Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens mulighed for at anmode den skattepligtige om regnskabsmateriale, bilag og andre dokumenter. Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvem påhviler oplysningspligten
• Regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter.  

Regel

Efter SKL § 53 har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt til efter anmodning fra Skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Endvidere har Skatteforvaltningen efter SKL § 54, til enhver tid, og hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til den erhvervsdrivendes lokaliteter samt arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler, dog ikke arbejdssteder, der tjener til tredjemands privatbolig eller fritidsbolig, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt, for at gennemgå regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser.

Reglerne om erhvervsdrivendes pligt til efter anmodning at indsende regnskabsmateriale m.v. til Skatteforvaltningen er en videreførelse af den tidligere gældende skattekontrollovs § 6, dog med sproglige ændringer og præciseringer.  

Udtrykket "på begæring af" i den tidligere skattekontrollovs § 6 er ændret til "efter anmodning fra", og endvidere er "enhver" samt "hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej" udgået, uden at der hermed er tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

Udtrykket "der kan have betydning for skatteligningen" er ligeledes i SKL § 53 ændret til "der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser", idet bestemmelsen i SKL § 53 er begrænset til alene at gælde kontrol af den erhvervsdrivendes egne skatteforhold.

Hvem påhviler oplysningspligten

Pligten til efter SKL § 53 at indsende regnskabsmateriale m.v. gælder enhver erhvervsdrivende, og gælder såvel fysiske som juridiske personer uanset ejer- og hæftelsesforhold.

Disse har pligt til efter anmodning fra Skatteforvaltningen at indsende deres regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Alle erhvervsgrupper er omfattet af bestemmelsen, herunder pengeinstitutter, revisorer og advokater. Advokater er som erhvervsdrivende dermed også omfattet af bestemmelsen, og advokaters tavshedspligt kan ikke føre til en begrænsning i anvendelsen af bestemmelsen. En advokat har således pligt til at stille sit regnskab med bilag m.v. til rådighed for Skatteforvaltningen, uanset om de indeholder oplysninger, som ellers er omfattet af reglerne om tavshedspligt.

Højesteret fastslog således i dom af 20. januar 1981, refereret i U 1981.106 H, at skattemyndighederne med hjemmel i den dagældende skattekontrollovs § 6 kunne kræve en advokats regnskabsmateriale udleveret med henblik på kontrol af advokatens egen skatteansættelse og endvidere, hvis der af det lovligt tilvejebragte materiale måtte fremgå oplysninger om klienters skatteforhold, kunne anvende disse oplysninger ved kontrol af klienternes skatteansættelse. Højesteret fastslog endvidere, at advokatens tavshedspligt ikke kunne føre til en begrænsning i anvendelsen af skattekontrollovens § 6.

SKL § 53 vil derimod ikke kunne benyttes som hjemmel til at foretage kontrol af advokatens klienter. Formålet med kontrollen må således ikke være at tilvejebringe oplysninger om advokatens klienter. Hvis der imidlertid af det lovligt tilvejebragte materiale måtte fremgå oplysninger om andres - herunder ikke erhvervsdrivendes - skatteforhold (såkaldte tilfældighedsfund), vil oplysningerne derimod kunne anvendes ved kontrol af disses skatteansættelser.

Se også afsnit A.C.2.1.3.2 Kontrolbeføjelser over for tredjemand.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. gælder såvel fuldt som begrænset skattepligtige.

Der vil også være pligt til at indsende regnskabsmateriale m.v., selv om det udelukkende er af betydning for afgørelsen af spørgsmål om skattepligt. Skatteforvaltningen vil således kunne anmode om at få indsendt regnskabsmateriale m.v. med henblik på at kontrollere, om personer eller selskaber m.v. er undergivet begrænset eller fuld skattepligt eller måske slet ikke er skattepligtige til Danmark. Skatteforvaltningen har herunder mulighed for at kontrollere, om virksomheder i udlandet må betragtes som selvstændige juridiske personer, eller om virksomhederne må betragtes som en del af en dansk skattepligtiges selvstændige erhvervsvirksomhed eller som en filial af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark.

