åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.C.1.2 Skematisk inddeling i de ordninger, der kan oprettes i henhold til PBL afsnit 1" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Efter den skematiske gennemgang vil fremstillingen i afsnit A.C.1.2.1 - A.C.1.2.4 blive udvidet med mere uddybende oplysninger vedr. de enkelte ordninger.

Fælles fradrags- og bortseelsesregler for præmier, bidrag samt kapitalindskud til ordninger omhandlet under afsnit A.C.1.2.1 - A.C.1.2.4 vil blive gennemgået i afsnit A.C.1.3.

Beskatnings- og afgiftsreglerne for de samme ordninger vil blive gennemgået under afsnit A.C.1.4.

Beskat-ningsform Tegnings-alder senest Udbetaling til forsik-ringstage-ren tidligst (note 7)

Udbetaling til forsik-ringstage-ren senest

Begunstiget Forsikrings-tager/ kontohaver Pensions-aftale Udbetaling
Pensions-ordning med løbende udbeta-linger PBL § 2
Note 1)
Intet krav Ved det 60. år eller tidligere invaliditet Ved død (overle-velses-rente)

Nærmeste pårørende Note 10) eller ægte-fælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), samt børn, stedbørn og samlevers børn under 24 år

Forsikrede og for-sikrings-tageren skal være samme person (ejeren).
U. over-levelses-rente
Note 12)

Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Løbende livsbetin-gede ydelser Note 8)
Ratefor-sikringer i pensions-øjemed PBL § 8, Note 1) og 3) Inden det fyldte 60. år (herefter kun som forhøjelser med max. 50 pct.
Note 5)
Ved det 60. år og tidligst 5 år efter at policen er oprettet eller ved tidligere invaliditet Note 6)   Sidste rate på police-dagen (dvs. årsdagen for den dag, hvor policen er oprettet)  efter det fyldte 85. år
Note 6)
Nærmeste pårørende Note 10)
eller ægte-fælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn eller disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger
Forsikrede og for-sikrings-tageren skal være samme person (ejeren) Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Lige store rater over mindst 10 år
Rateop-sparing i pensions-øjemed PBL § 11 A, Note 2) Inden det fyldte 60. år (herefter kun som forhøjelser svarende til halvde-len af værdien ved det 60. år samt halvdelen af frem-tidig indb. Note 5) Ved det 60. år og tidligst 5 år efter at kontoen er oprettet eller ved tidligere invaliditet Note 6) Sidste rate det kalen-derår, hvori konto-haveren fylder 85 år
Note 6)

Nærmeste pårørende note 10) eller ægte-fælle (evt. fraskilt),  samlever note 11), livsarvinger, stedbørn og disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger

Kontoen skal ejes af konto-haveren Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af kontoen Rater over mindst 10 år
Kapitalfor-sikringer i pensions-øjemed PBL § 10, Note 1) og 4) Inden det fyldte 60. år (herefter kun som tillæg til tidligere oprettet ordning Note 9). Ved det 60. år eller tidligere invaliditet Police-dagen efter det fyldte 70. år Nærmeste pårørende Note 10)eller ægte-fælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn eller disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger Forsikrede og for-sikrings-tageren skal være samme person (ejeren) Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af policen Kapital-udbetaling
Opsparing i pensions-øjemed PBL § 12, Note 2) Inden det fyldte 60. år
Note 9)
Ved det 60. år eller tidligere invaliditet Ved det fyldte 70. år Nærmeste pårørende Note 10) eller ægte-fælle (evt. fraskilt), samlever Note 11), livsarvinger, stedbørn og disses livsarvinger samt samlevers livsarvinger Kontoen skal ejes af konto-haveren Kan teg-nes efter aftale med ar-bejds-giver. Arbejds-tageren skal væ-re ejer af kontoen Kapital-udbetaling  

Note 1: Forsikringer skal være oprettet i livs - eller pensionsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet eller i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. lov om finansiel virksomhed § 30, stk. 1, 4 og 7-10, lovbekendtgørelse nr. 613 af 21. juni 2005. Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer, jf. også afsnit A.C.1.2.2.

Note 2: Opsparingen skal foretages i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. lov om finansiel virksomhed § 30 stk. 1, 4 og 7-10 eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet.
Kompetencen til at godkende en anden institution efter PBL § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. og PBL § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. er henlagt til told- og skatteforvaltningen. Afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten.
Dispensationsbestemmelsen i PBL § 12, stk. 1, nr. 1, har kun fundet anvendelse i ganske særlige tilfælde og stort set kun på kapitalpensionsfonde oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden. Godkendelse efter PBL § 11 A, stk. 1, nr. 1, er kun indrømmet over for fonde, der i forvejen havde opnået godkendelse efter PBL § 12, stk. 1, nr. 1.

Note 3: Efter PBL § 8 skal en rateforsikring i pensionsøjemed indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder denne. Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 75 år.

