energimåler. Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse følger samme princip.

Det bemærkes, at der også er sket en ændring af elforsyningsloven, som indebærer, at el, der anvendes til fremstilling af varme, friholdes for PSO-pristillæg. Energistyrelsen og Energinet.dk udarbejder nærmere regler herom.     

3.2. Varmeproduktionsanlæg - afgrænsning af adgangen til afgiftslempelse

Helt grundlæggende gælder adgangen til afgiftslempelsen momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet.

Momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet ejer dog ikke altid de varmeproduktionsanlæg, hvorpå varmen produceres, og som leverer varme til det kollektive fjernvarmenet.

Der er eksempler, hvor et fjernvarmeselskab, der køber hovedparten af varmen af en momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet, samtidig ejer et varmeproduktionsanlæg, der bruges som reserve- og spidslastkedler eller til mere kontinuerlig produktion af varme. Sådanne varmeproduktionsanlæg er som udgangspunkt ikke omfattet af afgiftslempelsen.

Det afgørende er dog ikke, at varmeproduktionsanlægget skal være ejet af dem med kraftvarmekapacitet, men at de drives af dem med kraftvarmekapacitet.

Med det sigte at opnå en forenklet og i praksis entydig og håndterbar definition opereres der med indkøb og anvendelse af brændslet som to af de afgørende kriterier for at opnå afgiftslempelse, samtidig med at kraftvarmeproducenten skal have den fulde dispositionsret over varmeproduktionsanlægget. Der er herved en vis parallelitet med de kriterier, der som hovedregel gælder for momsregistrerede virksomheder for at opnå afgiftsgodtgørelse efter reglerne om godtgørelse af energiafgifter til procesformål. 

Dette kan defineres som følger: "Den virksomhed, der har kraftvarmekapacitet, har mulighed for at få reduceret afgiften på det brændsel eller den elektricitet, som den indkøber og anvender til produktion af varme på varmeproduktionsanlægget, der leverer varme til det samme kollektive fjernvarmenet."

Udtrykt på en anden måde gives afgiftslempelsen til momsregistrerede virksomheder med kraftvarmekapacitet, som indkøber brændslet, og som dermed har de økonomiske omkostninger ved drift af varmeproduktionsanlægget, og som en naturlig følge heraf også fakturerer varmeleverancen produceret på kraftvarmeenheden og på varmeproduktionsanlægget til fjernvarmeselskabet.  

Det er derudover den momsregistrerede varmeproducent med kraftvarmekapacitet, som skal dokumentere og føre regnskab med indkøb og forbrug af brændsel til drift af varmeproduktionsanlægget, samt har ansvaret for måling af den producerede mængde varme ab værk.

Eksempler på tilhørskonstellationer:

Til illustration af, hvornår varme fra et varmeproduktionsanlæg er omfattet eller ikke omfattet af afgiftslempelsen, kan der opstilles en række tilhørskonstellationer mv. mellem kraftvarmeenheden/kraftvarmeproducenten og varmeproduktionsanlæggene.

Eksemplerne nedenfor relaterer sig alle til den situation, hvor den fremstillede varme på varmeproduktionsanlægget leveres direkte til det kollektive fjernvarmenet, og hvor definitionen for kraftvarmekapacitet er opfyldt.

Tilhørskonstellationer, der som udgangspunkt er omfattet af adgangen til afgiftslempelse:

1. Kraftvarmeværket har fælles ejerskab med reserve- og spidslastkedlerne, og der er fælles driftspersonale og brændselsindkøb for både kraftvarmeværket og kedlerne.
2. Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er den juridiske enhed med kraftvarmekapacitet, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten forestår brændselsindkøb til drift af varmeproduktionsanlægget.
3. Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten forestår brændselsindkøb til både kraftvarmeenheden og varmeproduktionsanlægget. Kraftvarmeproducenten giver ordre til den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet) om start og stop af varmeproduktionsanlægget, og det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, der står for driften af kedlerne.

