åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.I.4.2.1 Andre immaterielle rettigheder" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.
åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Fortjeneste eller tab ved afståelse m.v. af immaterielle rettigheder omfattet af AL § 40, stk. 2, såsom særlige fremstillingsmetoder eller lignende (knowhow) patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. AL § 40, stk. 6. For personer medregnes fortjeneste eller tab i den personlige indkomst, jf. PSL § 3.

Det er ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at salget m.v. finder sted i forbindelse med erhvervsophør.

De specifikt opregnede rettighederSærlig fremstillingsmetode eller lign. dækker blandt andet know-how, som vedrører opfindelser og værker, der er skabt af afhænderen selv. 

Ved forfatter- og kunstnerret forstås rettigheder, der er beskyttede i henhold til lov om ophavsret. Det vil bl.a. sige forfatterret til skønlitteratur, videnskabelig eller faglig litteratur, filmrettigheder, retten til musikværk, og retten til edb-programmer m.v. Udgifter til anskaffelse af edb-software afskrives dog efter reglerne i AL kapitel 2 om driftsmidler og skibe, jf. AL § 2, stk. 2, uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset rettighed eller lignende. Se herom afsnit E.C.2.1.2.

Ved mønster forstås forbilledet for en vares udseende eller ornament og ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed. Mønster eller varemærke er retsbeskyttet i henhold til varemærkeloven.

Øvrige rettighederBestemmelsen angiver ikke udtømmende arten af de omfattede rettigheder. Bestemmelsen omfatter således også rettigheder, der hidrører fra en vis indsats af skabende eller opfindende karakter. Lovbestemmelsen omfatter derfor også rettigheder til værker m.v., hvor det er karakteristisk, at rettighederne ikke giver indehaveren ret til pengeydelser, men giver ham mulighed for at skaffe sig økonomisk udbytte ved at udnytte rettighederne.   

Det er ingen betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at rettighederne er registrerede. 
  
Filmrettigheder til premierefilmLigningsrådet har i en bindende forhåndsbesked anset filmrettigheder for at være et immaterielt aktiv, som var omfattet af LL § 16 F, stk. 2, jf. LL § 16 E, stk. 1, nr. 2, - nu AL § 40, stk. 2 og AL § 40, stk. 6. Filmrettighederne skulle derfor afskrives efter denne bestemmelse, jf. TfS 1994, 669 LR og TfS 1995, 80  (kommentar). Der var i sagen tale om erhvervelse af alle rettighederne til en film umiddelbart efter produktionens afslutning, men før verdenspremieren.

Distributionsrettigheder til gamle film, jf. SL § 6, litra aSe vedrørende gamle film SKM2003.586.HR (tidligere SKM2001.408.ØLR). Sagen vedrørte spørgsmålet om afskrivning på filmrettigheder. Skatteyderen havde ved tidsbegrænsede aftaler opnået brugsrettighederne til filmrettigheder i Danmark for en begrænset periode. Filmene havde alle haft premiere flere år forud for det påklagede skatteår. Østre Landsret fandt, at skatteyderen ved de indgåede aftaler havde erhvervet en immaterielrettighed i form af distributionsretten til de anførte film i den pågældende periode indenfor det begrænsede marked. Højesterets flertal fandt derimod, at overladelse af sådanne tidsbegrænsede brugsrettigheder ikke kunne betragtes som en "afhændelse" af tidsbegrænsede rettigheder i den forstand, hvori dette udtryk benyttes i ligningslovens § 16 F og - tidligere i ligningslovens § 2, nr. 4, jf. § 15. Højesterets flertal bemærker i den forbindelse, at "Ordet "tidsbegrænsede" i § 2, nr. 4, i lov om særlig indkomstskat må forstås som sigtende til den tidsbegrænsning, der følger af, at de pågældende rettigheders varighed er begrænset i henhold til de retsregler, der gælder på det pågældende område, jf. navnlig ophørsbestemmelserne i ophavsretslovens kapitel 4 om ophavsrettens gyldighedstid. Sådanne rettigheder kan overdrages delvist ved, at de uafhængigt af den tidsbegrænsning, der følger af retsreglerne, overdrages for en tidsbegrænset periode, jf. ophavsretslovens § 53, stk. 1." Højesterets flertal fandt herefter, at de beløb, som skatteyderen i de i sagen omhandlede indkomstår havde betalt for brugsrettighederne, måtte anses for "anvendt" til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne var således fradragsberettigede som driftsomkostninger i de pågældende indkomstår, jf. SL § 6, litra a.

I TfS 1999, 574 VLD, havde en pressefotograf for 140.000 kr. overdraget sit personlige billedarkiv til et selskab, hvor han selv var hovedaktionær. Landsskatteretten fandt, at beløbet skulle beskattes som maskeret udlodning. Landsretten fandt derimod, at fotografen med overdragelsen af billedarkivet havde overdraget sin ret til at kræve betaling for udnyttelse af billederne og at denne ret kunne sidestilles med de i LL § 16 E, stk. 1, nr. 2, - nu AL § 40, stk. 2, nævnte eksempler. Vederlaget skulle derfor medregnes til den skattepligtige indkomst efter denne bestemmelse.