Fradrag godkendtSKM2004.297.HR (tidligere instans SKM2002.562.ØLR) Udgifter til revisor og advokat i forbindelse med stiftelse af et holdingselskab kunne fradrages efter LL § 8 J, stk. 1. Højesteret ændrede ved dommen retsstillingen for så vidt angår holdingselskabers fradragsret i henhold til LL § 8 J, således at stiftelse af et holdingselskab anses for etablering af en erhvervsvirksomhed omfattet af LL § 8 J, hvorefter stiftelsesomkostningerne til advokat og revisor er fradragsberettigede efter bestemmelsen.
Landsretten havde udtalt, at det er en betingelse for fradrag efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, at der er tale om udgifter, der er afholdt i forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Af forarbejderne fremgår det, at der ved vurderingen af, om der er sket etablering af en erhvervsvirksomhed, skal tages udgangspunkt i gældende retningslinier og praksis på området. Ifølge cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven pkt. 14.10, skal begreberne etablering og udvidelse fortolkes bredt, hvorimod cirkulæret ikke indeholder bidrag til en bred fortolkning af udtrykket erhvervsvirksomhed. Landsretten fandt på den baggrund, at det forhold, at selskabet ejer aktier i et datterselskab, ikke i sig selv medfører, at selskabets virksomhed må betragtes som erhvervsvirksomhed i henhold til ligningslovens § 8 J.
Højesteret fastslog imidlertid, at ifølge aktieselskabslovens § 1, stk. 1, og anpartsselskabslovens § 1, stk. 1, skal aktie- og anpartsselskaber være erhvervsdrivende, og det er i selskabsretten anerkendt, at kravet herom er opfyldt også for så vidt angår selskaber, hvis virksomhed alene består i at besidde aktier eller anparter i et eller flere datterselskaber. Udgangspunktet må på denne baggrund være, at sådanne moderselskaber også anses for erhvervsdrivende ved anvendelsen af de skatteretlige regler.
Højesteret udtalte videre, at da der hverken i ordlyden af LL § 8 J, i forarbejderne til bestemmelsen eller i oplysningerne om selskabets virksomhed er holdepunkter for et modsat resultat, måtte etableringen af holdingselskabet anses for etablering af en erhvervsvirksomhed, således at selskabet i medfør af bestemmelsen kunne fradrage udgifter til advokat og revisor afholdt i forbindelse med etableringen. Dette resultat fandt retten også bedst stemmende med skattemyndighedernes anerkendelse af, at selskabet i medfør af SL § 6, stk. 1, litra a, havde fradrag for løbende udgifter til revision og regnskabsassistance.
Se også SKM2004.427.LSR (Appelleret) og SKM2005.196.LSR (Appelleret).
SKM2003.524.LSR. Advokatudgifter vedrørende køb af skuffeselskab kunne fradrages, jf. LL § 8 J, stk. 1, idet der var tale om etablering af erhvervsvirksomhed. Derimod blev advokatudgift afholdt til udarbejdelse af anpartshaveroverenskomst mv. anset for at vedrøre anpartshavernes private interesser.
►SKM2006.32.ØLR. (Appelleret). ◄►Ved afgørelsen, som er omtalt ovenfor under E.A.1.4.2., fandt landsretten at et selskabs afholdelse af advokat- og revisorudgifter var et naturligt led i erhvervelsen af aktierne i to selskaber (hvoraf det ene var erhvervet ved apportindskud), og at udgifterne havde en sådan tilknytning til aktieerhvervelsen, at udgifterne skatteretligt måtte anses som et tillæg til anskaffelsessummen i medfør af LL § 8 J, stk. 3. Dermed var der ikke fradrag for udgifterne efter LL § 8 J, stk. 1. Landsretten indrømmede dog fradrag for et mindre beløb (30.000 kr.), som retten fandt, var udgifter til kapitalforhøjelse, som skattemyndighederne efter egen praksis indrømmer fradrag for.◄
SKM2003.502.LSR. Udgift til en retssag i anledning af, at et vogntog væltede, fandtes at ligge inden for sædvanlig driftsrisiko ved drift af en vognmandsvirksomhed.
