Efter opkrævningsloven kan told- og skatteforvaltningen under visse betingelser kræve sikkerhedsstillelse for moms, A-skat, AM-bidrag, lønsumsafgift, selskabsskatter og punktafgifter.

Bestemmelsen i OPKL § 11, stk. 1, opregner en række objektive betingelser, som skal være opfyldt, for at told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed.

Herudover skal told- og skatteforvaltningen foretage en subjektiv vurdering, som skal tale for at anvende dette forebyggende restanceinstrument.

• Virksomheden har 4 gange for sent indbetalt moms mv. inden for de seneste 12 afregningsperioder (der gælder ingen mindstegrænse), og virksomheden er i restance med mere end 25.000 kr. for moms, skatter (herunder selskabsskat) og afgifter (det samlede beløb skal være et nettobeløb og må således ikke indeholde renter, gebyrer, eventuelle bøder mv.), og virksomheden har ikke betalt denne restance inden 10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse herom. Alle 3 kriterier skal være opfyldt.
• Virksomheden har ikke rettidigt indsendt selvangivelse, og virksomheden har 4 gange for sent indbetalt moms, skatter og afgifter mv. inden for de seneste 12 afregningsperioder (der gælder ingen mindstegrænse). Begge kriterier skal være opfyldt.
• Virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden, herunder den lovpligtige kapital i selskabet. Kun dette ene kriterium skal være opfyldt.

Baggrunden for, at der er adgang til at kræve sikkerhedsstillelse, hvis virksomheden enten ikke har indsendt selvangivelse, eller hvis virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud, er, at man har anset disse forhold for at være de første faresignaler på, at der er risiko for, at statskassen kan lide tab, idet denne adfærd har været fremherskende i sagskomplekser med rullende kapital og momskarruselsvindel.

I dette skøn kan indgå oplysninger om årsagen til, at virksomheden er i restance mv. og på den måde opfylder den objektive del af OPKL § 11, stk. 1. Hvis dette skyldes undskyldelige og udefra kommende omstændigheder, som eksempelvis en meget stor kundes konkurs eller pludseligt opstået alvorlig sygdom hos virksomhedsejeren, kan det være forhold, der taler imod at kræve, at virksomheden skal stille sikkerhed.

Told- og skatteforvaltningen skal herefter kun stille krav om sikkerhed, hvis den vurderer, at fortsat drift af den igangværende virksomhed anses for at indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden til told- og skatteforvaltningen vil oparbejde restancer, som den ikke vil kunne betale, og dermed påføre det offentlige et tab.

Told- og skatteforvaltningen skal til brug for sin vurdering af, om der er behov for at kræve sikkerhedsstillelse af en virksomhed for at undgå at blive påført (yderligere) tab, indhente regnskab og budget samt foretage en kreditvurdering, der baserer sig på dette materiale samt told- og skatteforvaltningens kendskab i øvrigt til virksomhedens ejerkreds og tidligere betalingsmønster.

VarslingsbrevHvis told- og skatteforvaltningen har konstateret, at virksomheden opfylder såvel de objektive som de subjektive betingelser i OPKL § 11, stk. 1, for at blive pålagt sikkerhedsstillelse, skal told- og skatteforvaltningen herudover i visse tilfælde iagttage en bestemt varslingsprocedure over for den pågældende virksomhed, før den kan iværksætte sanktionen.

Dette gælder i den situation, hvor virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange har betalt for sent og er i restance med mere end 25. 000 kr., jf. OPKL § 11, stk. 1, nr. 1, litra a.

Den særlige procedure består i, at told- og skatteforvaltningen skal udsende et varselsbrev, hvori virksomheden underrettes om, at den pålægges at stille sikkerhed, hvis den undlader at betale restancen inden 10 hverdage efter, den har modtaget brevet. Det bør af varselsbrevet fremgå, hvad sanktionen konkret kan komme til at betyde for virksomheden. Det vil sige, at virksomheden i brevet skal underrettes om, at den kan blive pålagt at stille sikkerhed med angivelse af sikkerhedens størrelse i kr.

Hvis virksomheden opfylder betingelsen i OPKL § 11, stk. 1, nr. 1, litra b, og således har betalt for sent 4 gange inden for de seneste 12 afregningsperioder og desuden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse, kræver loven ikke, at der skal udsendes et varselsbrev om et påtænkt krav om sikkerhedsstillelse.

Det samme gælder, hvis virksomheden opfylder de betingelser, der fremgår af OPKL § 11, stk. 1, nr. 2, om, at virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden.

Dog bør told- og skatteforvaltningen i begge tilfælde give virksomheden en chance for at bringe forholdene i orden, og det anbefales derfor at udsende et varsel om sikkerhedsstillelse, forinden told- og skatteforvaltningen iværksætter sanktionen, medmindre der er tale om forhold, der i ganske særlig grad taler for en meget hurtig afgørelse.

