Klagen skyldes, at told- og skatteregionen ved den påklagede afgørelse har fundet, at kvægavlsforeningen A ikke er berettiget til godtgørelse af olieafgift og kuldioxidafgift af olie til opvarmning af laboratorium og springrum. Regionen har i den forbindelse pålagt foreningen at tilbagebetale for meget godtgjort afgift for perioden 1. oktober 1997 til 30. september 2000.

Det fremgår af sagen, at foreningen driver virksomhed med inseminering, salg af sæd og rådgivning. Foreningen driver endvidere en tyrestation med 60 ha landbrugsjord.

Foreningen har fået godtgjort afgifterne for olie brugt til opvarmning af et springrum, et laboratorium og et kontor til laboratoriet.

Det er om springrummet oplyst, at det er et opvarmet lokale, hvor tyrene opholder sig, når der tappes sæd. Rummet har et areal på 236 m² og er et selvstændigt lokale, der er fysisk sammenbygget med de egentlige staldafsnit, og man kan bevæge sig fra én stald til en anden via springrummet. Selve staldområderne er ikke opvarmede, men der anvendes undtagelsesvist el-opvarmet varmt vand i selve stalden. El-opvarmningen er uden sammenhæng med det varme-net, der forsyner springrummet, laboratoriet og laboratoriets kontor med varme. Det er videre oplyst, at springrummet er uhensigtsmæssigt at benytte til opbevaring af dyr, hvis dyrenes adfærd ikke er både styret og kontrolleret. Opholdet er således alene lejlighedsvis og af ganske kort varighed.

Det fremgår af sagen, at laboratoriet har et areal på 34 m², og at laboratoriets kontor har et areal på 15 m².

Af instruks for tyrestationen fremgår følgende:

”Arbejdstemperatur i laboratorium og sædopsamlingsrum.

Opvarmning til stuetemperatur er nødvendigt af følgende grunde.

Selve udstyret til sædopsamling (kunstig vagina trakt glas og termopose) er opvarmet til 38 grader celsius. Hvis rumtemperaturen er for kold vil udstyret hurtigt nedkøles, hvilket vil umuliggøre sædopsamling.

Efter sædopsamling er det nødvendigt at beskytte sæden mod kuldechok og tilstræbe en langsom afkøling til stuetemperatur inden videre forarbejdning.

Endvidere er måleudstyr som fotometer burette og pipette kalibreret til 20 grader celsius.”

Foreningens repræsentant har til Landsskatteretten forklaret, at opvarmningen af springrummet og laboratoriet er nødvendigt af følgende grunde:

• Hvis tyrene kommer fra staldene til et uopvarmet springrum, har det betydning for tyrenes lyst til at springe.
• Den kunstige skede taber hurtigere temperaturen og nedsætter dermed den mængde sæd tyren afleverer, hvis det omgivende rum er uopvarmet.
• Ved fortynding og dosering af sæden i laboratoriet er en minimumtemperatur nødvendig.

Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen fundet, at foreningen ikke er berettiget til godtgørelse af olie- og kuldioxidafgift vedrørende opvarmning af springrummet, laboratoriet og laboratoriets kontor.

Regionen har som begrundelse anført, at der efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til rumvarme eller varmt vand.

Da regionen har fundet, at opvarmningen ikke er en del af en varefremstilling, kan der ikke ske godtgørelse af afgiften efter § 11, stk. 5, der på nærmere anførte betingelser giver afgiftsgodtgørelse for varme, der anvendes som procesenergi i forbindelse med varefremstilling og for varme, der bruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer.

Da regionen endvidere har fundet, at der ikke er tale om opvarmning i tilknytning til opvarmede staldlokaler, kan der heller ikke ske godtgørelse af afgiften efter § 11, stk. 5, nr. 3, der giver mulighed for fradrag for rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger. Med virkning fra 1. januar 2000 blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lignende er ikke omfattet af tilbagebetalingen.

Regionen har endelig bemærket, at opvarmning af produktionslokaler i en virksomhed er omfattet af reglerne om rumvarme også selvom opvarmningen sker af produktionstekniske årsager.

Repræsentanten har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at foreningen har været berettiget til godtgørelse af olie- og kuldioxidafgiften vedrørende opvarmningen af de omhandlede lokaler.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten principalt anført, at opvarmningen af lokalerne sker, da produktionen af varerne (sæd) ikke kan gennemføres i uopvarmede lokaler, hvorfor produktionen bør henregnes under reglerne for let proces. Repræsentanten har i den forbindelse henvist til instruksen for arbejdstemperatur i laboratorium og sædopsamlingsrum for tyrestationen.

Repræsentanten har sekundært gjort gældende, at springrummet er et opvarmet staldafsnit, idet dyrene opholder sig der, når der tappes sæd. Da springrummet er opvarmet og der benyttes varmt vand, og da laboratoriet og det tilhørende laboratoriekontor er opvarmet fra samme net som springrummet, må der være godtgørelse for afgiften vedrørende disse rum, subsidiært en forholdsmæssig andel svarende til springrummets areal.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter mineralolieafgiftsloven kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt olieafgiften af de i virksomheden forbrugte varer.

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 4 og 5, har følgende ordlyd:

”Stk. 4. Der ydes ikke tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af varme, som leveres fra virksomheden, rumvarme eller varmt vand, jf. dog stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for afgiften af varme og varer, der forbruges i lukkede anlæg til fremstilling eller forarbejdning af varer, og som indirekte bidrager til rumopvarmning, såfremt højest 10 pct. af den energi, der er forbrugt i anlægget, bidrager til rumopvarmning.

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg eller udsættes for temperaturstigninger i forhold til det omgivende rum på mindst 10^o C såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige anlæg, uanset at disse forarbejdninger også bidrager til opvarmning af lokaler m.v., jf. dog stk. 8.

2) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt til afsætning, og som led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45^o C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer), samt lignende særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i en forarbejdning, der ændrer varens karakter, og hvor der under forarbejdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet. Afgiften tilbagebetales, uanset, at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 8.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, (…). Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften, eller hvorfra driften styres og  planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum og lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen. (…)”

Kuldioxidafgiftslovens § 9 har følgende ordlyd:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter nærværende lov, jf. stk. 4.

(…)

Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter:

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., (…)”

Landsskatteretten finder ikke, at opvarmningen af de omhandlede lokaler kan anses som varme anvendt til fremstilling af varer, jf. § 11, stk. 5, nr. 1 og 2. Retten har herved lagt vægt på, at opvarmningen af de omhandlede rum ikke er direkte forbundet med fremstillingen eller forarbejdningen af varerne, og kun er af betydning for, hvor længe det til produktionen anvendte opvarmede udstyr kan bevare den nødvendige temperatur.

Retten finder endvidere ikke, at opvarmningen af springrummet kan sidestilles med rum-opvarmning i en staldbygning, jf. § 11, stk. 5, nr. 3. Retten har herved lagt vægt på, at staldbygninger må forstås som bygninger, hvori dyrene opholder sig i længere perioder m.h.p. bl.a. fodring m.v. Landsskatteretten finder ikke, at springrummet er egnet til sådan benyttelse og finder derfor at rummet ikke kan karakteriseres som en staldbygning.

Retten finder således ikke at foreningen er berettiget til godtgørelse for de omhandlede afgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.