Hvis der foreligger formodning for, at der drives uregistreret erhvervsvirksomhed, har den pågældende ligeledes pligt til at efterkomme Skatteforvaltningens anmodning. Formodning for, at der drives uregistreret virksomhed kan f.eks. foreligge, hvor virksomheden tidligere har været registreret, men registreringen er blevet inddraget.

Uden for SKL § 53 falder enhver ikke erhvervsdrivende. Det er et vigtigt led i vurderingen af, om en person er selvstændigt erhvervsdrivende eller ej, at Skatteforvaltningen kan få adgang til eventuelt foreliggende regnskabsmateriale. Den skattepligtige er pligtig til at give Skatteforvaltningen adgang til regnskabsmateriale, også når myndighederne skal vurdere, om der foreligger hobbyvirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed, og hvor den skattepligtige f.eks. gør gældende, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteforvaltningen vil således både kunne anvende SKL § 53 i situationer, hvor den skattepligtige ikke har givet oplysninger om erhvervsmæssig virksomhed, men hvor der er en formodning for, at der drives uregistreret virksomhed, samt i situationer, hvor den skattepligtige er interesseret i at få anerkendt sin hobbyvirksomhed som erhvervsmæssig af hensyn til fradragsmulighederne.

Regnskabsmateriale med bilag og andre dokumenter

Efter SKL § 53 kan skatteforvaltningen anmode om at få indsendt regnskabsmateriale med bilag såvel for tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der har betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet.

Da alle erhvervsdrivende, med de undtagelser der følger af lov nr. 700 af 24. maj 2022 (bogføringsloven) med senere ændringer, er bogføringspligtige, er hovedreglen, at erhvervsdrivende skal føre et regnskab og dermed umiddelbart bliver omfattet af indsendelsespligten.

Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. omfatter også erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være bogføringspligtige.

Det samlede materiale, der dokumenterer bogføringens udførelse og verificerer dens rigtighed og nøjagtighed, er benævnt fællesbegrebet "regnskabsmateriale". Erhvervsstyrelsen (tidl. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) har i Bogføringsvejledningen, juni 1999, anført, at regnskabsmateriale omfatter "Alt materiale, der skal dokumentere eller underbygge transaktionsspor og kontrolspor".

Efter bogføringslovens § 4 anses følgende som regnskabsmateriale:

1. Registreringer, herunder transaktionssporet (ved transaktionssporet forstås den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning).
2. Beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer, jf. § 6.
3. Bilag (ved bilag forstås enhver nødvendig dokumentation for transaktioner, der registreres i bogføringen, uanset dokumentationen er på elektronisk medie, mikrofilm, papir eller andet medie).
4. Oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet (ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der dokumenterer registreringernes rigtighed).
5. Dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesberetningen i årsrapporten og for skøn og vurderinger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport.
6. Regnskaber, opgørelser og opstillinger, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning, og frivilligt udarbejdede regnskaber, der er aflagt efter årsregnskabsloven, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug.
7. Eventuelle revisionsprotokoller eller anden tilsvarende rapportering.

Medmindre andet fremgår af lovgivningen i øvrigt, omfatter et regnskab også eventuelle årsberetninger og lignende, der er knyttet til regnskabet.

Revisionsprotokollen indeholder information om den eksterne revisors revision af regnskabet og kan indeholde andre oplysninger om virksomheden, eks. nøgletal, specifikationer m.v.

Det er alene foreliggende regnskabsmateriale, som der kan forlanges indsigt i. Den erhvervsdrivende har en egen interesse i, at der fremlægges dokumentation for posteringer i regnskabet. Manglende fremlæggelse kan fx medføre nægtelse af fradrag i forbindelse med en skatteansættelse for den erhvervsdrivende selv.

Bogføringsloven sondrer ikke længere mellem regnskabsmateriale i elektronisk- og papirformat. Efter bogføringslovens § 22, stk. 1, kan offentlige myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, stille krav om at få regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form, udleveret eller indsendt i elektronisk format.