Tilhørskonstellationer, der ikke er omfattet af adgangen til afgiftslempelse: 

1. Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder, men det er kraftvarmeproducenten, der har det fulde ansvar for varmeproduktionen. Kraftvarmeproducenten forestår drift af varmeproduktionsanlægget, men brændselsindkøbet til kedlerne forestås af den anden juridiske enhed (fjernvarmeselskabet).
2. Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder. Kraftvarmeproducenten er kun ansvarlig for den varmeproduktion, der sker på kraftvarmeværket, men giver besked til fjernvarmeselskabet, når der bliver behov for drift af varmeproduktionsanlægget.
3. Kraftvarmeværket og varmeproduktionsanlægget er to selvstændige juridiske enheder. Kraftvarmeproducenten er kun ansvarlig for den varmeproduktion, der sker på kraftvarmeværket. Det er fjernvarmeselskabets driftspersonale, som afgør, hvornår varmeproduktionsanlægget skal producere varme.
4. Varme fra varmeproduktionsanlæg, der ejes af en momsregistreret varmeproducent med kraftvarmekapacitet - men hvor både driften og ansvaret for driften mv. er overdraget til et fjernvarmeselskab, som fx indkøber brændslet og som i øvrigt har de økonomiske omkostninger ved driften af varmeproduktionsanlægget, er ikke omfattet af adgangen til afgiftslempelse.       

3.3. Centrale kraftvarmeværker med produktion af varme ved bypass

Omfattet af afgiftslempelsen for fjernvarme er endvidere centrale kraftvarmeværker (værker omfattet af bilaget til lov om afgift af mineralolieprodukter mv.), der anvender kraftvarmeanlægget til samtidig produktion af el og varme.

I praksis er der tale om varme, der produceres ved såkaldt bypass, hvor værket udtager damp fra selve kraftvarmeenheden.

Kraftvarmeproducenten kan vælge at anvende afgiftsreglerne, der gælder for centrale kraftvarmeværker eller reglerne om afgiftslempelse på fjernvarme - alt efter hvad der er mest fordelagtigt i den givne situation.

Hvis værket vælger at anvende afgiftslempelsesreglerne, skal værket mindst gøre det for et døgn ad gangen. Værket skal på forhånd opnå SKATs godkendelse af opgørelsesproceduren. Det gælder f.eks. procedure for måling. Denne procedure skal bl.a. sikre, at målingerne omkring døgnskifter kan dokumenteres, og at der ved opgørelsen af varmeleverancer og varmeproduktion tages hensyn til ændringer i beholdningen af varme i en eventuel akkumuleringstank. Endvidere, at der tages hensyn til ændringer i såkaldte mellemlagre af brændsel.

I de døgn, hvor reglerne om afgiftslempelse anvendes, beregnes afgiften således efter den faktisk producerede varmemængde.

Ved opgørelsen af afgiften for de andre døgn i afgiftsperioden, sker der fradrag for den faktisk anvendte brændselsmængde i de døgn, hvor afgiftslempelsen anvendes eksklusive eventuel nettostigning i mellemlagre af brændsel. Mellemlagre af brændsel omfatter brændsel, der ikke fuldstændigt er forbrugt, efter at brændslet er vejet.

4. Eksempler på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse for forskellige anlæg til varmeproduktion

Indledningsvist bemærkes det, at eksemplerne viser principperne og metoder for beregning af afgiftslempelsen/-godtgørelsen. Eksemplerne tager således ikke udgangspunkt i virkelige driftsforhold mht. størrelsen af brændselsforbruget og varmeproduktionen. 

Det bemærkes endvidere, at det er afgiftssatserne og beløbsgrænserne, der er lagt til grund i lov nr. 1417, dvs. før indekseringen, der bruges i beregningseksemplerne.  

4.1. Varme produceret ved en elpatron

Der er i dette tilfælde tale om el, der bruges til at fremstille varme ved hjælp af en elpatron.

Det er forbruget af el i elpatronen, der er anvendt direkte til opvarmning og den fremstillede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

Forbrug af el til at pumpe fjernvarmevandet ud i nettet og andet driftsforbrug af el er således ikke omfattet.

