Parter
A
(advokat Eivind F. Kramme)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/advokat H. C. Vinten)
Afsagt af byretsdommere
H. Fog-Petersen, Lone Molsted og Anette Burkø
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 10. november 2011, vedrører, om fortjeneste ved overdragelse af andelsbevis med brugsret til en havelod i en andelskolonihaveforening skal beskattes som aktieavance, når der samtidig sker et salg af den bygning, der er beliggende på havelodden.
Sagsøger, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at salg af sagsøgerens kolonihavehus på lejet havelod i Andelshaveforeningen G1 med tilhørende overdragelse af det til medlemskabet hørende andelsbevis er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
I afgørelsen af denne sag har deltaget 3 dommere, jf. retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1 og 2.
Oplysningerne i sagen
A erhvervede ved skøde med overtagelse den 15. maj 1997 et kolonihavehus beliggende i Andelshaveforeningen G1.
Ejendommen er i skødet beskrevet som "bygning på lejet grund, beliggende på parcel 29 i G1". Af skødet fremgår endvidere blandt andet følgende:
"...
1.
...
I handelen medfølger den sælger tilhørende ret til at være medlem af G1 og den dermed forbundne ret til at bruge, benytte og bebygge parcel 29, der udgør en andel af ...1, og med de til denne ret knyttede byrder og forpligtelser i forhold til foreningen, som køber er pligtig at være medlem af og ved indmeldelsen at betale et indskud stort kr. 2.000,00.
...
Køber skal nøje overholde foreningens love, som denne har fået udleveret og gennemlæst, ligeledes har køber gennemlæst foreningens sidste årsregnskab med formueopgørelse.
I handelen medfølger også sælgers andelsret.
..."
Købesummen er i skødet fastsat til 230.000 kr., og der er ikke i skødet oplysning om, hvorvidt nogen del af beløbet kan henføres til en brugsret til den havelod, bygningen er beliggende på.
I forbindelse med købet blev A den 16. maj 1997 optaget i haveforeningen. Der blev i den forbindelse udstedt et andelsbevis med følgende indhold:
"...
Andelsbevis og vedtægter for Andelshaveforeningen
"G1"
Er den 16-5-97 optaget i foreningen under parcel 29, hvis areal udgør 875 ca. kvadratmeter, samt indskrevet i protokollen.
...
Dette bevis erstatter tidligere udstedte.
..."
Af de til andelsbeviset hørende vedtægter for haveforeningen fremgår blandt andet følgende:
"...
§ 1 foreningens navn og formål
Navnet er Andelshaveforeningen "G1", oprindeligt stiftet som haveforening, og overgået til Andelsforening i 1964.
Foreningens formål er at administrere ...1 og bevare dette areal som haver med sommerbeboelse, samt at give arealet et så pænt udseende som muligt.
§ 2 medlemskab
Som medlem kan optages enhver myndig mand eller kvinde, der godkendes af bestyrelsen som andelshaver og påføres andelsbeviset, og som forpligtiger sig til at overholde foreningens til enhver tid gældende love, generalforsamlingens beslutninger, ledelsens forskrifter og ordensreglement m.v.
...
§ 8 solidarisk ansvar
Andelshaverne er solidarisk ansvarlig med sin andel for foreningens forpligtelser og hæfter een for alle og alle for een.
...
§ 9 haveafgift m.m.
Haveafgiften fastsættes hvert år af den ordinære generalforsamling, således at den er tilstrækkelig til dækning af alle udgifter vedrørende foreningens drift. Betales mdr. forud.
Beløbet udregnes i forhold til (m2) kvadratmeter have, som tidligere er opmålt.
...
§ 11 medlemspligter
Enhver andelshaver er automatisk medlem af foreningen ved påførelse på andelsbeviset og betaling af indmeldelsesgebyr, som fastsættes af generalforsamlingen. Ved oprettelse af nyt andelsbevis betales nyt indskud.
...
