Kompetencen til at inddrive bøder for overtrædelse af særlovgivningen er tillagt RIM. Uanset om bøden er pålagt ved dom eller vedtaget i retten inddrives den ved RIM's foranstaltning. 

Bøder falder uden for definitionen i udpantningslovens § 1. Betingelsen for at RIM kan foretage udlæg for bøder er derfor, at bøderne er tillagt udpantningsret. Udpantningsret for administrativt vedtagne bøder findes fx i OPKL § 18, stk. 4, TDL § 37, stk. 4, og KSL § 79 A.

For så vidt angår tvangsbøder, antages det ifølge administrativ praksis, at administrativt fastsatte tvangsbøder er tillagt udpantningsret i medfør af § 17, stk. 1, i ikrafttrædelsesloven til straffeloven.