Når et udlæg er foretaget, skal eventuelle sikringsakter iagttages.

Nedenstående skematiske oversigt er gengivet efter Lars Autzen: Pantefogeden (4. udgave, 2002) med tilladelse fra Dansk Kommunalkursus.

Klik her for at hente oversigten i pdf-format

Ved andele i andelsboligforeninger mv. efter lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber er sikringsakten ved pantsætning af og retsforfølgning mod disse andele tinglysning i andelsboligbogen, jf. TL § 42j og nedenfor i afsnit G.5.9.9.

Sikringsakterne tjener til beskyttelse af udlægget mod

1. skyldnerens øvrige kreditorer, såvel offentlige som private.
   
2. godtroende aftaleerhververe, hvorved forstås personer, der efter aftale med skyldneren erhverver rettigheder over skyldnerens aktiver. Som eksempler på aftaleerhververe kan nævnes
   
   1. et pengeinstitut, der opnår pant i aktiver, eller som eksempelvis får værdipapirer i håndpant,
   2. et pengeinstitut eller en vekselerer, der køber værdipapirer af skyldneren,
   3. en anden kreditor, der opnår transport i skyldnerens fordringer, eller
   4. en køber af skyldnerens aktiver, fx fast ejendom.

Sikringsakten medfører en prioritetsbeskyttelse af udlægget over for andre kreditorer og godtroende aftaleerhververe. Herved sikres, at udlægget ikke kan fortrænges af senere rettigheder, hverken udlæg, panterettigheder eller rettigheder i henhold til en overdragelse.

Selv om sikringsakten ikke er iagttaget, kan det foretagne udlæg dog være beskyttet, hvis der er tale om en aftaleerhverver i ond tro, altså en aftaleerhverver, som vidste eller burde vide, at der var foretaget udlæg. Princippet i dansk ret er, at aftaleerhververe i ond tro aldrig beskyttes.

Derimod er et udlæg, hvor en påkrævet sikringsakt ikke er iagttaget, ikke beskyttet mod skyldnerens andre kreditorer, hvad enten disse er i god eller ond tro.

Er de udlagte aktiver solgt eller foræret til en godtroende aftaleerhverver, kan udlægshaveren kræve aktiverne udleveret hos erhververen (der består en såkaldt vindikationsret), hvis en påkrævet sikringsakt er iagttaget. Er aktiverne derimod pantsat til en aftaleerhverver, efter at udlægget er foretaget, skal udlægshaveren respektere pantsætningen, hvis sikringsakten for udlægget ikke er iagttaget - forudsat, at panthaveren selv har iagttaget sin sikringsakt og er i god tro om udlægget.

Sikringsakten er forskellig, alt efter hvilket aktiv der er foretaget udlæg i. Kravet til sikringsakt kan også afhænge af, om udlægget skal beskyttes over for øvrige kreditorer eller over for godtroende aftaleerhververe.

For enkelte aktivers vedkommende kræves der ikke nogen efterfølgende sikringsakt, idet udlæggets foretagelse i sig selv er tilstrækkeligt.

I senere afsnit vil sikringsakten blive gennemgået for de aktiver, hvor en sådan er påkrævet.

Sikringsakt kan foretages, selv om et udlæg er indbragt for den judicielle foged efter INDL § 6, og selv om protestfristen ikke er udløbet. Sikringsakten skal også foretages, selv om der under udlægsforretningen er fastsat en afdragsordning.

Det er udlægshaver selv, der skal foretage sikringsakten.

Pantefogeden skal derfor altid drage omsorg for, at sikringsakten foretages.

Udlæg for flere fordringshavere

I SKM2006.134.SKAT, hvis indhold gengives nedenfor, er der taget stilling til, hvorvidt der for så vidt angår restancer i KMD-Ind på samme tilsigelse/udlægsblad kan sendes tilsigelse til udlægsforretning og foretages udlæg for flere fordringshavere. Systemmæssigt er det alene muligt at anføre et enkelt rekvirentnavn på udlægsbladet i KMD-Ind.

I henhold til OIL § 3, stk. 1, overtager RIM kreditorbeføjelserne, når en fordring overdrages til inddrivelse i RIM.

I henhold til OIL § 1, stk. 2, omfatter kreditorbeføjelserne udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og afgifter, eftergivelse og henstand m.v.

Der ses ikke i retsplejeloven at være formkrav ved udformningen af tilsigelser/udlægsblade for så vidt angår anførelse af rekvirentnavn.

Det er derfor SKATs opfattelse, at RIM skal stå anført som rekvirent på såvel tilsigelsen som udlægsbladet. Som rekvirent kan fx anføres SKAT.

Hvis en udlægstilsigelse eller udlægget omfatter flere restancer, skal hver enkelt restance behørigt specificeres i såvel udlægstilsigelsen som udlægsbladet/fogedbogen. Dette skal ske af hensyn til behovet for at kunne identificere de enkelte udlægsskridt i relation til den enkelte fordringshaver.

Hvis der i forbindelse med foretagelsen af et udlæg efterfølgende skal gennemføres en sikringsakt i form af tinglysning, denuntiation m.v., skal RIM tilsvarende angives som kreditor.

Udlæg i aktiver omfattet af virksomhedspant

Ved udlæg i aktiver omfattet af et virksomhedspant vil udlægshaver ved inden for 3 hverdage fra udlæggets foretagelse at give virksomhedspanthaver underretning om udlægget rykke forbi virksomhedspanteretten. Se herom afsnit G.5.10.4.