Parter

A

V/advokat Kasper Bech Pilgaard

mod

Skatteministeriet

V/advokat Amanda Nordstrøm Emdal

Sag BS-2873/2020-LYN

B

V/advokat Kasper Bech Pilgaard

mod

Skatteministeriet

V/advokat Amanda Nordstrøm Emdal og

Sag BS-2880/2020-LYN

C

V/advokat Kasper Bech Pilgaard

mod

Skatteministeriet

V/advokat Amanda Nordstrøm Emdal og

Sag BS-2890/2020-LYN

D

V/advokat Kasper Bech Pilgaard

mod

Skatteministeriet

V/advokat Amanda Nordstrøm Emdal

Denne afgørelse er truffet af

retspræsident Elisabet Michelsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne den 22. januar 2020.

Sagerne vedrører spørgsmål om beskatning af fri bil vedrørende i alt seks biler, beskatning af fri helårsbolig vedrørende i alt tre ejendomme og beskatning af fri jagt (kun C) i indkomstårene 2010 - 2014 hos sagsøgerne, der er hovedaktionærer i selskaberne G1-virksomhed (herefter G1-virksomhed) og G2-virksomhed (herefter G2-virksomhed), der ejer de omhandlede aktiver.

Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagerne den 22. oktober 2019.

A har nedlagt følgende påstand:

As skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 skal nedsættes med kr. 614.647.

B har nedlagt følgende påstand:

B skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

C har nedlagt følgende påstand:

C skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014 skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

D har nedlagt følgende påstand:

Principalt skal D’s skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 nedsættes med kr. 1.033.780.

Subsidiært skal D’s skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Hjemvisningspåstandene vedrørende B og C vedrører beskatning af fri bil, da sagsøgerne er enige i, at der skal ske rådighedsbeskatning af andre biler, end de biler som fremgår af Landsskatterettens afgørelser, jf. nærmere nedenfor. Hjemvisningspåstandene vedrørende D og C vedrører ligeledes beskatningen af fri bolig vedrørende Y1-adresse, hvor beregningsgrundlaget er omtvistet.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse overfor alle sagsøgerne.   

Overfor A har Skatteministeriet tillige nedlagt subsidiær påstand om, at SO skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen for så vidt angår opgørelse af beskatningsgrundlaget for værdien af fri bil.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

B, A, D og C er ejere af G1-virksomhed og derigennem også det helejede datterselskab G2-virksomhed. De fire sagsøgere er hovedaktionærer i de to selskaber.

 

B og A er gift og forældre til D, der er gift med C.

For så vidt angår A vedrører sagen beskatning af rådighed over en bil af mærket BMW 5 i indkomstårene 2010-2014 og for så vidt angår indkomstårene 2012-2014 beskatning af rådighed over ejendommen beliggende Y1-adresse i Y2-by.

For så vidt angår B vedrører sagen beskatning af rådighed over bilen af mærket BMW X3 samt rådighed over ejendommen Y8-adresse i indkomstårene 2012-2014.

For så vidt angår C vedrører sagen beskatning af bilen Suzuki Grand Vitara i indkomstårene 2011 og 2012 samt beskatning af bilen Suzuki Liana i indkomstårene 2012-2014. Endvidere vedrører sagen beskatning af rådighed over ejendommen beliggende Y1-adresse og 20 i indkomstårene 2014. Endelig vedrører sagen beskatning af værdi af fri jagt i indkomstårene 20122014.

For så vidt angår D vedrører sagen beskatning af bilen af mærket Jaguar XF i indkomstårene 2010-2014, beskatning af bilen af mærket Kia Sportage i indkomstårene 2012-2013, beskatning af rådighed over ejendommen beliggende Y10-adressei indkomstårene 2010-2011, samt beskatning af rådighed over ejendommen beliggende Y1-adresse i indkomstårene 2012-2014.

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. oktober 2019 fremgår vedrørende A:

 

• 
  

 

-              "Kia Sportage ...Q benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel af selskabets personale.

-              Suzuki Grand Vitara ...Q1 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel af selskabets personale.

-              Suzuki Liana ...Q2 benyttedes af IB cpr. (red.fjernet.CPR), der blev beskattet af firmabil indtil hun stoppede (red.fjernet.dato). Herefter fungerer. bilen som ærinde bil i Firmaets regi af selskabets personale. Brugtværdien var ikke attraktiv i forhold til nytte- værdien for firmaet.

-BMW X3 Van ...Q3 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel på landlige adresser af selskabets personale.

-BMW 5 ...Q4 A og B hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og (red.fjernet.CPR). Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 12/9 2006 tom. 7 /12 2009, hvor selskabet køber bilen. 29/5 2012 sælges den videre til G1-virksomhed. Den skattemæssige værdi er ved første aftales indgåelse kr. 693.674. Bilen erhverves senere af G2-virksomhed for kr. 526.550 og endeligt handles den til G1-virksomhed for kr. 386.444 jf. de registrerede datoer ovenfor.

-              Jaguar XF ...Q5 C og D hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og (red.fjernet.CPR). Bilen opmagasineres om vinteren grundet uhensigtsmæssige køreegenskaber i vinterføret. Bilen benyttes lejlighedsvis til kundekørsel. ved repræsentative lejligheder, dvs. at hente og bringe kunder mv. i lufthavnen til møder på selskabets adresse. Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 29/4 2008 tom. 29/5 2012, hvorefter G1-virksomhed AS leaser bilen. Bilen leases indledningsvis for kr. 1.143.987 og senere af G1-virksomhed AS for kr. 650.000." Klagen vedrører bilen, BMW Ser.

Bilen blev af G2-virksomhed i september 2006 leaset af BMW på hvilket tidspunkt beskatningsgrundlaget var 693.674 kr. I december 2009 købte G2-virksomhed bilen af G3-virksomhed for 515.000 kr.

I maj 2012 er bilen overdraget fra G2-virksomhedtil G1-virksomhed, altså koncerninternt. Bilen blev handlet for 386.444 kr. Der blev i den forbindelse optaget et lån hos F1-bank med pant i "ejerpantebrev bil 526.550 kr." Der foreligger ingen faktura vedrørende handlen mellem selskaberne.

SKAT har ved beregning af fri bil for indkomstårene 2006-2008 taget udgangspunkt i 693.674 kr., og fra 2009, hvor bilen er 3 år, 75 % heraf.

Bilen er om registreret i motorregistreret. Der foreligger ikke nogen

nærmere beskrivelse af den forretningsmæssige begrundelse for handlen.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab for nogen af bilerne.

For indkomstårene 2012-2014 har klageren selvangivet værdi af fri. Det fremgår ikke, hvilken bil der er tale om. SKAT har alene foretaget beskatning af 1 bil.

Klageren og ægtefællen ejer ikke privat en bil.

Fri bolig

G1-virksomhed har fra den 31/12-2000 ejet Y3-adresse.

G1-virksomhed fusionerede den 1/1-2012 med selskaberne G4-virksomhed og Y1-adresse ApS hvorved selskabet kom til, at eje Y4-adresse, Y5-adresse, Y6-adresse, Y7-adresse og Y1-adresse (og Y8-adresse).

Selskabet ejer datterselskabet G2-virksomhed 100%.

Selskabets datterselskab G2-virksomhed har ejet henholdsvis Y9-adresse fra den 1/6-2006 og Y10-adresse fra den 1/7-2007.

Sagen vedrører ejendommen Y1-adresse (også kaldet Y39-husnummer).

Ifølge BBR-oplysninger er ejendommen Y1-adresse et stuehus til landbrugsejendom, uden bopælspligt, og er vurderet med en stuehusværdi på 1.378.000 kr. pr. 1.10.2011 og de 2 efterfølgende år. Pr. 1.01.2002 var stuehuset vurderet til 840.600 kr.

Ejendommen er opført i 1932 og har et boligareal på 220 m2, centralvarme, 2 toiletter, 8 værelser, køkken.

Der har ikke været tilmeldt beboere på adressen. I perioden 1. marts 2011 til august 2011 har klageren og ægtefællen haft folkeregisteradresse på Y1-adresse. I øvrige perioder har de haft bopæl i  .

Det er oplyst, at landbrugsejendommens længer anvendes af selskaberne og, at stuehuset er ubeboet, men anvendes til overnatning, dog mest af selskabets ansatte.

SKAT har oplyst, at det fremgår af tingslysningsoplysningerne, at der ved skattefri virksomhedsomdannelse af D’s personligt ejede virksomhed (cvr. ...11) til selskabet Y1-adresse ApS den 1/1-2012 ikke er blevet registreret ejerskifte til selskabet. I forbindelse med fusionen af blandt andet Y1-adresse ApS med G1-virksomhed ApS den 1/1-2012 er der ej heller sket en registrering af ejerskifte.

Klageren har beskrevet anskaffelsen og benyttelsen af ejendommen, jf. klagen nedenfor.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil og fri bolig.

SKAT har som begrundet anført:

Fri bil

"Ifølge Ligningslovens §16A skal fri bil beskattes, som udbytte når hovedaktionær ikke er aflønnet af selskabet.

Fri bil kan dog ud fra en konkret vurdering af den ansættelsesmæssige relation anses for løn i stedet, men såfremt hovedaktionær og selskab ønsker, at beløbet skal anses for udbytte, skal dette respekteres.

Ligningslovens §16, stk. 4 indeholder regelgrundlaget for beskatning af fri bil. Regler og praksis fremgår ydermere af Juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1. Fra den 1/1-2013 er der sket den ændring, at der tillægges miljøtillæg med tillæg af 50%. Jf. Ligningslovens §16 stk. 4.

Fri bil beskattes som personlig indkomst, uanset om det beskattes som løn eller udbytte.

Angående praksis på området vedrørende fri bil for hovedaktionærer henvises blandt andet til TfS 1997,584 og Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 hvoraf forudsætningerne for at undgå beskatning af fri bil fremgår.

Reglerne vedrørende fri bil ved koncerninterne overdragelser af bilen er berørt i SKM2003.589LR, SKM2005.472LSR."

"Det fremgår af selskabets brev af 9/12-2014 at Jaguar XF stilles til rådighed for D og C og BMW S'er der stilles til rådighed for A og B. Derudover er der ikke fremlagt oplysninger om hvilken bil og hvorledes fri bil er beregnet for den enkelte hovedaktionær i de år hvor der er indberettet fri bil.

BMW er handlet direkte koncerninternt, hvilket bevirker, at der ikke kan lægges vægt på den anvendte handelspris ved evt. fastsættelse af grundlag for beregning af fri bil.

Det er, ud fra selskabets oplysninger, SKAT's opfattelse, at du fra og med indkomståret 2006 har haft rådighed over BMW S'er og på den baggrund finder SKAT, at du skal beskattes af fri bil således:"

Fri bolig

"Fri bolig stillet til rådighed for hovedaktionær skal beskattes efter reglerne i Ligningslovens §16 stk.

3. Reglerne er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.2.

Er hovedaktionæren ansat eller vil kunne anses som ansat, skal der ske beskatning jf. Ligningslovens §16 stk. 1 af fri bolig til rådighed.

