Vil D som 1 af 2 hovedanpartshavere i selskabet Y blive beskattet af brug af selskabets udlejningsejendom i Spanien, såfremt han fraskriver sig retten til generelt at disponere over ejendommen og alene benytter ejendommen i perioder, hvor ejendommen ikke udlejes til anden side og betaler selskabet Y den af et udlejningsbureau fastsatte udlejningspris (markedspris) for disse perioder?

Ja, se nærmere under Styrelsens indstilling og begrundelse

Selskabet Y, har til hensigt at erhverve fast ejendom i Spanien med henblik på udlejning til ferieformål for tredjemand. Erhvervelsen skal således ses som en investering inden for selskabets vedtægtsmæssige formål.

Selskabet Y er datterselskab til Selskabet V, som er datteselskab til selskabet Z. Det er tanken senere at ændre selskabsstrukturen, så Selskabet Y bliver søsterselskab til selskabet V.

Anpartskapitalen i koncernens moderselskab,selskabet Z, er fordelt således, at direktør M aktuelt besidder 49 %, mens selskabet K besidder 51 % af anpartskapitalen.

Hele anpartskapitalen i selskabet K ejes af direktør D.

D er direktør selskabet Y.

Selskabet Y har besluttet at overdrage den pågældende ejendom i kommission til et udlejningsbureau, der ikke skal have nogle begrænsninger af nogen art og således kan disponere fuldstændigt over ejendommen hele året.

Såfremt der i enkelte perioder er vakance og ejendommen således ikke er udlejet vil de to anpartshavere gerne have mulighed for at benytte ejendommen og vil i sådanne tilfælde betale leje til selskabet Y svarende til den markedsleje, der er fastsat af udlejningsbureauet.

Det er repræsentantens opfattelse, at en ordning af dette indhold ikke vil medføre beskatning af D. Ligningsrådet anmodes om at bekræfte, at dette er tilfældet, således at D ikke bliver personligt beskattet af eventuel brug af ejendommen, hverken for hele året eller delvist, såfremt

han på forhånd afskriver sig retten til at disponere over ejendommen

han alene benytter ejendommen personligt i perioder med vakance, og

han betaler den af udlejningsbureauet fastsatte markedsleje for benyttelsen.

Skatteforvaltningen i A Kommune har erklæret sig enige i det indstillede.

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer ja til det rejste spørgsmål, fordi D er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, og han får stillet sommerboligen til rådighed til privat anvendelse.

Ligningslovens § 16 stk. 5 har følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten."

Det lægges til grund efter det oplyste, at der er tale om en sommerbolig, det betyder, at forholdet er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5, spørgsmålet er så, om D er omfattet af formodningsreglen i bestemmelsen om at, hvis sommerboligen stilles til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, så er der en formodning for rådighed hele året.

D er ansat direktør og hovedaktionær, så han er omfatte af den personkreds, som formodningsreglen gælder for. Sommerboligen skal efter det oplyste ikke stilles til rådighed for andet personale, hvorforD ikke falder ind under undtagelsen for formodningsreglen, der gælder - under særlige betingelser - vedrørende personalesommerboliger. Da det efter det oplyste er tanken, at D skal have stillet sommerboligen til rådighed for privat anvendelse i visse perioder, vil der efter ligningslovens § 16, stk. 5, være en formodning for, at han har den til rådighed hele året. Han skal derfor som udgangspunkt beskattes af de perioder, hvor sommerboligen ikke er udlejet til anden side. Da D er 1 af 2 hovedaktionærer, der råder over samme sommerbolig, skal de 2 dele den skattepligtige værdi ligeligt mellem sig, jf. punkt 3.2.3. i cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter. Det gør i den anledning ingen forskel, hvor meget D betaler selskabet for de perioder, han anvender boligen, dog kan dette beløb modregnes i beskatningsgrundlaget.

Der er ved afgørelsen ikke taget stilling til, hvorvidt der er tale om et ekstra honorar til D, som kan betragtes som løn, eller om der eventuelt kan være tale om udlodning fra selskabet, idet vurderingen af om D er omfatte af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 er uafhængig af dette, og får kun betydning for en eventuel beskatning i selskabet.

Ligningsrådet tiltrådte indstillingen.