§ 11 A ny overdragelse
Overdragelse af en andel ved salg eller gave kan alene ske med forudgående samtykke af foreningens bestyrelse, hvilket samtykke dog ikke kan nægtes uden rimelig grund.
Samtykke til overdragelse kan kun gives, dersom erhververen forpligter sig til at indtræde som medlem af foreningen og i forbindelse hermed overtager alle overdragerens rettigheder og forpligtelser i forhold til foreningen.
Alle foreningens tilgodehavender hos overdrageren skal afvikles, før nyt medlem kan overtage haven.
Såfremt foreningen har stillet kaution for lån, overdrageren har optaget, er samtykke ligeledes betinget af at erhververen overtager dette lån på uændrede vilkår, eller lånet indfries i forbindelse med overdragelsen.
...
§ 16
Opløsning ved likvidation mm. forestås af 2 likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen og som vurderer hver enkelt havelod, arealets størrelse, havens stand og beplantning og den på arealet beliggende bebyggelse samt friarealer.
Efter realisation af foreningens aktiver og betaling af evt., gæld m.m., deles den resterende formue mellem de til enhver tid værende andelshavere i forhold til ovenstående.
..."
Der er fremlagt SKATs vurderingsoplysninger vedrørende ejendommen for så vidt angår A for 2007 og 2009. Det fremgår heraf, at ejendommen i de respektive år er vurderet til henholdsvis 270.000 kr. og 490.000 kr., og at grundværdi for begge år er fastsat til 0 kr.
Landsskatteretten traf ved kendelse af 16. august 2011 afgørelse i sagen, hvor A havde anmodet om bindende svar, idet der var stillet følgende spørgsmål:
"...
1. Kan kolonihavehus i G1 sælges skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2?
..."
Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet følgende:
"...
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har besvaret spørgsmål 1 med "Ja vedr. kolonihavehus. Nej vedr. salg af andelsbevis".
Klageren kan sælge sit kolonihavehus på lejet grund i G1 skattefrit. Der er herved lagt vægt på, at klageren har benyttet huset til privat formål, hvorfor en eventuel fortjeneste ikke skal medregnes, jf. reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, der omfatter sommerhusejendomme og lignende.
En eventuel fortjeneste ved salg af andelsbeviset er derimod ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, der omhandler andelsbevis med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere lejligheder. Da andelsbeviset i G1 er knyttet til brugsretten til en grund og ikke til en bygning, skal fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.
Der er henvist til Landsskatterettens kendelse af 9. april 1984 offentliggjort i TfS 1984.360 og kendelse af 10. januar 1985 offentliggjort i TfS 1985.185.
Klagerens repræsentants udtalelse af den 9. juni 2010 ændrer ikke herved.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det bindende svar skal besvares med et "ja" i sin helhed, men med en anden begrundelse.
Salg af et kolonihavehus i en haveforening er slet ikke omfattet af reglerne om ejendomsavancebeskatning.
Det er tidligere påpeget overfor skatteankenævnet, at nævnets afgørelser hviler på manglende indsigt i kolonihavernes retsforhold, hvad enten der er tale om andelshaveforeninger eller haveforeninger på lejet jord.
I andelshaveforeninger er det foreningen som sådan, der ejer foreningens areal og dermed er skødehaver, typisk på særlige vilkår om arealets anvendelse til kolonihaveformål.
Medlemmer af en andelshaveforening har, ligesom medlemmer i en haveforening på lejet jord, brugsret til en given havelod, hvor der normalt bliver oprettet en brugsretsaftale/lejeaftale.
Denne brugsret har kun faktisk karakter og udøves indenfor rammerne af haveforeningens vedtægter. Der er ikke tale om en besiddelse, der retligt kan betragtes som en ejendomsret eller en ideel andel af haveforeningens område, selvom begrebet "andelsbevis" indikerer dette for nogle andelshaveforeningers vedkommende.
