Parter
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)
mod
H1 v/A
(advokat Albert Kusk).
Afsagt af landsdommerne
Vogter, Nikolaj Aarø-Hansen og Kim Valbjørn Ottesen (kst.)
Påstande
Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, H1 v/A, (virksomheden) skal anerkende, at virksomheden ikke for perioden 1. juli 2002 til 31. december 2005 har krav på godtgørelse af mineralolieafgift og kuldioxidafgift af motorbrændstof anvendt i virksomhedens registrerede motorkøretøjer med anhængt transporttank med påmonteret gyllepumpe.
H1 v/A har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen er anlagt den 28. februar 2008 ved byretten og den 15. april 2008 henvist til Vestre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.
Sagsfremstilling
Denne sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt der i medfør af § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven) kan opnås godtgørelse for afgiften af motorbrændstof, der anvendes i et registreringspligtigt motorkøretøj, når den motor, som også anvendes til fremdrift af den registreringspligtige lastbil, i stedet anvendes til at drive en gyllepumpe.
Landsskatteretten har den 28. november 2007 afsagt kendelse om spørgsmålet. Landsskatterettens kendelse vedrører to perioder. Perioden 1. januar 2001 til 30. juni 2002 og perioden 1. juli 2002 til 31. december 2005. Landsskatteretten har stadfæstet SKATs afgørelse om, at sagsøgtes krav på godtgørelse for perioden 1. januar 2001 til 30. juni 2002 er forældet. Denne sag vedrører alene perioden 1. juli 2002 til 31. december 2005. Af landsskatterettens kendelse vedrørende denne periode fremgår det:
"...
Klagen skyldes, at vognmandsvirksomheden H1 (fremover benævnt virksomheden) ikke er anset for berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift af diesel forbrugt i en gyllepumpe monteret på en indregistreret lastbil med tank.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten ændrer regionens afgørelse.
Sagens oplysninger
Virksomheden har siden den 1. januar 1989 været registreret med branchekode 60 24 10, vognmandsvirksomhed. Virksomheden har i perioden som godtgørelsesanmodningen vedrører, haft kvartalet som afregningsperiode for merværdiafgiften.
Virksomheden har den 21. oktober 2005 anmodet om godtgørelse af olieafgift og CO2-afgift af diesel anvendt i forbindelse med omrøring af gylle, når denne skal henholdsvis pumpes op i en tankvogn, og efter transporten ud til en gyllespreder på marken, pumpes fra tanken over i en gyllespreder.
SKAT besøgte virksomheden den 12. januar 2006, hvor det omhandlede køretøj blev fremvist og hvor følgende blev forklaret og konstateret:
"Pumpen er påmonteret en læssearm på en transporttank, der er trukket af en indregistreret lastbil. Det er lastbilens drivmotor der tillige trækker pumpen.
Læssearmen med pumpen føres ned i vandlaget i gylletanken, hvor pumpen suger vandet ind i pumpehovedet og herefter pumper vandet ud igen under stort tryk. Herved blandes den tykke bundfældning med vandet og top-laget. Efter endt blanding suges gyllen op i tanken på lastbilen.
Virksomheden transporterer herefter gyllen ud til landmandens marker, hvor gyllen pumpes fra tanken på lastbilen og over i en gyllespreder. Herved foretages der igen en blanding i tanken forinden pumpning over i gyllesprederen, idet det "tykke" i løbet af transporten har bundfældet sig på ny. Virksomheden udfører ikke spredningen af gyllen på marken, men forestår alene transporten fra gylletanken ved driften til en gyllespreder et givent sted på marken"
Vedrørende olieforbruget til den omhandlede aktivitet har repræsentanten oplyst at motoren bruger ca. 30 l. diesel i timen, og tidsforbruget er ca. 7 minutter ved læsning og det samme ved aflæsning, hvilket i alt er 14 minutter gange 0,5 liter pr. minut.
