Klagens realitet vedrører ikke godkendt fradrag for tab på fordring i fremmed valuta. Indsigelse om ugyldighed på grund af manglende aktindsigt.

 

Landsskatterettens afgørelse

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse vedrørende ændring af klagerens indkomst for indkomståret 1995 er ugyldig, og annulleres derfor.

 

Sagens oplysninger

Klageren var før selskabets konkurs hovedaktionær i B A/S. I forbindelse med selskabets bygning af Vandland i 1992 indskød klageren lidt over 2.000.000 kr. i selskabet. Efter det oplyste, som er lagt til grund af skatteankenævnet, blev gæld til klageren for 1.500.000 kr. pr. 1. maj 1993 konverteret til ansvarlig lånekapital i belgiske franc. Lånet blev afdraget over selskabets mellemregningskonto med hovedaktionæren. Selskabet trådte efterfølgende i betalingsstandsning, som afsluttedes med indtræden af konkurs.

 

Ved brev af 6. maj 1998 meddelte den kommunale skattemyndighed klageren, at indkomstansættelsen for 1995 agtedes ændret. Som begrundelse blev angivet, at der ikke kunne godkendes fradrag for kurstab vedrørende ansvarlig lånekapital.

 

Skattemyndigheden havde forud for udsendelsen af denne meddelelse korresponderet med klagerens repræsentant med henblik på nærmere belysning af sagen.

 

Før udsendelse af agterskrivelsen pågik der tillige korrespondance og udveksling af materiale i sagen mellem den kommunale skattemyndighed og Told- og Skatteregionen  om de forhold, skattemyndigheden undersøgte vedrørende klageren. Korrespondancen, der endvidere tog sigte på at pålægge klageren dagbøder med henblik på fremskaffelse af dokumentation, jf. skattekontrollovens § 9, fortsatte vedrørende realiteten også efter udsendelse af agterskrivelsen.

 

Den 29. maj 1998 blev der afholdt et møde mellem klagerens da indtrådte repræsentant og den kommunale skattemyndighed. Af mødereferatet udarbejdet af skattemyndigheden fremgår, at klageren ikke var enig i den agtede forhøjelse.

 

Der fremgår af referatet endvidere følgende:

 

”Såfremt vi fastholder nægtelse af fradrag begærede repræsentanten aktindsigt.”

 

Ved brev af 4. juni 1998 indkaldte den kommunale skattemyndighed yderligere bogføringsmateriale i sagen med frist til den 24. juni 1998.

 

Skattemyndigheden sendte dagen efter – den 5. juni 1998 – et brev til Told- og Skatteregionen af følgende ordlyd:

 

”(…)

Vi har haft møde med revisor atter en gang og denne gang var repræsentanten med. Han havde i sin tid udfærdiget regnskab og afgav en redegørelse som han understregede var ud fra hukommelsen, da han ikke var i besiddelse af papirer.

 

Referatet fra mødet vedlægges til din orientering.

 

Vi har nu indkaldt bogføringsmaterialet for tiden 1.5.1993 – 30.4.1995.

 

(…)

 

C og jeg synes det vil være en god idé, at jeg pakker hele sagen sammen og kører op til dig, så vi sammen kan gennemgå sagen, inden vi går videre. (…)”

 

Den 26. juni 1998 rykkede den kommunale skattemyndighed for materialet i sagen. På begæring fra klagerens repræsentant samme dato meddeltes ny frist til den 31. august 1998. Den 14. august 1998 erindrede skattemyndigheden om denne frist, som anførtes at være absolut sidste frist for indsendelse af materialet.

 

Den 8. september 1998 fremsendte den kommunale skattemyndighed en ny agterskrivelse til klageren, der annullerede den tidligere agterskrivelse af 6. maj 1998. Det fremgik af skrivelsen, at indkomstansættelsen for 1995 agtedes ændret, da der ikke kunne godkendes fradrag for kurstab ved akkord vedrørende ansvarlig lånekapital. Frist for indsigelser var i skrivelsen fastsat til den 25. september 2001, idet det oplystes at ændringen ville blive gennemført, hvis skattemyndigheden ikke havde hørt fra klageren forinden.

 

Skattemyndigheden modtog ikke yderligere henvendelser fra klageren inden den fastsatte frist.

 

Forhøjelsen gennemførtes herefter uden udsendelse af særskilt afgørelse, men alene ved udsendelse af ny årsopgørelse. Ændringen var i overensstemmelse med, hvad der havde været tilkendegivet i agterskrivelserne af 6. maj 1998 og 8. september 1998.

 

Der ses ikke af sagens oplysninger, at den kommunale skattemyndighed – forinden afgørelsen om forhøjelse af klagerens indkomst blev truffet – i noget omfang meddelte klageren aktindsigt, eller at skattemyndigheden inden dette tidspunkt forholdt sig overfor klageren til den under mødet med skatteforvaltningen den 29. maj 1998 fremsatte begæring om aktindsigt.