Allerede som følge heraf kan der ikke blive tale om ejendomsavancebeskatning.
Det er korrekt, at der i visse andelshaveforeninger er tradition for at udstede et såkaldt andelsbevis. Ejerforhold til et andelsbevis har ikke skattemæssig relevans. Retligt er andelsbeviser i andelshaveforeninger et almindeligt medlemsbevis.
Andelsbeviset er ikke et aktiv, der kan omsættes, som tilfældet er med for eksempel andelsbeviser i andelsboligforeninger, men alene bevis for medlemskab af haveforeningen med brugsret til en given havelod indenfor haveforeningens område.
Ved afståelse/overdragelse af denne brugsret medfølger som overdragerens private aktiv kun det kolonihavehus, der er opsat på havelodden. Der er ikke tale om selvstændig overdragelse af et andelsbevis ud fra den skatteretslige kvalifikation, som skatteankenævnet har tillagt dette.
Ved ophør af brugsret til en havelod skal overdrageren som udgangspunkt fjerne kolonihavehuset fra havelodden, ligesom andet løsøre, herunder haveredskaber m.v.
En haveforenings vedtægter gør det imidlertid normalt muligt for overdrageren at sælge kolonihavehuset til den, haveforeningen godkender som nyt medlem. Salg af kolonihavehuse finder enten sted efter Kolonihaveforbundets regler, hvis haveforeningen er medlem af forbundet, eller efter regler haveforeningen selv har fastsat.
I den påklagede afgørelse fra skatteankenævnet er det fortsat uoplyst, hvad nævnet mener med, at G1 ikke er en "formaliseret andelsforening".
Skatteankenævnet er heller ikke, trods opfordring, fremkommet med en retlig redegørelse for, hvorfor medlemskab af en haveforening efter nævnets opfattelse kan karakteriseres som et "transparent sameje/interessentskab".
Der er henvist til Højesterets dom af 8. december 2010 i sag 48/2008.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, skal fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Fortjeneste ved salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder medregnes dog ikke til den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Dette gælder også for sommerhusejendomme og lign., såfremt ejeren eller dennes husstand har benyttet ejendommen til private formål, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, finder lovens regler anvendelse på bl.a. andelsbeviser. En undtagelse hertil findes i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, der henviser til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, hvorefter fortjeneste ved afståelse af et andelsbevis, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand m.m.
Det lægges til grund, at den omhandlede ejendom er et kolonihavehus, der er beliggende på en lejet grund tilhørende haveforeningen G1.
Kolonihavehuset er efter det oplyste stationært, har en fast tilknytning til grunden og er selvstændig matrikuleret under ...1, ...2. Som følge heraf vil et salg af kolonihavehuset som udgangspunkt være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, idet der er tale om en fast ejendom i bestemmelsens forstand. Da det samtidig er oplyst, at klageren og dennes broder har anvendt huset i ferier og weekender til private formål, er en eventuel avance skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
To retsmedlemmer herefter retsformanden bemærker herefter, at for så vidt angår andelsbeviset er der efter dets udformning samt indholdet af vedtægterne tale om et andelsbevis, der giver brugsret til en bestemt havelod, som er ejet af G1, der må anses som en juridisk person med skatteretsevne. Efter de fremlagte vedtægter for G1, er der samtidig tale om et andelsbevis, der kan omsættes, jf. vedtægternes § 11 A.
En avance ved et eventuelt salg vil derfor ikke være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, men derimod af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2. Undtagelsesbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, henvisende til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, kan samtidig ikke finde anvendelse, da denne bestemmelse alene omhandler brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder og ikke til en grund.
Der skal i denne forbindelse henvises til Landsskatteretten kendelser offentliggjort i TfS 1984,360 og TfS 1985,185.
Den fremlagte Højesterets dom af 8. december 2010 ændrer ikke herved, idet bemærkes, at dommens omdrejningspunkt er, om salg af en kolonihave kan ske frit, eller om der gælder maksimalpriser for et sådant salg.
