Bidrag til underhold af den anden ægtefælle i anledning af skilsmisse eller separation medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst.

• børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i børnetilskudsloven
• forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter LL § 10, stk. 1, 5 pkt.,
• særlige bidrag efter LL § 11, stk. 1, 3 pkt.

►Det normalbidrag, der er gjort skattefrit for barnet, udgør fra 1. januar 2006 12.456 kr. pr. år (11.040 kr. + 1.416 kr.); dette gælder hele 2006.◄ ►(I 2005 var normalbidraget på 12.216 kr. pr. år (10.824 kr. + 1.392 kr.)).◄ Se om børns beskatning i Ligningsvejledningens afsnit A.A.5.1.  

Reglen i LL § 10 anvendes kun på periodiske underholdsbidrag, men ikke på affindelsessummer for afkald på en bidragsret, se LSRM 1951.202 og 1963.165 samt UfR 1971.570. ØLD (skd. 18.187).

Før et modtaget engangsbeløb kan betragtes som en indkomstskattefri affindelsessum for afkald på en bidragsret, må det undersøges, om beløbet er fremkommet efter en egentlig kapitalisering af det fastsatte årlige underholdsbidrag. I modsat fald må man være opmærksom på, at beløbet kan være en forudbetaling af bidrag for en bestemt periode. I så fald er beløbet indkomstskattepligtigt, efterhånden som bidragene forfalder. I TfS 2000, 734 LR anså Ligningsrådet ikke et engangsbeløb på 72.000 kr., der skulle udbetales for afkald på ægtefællebidrag, for en indkomstskattefri affindelsessum. Engangsbeløbet var ikke fremkommet ved en egentlig kapitalisering, da statsamtet tidligere havde fastsat bidragets størrelse til 0 kr. Ligningsrådet anså derfor beløbet for at være en skattepligtig gave i medfør af SL § 4.

• engangsydelse, som det pålægges en ægtefælle, der har haft særeje, at betale i forbindelse med separation eller skilsmisse i henhold til ægteskabslovens § 56 for at sikre, at den anden ægtefælle ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen, se skd. 50.179. og Skat 1985.4.111.
• gaveydelse mellem ægtefæller ved skævdeling af fællesboet i forbindelse med separation og skilsmisse.
• ydelse, der gives til afløsning af en forpligtelse til at oprette et uigenkaldeligt testamente, og som påtages i forbindelse med separation eller skilsmisse, se Skat 1985.3.84.

Ved bedømmelse af karakteren af ydelser, der i separationsvilkårene betegnes som bidrag til en af ægtefællernes underhold i en given periode, må der sondres mellem løbende ydelser, der er indkomstskattepligtige for modtagerne, og afdrag på gæld. Se TfS 1999, 707 VLD, der er refereret i afsnit A.F.4.1.

Hvis tilsagnet går ud på, at der uden særlige betingelser og uden særlige forbehold om ophør ved modtagers eller yders død betales et bestemt månedligt beløb, indtil der i alt er ydet et klart fikseret beløb eller et bestemt beløb i en bestemt årrække, er der tale om afdrag på gæld. De betalte ydelser skal herefter ikke medtages ved modtagerens indkomstopgørelse.

Beløb, der af bidragyderen betales som præmier vedrørende livsforsikring og lign., må, hvor bidragsmodtageren har ejendomsretten til nævnte forsikring, anses som et skattepligtigt underholdsbidrag. Beskatning for modtageren følger i øvrigt af PBL § 56, stk. 1. Om modtageren har fradragsret for præmien beror på reglerne i PBL.

Det udelukker ikke beskatning hos modtageren, at bidragyderen ikke kan fratrække, eller har aftalt ikke at fratrække et pålagt eller aftalt underholdsbidrag, jf. LSRM 1964.158 og LSRM 1956.19.

Som nærmere omtalt i afsnit A.F.4.1 nægtes der fradragsret for bidrag i anledning af skilsmisse, når de fraskilte ægtefæller har fælles bopæl og fælles husførelse. Hvis den ene ægtefælle i disse tilfælde ingen indtægt har, skal den pågældende beskattes af værdien af frit ophold hos sin tidligere ægtefælle, men ikke af det aftalte eller fastsatte bidrag. Fællesbørn, der opholder sig sammen med moderen hos den fraskilte mand, beskattes ikke af værdien af det frie ophold, jf. KSL § 5, stk. 4.

Hvis en ægtefælle i forbindelse med separation eller skilsmisse ved bodelingen har fået tillagt en beboelsesret i den tidligere ægtefælles ejendom, er værdien af hel eller delvis fri bolig at betragte som ekstra underholdsbidrag.

Det er ikke nogen betingelse for beskatning af bidrag hos modtageren, at de bidrag, der udredes i anledning af separation eller skilsmisse, er fastsat eller godkendt af det offentlige (se modsat vedrørende faktisk samlivsophævelse i afsnit A.B.6.2). Det er tilstrækkeligt, at der foreligger en bindende aftale mellem ægtefællerne om betaling af et løbende underholdsbidrag, idet det forudsættes, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelsen af bidragets størrelse og løbetid, LSRM 1969.174. Se endvidere Østre Landsrets dom af 18. februar 1972 (skd 21.155) og LSRM 1979.161.

Beløb ud over det fastsatte bidragBeløb, der betales udover, hvad der er fastsat eller aftalt som løbende bidrag, skal, hvis der er tale om beløb, der ydes til bidragyderens børn, behandles som ikke-indkomstskattepligtige gaver. Derimod skal beløb, der betales til en tidligere ægtefælle, betragtes som indkomstskattepligtige gaver. Bidrag, som en fraskilt person betaler til sit og den tidligere ægtefælles fællesbarn, der, efter at den tidligere ægtefælle har giftet sig på ny, er adopteret af sidstnævntes ægtefælle, betragtes også som ikke-indkomstskattepligtige gaver for barnet.

Kun betalte og forfaldne bidragBidragsmodtageren skal kun beskattes af de beløb, der faktisk er modtaget som underholdsbidrag i indkomståret, ligesom kun forfaldne underholdsbidrag skal medregnes, LSRM 1972.77.

En mor, der kun modtog en del af det hende og barnet tilkommende bidrag, kunne betragte bidraget til barnet som indgået fuldt ud, mens hendes eget underholdsbidrag var reduceret med det manglende beløb, LSRM 1979.52.