Skattecentrets afgørelse
SKAT har ikke anset virksomheden for berettiget til tilbagebetaling af olie- og CO2-afgift af dieselolie anvendt til drift af en gyllepumpe monteret på en indregistreret lastbil.
...
Perioden 1. juli 2002 til 31. december 2005 (mineralolieafgift)
Allerede fordi dieselolien er forbrugt i et registreret motorkøretøj - en lastbil over 4 tons kan der ifølge mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt. ikke ske godtgørelse af mineralolieafgiften.
Endvidere har SKAT heller ikke anset den i sagen omhandlede aktivitet for værende omfattet af de aktiviteter, der i medfør af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt. giver ret til godtgørelse af mineralolieafgiften.
Det ... afgørende for, hvorvidt en virksomhed er berettiget til afgiftsgodtgørelsen, er om den udførte aktivitet er en primæraktivitet indenfor landbrug mv. eller en transportopgave.
I nærværende sag synes der ikke belæg for at betragte pumpningen af gyllen som en selvstændig landbrugsaktivitet, der ikke hænger uløseligt sammen med den transportopgave som virksomheden er bestilt til at udføre.
Perioden 1. juli 2002 til 31. december 2004 (CO2afgift)
Ifølge den tidligere § 9, stk. 4 i CO2-afgiftsloven kunne der opnås godtgørelse af 10% af CO2-afgiften af det forbrug der var fuldt godtgørelses berettiget i medfør af § 11 i mineralolieafgiftsloven.
Da det i sagen omhandlede forbrug, jævnfør ovenfor, ikke er anset for godtgørelsesberettiget i medfør af mineralolieafgiftslovens § 11, kan der således heller ikke ske godtgørelse af CO2-afgiften af forbruget.
Klagerens påstand og argumenter
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til godtgørelse af olie- og CO2-afgift på i alt 160.165 kr. for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005, i overensstemmelse med den indgivne anmodning.
...
Perioden 1. juli 2002 til 31. december 2005
Repræsentanten har anført, at der tale om landbrugsmæssig aktivitet omfattet af godtgørelsesreglerne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. og 2. pkt.
På det tidspunkt hvor den landbrugsmæssige del af processen sker, er der ikke tale om arbejde, med et registreret køretøj, men i stedet en faststående motor der trækker en pumpe. Kort sagt kan alle maskiner med en kraftig motor udføre den opgave, men af praktiske årsager er den monteret på en lastbil, der er indregistreret.
Det er repræsentantens opfattelse at skattecentret har en for indskrænkende fortolkning, idet det er den olie der bruges, når lastbilen kører på vejen, hvorpå der ikke er fradrag for afgifterne efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt.
I dette tilfælde er processen med blanding af det tykke og tynde gylle er nødvendig proces, der ikke har at gøre med selve transporten, men er en nødvendig proces for at gyllen er klar til transport.
SKAT Hovedcentret
Det er SKAT Hovedcentret klare opfattelse, at forbrug af motorbrændstof i et registreret motorkøretøj ikke er omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse, og at dette aldrig har været lovgivers hensigt.
Hovedcentret er ikke enig heri med den begrundelse, at der er tale om motorbrændstof, der bruges i registreret motorkøretøjs driftsmotor, - i det konkrete tilfælde en lastbil. Det er i den forbindelse helt uden betydning, om transportopgaven sker ved brug af landbrugsvirksomhedens registrerede lastbil eller som i dette tilfælde vognmandsvirksomhedens registrerede lastbil.
Til belysning af det samlede regelsæt i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, er det nødvendigt også at se på ændringerne i adgangen til afgiftsgodtgørelse, der skete før mineralolieafgiftslovens indførelse pr. 1. januar 1993. For at belyse indeværende sag, bør ældre lovforslag indgå, end lovforslag nr. L 27 fremsat 8. oktober 1992.
Som anført i bemærkningerne til L 27 (bemærkningerne til lovforslaget enkelte bestemmelser) er det ved udformningen af § 11, stk. 3 blevet præciseret, at afgiftsfriheden også gælder for maskinstationer m.v. Der var reelt tale om en videreførelse af praksis/gældende retstilstand på området. § 11, stk. 3, 2. pkt., i den gældende lovgivning vedrører ikke det konkrete forhold i sagen.