Efter bogføringslovens § 22, stk. 2, indebærer udleveringspligten af regnskabsmateriale, at virksomheden

• udleverer nærmere angivet regnskabsmateriale,
• udleverer det angivne regnskabsmateriale vederlagsfrit i anerkendt filformat,
• omregner registreringer i fremmed valuta, herunder euro, til danske kroner og
• sørger for, at regnskabsmaterialet bortset fra eksterne bilag vederlagsfrit oversættes til dansk eller engelsk.

I bogføringslovens § 22, stk. 3 er det endvidere bestemt, at adgangen til elektronisk opbevaret materiale også gælder, hvis materialet opbevares hos tredjemand, eksempelvis i en cloud-løsning.

Bilag

Ved bilag, herunder originalbilag, forstås i praksis de dokumenter, som de enkelte grundposteringer foretages efter i selve bogholderiet.

Bilagsmaterialet skal efter bogføringslovens § 22 udleveres til skattemyndighederne i et anerkendt filformat, uanset hvordan de i øvrigt opbevares af virksomheden.

Det er afgørende for Skatteforvaltningens adgang, om de pågældende oplysninger er omfattet af SKL § 53, og ikke hvilken måde regnskabsoplysningerne m.v. opbevares på.

Eksempel

Som eksempel på bilag er en håndværksmesters salgsfakturaer, foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler, timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af rekvisitioner, følgesedler eller lignende. Denne type bilag skal indsendes efter anmodning.

Udenlandske aktiviteter

Indsendelsespligten omfatter også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges aktiviteter i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, da disse er en del af den danske virksomheds aktiviteter efter bogføringslovens § 1.

Andre dokumenter

Ud over det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan der også kræves indsendt andre dokumenter, der kan have betydning for skattekontrollen, herunder for afgørelsen af skattepligt. Udleveringspligten efter SKL § 53, omfatter - efter ordlyden - alle dokumenter, der falder ind under den i bestemmelsen opstillede relevansbetingelse, dvs. at der skal være tale om dokumenter indeholdende oplysninger, der er nødvendige for skattekontrollen.

Landsskatteretten har i en sag om skatteyders oplysningspligt efter dagældende SKL § 6, stk. 1, (nugældende SKL § 53) vedrørende transaktioner mellem interesseforbundne parter, men som ikke var omfattet af kravet om transfer pricing dokumentation efter dagældende SKL § 3 B, (nugældende SKL §§ 37-45) udtalt, at Skatteforvaltningen (det tidligere SKAT) ikke specifikt kan bede om regnskaber for de udenlandske selskaber. Skatteyder skal imidlertid fortsat kunne dokumentere at de selvangivne oplysninger er korrekte. Denne dokumentationspligt kan normalt ikke opfyldes ved at fremlægge internt udarbejdede dokumenter, hvilket skyldes, at der er en skærpet bevisbyrde mellem interesseforbundne parter. Se SKM2014.216.LSR.

Skatteretsrådet offentliggjorde den 30. september 2005 et notat om dagældende SKL § 6, stk. 1, og stillede heri spørgsmålstegn ved Skatteforvaltningens (det tidligere SKATs) administration af bestemmelsen.

Skatteforvaltningen fandt på baggrund heraf anledning til at indskærpe, at god forvaltningsskik indebærer, at indhentelse af andre dokumenter end regnskabsmateriale skal ske ud fra nedenstående retningslinjer. Se SKM2007.277.SKAT.

Skatteforvaltningens kontrol skal som udgangspunkt baseres på autentiske dokumenter, oplysninger og forklaringer. Det er disse fakta, der skal danne baggrund for en skatteansættelse. Det er således oplysninger af denne karakter, der kan kræves udleveret.

Det er dermed indholdet af det enkelte dokument, der er afgørende for spørgsmålet om udlevering, mere end selve dokumenttypen. Der kan derfor ikke opstilles en positiv eller negativ liste over hvilke dokumenter, der er omfattet af SKL § 53.