Ved forbrug af el i en elpatron kan der regnes med en virkningsgrad på 1, dvs. at der fremstilles 1 kWh varme pr. kWh el, der forbruges.

Det er forbruget af afgiftspligtig el, der er anvendt til at fremstille varmen, der skal indgå i beregningen.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift pr. kWh el (elafgift)	0,577 kr./kWh
CO2-afgift pr. kWh el	0,086 kr./kWh
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	0,162 kr./kWh
Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk	0,018 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i elpatron	100 kWh
Varmeproduktion ab anlæg/værk	100 kWh

Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning	Maksimumsafgift for varme ab værk	Afgiftslempelse/ godtgørelse af afgift
Elafgift	100 kWh x 0,577 kr. = 57,70 kr.	100 kWh x 0,162 kr. = 16,20 kr. .	57,70 kr. - 16,20 kr. = 41,50 kr.
CO2-afgift	100 kWh x 0,086 kr. = 8,60 kr.	100 kWh x 0,018 kr. = 1,80 kr.	8,60 kr. - 1,80 kr. =  6,80 kr.

4.2. Varme produceret af afgiftspligtige brændsler på et varmeproduktionsanlæg

Der er her tale om varmeproduktionsanlæg, fx. spidslast- og reservekedler, hvori der udelukkende bruges afgiftspligtige brændsler til at fremstille varme.

Det er forbruget af afgiftspligtigt brændsel, der er anvendt til fremstilling af varme og den fremstillede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Eksemplet viser en gaskedel.

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift (gasafgift)	2,042 kr./Nm3
CO2-afgift af gas	0,198 kr./Nm3
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	45 kr./GJ
Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk	5 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	27 Nm3
Varmeproduktion ab anlæg/værk	1 GJ

Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning	Maksimumsafgift for varme ab værk	Afgiftslempelse/ godtgørelse af afgift
Gasafgift	27 m3 x 2,042 kr. = 55,13 kr.	1 GJ x 45 kr. = 45 kr.	55,13 kr. - 45,00 kr. = 10,13 kr.
CO2-afgift	27 m3 x 0,198 kr. = 5,35 kr.	1 GJ x 5 kr. = 5 kr.	5,35 kr - 5,00 kr. =   0,35 kr.

4.3. Varme produceret af både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler

Der er tale om et varmeproduktionsanlæg, hvori der bruges både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige brændsler.

Når et varmeproduktionsanlæg bruger både afgiftspligtige brændsler (afgiftspligtige efter enten elafgiftsloven, kulafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven  eller gasafgiftsloven) og ikke-afgiftspligtige brændsler til at fremstille varme, nedsættes maksimumsafgiften - hhv. for energiafgiften og CO₂-afgiften - for varme ab anlæg/værk forholdsmæssigt. 

Forholdet mellem de forskellige brændsler opgøres på baggrund af de pågældende brændselsmængder og den tilhørende brændværdi, se bl.a. mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 2.  

Eksempel på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Eksemplet viser et tilfælde, hvor der anvendes både gas og halm til at fremstille varme i et varmeproduktionsanlæg. Eksemplet tager dermed udgangspunkt i gasafgiftsloven og CO₂-afgiftsloven.

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift (gasafgift)	2,042 kr./Nm3
CO2-afgift af gas	0,198 kr./Nm3
Brændværdi for halm	14,5 MJ/kg
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	45 kr./GJ
Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk	5 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	27 Nm3
Energimængde - forbrugt halm	100 kg
Varmeproduktion ab anlæg/værk på kedlen	2,2 GJ

Beregning af maksimumsafgift (teoretisk) for varme ab anlæg/værk:  

Afgift	Maksimumsafgift (teoretisk) for varme ab anlæg/værk
Energiafgift	2,2 GJ x 45 kr. = 99,00 kr.
CO2-afgift	2,2 GJ x 5 kr. = 11,00 kr.