 

Den 27. november 1998 rykkede klagerens repræsentant skattemyndigheden for meddelelse af aktindsigt, som efter det i rykkerskrivelsen anførte endnu ikke var modtaget.

 

Ved brev af 30. november 1998 meddelte den kommunale skattemyndighed klagerens repræsentant følgende:

 

”I Deres telefax af 27.11.1998 begærer De aktindsigt i A´s skattesag for indkomståret 1995..

 

 Bilagene vedlægges. (…)”

 

I sagen foreligger bl.a. et brev fra den kommunale skattemyndighed til Told- og Skatteregionen af 18. marts 1998. Regionen blev herved forelagt forskellige forhold vedrørende sagen, idet skattemyndigheden tilkendegav gerne at høre nærmere fra regionen, inden der foretoges yderligere.

 

Told- og Skatteregionen besvarede ved brev af 19. marts 1998 den kommunale skattemyndigheds henvendelse. Det anførtes herved til skattemyndigheden ved D bl.a.:

 

”(…)

Under henvisning til din fax af 18/3 1998 vil jeg foreslå, at du indkalder A og den nye revisor til et møde for at drøfte BEF-lånet nærmere medmindre der er en forklaring på udlånet i A´s 1993-selvangivelse.

 

A må da have en mening om BEF-lånet, og der er god grund til at gå meget tæt på ham for at finde ud af, om der er tale om en fiktiv post eller om penge, hvis oprindelse, han og den gamle revisor er kede af at skulle forklare om.

 

Jeg vil foreslå, at du tager E eller en anden kollega med til forhandlingen. (…)”

 

I sagen foreligger yderligere breve fra Told- og Skatteregionen til den kommunale skatteyndighed.

 

Den 4. december 1998 påklagede klagerens repræsentant den foretagne forhøjelse til skatteankenævnet. Det gjordes herunder gældende, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende aktindsigt. 

 

Spørgsmålet om behørigheden af forløbet vedrørende aktindsigt har endvidere været påklaget til Told- og Skatteregionen, som traf afgørelse i sagen den 18. december 2000. Det fremgår, at regionen har forstået klagerens indsigelser som en klage over manglende overholdelse af fristerne for sagsbehandlingen, jf. forvaltningslovens § 16, stk. 2, og som en klage over manglende aktindsigt i korrespondancen mellem regionen og skatteforvaltningen. Regionen har anført bl.a. at være enig i, at det er tilstrækkeligt at fremsætte en begæring om aktindsigt mundtligt. Klagerens repræsentant har gennemgået skatteforvaltningens materiale i sagen med skatteankenævnets sekretariat den 26. marts 1999. Med henvisning hertil har regionen videre anført, at det har formodningen for sig, at klagerens repræsentant har set og modtaget det materiale som beroede hos skatteforvaltningen.

 

Regionens afgørelse indeholder ikke en udtrykkelig redegørelse for eller stillingtagen til, i hvilket omfang skatteforvaltningen kan lægges til grund at have meddelt aktindsigt i tidsrummet fra den 29. maj 1998 til afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst blev truffet i september 1998.

 

Den kommunale skattemyndighed har i udtalelse af 16. december 1998 overfor regionen i anledning af klagesagen oplyst bl.a., at klagerens repræsentant den 27. november 1998 anmodede om aktindsigt, og at kopier af alle sagens akter afsendtes fra skattemyndigheden den 30. november 1998. Det drejer sig efter det oplyste ikke om mange bilag, hvoraf de fleste er korrespondance foretaget mellem klagerens revisorer og skatteadministrationen samt kopier af telefaxer, som skatteadministrationen har sendt til Told- og Skatteregionen. Derudover har der været to opklarende møder, hvor klagerens revisorer har deltaget. Det er videre anført, at skatteadministrationen ikke er enig i, at aktindsigten er en væsentlig del af partshøringen og sagens oplysning af de faktiske forhold. 

 

 

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse stadfæstet den kommunale skattemyndigheds afgørelse med den ændring, at fradrag er godkendt med 25 %.