Værdiansættelsen fastsættes jf. Ligningslovens §16 stk. 9. Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5% af beregningsgrundlaget med tillæg af - 1% af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens §4A, der ikke over- stiger 3.040.000 kr. - 3% af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget (de 5%)

-                      Ejendomsværdien pr. 1 oktober året før indkomståret Eller hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi

-                      Handelsværdi pr. 1. oktober året før indkomståret eller- Ejendommens anskaffelsessum opgjort efter EBL §4 stk. 2 eller 3 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Det gælder generelt, at hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til ejendomsskat, varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, så skal hovedaktionær også be- skattes af disse beløb, Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.A.5.13.2.1.

I øvrigt er det i SKM 2009.93 ØLR fastslået, at det er rådigheden og ikke anvendelsen der skal beskattes. Hvis der er en evt. egenbetaling, skal den skattepligtige værdi sættes ned med dette beløb."

"2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er konstateret, at en del af ejendommene (Y4-adresse, Y3-adresse, Y6-adresse og Y7-adresse) enten anvendes fuldt ud til selskabernes formål eller er uanvendelige grundet deres vedlige- holdelsestilstand. Tilbage står det, at afklare anvendelsen og evt. fri bolig for Y9-adresse, Y12-husnummer, Y8-adresse, Y10-adresse og Y14-husnummer. Angående Y9-adresse og 22 fremgår det, at disse ejendomme er boliger stillet til rådighed for ansatte i selskabet. Behandlingen af evt. fri bolig foretages hos disse ansatte.

SKAT står dermed tilbage med en stillingtagen til anvendelsen af Y1-adresse, Y8-adresse og Y10-adresse.

Det er SKAT's vurdering, at disse ejendomme har stået til rådighed for gruppen af hovedaktionærer, idet ejendommene ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand i de seneste år. Samtidig har nogle af hovedaktionærerne i nogen perioder været tilmeldt adresserne ifølge det centrale personregister.

Samlet set er det SKAT's holdning, at der skal ske beskatning af fri bolig for hovedaktionærerne i den periode hvor selskaberne har ejet ejendommene og hvor hovedaktionærerne har været tilmeldt adressen og samtidig også for de perioder hvor adresserne ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand, idet ejendommen dermed har været til rådighed for hovedaktionærkredsen.

Det er SKAT's opfattelse, at Y1-adresse har været til rådighed for dig og din ægtefælle.

SKAT har udbedt sig oplysninger om brugen af ejendommen, kopi af evt. lejekontrakter og andre

relevante oplysninger angående ejendommen. Det er blevet oplyst, at ejendommen ikke har været udlejet, men at den har været anvendt fuldt ud i selskabernes forretningsmæssige interesser.

SKAT er dog af den opfattelse, at det ikke er afkræftet, at ejendommen har stået til rådighed for den aktionær i selskabet der har den bestemmende indflydelse, dette bekræftes af, at ejendommen lejlighedsvis anvendes til overnatning.

Det forhold, at du og din ægtefælle i de pågældende perioder har haft folkeregisteradresse på andre adresser, betyder efter SKAT's vurdering ikke, at der ikke kan ske beskatning af fri bolig vedrørende denne ejendom, da det er rådigheden over ejendommen der sker beskatning af og ikke graden af brug af ejendommen der lægges til grund.

Da det er konstateret, at det er du og din ægtefælle har haft rådighed over ejendommen, er det på baggrund af ovenstående, SKAT's opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bolig i den periode hvor selskabet har ejet ejendommen, som er fra og med den 1/1-2012 vedr. Y1-adresse. Der foreligger følgende oplysninger om ejendommen til brug for beregning af fri bolig:

( ..................... )"

SKAT har til den endelige klage supplerende udtalt:

Fri bolig

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at det Skattestyrelsen beskatter, er stuehuset og fritliggende parcelhus. Der er på ejendommen indrettet erhvervsmæssigt benyttede lokaler i andre bygninger til brug for overnattende kunder mv., hvorfor de fremlagte erklæringer ikke anses for at afkræfte formodningen for, at stuehuset og parcelhuset har været til rådighed for hovedaktionærgruppen. Se bla. R1-advokatfirma-bilag 55 hvor der henvises til det "sydvestlige gæsteværelse i den bygning hvor der er kontor ... ".

Der er hverken indrettet kontor i stuehus eller parcelhus hvorfor henvisningen må vedrøre de værelser der er indrettet i de tidligere landbrugsdriftsbygninger. Vedrørende den faktiske benyttelse af ejendommen henvises der til afgørelserne, hvoraf det fremgår i hvilke perioder hovedaktionærgruppen har haft folkeregisteradresse på adresserne.

Ved mødet på ejendommen 14/12-2015 kunne det endvidere konstateres, at C rent faktisk benyttede parcelhuset. Ud fra ovenstående indstiller vi afgørelserne for fastholdt.

Fri bil

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at selskaberne ejer en række biler der kan anvendes til privat personbefordring.

Udover det i revisors brev af 9/12-2014 anførte vedrørende Jaguar XF der stilles til rådighed for D og C og vedrørende BMW S'er der stilles til rådighed for A og B, er der ikke fremlagt oplysninger om hvilken bil og hvorledes fri bil er beregnet for den enkelte hovedaktionær i de år hvor der er indberettet fri bil. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at sige hvilken bil ejet af selskabet der skal anses for fri bil for den enkelte hovedaktionær.

Idet der ikke er fremkommet oplysninger om konkrete brugere af de resterende biler har Skattestyrelsen foretaget et skøn over hvilke biler der har været stillet til rådighed for den enkelte hovedaktionær. Det bemærkes, at A, B og C har oplyst, at de er på kontoret dagligt, hvilket også fremgår af klagen (supplerende indlæg), samt, at A, B og D ikke i perioden for beskatning selv har ejet/ leaset en bil. Henset til afstanden mellem bopæl og virksomhedsadresse, samt det forhold, at virksomheden er beliggende "langt fra Y29-vej", finder Skattestyrelsen, at dette nødvendiggør benyttelse af selskabets biler.

Personerne i hovedaktionærkredsen har i nogle perioder haft bopæl på selskabets ejendom, hvorfor bevisbyrden i disse perioder påhviler hovedaktionærerne der således skal afkræfte formodningen om, at bilerne er til rådighed.

I de øvrige perioder har ingen i hovedaktionærkredsen taget befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde på trods af den lange afstand.

Hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse sandsynliggør, at selskabets biler er anvendt til befordring mellem hjem og arbejde.

Ud fra ovenstående findes det bevist, at bilerne er anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen.

Der kan endvidere henvises til supplerende oplysninger, der er fremkommet efter sagens afslutning ved henvendelse til politiet, hvoraf særligt følgende bør fremhæves:

1)                   Jaguar, observationer ifølge politiets ATK (automatisk trafik kontrol) der indeholder oplysning om, at bilen har været anvendt i november 2011 og således ikke kun i sommerhalvåret, som anført i klagen.

2)                   BMW 5, observationer ifølge politiets ATK (automatisk trafik kontrol) og en anmeldelse til politiet af stjålet nr. plade, hvor bilen var placeret på parkeringsplads ved bopæl i Y15-by (Y16-vej er en sidevej til Y17-vej), der indeholder tidspunkter og steder der underbygger, at der er foretaget kørsel mellem hjem og arbejde og at bilen har været til rådighed for privatkørsel.

 

 

Skattestyrelsen finder, at vi har løftet bevisbyrden for, at bilerne har været anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen, men savner de konkrete oplysninger om hvilke personer der har benyttet hvilke biler i hvilke perioder og som derfor var nødsaget til, at foretage fordelingen skønsmæssigt.

Angående koncernintern handel vedrørende bil.

Jaguar blev solgt fra datterselskabet den 29/5-2012 til moderselskabet, bilen blev afmeldt af moderselskabet den 18/7-2012 og tilmeldt igen den 31/10-2013.

Skattestyrelsen har fulgt juridisk vejledning hvorefter der ikke lægges vægt på koncerninterne overdragelser der ikke er begrundet i rent forretningsmæssige dispositioner. Der er ikke fremlagt oplysninger der viser, at overdragelsen fra datterselskabet til moderselskabet er begrundet i en forretningsmæssig disposition, hvorfor Skattestyrelsen finder, at der ikke skal lægges vægt på den koncerninterne overdragelse.

Reaktionsfristen

Klagers fortolkning og konklusion af sætningen i Skattestyrelsens brev af 2/10-2015 er åbenlyst forkert.

Faktum er, at Skattestyrelsen har indkaldt en lang række oplysninger den 22/9-2014, samt, at selskabets revisor kun har indsendt en del af dette, samtidig med, at det af revisors brev af 9/12-2014 fremgår, at: "Ovenstående oplysninger er ikke udtømmende i forhold til den af SKAT fremsendte forespørgsel, men grundet travlhed og udfordringer med at finde gamle arkiver, håber vi at SKAT her har nok materiale til at af egen kraft at finde de relevante oplysninger." Det må således fremstå åbenlyst, at Skattestyrelsen ikke har modtaget alt det materiale, som Skattestyrelsen havde brug for.

Ud fra vores brev af 2/10-2015 giver Skattestyrelsen netop udtryk for, at vi har forsøgt at vurdere bla. spg. om fri bil, i dette ligger det implicit, at Skattestyrelsen netop ikke har fået de oplysninger vi har bedt om for at få oplyst sagen tilstrækkeligt til, at undgå en skønsmæssig fordeling af bilerne på hovedaktionærgruppen.

Skattestyrelsen modtog aldrig disse manglende oplysninger, hvorfor fordelingen på hovedaktionærgruppen måtte foretages skønsmæssigt (ud fra bla. de centralt indberettede oplysninger for hovedaktionærerne og selskaberne vedrørende indkomstforhold og biler).

Vedrørende mødet den 14/12-2015.

Formålet med Skattestyrelsens møde hos selskabet den 14/12-2015 var, at få afklaret benyttelsen  af selskabets ejendomme, samt afklaring af evt. yderligere dokumentation.

På mødet blev bilerne drøftet, men der fremkom ikke nye oplysninger vedrørende fordelingen af bilerne, hvorfor punktet ikke er omtalt i kontrolrapporten mv. I Sagsnotatet for G2-virksomhed står der bla.:

,,

Modtaget materiale ved mail af 9/12-2015.

Følgende oplysninger foreligger iflg. R75 vedr. hovedaktionærernes aflønning i de af dem dominerede selskaber: G2-virksomhed og G1-virksomhed.

,,

Herefter anføres de oplysninger der kan ses af R75 på de enkelte hovedaktionærer vedr. løn, privat ejede biler, de af selskabet ejede biler, synsoplysninger vedr. kørte kilometer vedr. bilerne.

Skattestyrelsen har pr. hhv. den 12/11-2015, 9/2-2016 og 18/3-2016 udskrevet de centralt indberettede oplysninger (R75) på hovedaktionærkredsen (disse udskrifter foreligger hos SKAT).

De oplysninger der lægges til grund for beregning af fri bil indhentes altså først på dette tidspunkt i et omfang og en form der gør det muligt, at foretage den skønsmæssige beregning, altså mindre end 6 måneder før forslaget udsendes. Ultimo april 2016 har Skattestyrelsen af hensyn til ligningsfristen iht. Skattekontrollovens §26 stk. 5 set sig nødsaget til at sende forslag til ændring af indkomsten, uagtet sagen ikke var fuldt oplyst vedrørende fordelingen af bilerne mellem personerne i hovedaktionærgruppen hvilket også fremgår af sagsfremstillingen (det skønnes hvorledes fordelingen er).