SKM2003.146.VLR. Et selskab havde fradrag for betaling af et tysk søsterselskabs udgifter til bl.a. advokat.
SKM2001.314.LSR. Et selskabs udgifter til advokat og revisor, der var afholdt i forbindelse med køb af aktiviteterne i et andet selskab var omfattet af ligningslovens § 8 J, stk. 1, og dermed fradragsberettigede. Overdragelsen omfattede ejendomme, driftsmidler og goodwill. Honoraret til advokat og revisor vedrørte udarbejdelse af due diligence rapport, afholdelse af møder med det sælgende selskab mv. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at henføre en del af udgifterne til købesummen for de overdragne aktiver, jf. § 8 J, stk. 3.
I UfR 1942.335 H (Skandinavisk Grammofon), var der fradrag for sagsomkostninger, som et selskab havde afholdt som følge af en strid om selskabets ret til at forhandle et produkt. Fradrag blev indrømmet, idet udgifterne havde til formål at sikre, dels tidligere opnået fortjeneste, dels muligheden for fortjeneste ved fortsat salg af produktet. Det bemærkes, at selskabet tabte den underliggende retssag, og at det således var uden afgørende betydning for omkostningsfradraget, at udgifterne var afholdt forgæves.
LSRM 1960.140. Fradrag for procesudgifter vedrørende et udnyttet varemærke, hvorimod der ikke kunne gives fradrag for den del af udgiften, der vedrørte et ikke udnyttet varemærke.
LSRM 1983.76. Advokatudgifter vedrørende en konkurrenceklausul, herunder omkostninger til modpartens advokat.
TfS 1988, 267 LSR. Advokatudgifter afholdt af et aktieselskab, der drev vognmandsforretning i forbindelse med sag anlagt mod Vejtransportrådet i anledning af fratagelse af køretilladelser.
TfS 1989, 25 LSR. Udgifter til advokat, afholdt for at sikre en vognmand indkørselsmuligheder for en turistbus ad en indkørsel, der var fælles med en anden ejendom. Se også TfS 1991, 268 LSR, om udgifter ved retssag om adgang til kørsel med traktorer over en nabos arealer.
I TfS 1980, 712 ØLD blev et aktieselskab anset berettiget til ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst at fradrage udgifterne til revisorbistand vedrørende vedtægtsændringer til opfyldelse af aktieselskabslovens krav.
TfS 1999, 494 LSR. Advokatomkostninger som følge af forretningsførers besvigelser.
I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, at advokatudgifter til en boligretssag til imødegåelse af gennemførelse af en udsættelsesforretning vedrørende et erhvervslejemål tilsigtede at bevare det allerede etablerede indkomstgrundlag, hvorfor udgifterne kunne fratrækkes, uanset udfaldet af retssagen.
TfS 1989, 424 LSR. Advokatudgifter, afholdt i forbindelse med en af en tidligere arbejdsgiver anlagt sag om erstatning og pålæg af konkurrenceklausul i forbindelse med arbejdstagerens start af egen virksomhed, idet udgifterne måtte anses for afholdt i bestræbelserne for at fastholde det hidtige indkomstgrundlag.
TfS 1989, 673 LSR. Advokatudgifter m.v. til voldgiftssag i forbindelse med forsøg på uberettiget ophævelse af interessentskab, afholdt af den fortsættende tidligere interessent, idet udgifterne - selv om de havde virkning ud over afholdelsesåret - alene havde til formål at bevare den fortsættendes indkomstgrundlag.
TfS 1989, 573 LSR. Advokatudgifter, afholdt af en lejer i forbindelse med sagsanlæg fra en udlejer af et forretningslokale om misligholdelse af lejekontrakt på grund af udvidelse af varesortiment.