Disse retsmedlemmer voterer derfor for at stadfæste den påklagede afgørelse.
Et retsmedlem finder, at der ikke i avancemæssig henseende skal ske adskillelse af huset og grunden. Som følge heraf, og idet huset er anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, må salget af brugsretten, der giver adgang til grunden tillige anses for omfattet af den omhandlede fritagelsesbestemmelse. Dette retsmedlem voterer herefter for, at der gives klageren medhold.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
..."
Parternes synspunkter
Sagsøgerens advokat har i påstandsdokument af 4. november 2012 anført følgende:
"...
Sagsøgerens kolonihavehus er opført på lejet havelod i haveforeningen "G1" (Bilag B)
Haveforeningens areal er opdelt i ca. 400 ikke selvstændigt matrikulerede havelodder. (Bilag B, § 1)
Ved medlemskab af haveforeningen modtager medlemmet et medlemsbevis benævnt "Andelsbevis og Vedtægter for andelsforeningen G1", hvor det fremgår, at der til medlemskabet hører brugsret til en havelod. (Bilag B, § 2)
Overdragelse af medlemskab kan ifølge haveforeningens vedtægter kun finde sted med samtykke fra foreningens bestyrelse. (Bilag B, § 11 A)
Efter haveforeningens formål skal foreningens areal bevares "som haver med sommerbeboelse". (Bilag B, § 1)
Vedtægternes § 11 A om "overdragelse" forudsætter dermed, at der ved overdragelse af andel samtidig overdrages/sælges det kolonihavehus der er opført på andelens havelod.
Andelsbeviser der udleveres til medlemmer i andelshaveforeninger er ikke negotiable omsætningspapirer.
Uanset betegnelsen "andelsbevis" fremstår dette "bevis" alene som bevis for medlemskab af haveforeningen med brugsret til den havelod der står på beviset. (Bilag B forsiden og § 2)
I avancemæssig henseende kan kolonihavehuset og den havelod huset er opført på ikke adskilles. (Bilag 1 s. 8)
Andele i andelshaveforeninger værdisættes ikke selvstændigt ved salg. Derfor er det ikke muligt at henføre nogen del af salgsprisen for et kolonihavehus til den havelod huset er opsat på og hvortil køber opnår brugsret ved medlemskab af haveforeningen.
Da kolonihavehuset er omfattet at Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2 er brugsretten til den havelod kolonihavehuset er opført på af nævnte grunde omfattet af samme fritagelsesbestemmelse.
..."
Vedrørende sagens omkostninger er det gjort gældende, at såfremt retten måtte frifinde sagsøgte, har der været så stor usikkerhed om det rejste spørgsmål, at sagsøger ikke bør pålægges at betale omkostninger.
Sagsøgtes advokat har i påstandsdokument af 5. november 2012 anført følgende:
"...
Som det fremgår af de (...) faktuelle forhold, er sagsøger ejer af et kolonihavehus. Han er endvidere medlem af andelshaveforeningen G1 optaget i foreningen under have parcel 29 og har betalt indskud og modtaget et andelsbevis. Det er haveforeningen, som ejer havelodden. Sagsøger har som andelshaver en tidsubegrænset brugsret til havelodden og betaler herfor en årlig fastsat haveafgift.
Det gøres på den baggrund gældende, at der ved en samtidig afhændelse af kolonihavehuset og andelsmedlemskabet skal ske en fordeling af afståelsesvederlaget på henholdsvis kolonihavehuset og andelsbeviset, og at dette følger direkte af ejendomsavance- og aktieavancebeskatningslovens ordlyd. En sådan retsanvendelse har videre støtte i motiverne og følger af langvarig administrativ praksis.