Tilregnelse

Selskaberne har ikke foretaget indberetning af fri bil og har derved ikke opfyldt deres indberetnings-/oplysningspligt.

Idet personkredsen der skulle indberettes på, var omfattet af kredsen af interesseforbundne parter med bestemmende indflydelse på selskabets drift ved at være ejer af selskabets aktier/ være bestyrelsesformand i selskabet/ er selskabets direktør, findes dette at være en skærpende omstændighed der medfører, at undladelsen af, at oplyse og/ eller selvangive værdi af fri bil mindst var groft uagtsomt." Skattestyrelsen har til forslag til afgørelse udtalt:

"Formelt

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at SKAT den 21. april 2016 fremsendte forslag. Henset til, at forslaget beror på oplysninger som må anses for at være kommet SKAT til kundskab ved modtagelsen af materiale den 9. december 2014, medgiver Skattestyrelsen, at reaktionsfristen indeholdt i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 ikke ses overholdt, hvorfor afgørelsen vedrørende indkomstårene 2006-2009 er ugyldig.

Materielt

1. Fri bil

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT i afgørelsen af 9. juli 2016 tilstrækkeligt har påvist, at de faktiske forhold taler for klagers private rådighed over selskabets bil (BMW S'er), jf. SKM 2014.504.HR.

Forhold der taler for ovenstående er afstanden mellem klagers bopæl og selskabets forretningssted, at klager i den omhandlede periode ikke har været i besiddelse af en privat bil og heller ikke har indberettet befordringsfradrag.

Det forhold at bilen også har været indregistreret til privat personkørsel taler yderligere for Skattestyrelsens opfattelse omkring den omvendte bevisbyrde.

Klagers oplysning vedrørende brugen af bilen ses i øvrigt ikke understøttet af objektive kendsgerninger, med henvisning til oplysninger fra politiets automatiske trafik kontrol. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der til støtte for klagers påstand ikke er fremlagt kørselsregnskab.

Vedrørende beregningsgrundlaget er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser, jf. SKM2002.585.LSR. Skattestyrelsen fastholder således, at de omhandlede overdragelser ikke er sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår.

1. Fri bolig

Skattestyrelsen fastholder, at klager eller dennes rådgiver ikke under sagens forløb, har fremlagt dokumentation der afkræfter formodningen for klagers private råderet over stuehuset på Y1-adresse. Vedrørende Skatteankestyrelsens ændrede værdier for Y18-vej Y8-adresse for 2012- 2014 kan Skattestyrelsen tilslutte sig disse."

 

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af yderligere værdi af fri bil og værdi af fri bolig samt at klageren ikke har handlet groft uagtsomt og, at SKAT i øvrigt har foretaget ansættelsen for sent i forhold til kundskabstidspunktet, hvorfor indkomstårene 2006-2009 er forældede.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført (uddrag):

3.1 Nærmere om stiftelserne og ejerforholdene af selskaberne

D er hovedaktionær i selskabet G1-virksomhed. G1-virksomhed ejer datterselskabet G2-virksomhedmed en ejerandel på 100 pct. Som bilag 14 fremlægges en oversigt over selskaberne og hovedaktionærerne, hvoraf fremgår, at hovedaktionærerne i selskabet er A og B samt D og C.

Som bilag 15 fremlægges selskabsrapporten vedrørende G1-virksomhed A/S, hvoraf det bl.a. fremgår, at G1-virksomhed med CVR-nr. ...12 blev stiftet den 27. februar 1981 under navnet G1-virksomhed, men senere, den 4. august 2014, ændrede navn til G1-virksomhed.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at selskabet i perioden 24. juli 2006 - 27. oktober 2010 havde adresse på Y19-adresse. Herefter blev selskabet registreret på adressen Y1-adresse, Y2-by, hvor selskabet fortsat har adresse.

Af selskabsrapporten fremgår endvidere, at C har været indsat som direktør i G1-virksomhed siden den 1. januar 2009. Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 15.

Både A og B samt C og D arbejder i G1-virksomhed. De har alle mulighed for at arbejde hjemmefra, men generelt er A og B og C på kontoret hver dag, mens D ikke kommer på kontoret i Y2-by, da hun bl.a. passer parrets mindreårige børn.

C er direktør i selskaberne og er derfor fuldtidsbeskæftiget på adressen Y1-adresse med ledelsen af sælgere og deraf afledt servicering af kunder samt med ledelsen af produktion og lager på adresserne Y4-adresse og Y4-adresse.

D initierede og styrer fortsat G5-virksomhed (webshop) fra C og D’s bopæl i Y20-by.

B er reelt selskabets CFO, hvis funktioner er knyttet til Y1-adresse, hvor hun deltager i periodiske såvel som ad hoc-møder.

Som formand for bestyrelsen forestår A selskabernes overordnede Management Information Systems generelt, herunder specifikt projektstyringen i forbindelse med kontrakten med G6-virksomhed.

Som anført ovenfor ejer G1-virksomhed datterselskabet G2-virksomhed. Som bilag 16 fremlægges selskabsrapporten fra G17-virksomhed vedrørende G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at selskabet blev stiftet den 29. december 1989 med CVR-nr. ...13. Ligesom G1-virksomhed havde selskabet adresse på Y19-adresse indtil den 27. oktober 2010, hvorefter selskabet skiftede adresse til Y1-adresse, Y2-by, jf. bilag 16. Adressen på Y19-adresse skyldes, at selskabets kontorer tidligere var beliggende i A og B og C og D’s private boliger. Produktionen har imidlertid altid ligget på Y18-vej.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at C har været indsat som direktør i G2-virksomhedsiden den 1. oktober 2008.

Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 16.

( ......................... )

3.2 Nærmere om aktiviteterne i selskaberne

3.2.1 Nærmere om G1-virksomhed

G1-virksomhed driver forretning inden for landbrugssektoren. G1-virksomhed sælger blandt andet produkter til dyreregistrering og besætningsstyring.

Selskabets virksomhed er fra 1976 og er baseret på en skandinavisk forhandling af et Y21-landselskab med samme basisnavn, G1-virksomhed., der producerer og markedsfører produkter globalt til den animalske landbrugsproduktion, jf. også nærmere nedenfor. Det første produkt var (red.fjernet.produkt), (red.fjernet.beskrivelse.af.produkt). Det var først en mekanisk (red.fjernet.produkt), men i 1995 påbegyndtes udviklingen af en elektronisk (red.fjernet.produkt), der nu er den foretrukne, omend den mekaniske (red.fjernet.produkt) fortsat efterspørges.

Dernæst gik G1-virksomhed ind i en produktion af (red.fjernet.produkt), som i dag er et væsentligt produkt for selskabet.

Denne produktlinje blev senere suppleret med identifikationssystemer, der kunne anvendes i forbindelse med (red.fjernet.produktbeskrivelse) af dyr.

I markedsføringen af (red.fjernet.produkt) og identifikationssystemer er en dyberegående forståelse af den integrerende software, som selskabet har udviklet i forbindelse med den elektroniske (red.fjernet.produkt) og ikke mindst i forbindelse med leverancer af hardware og software inden for ATE Control, helt afgørende. Praksis viser, at kunderne ønsker individuelle løsninger skræddersyet til deres behov.

Til komplettering af identifikationssystemerne påbegyndte selskabet en produktion af (red.fjernet.produkt).

Denne produktion vokser fortsat tilfredsstillende, men er dog ikke uden konkurrence. Desuden iværksatte G1-virksomhed en produktion af (red.fjernet.produkt), som imidlertid er et produkt, der nationalt produceres af 15-20 lokale producenter, og som derfor er et meget vanskeligt produkt med små dækningsgrader.

Efter produktionen af selskabets produkter i Y21-land af G1-virksomhed bliver produkterne fragtet til Danmark og indgår i selskabets produktløsninger. I den forbindelse har G1-virksomhed brug for opbevaringsplads af produkterne fra Y21-land samt overnatningsmuligheder til forretningsforbindelser fra Y21-land, nordiske forhandlere samt sattelitmedarbejdere.

I forbindelse med salg af selskabets produktløsninger forestår selskabet selv leveringen til kunderne. Selskabet har således i forbindelse med salg og leveringen af deres produktløsninger et behov for at have biler til rådighed, herunder også biler med firhjulstræk til brug for levering til diverse landbrugsvirksomheder.

Driften af G1-virksomhed stiller således både krav til en stor lagerkapacitet, overnatningsfaciliteter samt en del køretøjer.

3.2.2 Nærmere om G2-virksomhed

G2-virksomhed driver hovedsageligt forretning inden for (red.fjernet.fagområde), herunder særligt udvikling og levering af radarsoftware. (red.fjernet.virksomhedsbeskrivelse) i Danmark. I 1986 blev aktiviteterne inden for radarsoftware tilføjet virksomhedens forretningsområde.

A har oplyst, at i forbindelse med G2-virksomhed's aktiviteter med G6-virksomhed har Forsvaret stillet krav om overnatningsmuligheder samt kodet adgang til adressen Y1-adresse.

I forbindelse med G2-virksomhed' aktiviteter inden for ATE Control radarsoftware på det Y22-land marked har det været en juridisk nødvendighed at oprette et Y22-land selskab. G2-virksomhed laver blandt andet forretninger med G7-virksomhed og G8-virksomhed

G2-virksomhed har således oprettet datterselskabet G9-virksomhed. for at imødekomme de Y22-land lovkrav.

3.2.5 Nærmere om biler tilhørende G1-virksomhed og G2-virksomhed

( ..................... )

"(1) Nærmere om bilen af mærket BMW 5

Af SKATs afgørelse fremgår, at man har anset en bil af mærket BMW

5 med reg.nr. ...Q4 for at være stillet til rådighed for A i indkomstårene 2006-2014. SKAT har truffet afgørelse om, at der skal ske beskatning af fri bil.

Som bilag 19 fremlægges udskrift af SKATs motorregister, hvoraf fremgår, at den omhandlede BMW 5 blev indregistreret den 12. september 2006, samt at bilen blev registreret til privat personkørsel. Heraf fremgår ligeledes udgifter til grøn ejerafgift.

A har oplyst, at BMW'en blev leaset af G2-virksomhed i perioden 12. september 2006 - 7. december 2009, hvor bilen i 2006 havde en nypris på kr. 693.674. Herefter blev bilen købt af G2-virksomhed for kr. 515.000. Den 29. maj 2012 blev bilen solgt til G1-virksomhed for kr. 386.444. Dette forløb er tidligere oplyst til SKAT, hvilket fremgår af skrivelse af den 9. december 2014 fra As revisor til SKAT, fremlagt som bilag 5.

Som bilag 20 fremlægges kopi af leasingaftale af den 11. september 2006 fra BMW Financial Services Denmark A/S. Af tilbuddet fremgår bl.a., at G2-virksomhed leasede den pågældende BMW 5, og at den skattemæssige værdi på det pågældende tidspunkt udgjorde kr. 693.674, jf. også det anførte ovenfor.

