LL § 28 har virkning for tegningsretter til aktier, hvortil der er erhvervet endelig ret den 1. januar 2001 eller senere. Konvertible obligationer er ikke omfattet af LL § 28, heller ikke for så vidt angår den del af den konvertible obligation, der består af en tegningsret.

Det følger af § 28, stk. 11, at stk. 1-10 ikke kan anvendes, såfremt tildelingen af tegningsretter er omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H, stk. 8.

VederlagReglerne i LL § 28 gælder for tegningsretter, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Bestemmelsen omfatter også tegningsretter, modtaget som vederlag af personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse. Vurderingen af, om medarbejderen m.fl. ved at modtage tegningsretter har modtaget et vederlag, skal foretages på det tidspunkt, hvor medarbejderen m.fl. erhverver en ubetinget (endelig) ret til de pågældende tegningsretter.

EgenbetalingMedmindre medarbejderen har betalt et beløb til arbejdsgiveren svarende til hele dette beløb, anses retten for omfattet af LL § 28. Har medarbejderen betalt noget, men ikke den fulde værdi, skal det betalte beløb fragå ved opgørelsen af det skattepligtige vederlag. En selvangivelse af den opnåede fordel kan ikke sidestilles med betaling, jf. ministerens besvarelse på henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 37 til lov nr. 1286 af 20. december 2000 om beskatning ved aflønning af medarbejdere i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter.

Arbejdsgiver-/ koncernforbundet selskabAnvendelsen af forannævnte regler er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt tegningsretten eller har erhvervet tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. KGL § 4, stk. 2, og som har udstedt tegningsretten. Se nærmere om koncernbegrebet i KGL § 4, stk. 2 i LV Selskaber og Aktionærer, afsnit S.C.1.2.2.3.1.

Ligningsrådet har truffet afgørelse om, at uanset at filialer ikke direkte er nævnt i LL § 28, kan der tildeles køberetter til filialansatte på lige fod med andre ansatte i selskabet, da en filial betragtes som en del af selskabet, jf. SKM2001.561.LR. Dette vil også gælde for tegningsretter.

Da LL § 28 henviser til koncerndefinitionen i KGL § 4, stk. 2, er tegningsretter tildelt af fonde ikke omfattet af bestemmelsen.

Udskudt beskatningSåfremt en tegningsret er omfattet af LL § 28 indtræder beskatningen af medarbejderen af værdien af den modtagne tegningsret først på det tidspunkt, hvor tegningsretten udnyttes eller afstås. Beskatningen sker på grundlag af tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet.

Bortfald af beskatningenUdløber tildelte tegningsretter uudnyttet, dvs. at tegningsretterne bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne imellem, bortfalder personalegodebeskatningen.

Selskabets fradragSelskabet har fradrag efter de almindelige regler for fradrag for driftsomkostninger i SL § 6, stk. 1, litra a. Fradragsretten til den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet (favørelementet), udskydes til det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes, og følger således beskatningen af medarbejderen. Efter ændringen af bestemmelsen ved lov nr. 394 af 28. maj 2003 følger dette af § 28, stk. 3, og den hidtidige særlige fradragshjemmel for tegningsretter i § 28, stk. 4, er ophævet. Et selskab kan fortsat yde tegningsretter til henholdsvis egne ansatte og ansatte i koncernforbundne selskaber efter § 28, stk. 1 og 2, men der er ikke længere særlig fradragshjemmel herfor i § 28 stk. 4. Det betyder, at adgangen til dobbeltfradrag for den samme udgift er afskåret, f.eks. i den situation, hvor et moderselskab tildeler tegningsretten med fradragsret herfor efter SL § 6, stk. 1, litra a, og datterselskabet (arbejdsgiverselskabet) herefter refunderer moderselskabet de afholdte udgifter og påberåber sig fradragsret med henvisning til LL § 28, stk. 4. 

Selskabets avanceEfter ABL § 26, stk. 2, som ændret ved lov nr. 1413 af 21. december 2005, skal aktier anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet, når et selskab har afstået aktierne til en kurs under handelsværdien og har fradrag for forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter SL § 6, stk. 1, litra a, se LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.5.3.  

