| I det følgende beskrives et forebyggende restancemiddel, som består i at afskære/begrænse restantvirksomheder i at deltage i offentlige udbudsforretninger. Midlet kan således kun rettes mod igangværende virksomheder.
Myndigheden kan ikke direkte bringe sanktionen i anvendelse, men kan komme på banen, dels hvis man modtager forespørgsler på restancer til en restanceattest (tro og love erklæring), dels hvis det konstateres, at virksomheden udfører arbejde for det offentlige på trods af skatte- og afgiftsrestancer mv.
Hjemlen til at bringe midlet i anvendelse findes i lov om begrænsning af skyldneres muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger.
Midlet kan bruges over for alle virksomheder, der laver bygge- og anlægsarbejder eller sælger varer og tjenesteydelser til det offentlige. Reglerne gælder således ikke i det omfang, "kunden" er en privat virksomhed.
Hvis en igangværende restantvirksomhed mødes med denne sanktion, betyder det, at virksomheden udelukkes fra at deltage i offentlige myndigheders udbudsforretninger. Det medfører, at virksomheden afskæres fra at skabe omsætning og dermed (typisk) indtjening inden for offentlige bygge- og anlægsarbejder samt salg af varer og tjenesteydelser, der er sendt i udbud.
Loven bruger ordet "ordregiver" om den offentlige myndighed, der udbyder arbejde i licitation. Herved forstås for det første alle dele af den offentlige forvaltning, som er defineret i forvaltningslovens kapitel 1.
Loven omfatter på den måde alle forvaltningsmyndigheder, såvel statslige som (amts-)kommunale og både almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige nævn eller råd, myndigheder, hvis virksomhed udelukkende er af rådgivende karakter, og midlertidige udvalg, kommissioner mv. samt sammenslutninger af sådanne myndigheder. Selvejende institutioner og foreninger, der udøver offentlig virksomhed af omfattende karakter og derved er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol og eventuelt modtager offentlige driftstilskud, falder ligeledes ind under begrebet den offentlige forvaltning, eksempelvis selvejende institutioner, der udfører opgaver efter serviceloven på grundlag af standardoverenskomster med kommuner og amtskommuner. Også kommunale fællesskaber er omfattet af loven.
Loven omfatter for det andet almennyttige boligselskabers samt fælleskommunale selskabers udbudsforretninger, idet disse således også betragtes som ordregivere.
Sanktionen gælder kun egentlige udbud og således ikke de tilfælde, hvor det offentlige indgår aftale med en enkelt tilbudsgiver eller indhenter tilbud fra indtil to tilbudsgivere.
Formålet med reglerne er at begrænse konkurrenceforvridning og effektivisere restanceinddrivelsen, herunder forebygge, at virksomheder oparbejder yderligere restancer.
Der er hjemmel til at udelukke en igangværende virksomhed fra at deltage i offentlige udbudsforretninger, hvis den pågældende har en restance til det offentlige på mere end 100.000 kr. Dette beløb er absolut og skal ikke sættes i forhold til virksomhedens størrelse.
I Københavns kommune har man dog sat beløbsgrænsen til 50.000 kr. og på den måde anvendt den lovbestemmelse, hvorefter en ordregiver kan afvise tilbud fra restanter med mindre gæld, jf. nedenfor.
Restancerne skal bestå i gæld til det offentlige, hvorved loven forstår restancer i form af skatter- og afgifter samt bidrag til sociale sikringsordninger. Loven omfatter således alle offentlige krav, der typisk kan opstå i forbindelse med virksomhedsdrift, og gælder såvel den gæld, som virksomheden måtte skylde til offentlige myndigheder i Danmark, som den gæld der måtte være til det land i udlandet, hvor virksomheden måtte være etableret.
Da det kun er gæld, der relaterer sig til virksomhedsudøvelsen, som "tæller med", falder restancer, der hænger sammen med den erhvervsdrivendes personlige forhold, udenfor, eksempelvis skyldige børnepenge.
