Indhold

Reglerne om afskrivning af fordringer, hvor det offentlige er kreditor, er harmoniseret ved indførelse af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Dette afsnit beskriver, hvornår restanceinddrivelsesmyndigheden kan afskrive et krav.

Afsnittet indeholder:

• Definition
• Regelgrundlag
• Fordringstyper, der ikke er omfattet
• Kriterier for afskrivning
• Særligt vedrørende igangværende virksomheder
• Beskrivelse af de enkelte kriterier
• Bagatelgrænse for afskrivning
• Ingen underretning ved afskrivning af beløb under 200 kr.

Definition

I dette afsnit skal der skelnes mellem, hvornår et krav kan afskrives, og hvornår et krav ophører.

I udgangspunktet vil en fordring ophøre, når fordringen forælder. En fordring forælder på det tidspunkt, hvor forældelsestidspunktet indtræder. Restanceinddrivelsesmyndigheden har dog mulighed for at afskrive en fordring endeligt, inden fordringen forælder.

En fordring kan fx endeligt afskrives, når en fortsat inddrivelse må anses for åbenbart formålsløs eller er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger

Der er i praksis to forskellige måder at foretage afskrivning af gæld til det offentlige på, henholdsvis endelig afskrivning og afgangsførelse som uerholdelig.

Ved endelig afskrivning forstås, at fordringen straks ophører helt og slettes i systemerne, så den ikke vil kunne gøres gældende over for skyldner, som derfor straks efter afskrivningen underrettes herom. Endelig afskrivning vil derfor kunne ske før det tidspunkt, hvor gælden fx bliver forældet.

Ved afgangsførelse som uerholdelig stilles den aktive inddrivelsesindsats vedrørende fordringen i bero, hvorfor inddrivelse som udgangspunkt alene vil ske, hvis der opstår en modregningsmulighed, fx i overskydende skat, eller en anden betalingsmulighed. Restanceinddrivelsesmyndigheden gør således efter afgangsførelse ingen yderligere forsøg på at afbryde forældelsen. Først når forældelsen indtræder, afskrives fordringen endeligt, idet fordringen er ophørt i forhold til skyldner, som på dette tidspunkt kan underrettes om afskrivningen. 

Regelgrundlag

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1 at restanceinddrivelsesmyndigheden endeligt kan afskrive eller undlade at afbryde forældelsen af fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis det må anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Det følger desuden af gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 2, som indsat ved § 1, nr. 16 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 og senest ændret ved § 1, nr. 11 i lov nr. 1565 af 12. december 2023, at restanceinddrivelsesmyndigheden én gang årligt i hvert af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer endeligt kan afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis skyldnerens samlede gæld i det pågældende inddrivelsessystem er under 200 kr.

Alle krav, der tilkommer det offentlige og som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, kan afskrives efter gældsinddrivelseslovens § 16, der senest er ændret ved § 1, nr. 16-19 i lov nr. 331 af 28. marts 2023 og § 1, nr. 11-16 i lov nr. 1565 af 12. december 2023. Dette gælder uanset, hvem der er den oprindelige fordringshaver for kravet.

Bestemmelserne gælder ikke private krav, fx privatretlige underholdsbidrag og udenlandske krav.

Hvornår kan restanceinddrivelsesmyndigheden endeligt afskrive krav eller undlade at afbryde forældelsen?

Når det skønnes, at kravet ikke kan inddrives, fordi det anses for åbenbart formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen, kan restanceinddrivelsesmyndigheden systemmæssigt afskrive kravet endeligt eller undlade at afbryde forældelsen. Det bemærkes, at afskrivningen kan ske maskinelt.

Det fremgår af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens § 16, som oprindeligt vedtaget ved lov nr. 1333 af 19. december 2008  (se lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008), at de fleste krav, der er til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden, forældes efter 3 år. Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden inden for denne periode overfor skyldner har:

• Afgivet påkrav om betaling eller fastsat en afdragsordning
• Rykket for betaling
• Forsøgt lønindeholdelse og
• Undersøgt, om der er aktiver, der kan foretages udlæg i.

uden at dette har ført til nogen form for indbetaling på gælden, skal der for disse krav som udgangspunkt ikke ske afbrydelse af forældelse eller kun ske afbrydelses af forældelse én gang.