Der er hverken i de to nævnte love eller i anden skattelovgivning belæg for, at brugsretten til grunden og ejerskabet til kolonihavehuset ved afståelse skal anses som et forhold, der skattemæssigt er reguleret af en lov være sig aktieavancebeskatnings- eller ejendomsavancebeskatningsloven. Overdragelsen af kolonihavehuset og havelodden sker ved 2 transaktioner i form af en salgsaftale og overdragelse af andelen og foreningens godkendelse af køber som andelshaver.
Der påhviler ikke andelshaver en pligt til at lade et kolonihavehus opføre, ligesom en afhændelse af andelshaverbeviset ikke er betinget af, at der medfølger et kolonihavehus. Der er retligt intet til hinder for at sælge selve kolonihavehuset og bortfjerne dette. En sådan isoleret afhændelse af huset vil ikke indebære, at andelsbeviset samtidigt skal overdrages. Sagsøger kan videre særskilt belåne og pantsætte kolonihavehuset, uden at andelsbeviset er omfattet af pantsætningen. Der henvises endvidere til, at kolonihavehuset og grunden er vurderet hver for sig.
Der er således ingen retlige eller andre tvingende reale grunde for at behandle de 2 transaktioner som omfattet alene af ejendomsavancebeskatningsloven.
..."
Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.
Rettens begrundelse og afgørelse
Retten lægger efter oplysningerne i skødet til grund, at A er ejer af kolonihavehuset. Retten lægger efter oplysningerne i skødet og i andelsbeviset med tilhørende vedtægter til grund, at A er andelshaver i Andelshaveforeningen G1 med tidsubegrænset brugsret til havelodden parcel 29, der er placeret på ...1. Retten lægger i den forbindelse til grund, at der er udstedt et dokument, som betegnes andelsbevis med angivelse af andelshaveren og den havelod, som andelen giver brugsret til.
Retten lægger endvidere til grund, at ...1 ejes af Andelshaveforeningen G1, og at A således indirekte gennem sit medlemskab af andelshaveforeningen er ejer af en andel af matriklen.
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst, jf. § 1 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som senest ændret ved lov nr. 433 af 16. maj 2012.
Samme lovs § 8 indeholder en bestemmelse, der fritager fortjeneste ved salg af visse ejendomme, der har været beboet af ejeren, fra skattepligten. De for denne sag relevante bestemmelser i ejendomsavancebeskatningsloven har følgende ordlyd:
"...
§ 8
Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt
|
1) |
ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller |
|
2) |
der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller |
|
3) |
udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse. |
Stk.2. Reglerne i stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Stk.3. Reglerne i stk. 1 gælder også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.
Stk.4. Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.
Stk.5. ...
Stk.6. ...
Stk.7. ...
Stk.8. ...
..."
Det er ubestridt, at kolonihavehuset er omfattet af lovens § 8, stk. 2.
En bestemmelse svarende til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, genfindes i § 15, stk. 1, i lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011 som senest ændret ved lov nr. 922 af 18. september 2012 (aktieavancebeskatningsloven). Aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, har følgende ordlyd:
"...
§ 15
Gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.
Stk.2. ...
..."
Brugsret til en havelod - et grundstykke - på et matrikelnummer, som man ikke er ejer af, men som man gennem medlemskab af en andelshaveforening har opnået en ideel andel af, findes efter ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, 2 og 4, sammenholdt med aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, ikke at være omfattet af disse nøje opregnede undtagelsesbestemmelser. Fortjeneste ved salg af andelsbeviset/andelen i Andelshaveforeningen G1 er således efter ordlyden i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 ikke fritaget for beskatning.
Det forhold, at man muligt i de allerfleste tilfælde af salg af kolonihavehus sælger brugsretten til havelodden sammen med den bygning, som man ejer, og som er beliggende på havelodden, findes ikke at indebære, at overdragelsen af andelen og brugsretten til havelodden derved bliver en så integreret og uadskillelig del af den samlede overdragelse, at det kan føre til, at salget af andelen er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Skatteministeriet frifindes derfor.
Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand 20.000 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens forløb og udfald.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 20.000 kr.
De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.