Dette afsnit beskriver, hvem der skal betale grundskyld af den faste ejendom. Dette afhænger af, hvem der ejer en ejendom, samt af, hvilken type ejendom der er tale om.
Der vil i det følgende blive skelnet mellem ejerboliger mv. og andre ejendomme, samt mellem, om ejerboligen mv. er ejet af fysiske eller juridiske personer. Opdelingen har betydning for, dels hvordan opkrævningen af grundskyld foregår, dels om grundskylden hæfter på ejendommen.