TfS 1988, 80 LSR. Udgifter til udarbejdelse af budgetter og ansøgningsskemaer til brug ved ansøgning om gældssanering, der blev bevilget, kunne fratrækkes ved indkomstopgørelsen, idet udgifterne var afholdt med henblik på virksomhedens fortsættelse. Udgifter til tilsyn med en virksomheds løbende drift i betalingsstandsningsperioden og under konkursbehandling er fradragsberettigede, se TfS 1986, 445 LSR, hvor Landsskatteretten anså 75 pct. af udgifterne til kurator for fradragsberettigede driftsomkostninger. Se tilsvarende LSRM 1985.113. Se endvidere E.L.1 om konkurs, tvangsakkord m.m.
Fradrag nægtetSKM2006.13.ØLR. Et selskabs udgifter til advokat og revisor afholdt i forbindelse med en omstrukturering af virksomheden kunne hverken fratrækkes efter SL § 6 a som sædvanlige driftsomkostninger eller efter LL § 8 J. Landsretten henviste til, at selskabet havde afholdt de omhandlede udgifter i anledning af selskabets indskrænkning af sine forretningsaktiviteter ved salg af datterselskaber og forretningsområder. Udgifterne vedrørte derfor sagsøgerens indkomstgrundlag og ikke sagsøgerens løbende indkomsterhvervelse.
SKM2005.273.ØLR. Et holdingselskab, hvis eneste aktivitet var at besidde aktier i datterselskaber, der handlede med papirvarer og kontorartikler, erhvervede endnu et selskab inden for samme branche. Det var ubestridt, at udgifterne til advokat og revisor var afholdt ved udvidelse af bestående virksomhed, jf. LL § 8 J. Landsretten fandt imidlertid, at udgifterne vedrørte bistand, der var et naturligt led i selskabets erhvervelse af aktierne, og at udgifterne havde en sådan nær og direkte tilknytning til aktieerhvervelsen, at de skatteretligt måtte anses for et tillæg til købesummen, som ikke kan fratrækkes, jf. LL § 8 J, stk. 3.
SKM2005.483.LSR. Et holdingselskabs omkostninger, herunder advokat- og revisorudgifter, i forbindelse med køb af datterselskaber kunne ikke fradrages som driftsudgifter eller som udgifter til formueadministration. Advokat- og revisorudgifterne kunne ej heller fradrages efter LL § 8 J, stk. 1, da udgifterne skatteretligt måtte anses for tillæg til aktiernes anskaffelsessum omfattet af LL § 8 J, stk. 3, jf. princippet i ovennævnte SKM2005.273.ØLR. Se tillige SKM2005.196.LSR.
SKM2005.481.LSR. Et selskab, der ikke havde aktivitet eller ejede aktier/anparter i 2001, kunne ikke fratrække advokatudgifter afholdt i forbindelse med stiftelsen af selskabet.
SKM2005.32.LSR. Et moderselskab havde afholdt udgift til revisor i forbindelse med finansiel rekonstruktion af et datterselskab. Landsskatteretten fandt, at der herved var sket varetagelse af datterselskabets interesser, således at der ved afholdelsen af revisorudgiften var tale om pleje af moderselskabets kapitalinteresser i datterselskabet. Revisorudgiften kunne derfor ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde moderselskabets løbende indkomsterhvervelse og var følgelig ikke fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a.
SKM2005.31.LSR. Et selskab havde i indkomståret 2000 afholdt udgift til advokat og revisor i forbindelse med udvidelse af salgsaktiviteter i Sverige. Selskabet foretog ikke køb af virksomhed i Sverige i 2000, da de konkrete forhandlinger herom resulterede i, at den pågældende svenske forhandler fortsatte sin hidtidige virksomhed, samt at selskabet udbyggede sin eksport fra Danmark til Sverige. I august 2002 skete der dog etablering af virksomhed i Sverige. Udgifterne kunne ikke fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a, da der var tale om etableringsudgifter. Da virksomheden var etableret i 2002, kunne der heller ikke foretages fradrag i 2000 efter LL § 8 J.