Hvis der er andre forhold, der viser, at gælden vil kunne inddrives på lidt længere sigt, fx hvis skyldner har en betalingsevne, men denne anvendes på en anden fordring, eller hvis fx det må formodes, at der er udsigt til, at gælden vil kunne inddrives ved modregning, skal der ske afbrydelse af forældelsen.

Det fremgår endvidere af forarbejderne (lovforslag nr. 20 af 8. oktober 2008), at forslaget indebærer således ikke, at fordringer der vil kunne inddrives på længere sigt, afskrives. Der er alene tale om, at fordringer, der ikke er inddrivelige, hverken på kort eller langt sigt afskrives.

Af senere forarbejder til bestemmelsen (lovforslag nr. 26 af den 2. oktober 2019) fremgår endvidere, at såfremt skyldner har en betalingsevne, vil denne omstændighed normalt tale imod afskrivning, medmindre det vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Tilsvarende gælder, såfremt en skyldner ejer udlægsegnede aktiver. Der kan normalt heller ikke ske afskrivning, hvis der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen.

Systemmæssig understøttelse

Der kan ske systemmæssig afskrivning af restancer, der ikke har kunnet inddrives, således at disse ophører ved forældelse eller endeligt afskrives.

I det omfang det systemmæssigt er muligt at overvåge skyldners økonomiske forhold og registrere de inddrivelsesmidler, der er anvendt, vil det være muligt automatisk at vurdere:

• Om en fordring vil kunne inddrives
• Om der skal foretages afbrydelse af forældelse, eller
• Om fordringen kan ophøre i forhold til skyldner. 

Fordringstyper, der ikke er omfattet

Private krav

Det fremgår af lovbemærkningerne, at disse krav, der typisk vil være privatretlige bidragskrav, fx børnebidrag og underholdsbidrag, ikke er omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse.

Krav, der er omfattet af en løbende forpligtelse

Er et krav omfattet af en løbende forpligtelse, må kravet som udgangspunkt ikke afskrives, før forpligtelsen er ophørt. Et eksempel kan være forskudsvis udlagte bidrag samt institutionsrestancer.

Udenlandske krav

Det fremgår af lovbemærkningerne, at udenlandske krav ikke er omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse.

Told, antidumping, udligningstold og landbrugstold

Sager opført i B-regnskabet vedrørende:

• Forretningsområde 5100, underkonto 600 602
• Forretningsområde 5105, underkonto 603

er ikke omfattet af den generelle afskrivningsbestemmelse. 

Bøder og konfiskationer i henhold til straffeloven

Da bøder og konfiskationer mv. som udgangspunkt er opstået i forbindelse med en straffesag, og der for bøders vedkommende kan fastsættes en forvandlingsstraf, samt henset til de særlige forældelsesregler, afskrives disse krav som udgangspunkt ikke.

Se også afsnit G.A.3.7.1 Gæld opstået ved strafbare forhold, der bl.a. beskriver reglerne for inddrivelse af bøder. Se også afsnit G.A.2.4.5 Forældelse af gæld opstået ved strafbare forhold og forvandlingsstraf, der bl.a. beskriver de særlige regler på forældelsesområdet. Se også afsnit G.A.3.5.1 Forvandlingsstraf for bøder, der bl.a. beskriver reglerne for forvandlingsstraf for bøder.

Krav omfattet af en igangværende klagebehandling afskrives som udgangspunkt ikke. Eksempler kan være krav, der er fremsendt til fogedretten, eller skattekrav omfattet af ligningsmæssig henstand.

Kriterier for afskrivning

I forarbejderne til lov nr. 1110 af 13. november 2019, bliver det beskrevet, at det ikke vil udelukke afskrivning af en fordring, at fordringen er ramt af tvivl om retskraft eller tvivl om datafejl. Afskrivningen vil i sådanne tilfælde kunne ske, uden at tvivlen forinden er blevet afklaret, forudsat at betingelserne for afskrivning i øvrigt er opfyldt.

Ved fastsættelse af kriterier for afskrivningen skal der tages udgangspunkt i, om inddrivelse af gælden er åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger. Der tages derfor ikke udgangspunkt i gældens størrelse.

Det følger af lovforarbejderne til lov nr. 1333 af 19. december 2008 at de kriterier, der vil indgå i vurderingen af, om en fordring skal holdes i live eller ophøre, bl.a. kan være: 

1. Om der er sket betaling på fordringen eller andre fordringer, skyldner har til inddrivelse  
2. Om fordringen har været forsøgt inddrevet med sædvanlige inddrivelsesmidler
3. Om skyldner har betalingsevne
4. Om skyldner ejer aktiver
5. Om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen. 