Beregning af faktisk maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk:

Energikilde	Energimængde	Procentvis fordeling af energikilder til opvarmning	Energiafgift - forholdsmæssig fordeling af maksimumafgift for varme ab anlæg/værk	CO2-afgift - forholdsmæssig fordeling af maksimumafgift for varme ab anlæg/værk
Gas	27 Nm3 x 39,6 MJ = 1.069,2 MJ	42,4 pct.	42,4 pct. af 99 kr. = 41,98 kr.	42,4 pct. af 11 kr. = 4,66 kr.
Halm	100 kg x 14,5 MJ = 1.450 MJ	57,6 pct.	-	-

Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning	Maksimumsafgift for varme ab værk, jf. skemaet ovenfor	Afgiftslempelse/ godtgørelse af afgift
Elafgift	27 Nm3 x 2,042 kr. = 55,13 kr.	41,98 kr.	55,13 kr. - 41,98 kr. = 13,15 kr.
CO2-afgift	27 Nm3 x 0,198 kr. = 5,35 kr.	4,66 kr.	5,35 kr. - 4,66 kr. =  0,69 kr.

4.4. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er jord eller luft

Der er her tale om el, der bruges til drift af en varmepumpe, der bruger jord eller luft som varmekilde til at fremstille varme.

Det er forbruget af el i varmepumpen, der er anvendt til drift af varmepumpen og den fremstillede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

Andet forbrug af el, fx. til at pumpe fjernvarmevandet ud i fjernvarmenettet, er således ikke omfattet.

Hvis der anvendes en eldreven varmepumpe til at fremstille varme, kan der af 1 kWh el ofte fremstilles fx. 3 kWh varme. Under visse betingelser kan der fremstilles en større varmemængde. Af de 3 enheder varme kommer en del af varmen fra selve elforbruget, mens hovedparten kommer fra, at man "flytter" varme fra jorden eller luften. Jorden eller luften bliver herved koldere og fjernvarmevandet bliver varmere.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift pr. kWh el (elafgift)	0,577 kr./kWh
CO2-afgift pr. kWh el	0,086 kr./kWh
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	0,162 kr./kWh
Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk	0,018 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i varmepumpen	30 kWh
Varmeproduktion ab anlæg/værk	100 kWh

Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning for elforbruget	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse/ godtgørelse af afgift
Elafgift	30 kWh x 0,577 kr. = 17,31 kr.	100 kWh x 0,162 kr. = 16,20 kr.	17,31 kr. - 16,20 kr. = 1,11 kr.
CO2-afgift	30 kWh x 0,086 kr. = 2,58 kr.	100 kWh x 0,018 kr. = 1,80 kr.	2,58 kr. - 1,80 kr. =  0,78 kr.

4.5. Varme produceret i en varmepumpe, hvor varmekilden er en røggasveksler

Der er her tale om el, der bruges til drift af en varmepumpe, som anvender varme fra en ekstra røggasveksler på kraftvarmeenheden til at fremstille varme, og varmedrænet er fjernvarmeforbrugerne. Der flyttes herved varmeenergi fra røggasveksleren til fjernvarmesystemet, som vist ved sorte pile i nedenstående skitse.

Det er forbruget af el i varmepumpen, der er anvendt til drift af varmepumpen, varmen fra røggasveksleren og den fremstillede varmemængde ab anlæg/værk, der skal indgå i beregningen.

 

 

Det bemærkes, at varme fra røggasveksleren afgiftsmæssigt set skal sidestilles med anden varmeproduktion på en kraftvarmeenhed. Der er dermed tale om afgiftsbelagt varme på lige fod med den øvrige varmeproduktion på kraftvarmeenheden.

Det bemærkes endvidere, at varmepumpen i afgiftsmæssig henseende er en selvstændig varmeproduktionsenhed. Dette indebærer bl.a., at kraftvarmeværker, der anvender V-formel 1,25, ikke skal medregne varmen fra varmepumpeanlægget ved opgørelse af den mængde brændsel, som der kan opnås afgiftsfrihed for, jf. bl.a. reglerne i gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Bemærk: Værker, der anvender V-formel 1,25 skal medregne varmen fra en røggasveksler ved opgørelse af den samlede kraftvarmeproduktion.