I praksis kan der således være tale om mange typer af dokumenter, såsom management letters, kontrakter, forretningskorrespondance, herunder kopier af telefaxer, aktionærfortegnelser, E-mails eller andre elektroniske dokumenter og øvrige informationskilder, der efter Skatteforvaltningens vurdering har betydning for ligningen af den konkrete skattepligtige eller af tredjemand.

Skatteforvaltningen er også berettiget til at forlange ejeraftaler (aktionær- eller anpartshaveroverenskomster) udleveret til gennemsyn, i det omfang de kan have betydning for skattekontrollen, herunder for afgørelsen af skattepligt.

Bestyrelsers forhandlingsprotokoller kan også være omfattet af udleveringspligten, hvis de fakta, der måtte være nævnt i bestyrelsesprotokoller, ikke foreligger i de underliggende dokumenter. Det har i praksis været tilfældet i nogle TP-sager. Se også afsnit C.D.11.4 om dokumentationspligten efter dagældende SKL § 3 B (transfer pricing dokumentation), og nugældende SKL §§ 37-45.

Oplysninger af vurderende eller rådgivende karakter som fx responsa og due diligence rapporter kan ligeledes være omfattet af udleveringspligten, hvis dokumentet indeholder faktiske oplysninger, der ikke findes i underliggende dokumenter, og som er relevante for skattekontrollen. Ifølge praksis har det fx været tilfældet i sager om udenlandske kapitalfondes overtagelse af danske virksomheder.

For virksomheden kan der være tale om følsomme dokumenter - især overfor konkurrenter - hvorfor alt materiale skal behandles fortroligt under iagttagelse af tavshedspligten og opbevares på en betryggende måde, så det ikke kan komme til uvedkommendes kendskab. Se SFL § 17.

Bogføringsloven sondrer ikke længere mellem regnskabsmateriale i henholdsvis elektronisk og papirformat. Det gælder efter bogføringslovens § 22 en pligt til at udlevere materialet i et anerkendt filformat.

God forvaltningsskik medfører, at Skatteforvaltningen ikke anmoder om oplysninger m.v., som ikke er relevante eller nødvendige for sagsbehandlingen.

Åbenhed og god dialog med virksomheden om baggrunden for de ønskede oplysninger kan medvirke til, at der ikke skabes unødig konflikt om, hvorvidt oplysningerne er relevante.

Eksempel 1

Indkaldelse af vedligeholdelsesudgifter på fast ejendom. Det anføres i indkaldelsen, at dette er til brug for kontrol af selskabets sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter samt periodisering af de pågældende udgifter.

Eksempel 2

Indkaldelse af overdragelsesdokumenter i forbindelse med tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab. Det anføres i indkaldelsen, at dette er til brug for kontrol af bestemmelserne i LL § 16 B.

Bemærk

Der er ikke hjemmel til at forlange, at den erhvervsdrivende udarbejder særlige dokumenter eller papirer m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning. Der er kun hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Se SKL § 53.

Hvis en erhvervsdrivende m.v. ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale m.v. efter SKL § 53, kan Skatteforvaltningen gennemtvinge oplysningspligten ved pålæg af daglige tvangsbøder. Se SKL § 72.

Regnskabsmateriale for det løbende år

Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. efter SKL § 53, gælder også for det løbende regnskabsår.

Tidsbegrænsning

Efter bogføringsloven § 12 er bogføringspligtige erhvervsdrivende pligtige til at opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår.

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan Skatteforvaltningen kræve regnskabsmateriale indsendt, som den skattepligtige måtte have i behold, uanset at regnskabsmaterialet er ældre end 5 år.

Regnskabsmateriale hos tredjemand

Er regnskabsmaterialet m.v. i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning udlevere materialet til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen leverer materialet tilbage til den pågældende tredjemand efter benyttelsen. Se SKL § 53, stk. 2.

Bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere SKL § 6, stk. 3, og trods sproglige ændringer er det ingen ændring i forhold til tidligere gældende ret.

Skatteforvaltningen har således samme adgang til regnskabsmaterialet m.v., når dette ligger hos tredjemand.