Det bemærkes, at leasingaftalen er underskrevet af B.

Årsagen hertil var, at det var B, som benyttede bilen, hvorfor det også var nærliggende, at hun underskrev leasingkontrakten.

Som dokumentation for G2-virksomhed' køb af bilen i 2009 fremlægges som bilag 21 kopi af faktura fra G3-virksomhed af den 15. oktober 2009. Som det fremgår af kontrakten, blev bilen købt af selskabet for et samlet beløb på kr. 515.000.

Endelig fremlægges som bilag 22 kopi af låneaftale mellem G1-virksomhed og F1-bank, hvoraf fremgår, at selskabet lånte et beløb på kr. 386.444 med pant i BMW 5'en i forbindelse med overdragelsen af bilen mellem selskaberne.

SKAT skriver i afgørelsen af den 9. juli 2016 følgende:

"BMW er handlet direkte koncerninternt, hvilket bevirker, at der ikke kan lægges vægt på den anvendte handelspris ved evt. fastsættelse af grundlag for beregning af fri bil."

SKAT har således ved beskatningen af fri bil taget afsæt i et beregningsgrundlag på kr. 520.255 for indkomstårene 2009-2014. SKAT har ikke i afgørelsen nærmere begrundet, hvorfor overdragelsessummen mellem selskaberne måtte afvige fra handelsværdien, ligesom SKAT ikke har korrigeret overdragelsessummen hos selskaberne.

Som det fremgår af det ovenfor anførte, har A ikke benyttet bilen, der i stedet har været benyttet af B A, kører generelt ikke bil, men har naturligvis været passager i bilen, i forbindelse med at B have benyttet bilen."

"Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af fri bil.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til rådighed i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i

Kammeradvokatens procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.504.HR, hvoraf følgende fremgår:

"[ ... ]det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed[. . . ]"

Det klare udgangspunkt er således, at der også gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Praksis har gennem årene udviklet sig, hvorefter SKAT kan løfte sin bevisbyrde i ligningslovens § 16, stk. 4, ud fra brugen af formodningsregler.

SKAT kan derimod ikke løfte bevisbyrden ved brug af formodningsregler, såfremt bilen er en gulpladebil, hvor der ikke er betalt en tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens§ 2 (herefter privatbenyttelsesafgift), jf. ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12. I dette tilfælde har SKAT først løftet bevisbyrden, såfremt SKAT har observeret privat benyttelse af bilen.

Kravene til, hvornår SKAT har løftet sin bevisbyrde, afhænger derfor af, om bilen er omfattet af ligningslovens§ 16, stk. 4, eller om bilen er en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Retsgrundlaget vedrørende gul pladebiler og betaling af privatbenyttelsesafgift er ikke relevant i nærværende sag, idet BMW S'en er en hvidpladebil. Spørgsmålet er derfor alene, om SKAT har løftet bevisbyrden efter reglerne om beskatning for rådighed af hvidpladebiler efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som anført er det klare udgangspunkt, at der gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af rådighed over fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Af praksis fremgår, at SKAT kan løfte bevisbyrden ud fra brugen af formodningsregler, såfremt bilen skal behandles efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det stadig er SKAT, der har bevisbyrden, selvom det konstateres, at bilen skal behandles efter ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har løftet bevisbyrden ved brug af formodningsregler, når en bil er parkeret ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. I dette tilfælde gælder der således en formodning for, at køretøjet er til skatteyderens rådighed. At SKAT derved har løftet bevisbyrden, fremgår også af citatet ovenfor fra bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12, der blev indsat ved lov nr. 342 af den 27. maj 2002.

Anderledes forholder det sig imidlertid, såfremt bilen ikke holder ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid.

I afgørelsen offentliggjort i SKM 2001.98.LSR var den pågældende bil parkeret på virksomhedens adresse, som var beliggende 18 km fra skatteyderens bopæl.

Landsskatteretten lagde til grund, at bilen ikke var til rådighed for skatteyderen.

( .......................... )

" Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at A har haft rådighed over bilen af mærket BMW 5.

SKAT har ikke konkret konstateret, at bilen har været parkeret på As privatadresse, hvorfor bevisbyrden for rådighedsbeskatningen påhviler SKAT.

Det fremgår af den fremlagte leasingaftale, at B har underskrevet aftalen. Det er ligeledes B, der konkret har benyttet bilen, da A bl.a. som følge af sin alder ikke bryder sig om at køre bil, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte A af rådighed over den pågældende bil.

Det gøres ligeledes gældende, at den af SKAT foretagne beregning af rådighedsbeskatningen skal tilsidesættes, da SKAT ikke har lagt de interne overdragelsessummer til grund i forbindelse med overdragelse af bilen mellem selskaberne.

Det er ubestridt, at en koncernintern overdragelse skal ske til markedspris, jf. ligningslovens § 2. Det er imidlertid stadig SKAT, der har bevisbyrden for, at den konkrete værdiansættelse ved overdragelsen måtte afvige fra markedsprisen.

SKAT har ikke i nærværende sag fremkommet med nogen form for begrundelse for, hvorfor den koncerninterne værdiansættelse måtte være tilsidesættelig. SKAT har således alene henvist til det faktum, at der er tale om en koncernintern overdragelse.

Det gøres gældende, at SKAT derfor ikke har løftet bevisbyrden for, at overdragelsen måtte være sket til en pris, som afviger fra markedsprisen.

Til støtte for at overdragelsessummen var i overensstemmelse med den daværende markedspris for bilen, kan bl.a. henvises til, at bilen blev finansieret af F1-bank A/S, der fik pant i bilen. Det har formodningen for sig, at tredjemand ikke ville finansiere bilen for et beløb, som ikke stod mål med bilens reelle værdi. Dette forhold understøtter således, at bilen blev handlet mellem selskaberne til markedsprisen."

Vedrørende Fri bolig har repræsentanten anført (uddrag)

"3.2.6 Nærmere om selskabernes ejendomme

SKAT har beskattet A og B og D og C af rådigheden over en række af selskabets ejendomme.

I det følgende vil de enkelte ejendomme blive beskrevet.

Som bilag 38 fremlægges et kort over den geografiske placering af de forskellige ejendomme.

Som bilag 39 fremlægges et kort over matrikelnumrene for samme geografiske område.

Det bemærkes, at den ejendom, SKAT har benævnt Y4-adresse

14811, vedrører den ejendom, som i bilag 38 benævnes Y4-adresse

14 11 • Ejendommen, som i bilag 38 benævnes Y4-adresse½ 11 er den ejendom, som SKAT i afgørelsen har benævnt Y4-adresse 11 • Det fremgår endvidere af bilag 39, at disse to ejendomme ligger på matrikel 2a i Y23-by. Der er såredes ikke foretaget udstykning af denne matrikel.

( ..................... )

(3)a Vedrørende Y1-adresse og Y8-adresse

Det bemærkes indledningsvist, at selskabet tidligere har redegjort over for Miljø- og Fødevarestyrelsen vedrørende anvendelsen af ejendommene i forbindelse med anmodning om dispensation for bopælspligten på ejendommen beliggende Y1-adresse. Kopi af skrivelse af den 25. oktober 2017 fremlægges som bilag 48.

Y1-adresse og Y8-adresse ligger på samme matrikel, hvilket blandt andet fremgår af BBR-meddelelsen for Y1-adresse, der fremlægges som bilag 49. A har oplyst, at Y1-adresse blev valgt som forretningsdomicil ved G1-virksomhed-stiftelse i 1976. Y1-adresse har været domicil lige siden. Der er to bygninger på Y1-adresse, som begge indgår i driften.

A har oplyst, at kommunen på et tidspunkt efter 1976 betegnede en af bygningerne på Y1-adresse som Y4-adresse 11 • A fandt det dog ikke hensigtsmæssigt at ændre virksomhedens adresse fra Y12-husnummer til Y30-adresse, da den gamle adresse var kendt af en række forretningsforbindelser. Man valgte derfor blot at betegne den ene bygning på adressen som Y4-adresse 11 i stedet for Y4-adresse 11

Gennem en længere årrække har væksten i virksomhederne krævet, at det samlede areal af ejendommene i dag benyttes i driften af selskaberne G2-virksomhed og G1-virksomhed. Ejendommene er blevet ombygget og indrettet i forhold til driften af virksomhederne.

Ejendommene anvendes blandt andet som kontorer for virksomhedernes ansatte. Derudover sker opbevaring af virksomhedens dokumenter ligeledes i bygningerne. Dette kan eksempelvis være militært klassificerede kopier af dokumentation og source-koder til radarsystemer. I den forbindelse har G6-virksomhed adgang til ejendommen, da dette var et krav fra Forsvaret. Bygningerne indtager således en helt central rolle i driften af virksomhederne.

Derudover har bygningerne ligeledes tjent som overnatningsmulighed for forretningsforbindelser. Dette har blandt andet været tilfældet i forbindelse med afholdelse af møder med Forsvarets personel. Disse møder afholdes typisk over to dage og finder sted fem-seks gange hvert år. Ligeledes har virksomhedernes egne medarbejder fra Y33-landsdel kunnet overnatte i bygningerne, når der har været behov for dette. Ydermere har udenlandske forretningsforbindelser også kunnet overnatte i bygningerne. Dette har eksempelvis været tilfældet med forretningsforbindelserne fra Y21-land. Det bemærkes, at dette kun er et af talrige eksempler.

Der findes omfattende dokumentation i form af e-mailkorrespondance mv. mellem selskabets medarbejdere og forskellige forretningspartnere og konsulenter mv. til belysning af omfanget af ejendommenes erhvervsmæssige benyttelse.

Eksempelvis kan der henvises til e-mail af den 26. november 2008 fra D til medarbejderen IB, hvori IB instrueres i at gøre det "gule rum" klar til overnatning til brug for en ansat, KE. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 50.

Der kan ligeledes henvises til e-mail af den 29. oktober 2004 vedrørende et planlagt ATE-møde, der fandt sted hen over weekenden med overnatning på Y24-sted. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 51.

Som bilag 52 fremlægges kopi af e-mail af den 4. august 2010 med bekræftelse af flyankomst vedrørende et planlagt seminar i perioden 16. - 20. august 2010. Kopi af listen over deltagere fremlægges som bilag 53.

Endelig fremlægges som bilag 54 kopi af e-mail af den 13. februar 2017 vedrørende bekræftelse af møde med overnatning. Som følge af antallet af deltagere bliver overnatningsfaciliteterne beskrevet som "på soldatervis".

Som yderligere dokumentation for den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommene fremlægges som bilag 55 kopi af underskrevet erklæring fra ND, som bl.a. bekræfter, at han adskillige gange om året overnatter på Y1-adresse i forbindelse med møder mv.

Selskabet er naturligvis i besiddelse af en række kontrakter med forsvaret vedrørende denne del af selskabets aktivitet. Da der er tale om fortrolige kontrakter, vil selskabet i første omgang lade det være op til Skatteankestyrelsen, om det er nødvendigt at fremlægges kontrakterne. Såfremt Skatteankestyrelsen vurderer, at kontrakterne har afgørende betydning for sagens afgørelse, vil selskabet naturligvis fremlægge kontrakterne.