Hverken mineralolieafgiftsloven eller bemærkninger mv. til nævnte lovforslag understøtter det synspunkt, at § 11, stk. 3 hjemler adgang til, at der afgiftsmæssigt kan skelnes mellem drift af et registreret motorkøretøj og fremdrift af et registreret motorkøretøj.
Denne opfattelse understøttes yderligere klart af udformningen af dokumentationsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, senere § 9, stk. 3. Heller ikke informations-/vejledningsmaterialet, der blev udsendt til momsregistrerede virksomheder i forbindelse med ændringerne i 1992 om adgangen til afgiftsgodtgørelse for motorbrændstof bekræfter et synspunkt om, at der afgiftsmæssigt kan skelnes mellem drift af et registreret motorkøretøj og fremdrift af et registreret motorkøretøj.
Den gældende ordning om farvet olie støtter ligeledes heller ikke synspunktet om, at der afgiftsmæssigt kan skelnes mellem drift af et registreret motorkøretøj og fremdrift af et registreret motorkøretøj. Der henvises blandt andet til, at farvet olie ikke må påfyldes registrerede motorkøretøjer. Endvidere, at en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse for olie forbrugt til formål omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3 er, at der bruges farvet olie.
Det vil være i strid med gældende lovgivning, regler i relation til ordningen om farvet olie, praksis mv., hvis der i det konkrete tilfælde gives adgang til afgiftsgodtgørelse for olie, der anvendes i lastbilens motor, til pumpefunktionen.
Det bemærkes, at et af de væsentligste momenter ved ordningen om farvet olie er, at der er tale om en kontrolordning, der retter sig med de registrerede motorkøretøjer.
Hvis virksomheden får medhold i, at olieforbruget til pumpefunktionen i det konkrete tilfælde er godtgørelsesberettiget efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt. er det Hovedcentrets opfattelse, at virksomheden skal fremlægge en klarere dokumentation end hidtil er tilfældet for rigtigheden af, at der henføres et olieforbrug på 7 liter olie for henholdsvis hver læsning og aflæsning af gylle.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften for varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales, medmindre motorbrændstoffet anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3. Endvidere kan der i henhold til kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 1, ske tilbagebetaling af afgiften for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11, i mineralolieafgiftsloven.
Der kan således alene ske tilbagebetaling, såfremt motorbrændstoffet udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. den nugældende bestemmelse i lovens §11, stk. 3. Videre fremgår det, at der ligeledes ydes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra nævnte virksomhed, samt at brændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer ikke bliver refunderet.
Bestemmelsen blev oprindeligt og med en anden formulering indsat ved lov nr. 1029 af 19. december 1992. Ved lovforslagets fremsættelse var ordlyden således: "Afgiften af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til virksomhed omfattet af merværdiafgiftslovens § 25, stk. 1, godtgøres efter stk. 2, bortset fra afgiften af motorbrændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer". Af bemærkningerne til § 11, stk. 3, fremgår bl.a., at der herved er foretaget en præcisering af, at fritagelsen for landbrug, gartneri mv. også gælder for maskinstationer mv., der udfører markarbejder. Endvidere fremgår af betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 1992, at den forslåede ændring vedrørende afgiftsgodtgørelse for transport hovedsageligt har til formål, at præcisere, at landmænd afgiftsfrit kan transportere egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra ejendommen ved hjælp af virksomhedens traktorer. Videre fremgår det, at hvis andre end landmanden selv udfører transporten, skal der betales afgift.
Ved § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i lovens § 11, stk. 3, indsat med den nugældende formulering med virkning fra den 1. januar 1999. Af bemærkningerne fremgår bl.a., at som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det særlige momsregister for landbrug og fiskeri mv. foreslås det at omformulere bestemmelsen, således at de aktiviteter, der giver mulighed for godtgørelse, nævnes direkte i lovbestemmelsen. Det er ikke hensigten at ændre praksis vedrørende afgrænsningen af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.
