| | Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |  | --- Afgørelser, domme, styresignaler, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 24. oktober 2001) --- |  | SKM2001.515.ØLR | Forsørgelseskontrakter (8. november 2001) | 
 | 
►Adgangen til at foretage en skatteansættelse for indkomstår før 1990 var alene begrænset af de formueretlige forældelsesfrister for så vidt angår det afledte skattekrav.
Vedrørende genoptagelse efter anmodning var der ikke hjemmel i skattestyrelsesloven 
til at genoptage skatteansættelser udover den dagældende 5-årsfrist, 
(som støttes på den tidligere SSL § 29, stk. 4). Der kan herefter 
kun helt undtagelsesvist ske bevillingsmæssig genoptagelse.
Bevillingsmæssig genoptagelse er en ministerbeføjelse, og kompetencen 
til at træffe afgørelse om genoptagelse som 1. instans er henlagt til 
regionerne (for København og Frederiksberg kommuner den pågældende 
skatteforvaltning) med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.
Tilladelse til bevillingsmæssig genoptagelse kan herefter kun gives i tilfælde, 
hvor der er begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med ligningen, 
f.eks. hvor der er tale om åbenbart urimelige taksationer. I overensstemmelse 
hermed blev der ikke tilladt genoptagelse i et tilfælde, hvor årsagen 
til den ikke rettidige anmodning var en dokumenteret sindslidelse, jf. TfS 1997, 
429 ØLD.
Der kan endvidere ske genoptagelse for disse indkomstår på grundlag af 
en endelig dom eller Landsskatteretskendelse, der underkender hidtidig ligningspraksis. 
Hvis den underkendende afgørelse er truffet fra og med den 1. juli 1999, gælder 
SSL § 35, stk. 1, nr. 7, jf. nærmere afsnit A.H.2.2.1. Hvis den underkendende 
afgørelse er truffet inden nævnte dato, gælder retningslinjerne i 
TSS-cirkulære 1993-9 om udsendelse af genoptagelsescirkulære.◄