Beløb, som arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes ikke, jf. LL § 31. Skattefriheden omfatter en række andre ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

PersonkredsenDe nye regler omfatter først og fremmest lønmodtagere, men følgende er også omfattet:

• Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
• Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
• Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
• Personer, der modtager uddannelsesydelser af den nedennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige.
• Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.  

Hvilke uddannelser og kurserSkattefriheden omfatter bl.a:

• Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser).
• Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen.
• Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og sygeplejeuddannelsen.
• Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.
• Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
• Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.  

Hvilke ydelserFølgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

• Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv., jf. LL § 31, stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
• Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
• Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
• Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i LL § 31, stk. 5.

Se også de generelle regler om  rejsegodtgørelse og befordringsgodtgørelse i A.B.1.7

Ligningslovens § 31, stk 6 fastslår, at udgifter, som ikke dækkes af en arbejdsgiver m.fl., kan ikke fradrages af den skattepligtige medmindre dette følger af skattelovgivningens almindelige regler. Der henvises til afsnit A.F.1.1.1 om rejseudgifter, A.F.1.4 om om LL § 31 og og A.F.3 om befordringsfradrag.

Praksis

• I SKM2004.46.LSR fandt Landsskatteretten, at et selskabs dækning af 50 % af udgifterne forbundet med en medarbejders MBA-studium ville være skattefri for medarbejderen efter LL § 31, selv om medarbejderen samtidig accepterede en tilsvarende lønnedgang i den periode, studiet varede.
• I SKM2004.217.LR afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under LL § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse, praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v. eller ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter.
• I SKM2004.428.LSR fandt Landsskatteretten, at en faglig konsulent i en fagforening ikke kunne anses for berettiget til at foretage fradrag for befordring og udgifter til kost og logi i forbindelse med studium under åben uddannelse ved et universitet. Der var tale om en videregående længevarende uddannelse (BA-jur.), der strakte sig over 5 år. Retten bemærker, at efter LL § 31, stk. 6, kan udgifter, der ikke dækkes af arbejdsgiveren, ikke fratrækkes, med mindre det følger af skattelovgivningens almindelige regler.
• I SKM2005.49.LSR fandt Landsskatteretten, at en kaptajn ved Hærens Operative Kommando i Karup, der var blevet beordret til optagelse på Forsvarsakademiet i København med henblik på at gennemgå kursus VUT HL-STK 1, var berettiget til differencefradrag mellem den udbetalte godtgørelse og standardsatserne i LL § 9 A. Landsskatteretten fandt, at uddannelsesstedet måtte anses for en arbejdsplads for den pågældende og henviste i den forbindelse til SKM2002.500.LSR.
• I SKM2005.242.LSR fandt Landsskatteretten, at udgift til et MBA-kursus, som i en jobskiftesituation ikke ville blive godtgjort af den hidtidige arbejdsgiver, men i.h.t. aftale om ansættelsesvilkår hos den nye arbejdsgiver blev betalt af denne, ansås omfattet af reglerne om skattefrihed, jf. ligningslovens § 31. Uddannelsen var først færdiggjort efter aftale om jobskiftet var indgået.
• I SKM2005.417.LR har Ligningsrådet afgivet en bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en ydelse som medarbejderen skal godtgøre sin nuværende arbejdsgiver ved opsigelse af sin stilling, grundet brud på en uddannelsesaftale, kan betales af en ny arbejdsgiver efter reglerne i ligningsloven § 31 dvs. skattefrit for medarbejderen. Ligningsrådet fandt, at et sådan beløb ikke en udannelsesomkostning efter ligningsloven § 31. Ligningsrådet lagde til grund, at udgifter til uddannelse, som er afholdt før ansættelsesforholdets påbegyndelse, ikke er omfattet af ligningsloven § 31. Det gælder både, hvor udgifterne er afholdt af den ansatte selv, og hvor udgifterne er afholdt af en tidligere arbejdsgiver, der kan kræve disse udgifter godtgjort helt eller delvist som følge af ansættelsesforholdets ophør, og det gælder uanset om udannelsen er afsluttet eller ej. Det skal tilføjes, at spørgerens repræsentant henledte opmærksomheden på SKM2005.242.LSR. I sin indstilling og begrundelse til Ligningsrådet gav Told-og Skattestyrelsen som sin opfattelse udtryk for, at " resultatet i sagen ( landsskatteretssagen ) er korrekt, da medarbejderen ikke var skattepligtig til Danmark på det tidspunkt, hvor han erhvervede ret til pengene fra sin nye arbejdsgiver. Styrelsen er imidlertid uenig i begrundelsen for sagen, da udgiften efter styrelsen opfattelse ikke kan være omfattet af ligningsloven § 31. Kendelsen er desuden meget konkret og ikke sammenlignelig med nærværende situation."