I VSL § 5, stk. 1, er fastsat den rækkefølge, som overførsler fra virksomheden til den skattepligtige som udgangspunkt skal anses foretaget i.
Hæverækkefølge er følgende:
- Kapitalafkast efter VSL § 7, jf. E.G.2.8, som vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
- Resterende overskud efter VSL § 10, stk. 1, jf. E.G.2.12.2, som vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
- Overskud i det pågældende år i følgende rækkefølge svarende til ovenstående rækkefølge for det forudgående år:
- Årets kapitalafkast efter VSL § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. E.G.2.12.1, herunder kapitalafkast der medregnes som personlig indkomst efter VSL § 23 a, jf. E.G.4.2.
- Årets resterende overskud efter VSL § 10, stk. 1, jf. E.G.2.12.2.
- Derefter overføres opsparet overskud, jf. E.G.2.12.3 og E.G.2.12.4.
- Endelig overføres indestående på indskudskontoen, jf. E.G.2.4.
Overførselsreglerne er kommenteret nærmere i E.G.2.6.4 og E.G.2.6.5 nedenfor.