Betingelsen i AL § 3, nr. 3, indebærer, at aktivet skal være i en sådan færdiggjort og færdigmonteret stand, at det vil kunne benyttes i virksomhedens drift efter sit formål, LSRM 1966, 118. 

I UfR 1967, 443 ØLD blev anskaffelsessummen for et lastvognchassis, der blev leveret i december og umiddelbart derefter afleveret til en karetmager til montering af lad og først færdiggjort fra karetmageren i januar og derpå indregistreret, først tilladt afskrevet i det år, hvor vognen var færdigmonteret og kunne anvendes i driften. Se endvidere LSRM 1969, 132 (lastbil med midlertidigt påsat lad) samt LSRM 1977, 160 (ikke-installerede maskiner i møntvaskeri).

I ToldSkat Nyt 1993.4.149. fandt Landsskatteretten, at en vindmølle, der blev leveret i indkomståret 1989, men som først blev samlet og rejst den 10. februar 1990, ikke kunne afskrives i indkomståret 1989.

Der stilles ikke krav om, at en bil skal være indregistreret, LSRM 1967, 129. Landsskatteretten udtalte i kendelsen, at der ikke i afskrivningsloven findes holdepunkter for, at der med hensyn til tidspunktet for afskrivningsrettens indtræden, for så vidt angår i øvrigt færdige driftsmidler kræves andet og mere, end at af betingelserne for fuldbyrdet levering i henhold til købelovens almindelige bestemmelser herom er opfyldt. Da indregistrering ikke er et nødvendigt led i leveringen eller en forudsætning for en begrænset driftsmæssig anvendelse af et købt motorkøretøj, indtræder afskrivningsretten ved anskaffelsen. Der må imidlertid kunne stilles et krav om hensigt til indregistrering. I nævnte Landsskatteretskendelse blev motorkøretøjet indregistreret få dage efter regnskabsårets udløb.

I SKM2002.140.LR blev Ligningsrådet spurgt om den skattemæssigt korrekte behandling af reservedele, der anskaffes i forbindelse med planlagt køb af et skib. Betingelsen om, at driftsmidlet skal være anskaffet med henblik på at indgå i virksomhedens drift samt færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften efter sit formål, jf. AL § 3, nr. 2 og nr. 3, fandtes ikke at være opfyldt, da reservedele netop ikke indgår i virksomhedens drift i færdigmonteret stand. Ligningsrådet tiltrådte et af revisor opstillet løsningsforslag, hvorefter udgifter til egentlige reservedele aktiveres ved levering af skibet og afskrives sammen med skibet. Ved egentlige reservedele forstås eksempelvis stempel, motor- og lugepakninger, skibsskruer, kran-, tand-, og rullehjul, brændstofpumper eller dyser. Småreservedele som lyspærer og lignende, der kan betegnes som driftsvarer, udgiftsføres straks, da det forudsættes, at der er tale om et almindeligt lager, som er nødvendigt til driften. Løsningsforslaget behandler også reparations- og renoveringsudgifter i forbindelse med indsættelsen af reservedelene. Ligningsrådet fandt ikke, at det i forbindelse med anskaffelsen af reservedele har betydning, om der er tale om reservedele, der anskaffes fra skibsværftet sammen med skibet som en del af kontrakten om levering af skibet, eller der er tale om en reservedelspakke eller reservedele, der købes direkte fra en anden leverandør.

I SKM2004.372.ØLR (appelleret) havde et selskab købt et skib, der ved overtagelsen allerede var udlejet. Skibet skulle undergå en omfattende renovering før det opnåede en sådan stand, at det kunne tages i anvendelse som krydstogtskib. Landsretten fandt, at selskabets adgang til at foretage fradrag for afskrivninger for den investerede købesum forudsatte, at skibet var færdiggjort i et sådant omfang, at det kunne indgå i driften, jf. AL § 3, nr. 3. Retten konstaterede, at skibet efter købet ikke indgik i nogen form for drift, og at renoveringen aldrig blev færdiggjort. Da udlejning i overensstemmelse med de bag afskrivningsreglerne liggende hensyn om værdiforringelse ikke i sig selv fandtes at udgøre en anvendelse af det udlejede skib, der kunne begrunde afskrivning, og da skibet ikke kunne anses for færdiggjort i et sådant omfang, at det kunne benyttes i driften, fandtes betingelserne for at foretage afskrivning for skibet ikke at være opfyldt.