Det fremgår af bogføringslovens § 22, at myndighedernes adgang til regnskabsmaterialet også gælder, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjemand, f.eks. i en cloud-løsning.

Selv om tredjemand har tilbageholdsret over materialet, skal det udleveres til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen skal i så fald drage omsorg for, at materialet tilbageleveres den pågældende tredjemand, hvis betingelserne for tredjemands tilbageholdsret fortsat er til stede.

Tredjemand vil ikke under påberåbelse af en tilbageholdsret kunne nægte at udlevere det regnskabsmateriale m.v., som tilhører den erhvervsdrivende, men beror hos tredjemand med henblik på f.eks. udfærdigelse af regnskaber m.v. Tredjemand kan heller ikke påberåbe sig sin tavshedspligt i forhold til klientens materiale, da materialet alene tilhører klienten, som har oplysningspligten.

Tredjemands udleveringspligt omfatter kun den skattepligtiges regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand som fx revisors interne arbejdsnotater m.v.

Regnskabsmaterialet m.v. må kun tilbageholdes, så længe det er nødvendigt for behandlingen af sagen. Den erhvervsdrivendes begrundede anmodning om adgang til regnskabsmaterialet m.v. eller udlevering af fotokopi af nærmere angivne bilag eller dokumenter m.v. skal så vidt muligt imødekommes af Skatteforvaltningen.

Hvis materialet opbevares hos en tredjemand, fx hos en revisor eller elektronisk på en server - fx en bogføringsplatform eller anden Cloud-løsning - er det virksomhedens ansvar, at regnskabsmaterialet er tilgængeligt for Skatteforvaltningen i hele opbevaringsperioden på 5 år efter udløbet af et regnskabsår.  

Bemærk

►SKL § 53, stk. 2, er ikke en selvstændig oplysningspligt, men derimod en udleveringspligt, der følger af oplysningspligten for den skattepligtige i SKL § 53, stk. 1. Det samme gør sig gældende for udleveringspligten, der følger af øvrige kontrolbeføjelser overfor den skatte- og afgiftspligtige selv som fx ML § 74, stk. 4, KSL § 86, stk. 2, og LAL § 14, stk. 3. Der er altså ikke tale om en kontrolbeføjelse overfor tredjemand som fx kontrolbeføjelserne i skattekontrollovens kap. 6 og ML § 75. 

Skatteforvaltningens brug af udleveringspligten skal derfor ske med respekt af RSL § 10. Revisor, bogføringsplatforme mv. kan dermed ikke uden den skattepligtiges samtykke jf. RSL § 9, stk. 4, pålægges at udlevere materiale i medfør af SKL § 53, stk. 2, hvis der er en konkret mistanke om, at den skattepligtige har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf jf. RSL § 10, stk. 1. Se afsnit A.C.1.6.◄

Elektronisk adgang til regnskabsoplysninger m.v.

Adgangen efter SKL § 53 til regnskabsmateriale m.v. består uanset hvilken form, materialet foreligger i. Der er således også adgang til materiale, der foreligger i elektronisk form. Den elektroniske adgang gælder blot virksomheden fører et regnskab, og uanset om det er omfattet af bogføringslovens bestemmelser.

Bogføringslovens kapitel 3 indeholder en række specifikke krav til den bogføringspligtiges registreringer af transaktioner og af opbevaring af regnskabsmateriale.

Bogføringsloven sondrer ikke mellem regnskabsmateriale i hhv. elektronisk og papirformat. Efter bogføringslovens § 22, gælder en pligt til at stille regnskabsmaterialet til rådighed for en offentlig myndighed inden for en fastsat frist, uanset hvordan og hvor materialet opbevares. Materialet skal udleveres i et anerkendt filformat.

Adgangen til materiale gælder også, hvis materialet opbevares hos tredjemand.