Af bilag B i 6. momsdirektiv fremgår følgende
"Liste over tjenesteydelser på landbrugsområdet.
Ved tjenesteydelser på landbrugsområdet forstås de tjenesteydelser, der normalt indgår som led i landbrugsproduktionen, især:
- markarbejde, høstning, tærskning, presning, opsamling og indkørsel, herunder tilsåning og tilpasning;
- emballering og behandling såsom tørring, rensning, knusning, desinficering og ensilering af landbrugsprodukter;
..."
Det kan lægges til grund, at det i sagen omhandlede olie er anvendt til drift af pumpe i forbindelse med opsugning af gylle fra gylletank til tank påmonteret en lastbil, samt efterfølgende opsugning fra tanken og udpumpning til gyllespreder med henblik på spredning på de af landbrugsejendommen tilhørende marker.
På grundlag heraf finder retten, at den udøvede aktivitet må anes for landbrugsarbejde omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt.
Uanset det videre kan lægges til grund, at pumpen er drevet af lastbilens driftsmotor finder retten, at det omhandlede forbrug ikke kan anses for omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., om manglende godtgørelsesadgang for brændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer. Retten har herved fundet, at det findes bedst stemmende med bestemmelsens ordlyd samt dens formål, at formuleringen "anvendt i registrerede motorkøretøjer" skal forstås som forbrug medgået til drift eller fremdrift af køretøjet. I nærværende sag er der tale om anvendelse til drift af pumpe og ikke af lastbilen som sådan.
Virksomheden er herefter berettiget til godtgørelse af mineralolie- og kuldioxidafgift af det omhandlede forbrug i henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., samt kuldioxidafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 1., idet omfang dette kan anses for dokumenteret som medgået hertil. Den nærmere opgørelse heraf overlades til skattecentret.
..."
Det er under sagen oplyst, at den pågældende lastbil ikke kan køre, når dens motor anvendes til drift af pumpen.
Parterne er enige om, at den omhandlede aktivitet er en landbrugsaktivitet.
Parterne er endvidere enige om, at såfremt sagsøgte er berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift, er sagsøgte også berettiget til godtgørelse af kuldioxidafgift.
Procedure
Skatteministeriet har til støtte for sin påstand anført, at der efter ordlyden af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, ikke er adgang til afgiftsgodtgørelse, når olien anvendes i et registreringspligtigt motorkøretøj. Det er ikke afgørende, om der er tale om en landbrugsaktivitet, idet afgiftsgodtgørelse er udelukket efter bestemmelsens 3. pkt., hvorefter afgiftsgodtgørelse er udelukket, når motorbrændstoffet anvendes i et registreret motorkøretøj. Der er ikke i bestemmelsen en sondring mellem, om olien anvendes til fremdrift af motorkøretøjet eller anvendes til drift af et aggregat. Der kan ligeledes ikke af forarbejderne til bestemmelsen udledes en sådan sondring. Skatteministeriets fortolkning af bestemmelsen støttes af dokumentationsbekendtgørelserne. Bekendtgørelserne indeholdt frem til og med bekendtgørelse nr. 241 af 4. april 2000 en bestemmelse, hvorefter det afgørende for, om der skulle betales afgift af motorbrændstof, var, om det blev påfyldt et registreret motorkøretøj. Der var således ikke en sondring efter om motorbrændstoffet blev anvendt til fremdrift af motorkøretøjet, men efter om brændstoffet blev påfyldt et registreret motorkøretøj. Bestemmelsen udgik ved bekendtgørelse nr. 643 af 22. juni 2005. I denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, er der dog forudsat den samme sondring. Sagsøgerens fortolkning støttes endvidere af farvningsreglerne, nu i bekendtgørelse nr. 983 af 18. oktober 2005. Bekendtgørelsen, der bygger på den forudsætning, at farvet brændstof ikke må påfyldes registreringspligtige motorkøretøjer, foreskriver i § 1, stk. 1 og 5, at bl.a. dieselolie, der anvendes i driftsmidler til virksomhed omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, skal afgiftsmærkes, og at farvede olieprodukter ikke må anvendes til andre formål end de i stk. 1 nævnte. Virksomheder omfattet af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, kan dog anvende farvede olieprodukter, selv om det pågældende køretøj også anvendes til ikke-godtgørelsesberettigede formål, forudsat at der foreligger fornøden dokumentation. Endelig er Skatteministeriets fortolkning i overensstemmelse med gældende praksis på området. Det fremgår senest af Punktafgiftsvejledning 2008-4 pkt. F.6.10.1, at der ikke ydes afgiftsgodtgørelse for olie med videre, der anvendes til drift af særlige aggregater, der er monteret på lastbiler.