Det fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 32, stk. 2, at der ved vurderingen af, om der kan afskrives, skal lægges vægt på, om skyldneren har betalingsevne, om skyldneren ejer aktiver, og om der er knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen.

Ved vurderingen kan der ikke lægges vægt på ét kriterium frem for et andet. Modsat kan det heller ikke kræves, at alle punkterne skal være opfyldt, for at en afskrivning kan ske. Nedenfor er anført relevante uddybende bemærkninger til hvert enkelt punkt.

Bemærk

Såfremt et afskrevet krav ændrer karakter inden forældelsen indtræder, skal inddrivelsen af kravet genoptages.

Særligt vedrørende igangværende virksomheder

Restanceinddrivelsesmyndigheden afskriver som udgangspunkt ikke restancer på en igangværende virksomhed, uden at foretage en konkret vurdering af inddrivelsesudsigterne og inddrivelsesomkostningerne i forhold til den enkelte fordring.

Igangværende virksomheder omfatter alle former for virksomheder, som har et aktivt CVR-nr. Dette gælder hvad enten de drives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller i selskabsform.

Det samme gælder også i de tilfælde, hvor en skyldner har påbegyndt en registreringspligtig virksomhed. Selv om en fordring ikke hidrører fra virksomheden, bør der som udgangspunkt ikke ske afskrivning af eventuelle krav, der er overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset størrelsen af disse.

Dette medfører, at følgende kriterier yderligere skal være opfyldt, før der kan ske afskrivning af en igangværende virksomheds restancer:

• Der må ikke være sket ændring i virksomhedens restancer inden for det sidste år. (Dette gælder dog ikke tilskrevne renter og omkostninger)
• Der må ikke være negative angivelser, som ikke er behandlet
• Der må ikke være tilbageholdte beløb
• Der må ikke være foreløbige fastsættelser
• Der må ikke være igangværende sager/kontroller mod virksomheden
• Der må ikke være stillet sikkerhed efter opkrævningsloven.

I tilfælde hvor virksomhedens restance er af ubetydelig størrelse, og det skønnes at være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen, vil der dog, såfremt de øvrige kriterier for afskrivning er opfyldt, kunne ske afskrivning selv om ovennævnte kriterier ikke er opfyldt.

Beskrivelse af de enkelte kriterier

Ad. a) Er der sket betaling på fordringen eller andre fordringer, som skyldner har til inddrivelse?

Inddrivelse af gælden må som udgangspunkt anses for åbenbart formålsløs, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• Restanceinddrivelsesmyndigheden har gennem de sidste 3 år forsøgt inddrivelse med sædvanlige inddrivelsesmidler - se punkt b) 
• Der har ikke inden for de sidste 3 år været foretaget indbetaling på gælden eller en anden restance hos restanceinddrivelsesmyndigheden
• Skyldner ejer ikke udlægsegnede aktiver.

Se også punkt c).

Såfremt der alene er sket indbetaling af et mindre beløb eller en betaling i forbindelse med, at restanceinddrivelsesmyndigheden har modregnet eller er indtrådt i skyldners overskydende skat, er dette ikke til hinder for afskrivning.

Skyldes en manglende betaling, at skyldner har fået henstand med betaling som følge af en verserende klagesag eller økonomiske forhold, skal 3-års perioden regnes fra udløbet af henstandsperioden.

Ad. b) Har fordringen været forsøgt inddrevet med sædvanlige inddrivelsesmidler

Restanceinddrivelsesmyndigheden har eksempelvis følgende sædvanlige inddrivelsesmuligheder til rådighed:

• Rykker
• Afdragsordning
• Lønindeholdelse
• Modregning
• Udlægsforretning

Ad. c) Har skyldner betalingsevne?

Har skyldner gennem 3 forløbne år ikke haft en betalingsevne, og er der sket inddrivelse med sædvanlige inddrivelsesmidler, er udgangspunktet, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan undlade at afbryde forældelsen for kravet. Det forudsætter dog at skyldner, som anført under punkt d), ikke ejer aktiver.

Ad. d) Ejer skyldner aktiver?