Aktier erhvervet ved tegningsretAktier, der tegnes ved udnyttelse af tegningsretter, anses for anskaffet til aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet. Det vil sige, at værdien kan opgøres som summen af det beløb, der er betalt for aktien på udnyttelsestidspunktet, den værdi, der er lagt til grund for personalegodebeskatningen, og det beløb, medarbejderen eventuelt har betalt for tegningsretten. Aktierne anses allerede for anskaffet på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til de tildelte tegningsretter. Dette resultat følger af praksis for aktieavancebeskatningsloven, jf. også LV Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.

Ophør af skattepligtEn medarbejder, der har erhvervet endelig ret til tegningsretter omfattet af LL § 28, og som inden afståelsen eller udnyttelsen heraf ophører med at være skattepligtig til Danmark, beskattes og betaler AM-bidrag af løngodet i det indkomstår, hvor skattepligten ophører, jf. LL § 28, stk. 4 og 5. 

Fraflytningsbeskatningen indtræder, hvor medarbejderen ikke længere er fuldt skattepligtig efter KSL § 1 eller begrænset skattepligtig efter KSL § 2, stk. 1, litra a eller b, der omfatter oppebæring af indkomst for virksomhed her i landet eller for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommisioner råd eller lign.

Beskatningsgrundlaget er tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4., jf. stk. 6.

Der kan ske omberegning af skatten m.v. i de situationer, hvor tegningsretterne udnyttes eller afstås efter fraflytningen, jf. LL § 28, stk. 7.

Reglen gælder, uanset om fraflytterskatten m.v. er betalt ved fraflytningen, eller der er opnået henstand. Omberegningen foretages på grundlag af handelsværdien på udnyttelsestidspunktet, henholdsvis afståelsestidspunktet for de aktier, som tegningsretten giver ret til at tegne, i stedet for de pågældende aktiers handelsværdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Såfremt tegningsretterne udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb, jf. LL § 28, stk. 8.

Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7 (omberegning), eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og stk. 9 (retten udløber uudnyttet), tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 28, stk. 10.

Såfremt medarbejderen påny bliver skattepligtig til Danmark bortfalder fraflytningsskatten, under forudsætning af, at tegningsretterne hverken er udløbet, udnyttet eller afstået, jf. § 28, stk. 9.

Indtræden af skattepligtEn tegningsret, der er modtaget som vederlag i udlandet, men hvortil der på tidspunktet for indtræden af dansk skattepligt endnu ikke er erhvervet endelig ret, vil på retserhvervelsestidspunktet blive omfattet af LL § 28, såfremt bestemmelsens betingelser i øvrigt er opfyldt.

Såfremt der er erhvervet endelig ret til en tegningsret forud for indtræden af dansk skattepligt, omfattes tegningsretten ikke af LL § 28, men tildeles indgangsværdi efter KSL § 9. Den fremtidige værdistigning behandles efter de almindelige regler i ABL.

Ændringer i aftalen Såfremt vilkårene for en tegningsret ændres væsentligt, kan retten anses for afstået og en ny indgået. I SKM2005.13.LR havde man i aftalerne positivt taget stilling til, at der ikke skulle ske ændring i tilfælde af bl.a. ekstraordinær udbytteudlodning. Man ønskede at ændre aftalerne således, at der fremover skulle ske ændring af antal aktier og udnyttelseskurs også ved ekstraordinær udbytteudlodning. Ligningsrådet afgjorde, at en sådan ændring ville betyde, at de oprindelige aftaler var afstået og nye indgået. Dette må tilsvarende gælde i tilfælde hvor der ikke i aftalen er taget stilling til hvad der skal ske i tilfælde af omstruktureringer, kapitalændringer eller ekstraordinært store udbytteudlodninger. SKM2001.227.LR kan således ikke tages som et udryk for gældende ret. I øvrigt henvises der til praksis for køberetter, jf. afsnit A.B.1.12.1. under punktet om ændringer i aftalen.