Varme, der produceres på varmepumpen, indeholder afgifter både fra varmen fra røggasveksleren og fra elektriciteten til drift af varmepumpen.

I dette tilfælde vil en evt. afgiftslempelse (afgiftsgodtgørelse) skulle opgøres på grundlag af den samlede afgiftsbelastning for varmen (afgift af kraftvarmen og afgift af el til drift af varmepumpen). Afgiftsgodtgørelsen er herefter det beløb, der overstiger maksimumsafgiften for varme ab anlæg/værk.

Bemærk: Beregningen af afgiftsbelastningen pr. energienhed for kraftvarme skal ske på baggrund af den samlede kraftvarmeproduktion og samlede afgiftsbelastning for det anvendte brændsel til varmeproduktion - opgjort efter kraftvarmereglerne, jf. bl.a. gasafgiftslovens § 8, stk. 2.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Forudsætninger - afgifter:

Beregnet energiafgift pr. kWh varme fra kraftvarmeenheden	0,1485 kr./kWh
Beregnet CO2-afgift pr. kWh varme fra kraftvarmeenheden	0,0144 kr./kWh
Energiafgift pr. kWh el (elafgift)	0,577 kr./kWh
CO2-afgift pr. kWh el	0,086 kr./kWh
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	0,162 kr./kWh
Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk	0,018 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Målt varmeproduktion ab anlæg/værk (varmepumpe)	100 kWh
Energimængde - målt elforbrug i varmepumpen	30 kWh
Energimængde - røggas: 100 kWh - 30 kWh =	70 kWh

Beregning af afgiftsbelastning på varmen:

Energikilde	Energiafgift af energimængde	CO2-afgift af energimængde
Røggas	70 kWh x 0,1485 kr. = 10,40 kr.	70 kWh x 0,0144 kr. = 1,01 kr.
El til drift af varmepumpen	30 kWh x 0,577 kr. = 17,31 kr.	30 kWh x 0,086 kr. = 2,58 kr.
I alt	27,71 kr.	3,59 kr.

Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Afgiftsart	Afgiftsbelastning i alt, jf. skemaet ovenfor	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse/-godtgørelse
Energiafgift	27,71 kr.	100 kWh x 0,162 kr. = 16,20 kr.	27,71 kr. - 16,20 kr. = 11,51 kr.
CO2-afgift	3,59 kr.	100 kWh x 0,018 kr. = 1,80 kr.	3,59 kr. - 1,80 kr. =    1,79 kr.

4.6. Varme produceret i en varmepumpe, hvor der kun tilføres energi i form af el til varmepumpen

Der er her tale om el, der bruges til drift af en varmepumpe, hvor varmepumpens varmeoptag/varmekilde tages fra det samme varmenet som varmeafgiveren/varmedrænet leverer varme til. Dette vises i nedenstående skitse.

Varmepumpen fungerer i modsætning til afsnit 4.5. således ikke ved, at der optages varme fra jorden eller luften.

Energiflowets retning er angivet med de udfyldte/sorte pile.

Varmepumpens kolde side tager energien fra fjernvarmesystemet (akkumuleringstanken) - angivet som [V2].

Varmepumpens varmeside tilfører energi til det samme fjernvarmesystem (akkumuleringstank) - angivet som [V1].

Den resulterende energitilvækst til fjernvarmesystemet bliver forskellen mellem [V1] og [V2].

Elforbruget [E1] til varmepumpen er afgiftsbelagt med de tidligere nævnte satser.

Ved anvendelse af bestemmelserne om afgiftslempelse for fjernvarme i lov nr. 1417 skal den producerede mængde "fjernvarme ab værk" bestemmes som den energimængde, der tilføres fjernvarmesystemet, det vil sige forskellen mellem energimængderne [V1] og [V2].