Bygningerne indeholder også mulighed for midlertidig og permanent udstilling af produkter, som særligt G1-virksomhed forhandler.

Som bilag 56a-56d fremlægges en række fotos af ejendommene.

Som bilag 56a fremlægges således fotos af ejendommen Y1-adresse, hvoraf ejendommens indretning som kontor fremgår.

Som bilag 56b fremlægges fotos af ejendommen Y1-adresse med konferencefaciliteter, og som bilag 56c fremlægges fotos af lageret.

Endelig fremlægges som bilag 56d fotos af jagthytten.

Som bilag 57 fremlægges en oversigt over en række ejendomme, hvoraf informationer vedrørende skødehaver, matrikelnummer, ejendomsmæglerens vurderinger mv. er opsummeret. Heraf fremgår ejendomsmæglerens salgspris fordelt i forhold til bygningsareal af ejendommen Y30-adresse til at være kr. 1.216.508. SKAT har i afgørelsen anvendt en ejendomsvurdering på kr. 1.378.000.

I SKATs afgørelse af den 9. juli 2016 støtter SKAT bl.a. rådighedsbeskatningen af fri bolig på, at der var bopælspligt på adressen Y1-adresse. Som bilag 58 fremlægges skrivelse af den 31. marts 2006 fra Jordbrugskommissionen i Y34-Amt, hvoraf fremgår, at der blev meddelt tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen Y1-adresse. Denne afgørelse blev meddelt på baggrund af en anmodning herom fra D af den

20. februar 2006."

Stridspunktet er derfor, om A har haft rådighed over den pågældende ejendom i de omhandlede indkomstår.

( .............................. )

Det gøres gældende, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at A har haft rådighed over den omtvistede ejendom.

Der er i sagen fremlagt dokumentation for, at ejendommen i stedet har været benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med selskabets sædvanlige drift, herunder afholdelse af konferencer, møder og i forbindelse med overnatning for samarbejdspartnere mv.

Der henvises navnlig til de fremlagte e-mails mv. og erklæringer, som bekræfter og dokumenterer den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen.

SKAT har da heller ikke i afgørelsen henvist til konkret dokumentation for, at ejendommen skulle have været til As rådighed, men har blot henvist til at "det ikke er afkræftet", at ejendommen har været til rådighed.

Dermed forudsætter SKAT reelt, at det er A, der skal godtgøre, at ejendommen ikke har været til rådighed. Men som det fremgår ovenfor, påhviler denne bevisbyrde altså SKAT, og ikke A.

SKAT kan naturligvis ikke løfte bevisbyrden alene ved at henvise til, at A ikke har afkræftet en formodning, som alene gælder for sommerboliger.

Det gøres på den baggrund overordnet gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at ejendommen har været til rådighed for A, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bolig.

VEDRØRENDE EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

SKAT har i nærværende sag påberåbt sig bestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, der har følgende ordlyd:

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 410 af den 2. juni 2003 (L 175 2002/2003) vedrørende daværende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, at bestemmelsen kun finder anvendelse, i tilfælde hvor der foreligger et strafbart forhold, uanset om dette strafansvar gøres gældende eller ej. Herudover er det en forudsætning for bestemmelsens anvendelse, at der er sket en positiv fejl.

Det fremgår af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave, side 325, at der ved vurderingen af uagtsomhedsgraden i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, blandt andet kan indgå betragtninger om uegentlige eller indirekte retsvildfarelser, herunder hvorvidt der har været tvivl om retsfaktum i reglen og tvivl om det faktiske forløb for personen set i forhold til reglen og den rette fortolkning af reglen. Dette skal måles op mod, hvilken "bonus pater" der gælder for den pågældende via dennes stilling, position, uddannelsesbaggrund og habitus mv.

Samme betragtninger følger af lærebogen Skatte- og Afgiftsprocessen, 1. udgave, 2010, side 353, hvorefter det står anført, at der i vurderingen af uagtsomhedsgraden lægges vægt på, om der er tale om gentagne fejl. Ved enkeltstående fejl foreligger der normalt kun simpel uagtsomhed, hvis der eksempelvis foreligger en misforståelse af ikke helt klare retsregler på området. I disse situationer vil skatte- forvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, ikke finde anvendelse.

Det beror således på en konkret vurdering, hvorvidt den udviste tilregnelse har haft karakter af simpel eller grov uagtsomhed, og denne vurdering skal blandt andet foretages med afsæt i skatteyderens forhold og karakteren af den relevante retsregel, hvor skatteyderens egne forudsætninger også tillægges betydning. Dette fremgår i øvrigt også af SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.A .. 8.2.3. 7, og af retspraksis.

A har i alle de omtvistede indkomstår fået assistance fra revisor til udarbejdelse af sine regnskaber, hvilket ligeledes er tilfældet for selskabernes regnskaber.

Dertil kommer, at der i sagen er sket indberetning af fri bil til SKAT, jf. bl.a. det ovenfor anførte.

A har således på intet tidspunkt haft mistanke om, at skatteansættelserne for 2006-2009 var ukorrekte, ligesom han ikke konkret har haft anledning til en sådan mistanke.

Det bemærkes i den forbindelse, at bevisbyrden for, at der konkret er handlet groft uagtsomt, skærpes, jo længere tilbage i tid der er tale om. Da SKAT allerede ordinært efter skatteforvaltningslovens § 26 kan gå tilbage til år seks, er det således evident, at bevisbyrden for, at der er handlet groft uagtsomt vedrørende endnu ældre år, skærpes.

A har således vanskeligt ved at huske, endsige fremfinde dokumentation for, forhold, som ligger mere end seks år tilbage i tiden, ligesom der heller ikke findes pligt til opbevaring af bogføringsmateriale mv. i mere end fem år.

SKAT har til støtte for, at der er handlet ansvarspådragende, henvist til, at revisor i skrivelsen af den 9. december 2014 anførte, at der havde været rådighed over fri bil. Hertil bemærkes, at revisor efterfølgende i bemærkningerne til forslaget til afgørelse præciserede det tidligere oplyste. Herefter er der ikke grundlag for en antagelse om, at A har anerkendt at have haft rådighed over den omtvistede BMW - der henvises i det hele til det ovenfor anførte.

SKAT kan således ikke argumentere for, at der er handlet groft uagtsomt, alene ved at henvise til, at A har anerkendt at have haft bilen til rådighed. Såfremt det var tilstrækkeligt til at statuere ansvar, ville SKAT i alle tilfælde kunne forhøje enhver skatteyder, som har glemt at selvangive et beløb, uanset størrelse og omstændigheder i øvrigt. En sådan retsstilling ville reelt medføre, at der ikke var noget behov for bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det af SKAT anlagte synspunkt må således forkastes, allerede fordi det forudsætter, at der ikke skal foretages en prøvelse af det lovbestemte kriterium.

Da SKAT ikke i øvrigt har begrundet, hvorfor der er handlet groft uagtsomt, må det overordnet fastholdes, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje A for indkomstårene 2006-2009." "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt, idet SKAT efter denne bestemmelse skal udsende forslag til afgørelse, senest seks måneder efter at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af de ordinære frister efter skatteforvaltningslovens§ 26, og at SKAT i forhold til nærværende sag var bekendt med disse forhold på et langt tidligere tidspunkt."

"Såfremt SKAT ved fremsendelse af agterskrivelsen dateret den 21. april 2016 skulle have iagttaget reaktionsfristen rettidigt, skal SKAT tidligst være kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger til brug for forhøjelsen vedrørende fri bil den 9. april 2014. Det skal i den forbindelse bemærkes, som det fremgår af citatet ovenfor, at der alene er tale om, at SKAT objektivt er kommet til kundskab om de fornødne oplysninger. Hermed menes, at det ikke kan tillægges betydning, hvorvidt den enkelte salgsmedarbejder rent subjektivt er kommet til kundskab.

I forlængelse heraf skal det endvidere fremhæves, at det ikke er afgørende, hvorvidt SKAT har fået supplerende oplysninger udleveret senere, men afgørende er derimod, hvornår SKAT har haft tilstrækkelige oplysninger om As forhold vedrørende fri bil til at udarbejde et forslag til afgørelse."

( ...................... )

"Det gøres overordnet gældende, at SKAT allerede den 9. december 2014 modtog tilstrækkelige og relevante oplysninger til at foretage forhøjelsen vedrørende fri bil. De efterfølgende forespørgsler og korrespondancen i sagen ses alene at vedrøre spørgsmålet om beskatning af fri bolig, jf. også gengivelsen i sagsfremstillingen.

Da SKAT skal overholde reaktionsfristen i forhold til samtlige særskilte forhøjelser, som er omfattet af afgørelsen, er det derfor evident, at forhøjelsen vedrørende fri bil er varslet for sent i forhold til seksmåneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, og derfor er afgørelsen ugyldig for så vidt angår dette forhold."

I supplerende udtalelse har repræsentanten om fri bil bemærket:

"Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse, at der er foretaget et skøn, over hvilke biler der har været til rådighed hos de forskellige aktionærer. Skattestyrelsen erkender således reelt, at de trufne afgørelser ikke er korrekte i relation til beskatningen af fri bil.

På trods heraf fastholder Skattestyrelsen, at bevisbyrden for konkret rådighed over de forskellige biler er løftet.

Dette er i sagens natur selvmodsigende, da skønnet netop er foretaget, fordi Skattestyrelsen har været uvidende om benyttelsen og derfor blot har lagt til grund, at bilerne skulle "fordeles" blandt aktionærerne.

Skattestyrelsen har tilsyneladende indhentet nye oplysninger fra politiet - oplysninger som er nye for klagerne, og som ikke tidligere har været undergivet partshøring.

Det forekommer åbenbart ukorrekt når Skattestyrelsen eksempelvis fastholder beskatning af rådighed over BMW 5, på trods af at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at A nogensinde har benyttet bilen.

Skattestyrelsen anfører videre i udtalelsen, at der skulle være nyere praksis vedrørende beskatning af fri bil, hvorefter en mindreårig uden kørekort blev beskattet - uden dog at henvise nærmere til den påståede praksis.

Hertil bemærkes, at der eksisterer trykt praksis, hvorefter manglende kørekort medfører, at der ikke kan ske beskatning af fri bil. Der kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse med j.nr. 13-0213700.

Det fastholdes på den baggrund, at manglende kørekort er et relevant og afgørende forhold i relation til beskatningen af fri bil."

Klageren repræsentant har sendt følgende bemærkninger til forslag til afgørelse:

FORMALITET

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at forhøjelserne vedrørende A og D vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 indstilles nedsat til kr. 0.

Skatteankestyrelsens begrundelse herfor er, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT skal afsende agterskrivelse, inden seks måneder efter SKAT er kommet til kundskab omkring de forhold, der begrunder forhøjelsen.

Det kan oplyses, at vi er enige i Skatteankestyrelsens konklusioner og begrundelsen herfor, idet det ligeledes er vores opfattelse, at SKAT allerede i december 2014 havde de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse vedrørende beskatning af bilerne.

MATERIELT

For så vidt angår de materielle problemstillinger fremgår det af forslagene til afgørelse, at Skatteankestyrelsen har foreslået at stadfæste SKATs afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bolig henvises der overordnet til bemærkningerne herom i det supplerende indlæg.