Note 4: Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte tidspunkt (livsbetinget). Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans fyldte 70. år. Bestemmelsen omfatter bl.a. de såkaldte blandede livs- og kapitalforsikringer (livsforsikring med udbetaling), hvor forsikringssummen udbetales på et forud fastsat tidspunkt eller ved død forinden. Hvis forsikringen ikke er en dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske ved det fyldte 60. år, medmindre Ligningsrådet har godkendt en lavere pensionsalder og det skal senest ske ved det fyldte 70. år eller første policedag herefter.

Note 5: Der er ikke , at indbetalinger til ratepension efter det fyldte 60. år skal fortsætte i det pensionsinstitut, hvori den oprindelige ordning er oprettet. Dette gælder både private ordninger og arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Det nye forsikringsselskab eller pengeinstitut må sikre sig dokumentation for, at der foreligger en ældre ratepension, der er oprettet i tide, og som ikke er kommet til udbetaling. Den oprindelige forsikring eller konto skal af hensyn til den beløbsmæssige begrænsning påføres oplysninger om, at der er en supplerende ordning. I påtegningen bør det af hensyn til eventuelle yderligere supplementsordninger anføres, hvor stor en del af det maksimalt mulige tillæg, der er udnyttet. Det nye forsikringsselskab eller pengeinstitut skal kontakte det oprindelige forsikringsselskab eller pengeinstitut for at få noteret forhøjelsen. Herved får det nye forsikringsselskab eller pengeinstitut lejlighed til at sikre sig, at der foreligger en ældre ratepension, der er oprettet i tide, og som ikke er kommet til udbetaling.

Når der oprettes en ratepensionsordning efter det fyldte 60. år i et andet pensionsinstitut end det, hvori den oprindelige ordning er oprettet, gælder reglerne om nyoprettelse, herunder reglen for ratepensionsordninger om en bindingsperiode på 5 år fra den nye ordnings oprettelse, jf. nedenfor note 6. Hvis der f.eks. i den oprindelige ordning er aftalt udbetaling fra det fyldte 65. år, kan der således ikke oprettes en ny ordning med samme udbetalingstidspunkt som den oprindelige ordning, fordi bindingsperioden da ikke ville være overholdt. Oprettes den nye ordning f.eks. ved det fyldte 63. år, er det tidligst mulige udbetalingstidspunkt for denne ordning det fyldte 68. år.

Hvis det efter det fyldte 60. år besluttes at videreføre en ratepensionsordning i det samme pensionsinstitut som det, hvori den oprindelige ordning er oprettet, er der derimod to muligheder:

  • Der kan oprettes en ny ratepensionsordning. I så fald gælder reglerne om nyoprettelse, herunder reglen om en 5-årig bindingsperiode regnet fra oprettelsen af den nye ordning.
  • Der kan oprettes et tillæg til den oprindelige ratepensionsordning. I så fald gælder den oprindelige ordnings vilkår med hensyn til udbetalingstidspunkt, udbetalingsperiode og udbetalingsforløb både for den oprindelige ordning og for tillægget.

Der kan ikke oprettes et arbejdsgiveradministreret tillæg til en privat ratepensionsordning, uden at den oprindelige ordning ændrer status til arbejdsgiveradministreret.

Ved rateopsparing i pensionsøjemed må indbetalinger efter det fyldte 60. år højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger (bankmetoden). Om forhøjelser/tillæg til en rateopsparing i pensionsøjemed se i øvrigt nedenfor afsnit A.C.1.2.3.2.

For så vidt angår rateforsikring opretholdes den hidtidige opgørelsesmetode (forsikringsmetoden), hvorefter der efter det fyldte 60. år kan oprettes en ny police med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke ville overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum.

Bankmetoden kan også anvendes ved rateforsikring som alternativ til forsikringsmetoden. Beslutning om, hvilken af de to metoder der skal anvendes, træffes af det forsikringsselskab, hvori den oprindelige rateforsikring er tegnet, eventuelt af det selskab, hvor forsikringen er placeret på opgørelsestidspunktet.

Note 6: Der kan tidligst påbegyndes rateudbetaling 5 år efter at policen/kontoen er oprettet, jf. PBL §§ 8, nr. 3 og 11 A, stk. 1, nr. 5. Som følge heraf er aftalte sidste rate udskudt til første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år henholdsvis det kalenderår hvori kontohaveren fylder 85 år.

Note 7: Lavere pensionsalder kan godkendes af Ligningsrådet. Følgende persongrupper har fået godkendt lavere pensionsalder:

  • piloter i Cimber Air A/S, 55 år,
  • piloter i Conair, 55 år,
  • piloter i Falck, 55 år,
  • piloter i Faroe Airways, 55 år,
  • piloter i Flying Enterprise, 55 år,
  • flyvende personel samt flyveledere i flyvevåbnet, 52 år,
  • kontraktansatte piloter i Forsvaret, 55 år,
  • Pilotforeningen for Grønland, 55 år,
  • statsansatte flyveledere under luftfartsvæsen, 55 år,
  • piloter, stewarder, stewardesser, pursers i Maersk-air, 55 år,
  • piloter, stewarder, stewardesser, pursers og flight engineers i Premiair A/S, 55 år,
  • piloter, stewarder og stewardesser i SAS, 55 år,
  • piloter og flight engineers i Star Air I/S, 55 år,
  • piloter, stewarder, stewardesser og flight engineers i Sterling Airways,  55 år,
  • stewarder, stewardesser, flight engineers og piloter i Sterling European Airlines, 55 år,
  • piloter i Terma A/S, 55 år,
  • sergenter i Forsvaret, 45 år,
  • A-officerer, 52 år henholdsvis 55 år,
  • søofficerer af reserven med navigatøruddannelse, 52 år henholdsvis 55 år,
  • balletdansere ved Det kongelige Teater, 40 år,
  • korsangere i Det Kongelige Operakor, 53 år,
  • operasolister under Dansk Skuespillerforbund, 56 år,
  • hovedagenter i Dansk Folkeforsikringsanstalt, 55 år,
  • inkassoinspektører i forsikringsselskabet Danmark, 55 år,
  • inkassoinspektører i Dansk Spareselskab, 55 år,
  • assurandører i forsikringsselskabet Alka, 55 år,
  • dykkere i Svitzer, 55 år,
  • overordnet personale i Dansk Unilever A/S, 55 år.

Den lavere pensionsalder gælder kun arbejdsgiverordninger, som en arbejdstager har indgået, mens han havde et ansættelsesforhold inden for et af de ovennævnte områder. Private ordninger må derfor oprettes med sædvanligt udbetalingstidspunkt. Ved fratræden før den nedsatte pensionsalder bevares denne, uanset ejeren fortsætter indbetalingerne til ordningen. Videreføres ordningen med en ny arbejdsgiver i et nyt ansættelsesforhold, må ordningen dog anses for en ny kapitalpensionsordning. For den "nye ordning" gælder de almindelige vilkår, medmindre den også omfattes af godkendelsen.

Note 8: Alderspensionen skal udbetales over mindst 10 år. Bestemmelserne i PBL §§ 5 A og 5 B medfører, at udbetalingsperioden i visse tilfælde kan være mindre end 10 år. Se nedenfor under A.C.1.2.1.

Note 9: Et tillæg skal ikke nødvendigvis oprettes i samme pensionsinstitut som den kapitalpensionsordning, tillægget er knyttet til, jf. PBL §§ 10, stk. 1, nr. 1 og 12, stk. 1, nr. 1. Dette gælder både private ordninger og arbejdsgiveradministrerede ordninger.

Det nye forsikringsselskab eller pengeinstitut må sikre sig dokumentation for, at der foreligger en ældre kapitalpension, der er oprettet i tide, og som ikke er kommet til udbetaling. Reglen kan anvendes uanset om den oprindelige pensionsordning er oprettet før eller efter lovens ikrafttræden. I øvrigt gælder de sædvanlige regler om nyoprettelse.

Note 10: Fortolkningen af nærmeste pårørende findes i lov om visse civilretlige forhold mv. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, jf. lov nr. 293 af 24. april 1996, § 5, stk. 5. Herefter anses den pågældende ægtefælle for indsat som begunstiget eller, hvis ægtefælle ikke efterlades, kontohaverens børn, eller hvis børn heller ikke efterlades, kontohaverens arvinger.

Note 11: Der kan indsættes en navngiven person, som har fælles bopæl med forsikrede/ kontohaver på indsættelsestidspunktet, jf. PBL §§ 5, stk. 2, 8, nr. 4, 10, nr. 4, 11 A, stk. 1, nr. 6 og 12, stk. 1, nr. 4. Bopælskravet svarer grundlæggende til bopælskravet efter boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra d. Det vil sige, at fælles bopæl i de fleste tilfælde kan dokumenteres ved folkeregisterattester. At parterne ikke har fælles folkeregisteradresse på indsættelsestidspunktet, udelukker imidlertid ikke, at der kan foreligge fælles bopæl.

Dokumentationen kan i disse tilfælde tilvejebringes ved mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt. Da dokumentationen vedrører bopælsforholdene på indsættelsestidspunktet, kan den enten tilvejebringes i forbindelse med indsættelsen af samleveren eller når pension til samleveren bliver aktuel.

Derimod skal skattemyndigheder og pensionsinstitutter ikke foretage nogen vurdering af samlivsforholdets nærmere karakter. Det kræves ikke, at der er tale om et egentligt parforhold, ligesom bopælskriteriet ikke udelukker, at samleveren kan være en slægtning til afdøde. I modsætning til de øvrige personer, der kan begunstiges, skal samleveren indsættes med navns nævnelse, og der kan kun indsættes én samlever, selv om bopælskravet måtte være opfyldt af flere.

Endvidere kan en samlevers livsarvinger indsættes som begunstigede efter lov nr. 457 af 9. juni 2004. 

Note 12: En overlevelsesrente kan tegnes med ejerens ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles bopæl med ejeren, som forsikret, jf. PBL § 4, stk. 2. For så vidt angår bopælskravet mv. se under note 11.