Denne energimængde vil stort set være identisk med den energimængde, der tilføres i form af elektricitet, og vil aldrig være større end energimængden i den tilførte elektricitet. Det kan derfor tillades, at "fjernvarme ab værk" opgøres som energiindholdet i den tilførte elektricitet.

Eksempel på beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift pr. kWh el (elafgift)	0,577 kr./kWh
CO2-afgift pr. kWh el	0,086 kr./kWh
Max. energiafgift for varme ab anlæg/værk	0,162 kr./kWh
Max. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk	0,018 kr./kWh

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt elforbrug i varmepumpen	30 kWh
Varmeproduktion	30 kWh

Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Afgift	Samlet afgiftsbelastning for elforbruget	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse/ godtgørelse af afgift
Elafgift	30 kWh x 0,577 kr. = 17,31 kr.	30 kWh x 0,162 kr. = 4,86 kr.	17,31 kr. - 4,86 kr. = 12,45 kr.
CO2-afgift	30 kWh x 0,086 kr. = 2,58 kr.	30 kWh x 0,018 kr. =  0,54 kr.	2,58 kr. - 0,52 kr. =  2,06 kr.

5. Opgørelse af godtgørelsesberettiget afgift

5.1. Direkte opgørelse af varmeproduktion ab værk

Grundlæggende forudsætter afgiftslempelse for fjernvarme, at der for hver opgørelsesperiode sker en måling af både brændselsforbruget i de omfattede varmeproduktionsanlæg og måling af varme ab værk på samme anlæg.

Målingen skal ske - før varmen tilføres en evt. varmeakkumuleringstank.

Opgørelsen er således baseret på en direkte opgørelse af varmeproduktionen.

5.2. Indirekte opgørelse af varmeproduktion ab værk

Varmebranchen har anført, at der ikke i alle tilfælde sker måling af den producerede mængde varme ab værk på de omfattede varmeproduktionsanlæg.

Branchen har samtidig anført, at det i en række tilfælde, vil være meget dyrt og i enkelte tilfælde teknisk umuligt at installere en separat varmemåler, der måler varmen ab værk fra varmeproduktionsanlæg.

Branchen har oplyst, at det ofte er ved serieproduktion af varme, hvor der ikke er installeret målere til måling af varme, der produceres på de varmeproduktionsanlæg, som er omfattet afgiftslempelsen.

Branchen har anmodet om tilladelse til, at varmeproduktionen ab værk kan opgøres indirekte - ved hjælp af en måling af den tilførte energimængde sammenholdt med en indirekte måling af varmeproduktionsanlæggets virkningsgrad.

Hvis der samtidig produceres varme på både kraftvarmenheden og kedlerne er det nødvendigt med en adskillelse af produktionerne på de to enheder for at kunne dokumentere størrelsen af varmeproduktionen på varmeproduktionsanlægget.

For varmeproduktionsanlæg (kedler), der er omfattet af afgiftslempelsen, tillades der efter omstændighederne en indirekte opgørelse af den producerede mængde varme ab værk - hvis:

• Varmeproduktionsenheden ikke anvendes til kontinuerlig varmeproduktion.
• Det er forbundet med store omkostninger i forhold til afgiften at forsyne varmeproduktionsenheden med en særskilt måler.

Opgørelsen skal ske på baggrund af den anvendte målte energimængde i opgørelsesperioden og varmeproduktionsanlæggets (kedelanlæggets) virkningsgrad, der er fastsat enten på baggrund af en fabrikantgaranti eller på baggrund af en akkrediteret måling.

Varmeproducenten må dog ikke opnå en fordel ved den indirekte opgørelsesmetode frem for en direkte måling. Det betyder, at virkningsgraden ved normal drift ikke må overstige virkningsgraden, der fastsættes enten på baggrund af en fabrikantgaranti eller på baggrund af en akkrediteret måling. Varmeproducenten skal til enhver tid kunne sandsynliggøre dette overfor SKAT.