A

Skatteankestyrelsen har foreslået at stadfæste beskatningen af rådighed over bilen af mærket BMW 5. Til støtte herfor har Skatteankestyrelsen bl.a. henvist til en dom fra Retten i Kolding, SKM2017.464.BR, hvori en hovedanpartshaver blev beskattet af rådigheden over to biler ejet af selskabet. Skatteankestyrelsen be- mærker, at hovedanpartshaveren ikke havde kørekort, og konkluderer derfor, at såfremt skatteyder lader sig transportere i bilen, er dette tilstrækkeligt til beskatning af fri bil.

Skatteankestyrelsen overser imidlertid, at den omtalte dom adskiller sig konkret fra nærværende sag på en række afgørende punkter.

For det første var der i sagen tale om to biler, og der var ikke nogen ansatte i selskaberne. Med andre ord var der ikke andre muligheder, end at bilerne konkret var blevet benyttet enten af hovedanpartshaveren, eller at hun havde stillet dem til rådighed for andre.

For det andet var det hovedanpartshaverens synspunkt, at bilerne var blevet benyttet af hendes samlever, som heller ikke havde kørekort. I den situation konkluderede retten, at det var lige så sandsynligt, at hovedanpartshaveren havde benyttet bilerne som samleveren, og på den baggrund stadfæstede retten beskatningen.

Det fremgår bl.a. af præmisserne, at retten lagde til grund, at bilerne reelt havde været benyttet

- og under de særlige omstændigheder kunne skatteyder ikke "gemme sig", bag ved et synspunkt om at benyttelsen var ulovlig. Man kunne jo også spørge sig selv - hvorfor skulle selskaberne ellers have anskaffet sig bilerne - nogen skulle jo køre i dem.

I nærværende sag har der dels været adskillige biler i selskaberne - af dokumenterede erhvervsmæssige årsager, ligesom der har været adskillige ansatte, som beviseligt har benyttet bilerne.

Dels har klagerne i nærværende sag selv oplyst, at BMW S'eren netop blev benyttet af B - som jo ligeledes er hovedanpartshaver og omfattet af samme regler vedrørende fri bil som A.

Det forhold, at den ene hovedanpartshaver transporterer den anden hovedanpartshaver, er ikke tilstrækkeligt til at beskatte den hovedanpartshaver, som ikke konkret har kørt bilen. Det har formodningen imod sig, at bilen har været stillet til rådighed for flere hovedaktionærer.

Der er således intet, der understøtter, at A og ikke B har haft rådighed over bilen, og Skatteankestyrelsen kan ikke med henvisningen til dommen fra Retten i Kolding fastholde en beskatning af det forkerte retssubjekt.

Det bemærkes, at det af SKAT udøvede "skøn", over hvem der har benyttet bilerne, er konkret ubegrundet, og at der er sikre holdepunkter for klagernes opfattelse, herunder at B har underskrevet leasingaftalen. Herudover bemærkes, at SKATs egne oplysninger i udtalelsen vedrørende besigtigelser af BMW'en ligeledes på afgørende vis bekræfter, at "skønnet" er forkert, da det heri er dokumenteret, at alene B har benyttet bilen.

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens afgørelse, j.nr. 130213700, hvori Landsskatteretten slår fast, at en skatteyder der havde fået frakendt kørekortet, ikke havde konkret rådighed over selskabets biler. Denne sag er konkret sammenlignelig med nærværende sag, da der var tale om et selskab med flere medarbejdere, som brugte selskabets biler.

Det fastholdes således overordnet, at der ikke er grundlag for at beskatte A af rådigheden over BMW S'eren.

På retsmødet gennemgik klagerens repræsentant sagen med udgangspunkt i et påstandsdokument og en materialesamling, som blev udleveret til retten.

Under retsmødet supplerede klageren med at udtale, at de var forretningsfolk, som brugte bilerne som det passede bedst uden at tænke på skattemæssige detaljer. Dengang blev der derfor heller ikke ført kørselsregnskab.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er hovedaktionær i selskaberne sammen med sin ægtefælle, deres datter og svigersøn.

Selskaberne har leaset/ejet et antal biler, som er indregistreret til privat personbefordring. Selskaberne har således leaset/ejet en BMW S'er, en BMW X3 og en jaguar XF. Derudover har de ejet 2 varebiler, 1 Kia sportage, 1 Suzuki Grand Vitara, og endelig en personbil Suzuki Liana.

Selskaberne ejer desuden en del ejendomme herunder beboelsesejendomme.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens§ 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni

2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

I Byretsdommen af 7. juli 2017, SKM2017.464 blev en skatteyder beskattet af fri bil, selvom hun ikke havde kørekort, da hun var blevet transporteret i bilen.

Klageren og dennes ægtefælle har i de omhandlede indkomstår ikke selv ejet en personbil.

Der er afgivet forskellige oplysninger om, hvorvidt det er klageren eller ægtefællen, som anvender bilen.

Klageren bor i hovedstadsområdet og selskabernes forretningssteder er i Y25-landsdel. Klageren er involveret i selskabernes drift og der ses ikke andre transportmuligheder end med bil. Befordring mellem bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. Bilen er i øvrigt observeret kørt i Københavnsområdet og i nærheden af klagerens bopæl.

Det må på dette grundlag være klageren, der har bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab eller anden dokumentation, som godtgør, at bilen alene har været benyttet til erhvervsmæssig.

Hvorvidt klageren selv har kørt bilen eller blot er blevet befordret er uden betydning. Det afgørende er, at klageren har rådighed over bilen og han har i øvrigt også ladet sig transportere i den. Det forhold, at det er ægtefællen, som, på selskabets vegne, har underskrevet den oprindelige leasingkontrakt, ses ikke at ændre herved. Der er herved henset til, at selskabet også har andre biler, som kan anvendes privat.

Klageren har i øvrigt selvangivet værdi af fri bil for indkomstårene 2012-2014 og udtalte på retsmødet, at de er forretningsfolk og anvendte bilerne som det passede bedst uden at tænke på de skattemæssige detaljer.

Retten finder derfor på det foreliggende grundlag, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig fordeling af bilerne, idet disse har været til rådighed for hovedaktionærerne, og der ikke er fremlagt entydig dokumentation for, hvilken bil den enkelte aktionær har haft rådighed over. Det forhold, at SKAT de efterfølgende indkomstår har foretaget en ny vurdering ændrer ikke herved, da det er en konkret vurdering for hvert indkomstår, hvem der har firmabil til rådighed.

Klageren er således med rette anset for i kraft af sin hovedaktionærstatus at have haft råderet over bilen til privat benyttelse.

Bilen er handlet koncerninternt i 2012. Der er ikke fremlagt købsaftale eller andet omkring handlen.

Det ses heller ikke godtgjort, at bilen er handlet til markedsprisen på sædvanlige markedsbestemte vilkår og, at handlen har været forretningsmæssigt begrundet. Retten finder derfor ikke, at det i tilstrækkeligt grad er godtgjort, at der har været tale om en reel handel. Der henvises herved til dommen i SKM2019.5 og SKM2019.150, hvor fremgår, at en hovedanpartshaver har bevisbyrden for, at der ikke er tale om rent formelle overdragelser uden reelt indhold.

Landsskatteretten stadfæster således ansættelsen på dette punkt.

Fri bolig

Klageren er som hovedaktionær omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i afgørelsen SKM2008.981.LSR.

Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9 og udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., efter hvilken den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beregningsgrundlaget er ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke skal medregnes den udelukkende erhvervsmæssigt anvendte del. Foreligger der en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33 anvendes den. Bestemmelsen gælder ikke landbrugsejendomme med bopælspligt, jf. sidste pkt. i stk. 9.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, varme og vand mv.) jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9, 11. pkt.

I Ligningsrådets afgørelse SKM2003.355 fandt rådet ikke, at der skulle ske beskatning af en bolig, som selskabet ville anskaffe til brug for overnatning i forbindelse med forretningsmøder mv. I KM2012.1.ØLR blev en hovedaktionær beskattet af fri bolig, selvom han ikke beboede ejendommen, idet det ikke var godtgjort, at den var et driftsaktiv i selskabet.

Det er således en konkret vurdering, hvorvidt klageren anses for at have haft ejendommen, Y1-adresse, til rådighed for privat benyttelse.

Ejendommen ejes af selskabet, hvilket ikke ses bestridt.

Der er tale om en landbrugsejendom, uden bopælspligt, og sagen angår alene, hvorvidt det tilhørende stuehus har været et egentligt driftsaktiv eller om stuehuset har stået til rådighed for privat benyttelse for 2 af hovedaktionærerne.

Ud fra beskrivelsen af ejendommen og dens anvendelse finder retten, at det er godtgjort, at ejendommen i et vist omfang har været benyttet i driften af selskaberne. Det er dog hovedsageligt ejendommens længer, som ses anvendt i selskabernes drift, hvorimod selve stuehuset ikke ses at være anvendt i væsentligt omfang i driften af selskaberne. Der ses ikke at være tale om, at dette har været til hinder for, at ejendommen har stået til rådighed for aktionærernes private benyttelse. Eftersom stuehuset har ikke været udlejet og kun i begrænset omfang er indgået i driften, finder retten derfor, at det er med rette at det af SKAT er anset for at være stillet til rådighed for de 2 aktionærer.

SKAT har ved beregningen beregnet 1 %-tillægget efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt. på grundlag af vurderingerne pr. 1.10.2011, pr. 1.10.2012 og pr. 1.10.2013. Det skal være vurderingen pr. 1.1.2002, da det er den laveste værdi. Tillægget udgør således 8.406 kr. og ikke 13.780 kr., hvoraf klagerens andel er 50%.

Landsskatteretten nedsætter således ansættelserne med 2.687 kr. for hvert af indkomstårene 2011- 2014 på dette klagepunkt.

Afgørelsens gyldighed - indkomstårene 2006-2009

Klageren er hovedaktionær og derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 udløber derfor først i det sjette år efter indkomstårets udløb, da forholdet om fri bil er en kontrolleret transaktion.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag. Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT får kundskab om forholdet og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har sendt forslag den 21. april 2016. Afgørelsens gyldighed forudsætter således, at SKAT først har fået kundskab om, at selskabet stillede bil til rådighed, 6 måneder tidligere.

SKAT har den 9. december 2014 modtaget oplysninger fra selskabernes revisor om, hvilke biler selskabet rådede over, og hvem der benyttede bilerne. Efterfølgende har SKAT været i kontakt med selskaberne om selskabernes ejendomme. SKATs forespørgsel om bilerne må være afledt af, at de har villet vurdere, om nogen af hovedaktionærerne havde bil til rådighed. SKATs forslag bygger på oplysningerne fra 9. december 2014 og der ses ikke at være efterspurgt yderligere oplysninger om bilerne.

På det grundlag finder Landsskatteretten herefter, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor skatteansættelserne for 2006-2009 er ugyldige."

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. oktober 2019 fremgår vedrørende B:

"

Møde mv.