Som aktiver anses som udgangspunkt fast ejendom, bil, båd, indeståender i bank, pengeinstitut samt registrerede fondsaktiver. Disse oplysninger er som udgangspunkt indberettet til offentlige myndigheder.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at "har skyldner aktiver, der kan foretages udlæg i, vil der blive foretaget udlæg". Restanceinddrivelsesmyndigheden kan som følge heraf ikke afskrive et krav eller undlade at afbryde forældelsen, såfremt en skyldner ejer udlægsegnede aktiver, medmindre det må anses som forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

Ved udlægsegnede aktiver forstås i denne forbindelse aktiver, der formodes at ville indbringe et provenu til hel eller delvis dækning af restancen.

Heraf følger også, at pantesikret gæld som udgangspunkt ikke kan afskrives. Kravet vil dog kunne afskrives, når der er sket tvangsrealisation af pantet, uden at dette har ført til dækning af kravet, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, eller hvis restanceinddrivelsesmyndigheden vurderer, at en tvangsrealisation af pantet vil være forbundet med uforholdsmæssige omkostninger.

Ad. e) Er der knyttet særlige inddrivelsesmidler til fordringen?

Særligt vedrørende fortrinsret på fast ejendom

Hvis der er knyttet en bestemmelse om fortrinsret til kravet, kan kravet ikke afskrives, førend det særlige inddrivelsesskridt er fuldt udnyttet, uden at det har ført til fuld dækning af det pågældende krav.

Se også

Se også afsnit G.A.3.7.2 om ejendomsskatter og andre fortrinsberettigede kravtyper, der indeholder en oversigt over disse krav.

Gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 4-6

Formålet med reglerne i gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 4-6, er at understøtte overførsler af fordringer fra et inddrivelsessystem til et andet. Reglen i stk. 4 giver mulighed for at lade inddrivelsesrenter under 1.000 kr. bortfalde. Reglen i stk. 5 giver mulighed for at lade inddrivelsesrenter bortfalde, hvis det er forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at genberegne inddrivelsesrenter ved fx en nedskrivning. Reglen i stk. 6 har undtaget private fordringer og fordringshavere efter stk. 4 og 5, medmindre andet aftales.  Gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 4-6, bliver stk. 5-7, når § 1, nr. 12 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 træder i kraft.

Bagatelgrænseafskrivning

Afskrivning efter gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 2 ved samlet gæld under 200 kr.  

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan én gang årligt i hvert af restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelsessystemer, endeligt afskrive fordringer til det offentlige, inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, hvis skyldnerens samlede gæld i det pågældende inddrivelsessystem er under 200 kr.

Der kan ikke ske afskrivning af private og udenlandske krav.

Bemærk, at inddrivelsesparate fordringer ikke kan afskrives, hvis:

• Fordringen er omfattet af en inddrivelsesindsats eller
• Fordringen har været under inddrivelse i mindre end 1 år.

Se gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 2, 2. pkt., som indsat ved § 1, nr. 16 i lov nr. 331 af 28. marts 2023, som efterfølgende er ændret ved § 1, nr. 11 i lov nr. 1565 af 12. december 2023.

Ved inddrivelsesparat forstås, at en fordring ikke er ramt af eller mistænkt for at være ramt af datafejl, og at der ikke er tvivl om fordringens retskraft.

Ved inddrivelsesindsats forstås erindringsskrivelse/rykker, en af restanceinddrivelsen fastsat afdragsordning, lønindeholdelse, modregning og udlægsforretning. Hvorvidt en fordring er omfattet af en inddrivelsesindsats, afgøres på tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens afgrænsning af fordringer omfattet af bestemmelsen.

Hvorvidt en fordring har været under inddrivelse i en periode på 1 år, skal opgøres fra den dato, hvor fordringen blev overdraget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden og frem til tidspunktet for restanceinddrivelsesmyndighedens udsøgning af afskrivningsegnede fordringer.

Se lovforslag nr. 16 af 25. januar 2023, almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Ingen underretning ved afskrivning eller bortfald af beløb under 200 kr.

I henhold til gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 7, som er indsat ved § 1, nr. 19 i lov nr. 331 af 28. marts 2023, skal der ved afskrivning efter stk. 1-2 og bortfald efter stk. 3-5  ikke gives meddelelse til skyldneren herom, hvis den samlede afskrivning eller bortfaldet er på et beløb, der er mindre end 200 kr. Se gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 7. Gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 7, bliver stk. 8, når § 1, nr. 12 i lov nr. 1565 af 12. december 2023 træder i kraft.