Skatteministeriet har endvidere anført, at EU-reglerne på området ikke er til hinder for sagsøgtes fortolkning af bestemmelsen. Sagsøgerens fortolkning strider ikke mod rådets direktiv nr. 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet og før det rådets direktiv nr. 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. Førstnævnte direktiv bemyndiger medlemsstaterne til at fastsætte nærmere regler om lavere afgiftssatser eller om fritagelse for mineralolier, der anvendes inden for bl.a. landbrugssektoren. I overensstemmelse med denne bemyndigelse er der i henhold til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., mulighed for godtgørelse af afgiften af mineralolieafgiftsprodukter anvendt inden for landbrug, uanset om arbejdet udføres af landmanden selv eller af tredjemand. Efter samme bestemmelses 3. pkt. er der ikke adgang til afgiftsgodtgørelse, når olien anvendes i et registreringspligtigt motorkøretøj. Dette gælder også, uanset om køretøjet anvendes af landmanden selv eller en tredjemand. Bestemmelsen er derfor heller ikke konkurrenceforvridende, da sondringen således foretages uafhængigt af, hvem der anvender motorbrændstoffet til en landbrugsaktivitet, men alene efter om det anvendes i et registreringspligtigt motorkøretøj.
H1 v/A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at virksomheden er berettiget til godtgørelse i medfør af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Virksomheden har i første række anført, at mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, sondrer mellem landbrugsaktivitet, der er godtgørelsesberettiget, og andre aktiviteter, der ikke er godtgørelsesberettigede. Det afgørende for, om der kan opnås godtgørelse af mineralolieafgift, er således formålet med anvendelsen af brændstoffet. Der kan derfor opnås godtgørelse af afgiften af brændstof anvendt i et registreret motorkøretøj, når det anvendes til landbrugsaktiviteter. Dette støttes af bemærkningerne til § 10, stk. 2, i lov om afgift af visse olieprodukter, som affattet ved lov nr. 494 af 24. juni 1992 (Folketingstidende 1991-92, Tillæg A, Spalte 6080), hvor der ligeledes sondres på grundlag af den udøvede aktivitet. Virksomhedens fortolkning støttes endvidere af forarbejderne til § 11 i lov nr. 1029 af 19. december 1992 (Folketingstidende 1992-93, Tillæg A, spalte 983) om energiafgift af mineralolieprodukter mv., hvoraf fremgår, at fritagelsen for at betale mineralolieafgift også gælder for maskinstationer og andre, der udfører markarbejder, men at der omvendt ikke er fritagelse for andre aktiviteter end landbrugsaktiviteter. Forarbejderne til mineralolieafgiftsloven indeholder således en sondring mellem landbrugsaktiviteter og andre aktiviteter. Dette suppleres af de bagvedliggende EU-retlige regler, som mineralolieafgiftsloven skal fortolkes i overensstemmelse med, og som ikke indeholder en sondring efter hvilke køretøjer, brændstoffet anvendes i. Det fremgår blandt andet af artikel 8, stk. 2, i rådets Direktiv nr. 92/81 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen, at medlemsstaterne kan anvende hel eller delvis afgiftsfritagelse eller afgiftslempelse for mineralolier, der udelukkende anvendes inden for landbrug, gartneri, skovbrug og dambrug. Endelig støttes virksomhedens fortolkning af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, af forarbejderne til lov nr. 435 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige afgiftslove (Folketingstidende 1997-98, 2. samling, Tillæg A, side 2637), som ændrede bestemmelsen som følge af en ændring i momslovgivningen. Det fremgår heraf, at henvisningen til momsloven, som inden lovændringen blev benyttet til at afgrænse de aktiviteter, der berettigede til afgiftsgodtgørelse, blev erstattet af den nuværende opregning af godtgørelsesberettigede aktiviteter. Det er således udtrykkeligt anført, at sonderingen skal ske efter, hvilken aktivitet der udføres.