Afgørelsen skal indeholde meddelelse om, at sikkerheden skal stilles senest 8 dage, fra virksomheden har modtaget meddelelse herom, dvs. 8 dage efter, at meddelelsen er kommet frem til modtageren. Betragtningen er, at told- og skatteforvaltningens afgørelse om at kræve sikkerhed efter aftalelovens systematik er et påbud, som har retsvirkning allerede fra det tidspunkt, den er kommet frem til modtageren.

8-dages fristen kan dog i ganske særlige tilfælde udvides. Som eksempel kan nævnes den situation, at en virksomhed er i gang med at fremskaffe en bankgaranti, men at det er praktisk umuligt at få fremsendt dokumentet inden for fristen.

Hvis en virksomhed anmoder om at få forlænget fristen, skal den kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at den inden for meget kort tid kan stille den krævede sikkerhed. Told- og skatteforvaltningen skal således ikke tillade, at fristen forlænges, medmindre virksomheden, inden 8-dages fristen er udløbet, kan dokumentere eller i det mindste sandsynliggøre, at den forventer at kunne stille sikkerheden.

I et sådant tilfælde bør told- og skatteforvaltningen vurdere, om den skal begrænse virksomhedens deltagelse i offentlige udbudsforretninger, indberette virksomheden til RKI Kreditinformation A/S som en dårlig betaler eller indstille virksomheden til fratagelse af eventuel bevilling eller autorisation mv., se nedenfor under afsnittene D.3, D.4 og D.5.

Hvis disse midler ikke viser sig tilstrækkelige til at få virksomhedens restancetilvækst standset, bør told- og skatteforvaltningen undersøge mulighederne for via Kammeradvokaten at indgive konkursbegæring mod virksomheden.

I UfR 1998, 527 ØLD fastslog landsretten, at det var den eneste måde at fratage en igangværende virksomhed registreringen på og dermed hindre yderligere oparbejdelse af restance til told- og skatteforvaltningen, der havde et tilgodehavende på 1,3 mio. kr.

Det er således driften af den aktuelle virksomhed, der skal danne grundlag for beregning af sikkerhedens størrelse, dels den del, der svarer til virksomhedens restancer, dels den del, der svarer til virksomhedens forventede gennemsnitlige tilsvar af skatter og afgifter mv., herunder eventuelle selskabsskatter, i en 3-måneders periode.

Told- og skatteforvaltningen kan som følge heraf alene stille krav om, at der stilles en sikkerhed, der svarer til den nuværende virksomheds restance, og kan derfor ikke kræve, at den igangværende virksomhed stiller sikkerhed for restancer, der er opstået i en tidligere virksomhed, eksempelvis i et insolvent nu lukket selskab, som den pågældende aktuelle "virksomhedsejer" ejede kapitalen i. Heller ikke det forhold, at restancen er opstået i en tidligere enkeltmandsvirksomhed med personlig hæftelse, ændrer denne opfattelse.

I virksomhedens aktuelle restancer indgår tilsvar for moms, indeholdt A-skat, punktafgifter samt selskabsskat, men kun de rene tilsvar, ikke renter, gebyrer mv.

Det gennemsnitlige tilsvar beregnes på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes dog med udgangspunkt i beregnet acontoskat for indeværende regnskabsår, reduceret med eventuelle acontobetalinger.

Det bemærkes, at det ligeledes af opkrævningsbekendtgørelsens § 8 fremgår, at sikkerhedsstillelse i form af kontante indskud ikke forrentes. Hvis en virksomhed derfor ønsker at stille sikkerhed i form af et kontant indskud, bør told- og skatteforvaltningen oplyse, at det vil det være en fordel for virksomheden at indsætte beløbet på eksempelvis en spærret konto i en bank og på den måde selv drage fordel af, at beløbet forrentes.

Told- og skatteforvaltningen har udarbejdet et paradigma til garantier i forbindelse med sikkerhedsstillelse i henhold til OPKL § 11.

Told- og skatteforvaltningen bør dog, inden den dækker den opståede restance med sikkerheden, give virksomheden en kort frist til at betale. En sådan henvendelse til virksomheden har til formål at undgå de situationer, hvor den manglende betaling skyldes en fejl eller forglemmelse eller lign. fra virksomhedens side.

Frigivelse af sikkerhedenIfølge OPKL § 11, stk. 8, kan sikkerheden frigives, når virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har betalt skatter og afgifter. Hvis virksomheden overskrider blot en enkelt betalingsfrist og selv kun for et enkelt registreringsforhold, vil det normalt medføre, at der løber en ny 12-måneders frist fra dette senere tidspunkt.

Told- og skatteforvaltningen kan dog, når ganske særlige omstændigheder foreligger, bortse fra en enkeltstående og kort fristoverskridelse vedrørende et enkelt registreringsforhold.