Et aktieselskabs stiftere, bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer m.fl. er erstatningsansvarlige for den skade, som de forsætligt eller uagtsomt har påført et selskab.

Ifølge aktieselskabslovens § 140, 2. pkt., har stiftere, bestyrelsesmedlemmer og direktører pligt til at erstatte den skade, som de under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har påført selskabets kreditorer ved at overtræde aktieselskabsloven eller selskabets vedtægter. Bestemmelsens 1. pkt. vedrører erstatning for skade, som er tilføjet selskabet.

I en utrykt dom afsagt af 27. februar 1998 idømte Vestre Landsret medlemmer af en bestyrelse og direktion erstatningsansvar efter aktieselskabslovens § 140 for det tab, som de havde påført selskabet ved at havde været med til at sælge selskabets ejendom til langt under vurderingsprisen til et selskab, som nogle af medlemmerne ejede. Bestemmelsen kan også anses for at være et supplement til omstødelsesreglerne, da den lavere salgspris også indebar et omstødeligt gavemoment efter KL § 64, jf. afsnit E.3.12.4.

Der er nogle forskelle mellem omstødelsessøgsmål og erstatningssøgsmål. Ved erstatningssøgsmål dækker erstatningskravet boets samlede tab, og resultatet afhænger af en subjektiv vurdering af skadevolderens opførsel. Samtidig er sådanne søgsmål ikke omfattet af tidsfristen KL § 81, der alene gælder anlæg af omstødelsessager. Ved omstødelse opgøres boets krav alene til den begunstigedes berigelse, som denne skal fralægge sig, jf. KL § 75. KL § 64, stk. 1, bestemmer, at omstødelsen kan gennemføres på et objektivt grundlag, og efter KL § 64, stk. 2, skal der alene føres et solvensbevis. Se mere om erstatning for culpøse handlinger i afsnit E.3.17.3.

På selskabets revisorer, vurderingsmænd og granskningsmænd finder aktieselskabslovens § 140 også anvendelse, jf. lovens § 141.

Aktionærer, som fortsætligt eller groft uagtsomt har påført selskabet, andre aktionærer eller 3. mænd et tab ved at overtræde aktieselskabsloven eller selskabets vedtægter, skal erstatte tabet, jf. aktieselskabslovens § 142.

Aktieselskabslovens erstatningsregler er en kodificering af den retspraksis, der er blevet til på baggrund af dansk erstatningsrets almindelige culparegel, som på den måde supplerer disse regler.

I anpartsselskabsloven findes der ingen erstatningsregler, men i stedet gælder de almindelige culparegler. De tidligere bestemmelser i anpartsselskabslovens §§ 110-113 er ophævet, og det fremgår af bemærkningerne til ophævelsesloven, at det i årene siden anpartsselskabslovens indførelse viste sig, at selskabsformen typisk blev anvendt af en snæver ejerkreds, som aktivt tog del i den daglige drift eller havde tætte relationer hertil. I disse situationer bedømmes erstatningsansvaret efter reglerne om ledelsens ansvar, som ikke indeholder de begrænsninger, der lå i den tidligere gældende anpartsselskabslov. Efter disse bestemmelser var det en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at tabet var en følge af, at anpartshaveren forsætligt eller groft uagtsomt havde overtrådt anpartsselskabsloven eller selskabets vedtægter.

En kreditor, der har lidt et tab som følge af en handling eller undladelse, der er rettet direkte mod kreditor og ikke blot er en afledet følge af en handling eller undladelse rettet mod det senere konkursramte selskab, vil efter reglen i aktieselskabslovens § 140, 2. pkt., evt. analogt, kunne vælge selv at anlægge en erstatningssag uden om boet.

Kreditorer kan således vælge selv at rejse et erstatningskrav over for eksempelvis et bestyrelsesmedlem eller direktøren - fx fordi konkursdividenden må forventes at blive beskeden. Desuden går et eventuelt omstødelsesbeløb til boet og dermed til alle kreditorer til fordeling efter konkursordenen, hvorimod et erstatningskrav, som en forfordelt kreditor måtte få dom for, går til denne kreditor, der heller ikke er bundet af fristen i KL § 81, som kun gælder omstødelsessager.

I anpartsselskabslovens § 52 er der fastsat særlige regler for retablering af anpartsselskabets kapital. Hvis mindst 40% af selskabets anpartskapital er tabt, skal ledelsen bl.a. stille forslag om en beslutning, der fører til enten fuld dækning af kapitalen eller opløsning af selskabet.