Det betyder, at restancer i form af personskat, selskabsskat, indeholdt A-skat, AM-bidrag, told, moms, lønsumsafgift og punktafgifter er omfattet af bestemmelserne. Også visse kommunale restancer kan inddrives/forebygges på denne måde, men det falder uden for denne beskrivelse.
En ordregiver (det offentlige), der sender et arbejde i licitation, skal altid i udbudsmaterialet kræve, at enhver virksomhed, der giver tilbud på ordren, samtidig skal afgive en tro- og love-erklæring om, i hvilket omfang virksomheden har forfalden gæld til det offentlige.
Ordregiveren må, uanset gældens størrelse, ikke tage imod et tilbud, hvis tilbudsgiver har undladt at afgive den påbudte tro- og love-erklæring om sine gældsforhold til det offentlige. Her eksisterer der således ikke en valgmulighed, og sanktionen vil derfor blive iværksat, hvis virksomheden ikke afgiver en sådan erklæring.
Det bemærkes, at en offentlig udbyder ikke uden virksomhedens samtykke kan kræve en restanceattest vedrørende en tilbudsgivervirksomhed udleveret fra anden offentlig myndighed, hvis virksomheden ikke selv har fremskaffet en sådan eller afgivet tro- og love-erklæring. Virksomhedens restance er på mere end 100.000 kr. Hvis tilbudsgiverens gæld til det offentlige overstiger 100.000 kr., skal ordregiver (den offentlige udbudsgivermyndighed) som udgangspunkt undlade at acceptere virksomhedens tilbud.
Imidlertid kan den offentlige myndighed antage et tilbud fra en virksomhed, selv om den skylder det offentlige mere end 100.000 kr, hvis virksomheden opfylder én af de betingelser, der er nævnt nedenfor:
- virksomheden stiller betryggende sikkerhed for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.
- virksomheden inden udbudsforretningen har indgået og overholdt en betalingsordning for den del af gælden, der overstiger 100.000 kr.
- samtlige tilbudsgivere har gæld, der overstiger 100.000 kr.
Det betyder, at den offentlige myndighed kan acceptere et tilbud fra en virksomhed, hvis tilbudsgiveren senest på accepttidspunktet stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der på tilbudstidspunktet overstiger 100.000 kr. Herved ligestilles en tilbudsgiver, hvis gæld til det offentlige med stor sandsynlighed kan påregnes nedbragt til 100.000 kr. eller derunder, med de øvrige tilbudsgivere.
Hvis sikkerhedsstillelsen ikke foreligger på tilbudstidspunktet, må gældserklæringen dog af hensyn til ordregivernes behandling af de indkomne tilbud være ledsaget af en tilkendegivelse af, at der vil blive stillet sikkerhed.
De tilbudsgivere, der uafhængigt af tilbudssituationen har truffet aftale med myndigheden om at afvikle den del af det skyldige beløb, der overstiger 100.000 kr., ligestilles på den måde med de tilbudsgivere, hvis gæld ikke overstiger 100.000 kr., se nedenfor.
Det eneste, der kan "redde" en virksomhed fra at stille sikkerhed eller indgå/overholde en betalingsordning, er, at samtlige tilbudsgivere har en restance på over 100.000 kr. Denne bestemmelse er indsat for at sikre, at offentlige myndigheder, der sender deres forretninger i udbud, kan få lavet bygge- og anlægsarbejder mv., selv om samtlige tilbudsgivere har en stor restance til det offentlige. Virksomhedens restance er på 100.000 kr. eller derunderLoven er fakultativ, hvis tilbudsgivervirksomheden har en gæld til det offentlige, som er 100.000 kr. eller derunder, idet den offentlige udbudsgiver også har ret, men altså ikke pligt til at afvise et tilbud fra restanter, der har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (uanset beløbsstørrelse).
Det betyder, at ordregivermyndigheden i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om en virksomhed har en så god undskyldning for, at den skylder det offentlige penge, at den desuagtet skal have lov til at deltage i de offentlige udbudsforretninger, idet der ikke skønnes at være risiko for, at virksomheden vil oparbejde yderligere restancer, selv om den får opgaven. |