I praksis udleveres regnskabsmateriale m.v. i elektronisk form efter aftale med Skatteforvaltningen (fx ved at materialet indsendes i en sikker mail eller at der udlæses data til Skatteforvaltningens medbragte it-udstyr). Virksomheder anvender i vidt omfang regnskabs- og bogføringssystemer, hvorfra der kan udlæses data til efterfølgende behandling via traditionelle it-revisionsværktøjer, som fx ACL, Idea eller Excel, som også Skatteforvaltningen gør brug af. Skatteforvaltningen skal sørge for at elektronisk kopieret materiale til Skatteforvaltningens IT-udstyr opbevares på betryggende vis, og at udleveret elektronisk regnskabsmateriale slettes, når sagen er endelig afsluttet.

Kravet om adgang kan opfyldes ved, at virksomheden giver online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, således at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang til materialet.

Se også

Erhvervsstyrelsens vejledning om bogføring af 1. februar 2023.

Bemærk

I modsætning til databehandling ved hjælp af traditionelle it-revisionsværktøjer (ACL m.v.) er der ikke hjemmel til at foretage dataspejling. Ved dataspejling forstås kopiering, således at der dannes en identisk kopi af harddiske m.v., som gengiver en nøjagtig kopi (kloning) af en computers harddisk m.v. på det tidspunkt, hvor spejlingen foretages. En spejling indebærer også en kopiering af slettede filer og skjulte spor m.v. Skatteforvaltningen kunne i givet fald få adgang til en række (følsomme) oplysninger, som ikke er relevante for kontrollen, og som Skatteforvaltningen ikke har krav på at få udleveret, hvilket vil være i strid med databeskyttelseslovens bestemmelser.

Virksomhed i udlandet

Efter SKL § 53, stk. 1, 2. pkt. omfatter indsendelsespligten også regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Der er dermed pligt til at indsende regnskabsmateriale m.v. vedrørende den skattepligtiges virksomhed i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Kriteriet er også her, at det ønskede materiale skal have betydning for skatteansættelsen her i landet. En undtagelse gøres dog i det omfang, den danske stat gennem deltagelse i internationalt samarbejde har forpligtet sig til at tilvejebringe oplysninger. OECD-standardaftalen fra 2002 om udveksling af oplysninger i skattesager indebærer, at de lande og områder, som indgår aftaler, skal bistå hinanden med oplysninger og om nødvendigt indhente oplysninger, der findes på deres territorium.

Oversættelse

Er regnskabsmaterialet affattet på andre sprog end dansk eller engelsk, kan dette vederlagsfrit kræves oversat til dansk eller engelsk, jf. bogføringslovens § 22, stk. 2, nr. 4.

Manglende opfyldelse af oplysningspligten

Efterkommer den erhvervsdrivende ikke en anmodning efter SKL § 53, stk. 1, vil Skatteforvaltningen kunne komme med et pålæg om indsendelse af de ønskede oplysninger og fastsætte tvangsbøder, jf. SKL § 72, stk. 2, indtil pålægget efterkommes.

Bestemmelsen i SKL § 72, stk. 2 er en videreførelse af den tidligere SKL § 6, stk. 6. Trods sproglige ændringer er der ingen ændring i forhold til tidligere gældende ret.

Efterkommer den erhvervsdrivende ikke en anmodning efter SKL § 53, stk. 1, inden den frist, der er fastsat i anmodningen, kan Skatteforvaltningen endvidere foretage en skønsmæssig ansættelse efter SKL § 74. Se SKL § 53, stk. 3.

Konsekvensen af, at virksomheden ikke ønsker at udlevere de ønskede oplysninger, kan således være, at Skatteforvaltningen vil kunne foretage en skønsmæssig ansættelse efter reglerne i SKL § 74. Dette forudsætter dog, at den manglende mulighed for at efterprøve regnskabsmaterialet i væsentlig grad svækker oplysningsskemaets troværdighed.

Se afsnit A.C.2.1.4.2 om tvangsbøder og A.C.2.1.4.4 om skønsmæssige ansættelser. Det bemærkes i den forbindelse, at SKL § 74 ikke finder anvendelse ved skønsmæssige ansættelser af kontrollerede transaktioner, der er omfattet af SKL § 46.