 

Nævnet har vedrørende aktindsigtsspørgsmålet henvist til bl.a., at spørgsmålet om aktindsigt ikke hører under skatteankenævnet, jf. skattestyrelseslovens § 5 sam­menholdt med § 2, hvorfor ankenævnet har afslået at tage stilling hertil. Ankenævnet har samtidig bemærket, at der er sket en sagsbehandlingsfejl. Materialet i sagen består i korrespondance mellem skatteadministrationen og klagerens revisorer, referat af møder hvor revisorer har deltaget samt følgeskrivelse til den lokale Told- og Skatteregion ved fremsendelse af kopi af materialet. Følgeskrivelsen indeholder intet ud over hvad der i øvrigt er kendt i sagen, og er fulgt op alene af telefoniske tilkendegivelser af enig­hed samt en telefax med forslag til indkrævning af yderligere dokumentation. Der ses således ikke at mangle væsentlige oplysninger, som er til ugunst for klager. Herefter har ankenævnet ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke anset den begåede sagsbehandlingsfejl for at have medført ansættelsens ugyldig­hed, idet der er lagt vægt på, at afgørelsen materielt set er rigtig, ligesom der ikke er fundet holde­punkter for, at fejlen har påvirket forløbet af sagen. Vedrørende sagens realitet har nævnet bl.a. anført, at klagerens fordring ikke var kurs 100 værd på konverteringstidspunktet, men at kursen ud fra en samlet vurdering er anset for passende at kunne sættes til 25.

 

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har overfor Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse er ugyldig.

 

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. gjort gældende, at der hverken er modtaget hel eller delvis aktindsigt fra skattemyndigheden i perioden fra anmodningen om aktindsigt blev fremsat den 29. maj 1998 til skattemyndighedens afgørelse forelå. Den 27. november 1998 kontaktede klagerens repræsentant telefonisk skatteforvaltningen, og det oplystes fra den involverede medarbejder, at aktindsigten ikke var blevet givet, da en anmodning herom skulle være skriftlig. Dette er – som tiltrådt af regionen – ikke korrekt. Det eneste, der i den nævnte periode er modtaget fra kommunen, er nye skrivelser om indkaldelse af materiale. Der mangler formentlig fortsat materiale i sagen, herunder telefonnotater, som ikke er udleveret, ligesom en telefax muligvis har omfattet flere sider, end der er udleveret. Aktindsigten blev således alene delvist modtaget den 1. december 1998, og efter afgørelsen var truffet. Told- og Skatteregionen har i flere tilfælde vejledt den kommunale skattemyndighed om sagsbehandlingen med direkte forslag til formulering af skrivelser, herunder agterskrivelse, uden at denne korrespondance er fremgået. Væsentlige retsgarantier for klageren under sagsbehandlingen er herved svigtet, da der i flere tilfælde er konstateret modstridende og fejlagtige oplysninger, uden at klageren løbende har haft mulighed for at forholde sig hertil. Endvidere har klageren ikke haft mulighed for at forholde sig til i hvilken grad og på hvilken måde regionen har været involveret i sagen eller haft mulighed for at forholde sig til det materiale, der i den forbindelse måtte have foreligget.

 

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af forvaltningslovens § 11, stk. 1, at fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Af stk. 2 følger, at bestemmelsen i stk. 1 dog ikke gælder, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

 

Efter det oplyste lægges til grund, at den kommunale skattemyndighed ikke imødekom eller i øvrigt behørigt overfor klageren forholdt sig til den under mødet mellem skattemyndigheden og klagerens repræsentant den 29. maj 1998 fremsatte begæring om aktindsigt, forinden skattemyndigheden i september 1998 – imod klagerens indsigelse vedrørende den agtede forhøjelse – traf afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst. Der foreligger derfor, som også antaget af skatteankenævnet, en sagsbehandlingsfejl.

 

Der foreligger ikke oplyst omstændigheder, som kan medføre, at den manglende imødekommelse af begæring om aktindsigt kan anses for lovlig. Tilsidesættelsen af bestemmelsen i forvaltningslovens § 11, stk. 1, må endvidere efter omstændighederne karakteriseres som grov.

 

Brevet fra Told- og Skatteregionen til den kommunale skattemyndighed af 19. marts 1998 er betydeligt værdiladet, og indeholder konkrete opfordringer vedrørende sagsbehandlingens gennemførelse. Regionen anførte i brevet bl.a.:

 

”(…) der er god grund til at gå meget tæt på ham (…)”

 

Denne opfordring må efter sin ordlyd nærliggende opfattes som sigtende til bestemte faktisk foreliggende oplysninger i sagen.

 

Under disse omstændigheder, og henset, til at den kommunale skattemyndighed ikke i det hele taget i udtalelsen af 16. december 1998 nævnte de foreliggende breve fra Told- og Skatteregionen til skattemyndigheden som en del af sagens akter, er det ikke godtgjort at der på det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen traf afgørelse i sagen, ikke forelå materiale af væsentlig betydning. Skatteankenævnet har godkendt fradrag med 25 %, hvorfor det endvidere ikke på det foreliggende grundlag fremstår som utvivlsomt, at klageren ikke i noget omfang var berettiget til fradrag som afgjort af den kommunale skattemyndighed. I overensstemmelse hermed kan det ikke udelukkes, at en korrekt meddelelse af aktindsigt ville have påvirket afgørelsen.

 

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst i overensstemmelse med agterskrivelse af 8. september 1998 er herefter ugyldig, og annulleres derfor.