SKM2004.495.LSR. Et selskab afholdt advokat- og revisor udgifter til stiftelse af et holdingsselskab (herefter moderselskab til selskabet). Udgifter blev ikke anset for omfattet af LL § 8 J, idet der ikke var tale om etablering eller udvidelse af selskabets erhvervsvirksomhed. Advokat- og revisorudgifter i efterfølgende år vedrørende generationsskifte i aktionærkredsen var ikke fradragsberettigede hverken efter SL § 6 a, stk. 1, litra a, eller efter LL § 8 J.
SKM2004.302.ØLR. Utilsigtede lønudgifter, som et selskab havde pådraget sig i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven, var ikke fradragsberettigede driftsomkostninger. Udgifterne til retssagen mod lønmodtagerne vedrørende spørgsmålet om selskabets hæftelse for lønkravet i henhold til virksomhedsoverdragelsesloven fandtes ikke at være en naturlig eller sædvanlig driftsomkostning for virksomheden, idet udgifterne ikke var afholdt i forbindelse med en retssag vedrørende selskabets indkomstskabende aktivitet. Der var heller ikke fradragsret for udgifterne til erstatningssagen mod den advokat, der som selskabets bestyrelsesformand havde rådgivet selskabet i forbindelse med overtagelsen af virksomheden og den efterfølgende retssag mod lønmodtagerne.
SKM2004.71.HR (tidligere instans SKM2002.563.VLR). Højesteret fandt, at en konventionalbod (for overtrædelse af en konkurrenceklausul), der ikke omfattede erstatning for indtægtstab, men alene havde pønal karakter, ikke kunne anses som en sædvanlig og naturlig driftsomkostning i skatteyderens virksomhed. Advokatomkostninger, der var afholdt i forbindelse med retssagen om konventionalboden, havde en sådan sammenhæng med boden, at der heller ikke var fradragsret for disse. Se tilsvarende SKM2002.429.LSR.
LSRM 1956.52. Inkassoomkostninger vedrørende et ikke indkomstskattepligtigt beløb.
TfS 1985,438 HRD, om udgifter til pålagte inkassoomkostninger vedrørende leverandørgæld.
TfS 1998, 719 LSR. Advokatudgifter i forbindelse med sag om pålagte inkassoomkostninger ved for sen betaling af terminsydelser, forsikringspræmier m.v.
Udgifter til advokat eller revisor, der afholdes i forbindelse med opnåelsen af en skattefri akkord, er ikke fradragsberettigede, jf. TfS 1986, 380 LSR.
LSRM 1965.46. Advokatudgifter vedrørende ordningen af en virksomheds kapitalforhold og overskudsfordeling.
LSRM 1975.68. Advokat- og revisorudgift vedrørende fusionsundersøgelser.
I TfS 1984, 492 ØLD blev en assurandørs udgifter til revisorbistand ikke anset for fradragsberettigede, da bogføringen og regnskabet i meget betydeligt omfang vedrørte dispositioner af rent privat karakter.
TfS 1989, 96 LSR. Udgifter ved anlæg af injuriesag mod et dagblad, idet de påståede injurier ikke havde drejet sig om klagerens faglige kvalifikationer, men om hans personlige omdømme.
TfS 1988, 57 LSR. Egne rejseudgifter i forbindelse med en retssag om eksklusion af et fagforbund og advokatudgifterne ved sagens førelse.
LSRM 1971.49. Udgift til advokatbistand i en disciplinærsag mod advokat.
LSRM 1966.131. En kommunal revisors udgift til advokat i anledning af en mod ham rejst straffesag for grov forsømmelighed. |