En virkningsgradsbestemmelse skal - uanset om det er en fabrikanterklæring eller det er en akkrediteret måling - være ledsaget af en dokumentation for identifikation af varmeproduktionsanlægget og det hjælpeudstyr, der har indflydelse på den samlede virkningsgrad for det samlede produktionsanlæg, således at det til enhver tid kan dokumenteres, at virkningsgradsbestemmelsen relaterer sig til det aktuelle anlæg.

Hvis varmeproduktionsanlægget ombygges, eller der på anden måde ændres på udstyr, som har indflydelse på anlæggets virkningsgrad, skal der foretages en fornyet bestemmelse af virkningsgraden.

Eksempel på beregning af indirekte opgørelse:

Forudsætninger - afgifter:

Energiafgift (gasafgift)	2,042 kr./Nm3
CO2-afgift af gas	0,198 kr./Nm3
Fast virkningsgrad for anlæg ved akkrediteret måling	0,94
Maks. energiafgift for varme ab anlæg/værk	45 kr./GJ
Maks. CO2-afgift for varme ab anlæg/værk	5 kr./GJ

Forudsætninger - energimængder:

Energimængde - målt gasforbrug	100 Nm3
Energimængde i GJ (100 x 39,6/1000)	3,960 GJ

Beregning af varmeproduktion ab anlæg/værk:

Beregning af varmeproduktion ud fra fast virkningsgrad

3,960 GJ x 0,94 = 3,722 GJ

Beregning af afgiftslempelse/-godtgørelse:

Afgiftsart	Samlet afgiftsbelastning	Maksimumsafgift for varme ab anlæg/værk	Afgiftslempelse/-godtgørelse
Energiafgift	100 Nm3 x 2,042 kr. = 204,20 kr.	3,722 GJ x 45 kr.  = 167,49 kr.	204,20 kr. - 167,49 kr.  = 36,71 kr.
CO2-afgift	100 Nm3 x 0,198 kr. = 19,80 kr.	3,722 GJ x 5 kr. = 18,61 kr.	19,80 kr. - 18,61 kr. = 1,19 kr.

5.3. Øvrigt forbrug af afgiftspligtigt brændsel

Det er kun forbrug af afgiftspligtigt brændsel eller el i direkte tilknytning til varmeproduktionen, der må indgå i beregningerne om afgiftslempelse på fjernvarme.

6. Udbetaling af godtgørelsesberettiget afgift

Momsregistrerede varmeproducenter med kraftvarmekapacitet, der er berettiget til afgiftslempelse, kan opnå månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift.

Varmeproducenter med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter

Varmeproducenter med bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter anvender denne ordning.

Bemærk: Bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af afgifter kan opnås, hvis en virksomheds tilbagebetaling af olieafgift, elafgift, naturgasafgift, kulafgift og CO₂-afgift overstiger 30.000 kr. om året).

I de måneder, hvor godtgørelsen ikke overstiger minimumsbeløbet på 5.000 kr. pr. måned, kan blanket 23.023 (månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift - el-producenter) anvendes eller beløbet kan indregnes i den næste opgørelse af fremskyndet tilbagebetaling.

Bemærk: Godtgørelse af elafgift af elforbrug til at fremstille varme, fx på et varmepumpeanlæg, kan ikke medtages på blanket 23.023. Elafgiften af et sådant forbrug af el skal altid medtages under fremskyndet tilbagebetaling.

Varmeproducenter uden bevilling til fremskyndet tilbagebetaling af energiafgifter

Olieafgift, naturgasafgift, kulafgift og CO₂-afgift kan varmeproducenten få godtgjort månedsvis ved brug af blanket 23.023 (månedsvis godtgørelse af energiafgifter og CO₂-afgift - el-producenter).

7. Mere information

Hvis du har brug for mere information, er du velkommen til at ringe til SKAT på tlf. 72 22 18 18 eller sende en mail til www.skat.dk/kontakt.

Nyhedsbrevet findes på SKATs hjemmeside, www.skat.dk, under Virksomhed - Nyheder. Du kan få tilsendt nyhedsbrevet ved at kontakte SKAT.

 

Med venlig hilsen

SKAT