Klageren, ægtefællen og svigersønnen har sammen med deres repræsentant udtalt sig til Skatteankestyrelsen på et kontormøde. Klagerne har desuden, sammen med deres repræsentant, udtalt sig på et retsmøde

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhedsammen med sin ægtefælle og deres datter, D og svigersøn, C.

Selskabernes forretningssteder ligger i Y25-landsdel.

Klagerne har oplyst, at de alle deltager i den daglige drift, bortset fra D.

Fri bil

Selskaberne har i perioden ejet/leaset følgende biler:

G1-virksomhed (moderselskab):

Selskabernes revisor har til SKAT oplyst, at ledelsen har givet nedenstående oplysninger om bilerne:

-        "Kia Sportage ...Q benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel af selskabets personale.

-        Suzuki Grand Vitara ...Q1 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel af selskabets personale.

-        Suzuki Liana ...Q2 benyttedes af IB cpr. , der blev beskattet af firmabil indtil hun stoppede (red.fjernet.dato). Herefter fungerer. bilen som ærinde bil i Firmaets regi af selskabets personale. Brugtværdien var ikke attraktiv i forhold til nytte- værdien for firmaet.

-        BMW X3 Van ...Q3 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel på landlige adresser af selskabets personale.

-        BMW 5 ...Q4 A og B hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og

(red.fjernet.CPR). Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 12/9 2006 tom. 7 /12 2009, hvor selskabet køber bilen. 29/5 2012 sælges den videre til G1-virksomhed. Den skattemæssige værdi er ved første aftales indgåelse kr. 693.674. Bilen erhverves senere af G2-virksomhed for kr. 526.550 og endeligt handles den til G1-virksomhed for kr. 386.444 jf. de registrerede datoer ovenfor.

-        Jaguar XF ...Q5 C og D hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og (red.fjernet.CPR). Bilen opmagasineres om vinteren grundet uhensigtsmæssige køreegenskaber i vinterføret. Bilen benyttes lejlighedsvis til kundekørsel. ved repræsentative lejligheder, dvs. at hente og bringe kunder mv. i lufthavnen til møder på selskabets adresse. Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 29/4 2008 tom. 29/S 2012, hvorefter G1-virksomhed leaser bilen. Bilen leases indledningsvis for kr. 1.143.987 og senere af G1-virksomhed for kr. 650.000."

Klagen vedrører bilen, BMW X3.

Klageren og ægtefællen ejer ikke en privat bil. Klageren er bosat i Københavns området medens selskabernes forretningssteder ligger i Y25-landsdel.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab for nogen af bilerne.

For indkomstårene 2013 og 2014 er der selvangivet værdi af fri bil. Det fremgår ikke, hvilken bil der er tale om. SKAT har alene foretaget beskatning af 1 bil.

Fri bolig

G1-virksomhed har fra den 31/12-2000 ejet Y3-adresse.

G1-virksomhed fusionerede den 1/1-2012 med selskaberne G4-virksomhed og Y1-adresse hvorved selskabet kom til, at eje Y4-adresse, Y5-adresse, Y6-adresse, Y7-adresse og Y1-adresse.

Selskabet ejer datterselskabet G2-virksomhed100%.

Selskabets datterselskab G2-virksomhedhar ejet henholdsvis Y9-adresse fra den 1/6-2006 og Y10-adresse fra den 1/7-2007.

Sagen vedrører ejendommen Y1-adresse (også kaldet Y39-husnummer).

Ifølge BBR-oplysninger er ejendommen Y1-adresse et stuehus til landbrugsejendom, uden bopælspligt, og er vurderet med en stuehusværdi på 1.378.000 kr. pr. 1.10.2011 og de 2 efterfølgende år. Pr. 1.01.2002 var stuehuset vurderet til 840.600 kr.

Ejendommen er opført i 1932 og har et boligareal på 220 m2, centralvarme, 2 toiletter, 8 værelser, køkken.

Der har ikke været tilmeldt beboere på adressen. Klageren og ægtefællen i perioden 1. marts 2011 til august 2011 har klageren og ægtefællen haft folkeregisteradresse på Y1-adresse. I øvrige perioder har de haft bopæl i Y11-byer.

Det er oplyst, at landbrugsejendommens længer anvendes af selskaberne og, at stuehuset er ubeboet, men anvendes til overnatning, dog mest af selskabets ansatte.

SKAT har oplyst, at det fremgår af tingslysningsoplysningerne, at der ved skattefri virksomhedsomdannelse af D’s personligt ejede virksomhed (cvr. ...11) til selskabet Y1-adresse den 1/1-2012 ikke er blevet registreret ejerskifte til selskabet. I forbindelse med fusionen af blandt andet Y1-adresse med G1-virksomhed den 1/1-2012 er der ej heller sket en registrering af ejerskifte.

Klageren har beskrevet anskaffelsen og benyttelsen af ejendommen, jf. klagen nedenfor.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil og fri bolig.

SKAT har som begrundelse anført:

"Fri bil

"Ifølge Ligningslovens §16A skal fri bil beskattes, som udbytte når hovedaktionær ikke er aflønnet af selskabet.

Fri bil kan dog ud fra en konkret vurdering af den ansættelsesmæssige relation anses for løn i stedet, men såfremt hovedaktionær og selskab ønsker, at beløbet skal anses for udbytte skal dette respekteres.

Ligningslovens §16, stk. 4 indeholder regelgrundlaget for beskatning af fri bil. Regler og praksis fremgår ydermere af Juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1. Fra den 1/1-2013 er der sket den ændring, at der tillægges miljøtillæg med tillæg af 50%. Jf. Ligningslovens §16 stk. 4.

Fri bil beskattes som personlig indkomst, uanset om det beskattes som løn eller udbytte.

Angående praksis på området vedrørende fri bil for hovedaktionærer henvises blandt andet til TfS 1997,584 og Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 hvoraf forudsætningerne for at undgå beskatning af fri bil fremgår.

Reglerne vedrørende fri bil ved koncerninterne overdragelser af bilen er berørt i SKM2003.589LR, SKM2005.472LSR."

Udover det i revisors brev af 9/12-2014 anførte vedrørende Jaguar XF der stilles til rådighed for D og C og vedrørende BMW S'er der stilles til rådighed for A og B, er der ikke fremlagt oplysninger om hvilken bil og hvorledes fri bil er beregnet for den enkelte hovedaktionær i de år hvor der er indberettet fri bil. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at sige hvilken bil ejet af selskabet der skal anses for fri bil for den enkelte hovedaktionær udover Jaguar XF og BMW 5'er.

BMW X3:

Ifølge revisors brev er bilen benyttet som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel på landlige adresser af selskabets personale.

SKAT anser bilen for, at være til rådighed for dig, idet der ikke fra selskabet/ dig er fremlagt dokumentation ved rådighedserklæring, kilometerregnskab mv. for, at bilen ikke er til rådighed. Bevisbyrden for dette ligger hos selskabet/ dig når bilen er indregistreret til godstransport privat/ erhverv (blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse).

SKAT vurderer ud fra et generelt skøn over fordeling af bilerne på de enkelte hovedaktionærer i mangel af konkrete oplysninger fra selskabet/ hovedaktionærerne, at det er dig der har rådighed over denne bil.

SKAT er i øvrigt af den opfattelse, at det forhold, at du har folkeregisteradresse i Y31-landsdel i den aktuelle periode betyder, at du har haft behov for befordring mellem hjem og arbejde og at dette på grundlag af afstanden, antages at være foregået i bil.

Bilen har ifølge synsoplysninger kørt følgende:

19/4-2012: 118.000

25/2-2014: 165.000"

Fri bolig

"Fri bolig stillet til rådighed for hovedaktionær skal beskattes efter reglerne i Ligningslovens §16 stk. 3.

Reglerne er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.2.

Er hovedaktionæren ansat eller vil kunne anses som ansat, skal der ske beskatning jf. Ligningslovens §16 stk. 1 af fri bolig til rådighed.

Værdiansættelsen fastsættes jf. Ligningslovens §16 stk. 9. Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5% af beregningsgrundlaget med tillæg af

-        1% af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4A, der ikke over- stiger 3.040.000 kr.

-        3% af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beregningsgrundlaget (de 5%)

-        Ejendomsværdien pr. 1 oktober året før indkomståret Eller hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi

-        Handelsværdi pr. 1. oktober året før indkomståret eller

-        Ejendommens anskaffelsessum opgjort efter EBL §4 stk. 2 eller 3 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen. Det gælder generelt, at hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til ejendomsskat, varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, så skal hovedaktionær også beskattes af disse beløb, Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.A.5.13.2.1.

I øvrigt er det i SKM 2009.93 ØLR fastslået, at det er rådigheden og ikke anvendelsen der skal beskattes.

Hvis der er en evt. egenbetaling, skal den skattepligtige værdi sættes ned med dette beløb.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er konstateret, at en del af ejendommene (Y4-adresse, Y3-adresse, Y6-adresse og Y7-adresse) enten anvendes fuldt ud til selskabernes formål eller er uanvendelige grundet deres vedlige- holdelsestilstand.

Tilbage står det at afklare anvendelsen og evt. fri bolig for Y9-adresse, Y4-adresse, Y8-adresse, Y10-adresse og Y14-husnummer. Angående Y9-adresse og Y14-husnummer fremgår det, at disse ejendomme er boliger stillet til rådighed for ansatte i selskabet. Behandlingen af evt. fri bolig foretages hos disse ansatte.

SKAT står dermed tilbage med en stillingtagen til anvendelsen af Y1-adresse, Y8-adresse og Y10-adresse.

Det er SKAT's vurdering, at disse ejendomme har stået til rådighed for gruppen af hovedaktionærer, idet ejendommene ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand i de seneste år. Samtidig har nogle af hovedaktionærerne i nogen perioder været tilmeldt adresserne ifølge det centrale personregister.

Samlet set er det SKAT's holdning, at der skal ske beskatning af fri bolig for hovedaktionærerne i den periode hvor selskaberne har ejet ejendommene og hvor hovedaktionærerne har været tilmeldt adressen og samtidig også for de perioder hvor adresserne ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand, idet ejendommen dermed har været til rådighed for hovedaktionærkredsen.

Det er SKAT's opfattelse, at Y1-adresse har været til rådighed for dig og din ægtefælle.

SKAT har udbedt sig oplysninger om brugen af ejendommen, kopi af evt. lejekontrakter og andre relevante oplysninger angående ejendommen. Det er blevet oplyst, at ejendommen ikke har været udlejet, men at den har været anvendt fuldt ud i selskabernes forretningsmæssige interesser.

SKAT er dog af den opfattelse, at det ikke er afkræftet, at ejendommen har stået til rådighed for den aktionær i selskabet der har den bestemmende indflydelse, dette bekræftes af, at ejendommen lej- lighedsvis anvendes til overnatning.

Det forhold, at du og din ægtefælle i de pågældende perioder har haft folkeregisteradresse på andre adresser, betyder efter SKAT's vurdering ikke, at der ikke kan ske beskatning af fri bolig vedrørende denne ejendom, da det er rådigheden over ejendommen der sker beskatning af og ikke graden af brug af ejendommen der lægges til grund.