Virksomheden har i anden række anført, at det af forarbejderne til mineralolieafgiftsloven fremgår, at maskinstationer og andre, der udfører landbrugsaktiviteter, også har ret til afgiftsgodtgørelse. Maskinstationer anvender imidlertid også deres ikke registrerede køretøjer til andet end landbrugsaktiviteter, og sagsøgte ville være tvunget til at anskaffe et ikke registreret køretøj for at kunne opnå afgiftsgodtgørelse, hvilket medfører øgede udgifter og ringere konkurrenceevne. I de EU-retlige regler er der som anført en sondring efter, hvilken aktivitet der udføres, og ikke efter om brændstoffet anvendes i et registreret eller ikke registreret køretøj. Det er derfor konkurrenceforvridende og i strid med de EU-retlige regler, som lovens forarbejder henviser til, hvis bestemmelsen afskærer godtgørelsen af afgift, når brændstoffet anvendes til en landbrugsaktivitet.
Virksomheden har i øvrigt anført, at administrativt fastsatte regler udstedt med hjemmel i mineralolieafgiftsloven ikke kan indskrænke lovens ordlyd og formål, men skal fortolkes i overensstemmelse med loven. De kontrolhensyn, der ligger bag farvningsreglerne, kan endvidere ikke føre til, at afgiftsgodtgørelse afskæres, når brændstoffet anvendes til landbrugsaktiviteter.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter ordlyden i mineralafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., kan der ikke ydes godtgørelse af mineralolieafgiften, når motorbrændstoffet anvendes i registreringspligtige motorkøretøjer.
Der er ikke tilstrækkelige holdepunkter i forarbejderne, herunder i formålsbestemmelserne, for at fortolke bestemmelsen indskrænkende i forhold til dens ordlyd og placering i reglerne for tilbagebetaling af afgift af motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug m.v. Forarbejderne anvender ikke specifikt en sondring mellem, om motorbrændstoffet anvendes til fremdrift af det registreringspligtige motorkøretøj, eller om det anvendes til et andet formål.
De EU-retlige regler i direktiv 2003/96 af 27. oktober 2003, som er trådt i stedet for direktiv 92/81, som virksomheden har påberåbt sig, er ikke til hinder for, at der ikke ydes godtgørelse i et tilfælde som det foreliggende. Der er tale om bredt formulerede bestemmelser, der ikke afskærer medlemsstaterne fra at gennemføre regler af denne karakter.
Som følge af det anførte, og da virksomheden således heller ikke er berettiget til godtgørelse af kuldioxidafgift, tages Skatteministeriets påstand til følge.
H1 v/A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 33.360 kr. Beløbet omfatter 3.360 kr. til retsafgift og 30.000 kr. til udgifter til advokatbistand inklusive moms. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og økonomiske værdi.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, H1 v/ A, skal anerkende, at sagsøgte ikke for perioden 1. juli 2002 til 31. december 2005 har krav på godtgørelse af mineralolieafgift og kuldioxidafgift af motorbrændstof anvendt i sagsøgtes registrerede motorkøretøjer med anhængt transporttank med påmonteret gyllepumpe.
H1 v/A skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 33.360 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.