Da det er konstateret, at det er du og din ægtefælle har haft rådighed over ejendommen, er det på baggrund af ovenstående, SKAT's opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bolig i den periode hvor selskabet har ejet ejendommen, som er fra og med den 1/1-2012 vedr. Y1-adresse.

Der foreligger følgende oplysninger om ejendommen til brug for beregning af fri bolig:

( ..................... )"

SKAT har til den endelige klage supplerende udtalt:

Fri bolig

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at det Skattestyrelsen beskatter, er stuehuset og fritliggende parcelhus.

Der er på ejendommen indrettet erhvervsmæssigt benyttede lokaler i andre bygninger til brug for overnattende kunder mv., hvorfor de fremlagte erklæringer ikke anses for, at afkræfte formodningen for, at stuehuset og parcelhuset har været til rådighed for hovedaktionær gruppen. Se bla. R1-advokatfirma bilag 55 hvor der henvises til det "sydvestlige gæsteværelse i den bygning hvor der er kontor ... ".

Der er hverken indrettet kontor i stuehus eller parcelhus hvorfor henvisningen må vedrøre de værelser der er indrettet i de tidligere landbrugs drift bygninger. Vedrørende den faktiske benyttelse af ejendommen henvises der til afgørelserne, hvoraf det fremgår i hvilke perioder hovedaktionær gruppen har haft folkeregisteradresse på adresserne. Ved mødet på ejendommen 14/12-2015 kunne det endvidere konstateres, at C rent faktisk benyttede parcelhuset. Ud fra ovenstående indstiller vi afgørelserne for fastholdt.

Fri bil

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at selskaberne ejer en række biler der kan anvendes til privat personbefordring.

Udover det i revisors brev af 9/12-2014 anførte vedrørende Jaguar XF der stilles til rådighed for D og C og vedrørende BMW S'er der stilles til rådighed for A og B, er der ikke fremlagt oplysninger om hvilken bil og hvorledes fri bil er beregnet for den enkelte hovedaktionær i de år hvor der er indberettet fri bil. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at sige hvilken bil ejet af selskabet der skal anses for fri bil for den enkelte hovedaktionær.

Idet der ikke er fremkommet oplysninger om konkrete brugere af de resterende biler har Skattestyrelsen foretaget et skøn over hvilke biler der har været stillet til rådighed for den enkelte hovedaktionær. Det bemærkes, at A, B og C har oplyst, at de er på kontoret dagligt, hvilket også fremgår af klagen (supplerende indlæg), samt, at A, B og D ikke i perioden for beskatning selv har ejet/ leaset en bil. Henset til afstanden mellem bopæl og virksomhedsadresse, samt det forhold, at virksomheden er beliggende "langt fra Y29-vej", finder Skattestyrelsen, at dette nødvendiggør benyttelse af selskabets biler. Personerne i hovedaktionærkredsen har i nogle perioder haft bopæl på selskabets ejendom, hvorfor bevisbyrden i disse perioder påhviler hovedaktionærerne der således skal afkræfte formodningen om, at bilerne er til rådighed.

I de øvrige perioder har ingen i hovedaktionærkredsen taget befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde på trods af den lange afstand.

Hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse sandsynliggør, at selskabets biler er anvendt til befordring mellem hjem og arbejde. Ud fra ovenstående findes det bevist, at bilerne er anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen.

Der kan endvidere henvises til supplerende oplysninger, der er fremkommet efter sagens afslutning ved henvendelse til politiet, hvoraf særligt følgende bør fremhæves:

1)  Jaguar, observationer ifølge politiets ATK (automatisk trafik kontrol) der indeholder oplysning om, at bilen har været anvendt i november 2011 og således ikke kun i sommerhalvåret, som anført i klagen.

 

Skattestyrelsen finder, at vi har løftet bevisbyrden for, at bilerne har været anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen, men savner de konkrete oplysninger om hvilke personer der har benyttet hvilke biler i hvilke perioder og som derfor var nødsaget til, at foretage fordelingen skønsmæssigt.

Angående koncernintern handel vedrørende bil.

Jaguar blev solgt fra datterselskabet den 29/5-2012 til moderselskabet, bilen blev afmeldt af moderselskabet en 18/7-2012 og tilmeldt igen den 31/10-2013.

Skattestyrelsen har fulgt juridisk vejledning hvorefter der ikke lægges vægt på koncerninterne overdragelser der ikke er begrundet i rent forretningsmæssige dispositioner. Der er ikke fremlagt oplysninger der viser, at overdragelsen fra datterselskabet til moderselskabet er begrundet i en forretningsmæssig disposition, hvorfor Skattestyrelsen finder, at der ikke skal lægges vægt på den koncerninterne overdragelse.

Reaktionsfristen

Klagers fortolkning og konklusion af sætningen i Skattestyrelsens brev af 2/10-2015 er åbenlyst forkert.

Faktum er, at Skattestyrelsen har indkaldt en lang række oplysninger den 22/9-2014, samt, at selskabets revisor kun har indsendt en del af dette, samtidig med, at det af revisors brev af 9/12-2014 fremgår, at:

"Ovenstående oplysninger er ikke udtømmende i forhold til den af SKAT fremsendte forespørgsel, men grundet travlhed og udfordringer med at finde gamle arkiver, håber vi at SKAT her har nok materiale til at af egen kraft at finde de relevante oplysninger." Det må således fremstå åbenlyst, at Skattestyrelsen ikke har modtaget alt det materiale, som Skattestyrelsen havde brug for. Ud fra vores brev af 2/10-2015 giver Skattestyrelsen netop udtryk for, at vi har forsøgt at vurdere bla. spg. om fri bil, i dette ligger det implicit, at Skattestyrelsen netop ikke har fået de oplysninger vi har bedt om for at få oplyst sagen tilstrækkeligt til, at undgå en skønsmæssig fordeling af bilerne på hovedaktionærgruppen. Skattestyrelsen modtog aldrig disse manglende oplysninger, hvorfor fordelingen på hovedaktionærgruppen måtte foretages skønsmæssigt (ud fra bla. de centralt indberettede oplysninger for hovedaktionærerne og selskaberne vedrørende indkomstforhold og biler).

Vedrørende mødet den 14/12-2015.

Formålet med Skattestyrelsens møde hos selskabet den 14/12-2015 var at få afklaret benyttelsen af selskabets ejendomme, samt afklaring af evt. yderligere dokumentation. På mødet blev bilerne drøftet, men der fremkom ikke nye oplysninger vedrørende fordelingen af bilerne, hvorfor punktet ikke er omtalt i kontrolrapporten mv. I Sagsnotatet for G2-virksomhed står der bla.:

"

Modtaget materiale ved mail af 9/12-2015.

Følgende oplysninger foreligger iflg. R75 vedr. hovedaktionærernes aflønning i de af dem dominerede selskaber: G2-virksomhed og G1-virksomhed.

Herefter anføres de oplysninger der kan ses af R75 på de enkelte hovedaktionærer vedr. løn, privat ejede biler, de af selskabet ejede biler, synsoplysninger vedr. kørte kilometer vedr. bilerne.

Skattestyrelsen har pr. hhv. den 12/11-2015, 9/2-2016 og 18/3-2016 udskrevet de centralt indberettede oplysninger {R75) på hovedaktionærkredsen {disse udskrifter foreligger hos SKAT).

De oplysninger der lægges til grund for beregning af fri bil indhentes altså først på dette tidspunkt i et omfang og en form der gør det muligt, at foretage den skønsmæssige beregning, altså mindre end 6 måneder før forslaget udsendes.

Ultimo april 2016 har Skattestyrelsen af hensyn til ligningsfristen iht. Skattekontrollovens §26 stk. 5 set sig nødsaget til at sende forslag til ændring af indkomsten, uagtet sagen ikke var fuldt oplyst vedrørende fordelingen af bilerne mellem personerne i hovedaktionærgruppen hvilket også fremgår af sagsfremstillingen {det skønnes hvorledes fordelingen er).

Tilregnelse

Selskaberne har ikke foretaget indberetning af fri bil og har derved ikke opfyldt deres indberetnings-/oplysningspligt.

Idet personkredsen der skulle indberettes på, var omfattet af kredsen af interesseforbundne parter med bestemmende indflydelse på selskabets drift ved, at være ejer af selskabets aktier/ være bestyrelsesformand i selskabet/ være selskabets direktør, findes dette at være en skærpende omstændighed der medfører, at undladelsen af, at oplyse og/ eller selvangive værdi af fri bil mindst var groft uagtsomt."

Skattestyrelsen har til indstillingen til afgørelse udtalt:

1. Fri bil

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT i afgørelsen af 9. juli 2016 tilstrækkeligt har påvist, at de faktiske forhold taler for klagers private rådighed over selskabets bil (BMW X3), jf.

SKM 2014.504.HR.

Forhold der taler for ovenstående, er afstanden mellem klagers bopæl og selskabets forretningssted, at klager i den omhandlede periode ikke har været i besiddelse af en privat bil og heller ikke har indberettet befordringsfradrag.

Det forhold at bilen også har været indregistreret henholdsvis til privat og erhvervsmæssig brug taler yderligere for Skattestyrelsens opfattelse omkring den omvendte bevisbyrde.

Klagers oplysning vedrørende brugen af bilen ses i øvrigt ikke understøttet af objektive kendsgerninger, med henvisning til oplysninger fra politiets automatiske trafik kontrol. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der til støtte for klagers påstand ikke er fremlagt kørselsregnskab.

Vedrørende beregningsgrundlaget er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser, jf. SKM2002.585.LSR. Skattestyrelsen fastholder således, at de omhandlede overdragelser ikke er sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår.

2. Fri bolig

Skattestyrelsen fastholder, at klager eller dennes rådgiver ikke under sagens forløb, har fremlagt dokumentation der afkræfter formodningen for klagers private råderet over stuehuset på Y8-adresse. Vedrørende Skatteankestyrelsens ændrede værdier for Y1-adresse for 2012-2014 kan Skattestyrelsen tilslutte sig disse."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil og af værdi af fri bolig.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført (uddrag):

3.1 Nærmere om stiftelserne og ejerforholdene af selskaberne

D er hovedaktionær i selskabet G1-virksomhed. G1-virksomhed ejer datterselskabet G2-virksomhedmed en ejerandel på 100 pct. Som bilag 14 fremlægges en oversigt over selskaberne og hovedaktionærerne, hvoraf fremgår, at hovedaktionærerne i selskabet er A og B samt D og C.

Som bilag 15 fremlægges selskabsrapporten vedrørende G1-virksomhed

 A/S, hvoraf det bl.a. fremgår, at G1-virksomhed med CVR-nr. ...12 blev stiftet den 27. februar 1981 under navnet G1-virksomhed, men senere, den 4. august 2014, ændrede navn til G1-virksomhed.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at selskabet i perioden 24. juli 2006- 27. oktober 2010 havde adresse på Y19-adresse Herefter blev selskabet registreret på adressen Y1-adresse, Y2-by, hvor selskabet fortsat har adresse.

Af selskabsrapporten fremgår endvidere, at C har været indsat som direktør i G1-virksomhed siden den 1. januar 2009. Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 15.

Både A og B samt C og D arbejder i G1-virksomhed. De har alle mulighed for at arbejde hjemmefra, men generelt er A og B og C på kontoret hver dag, mens D ikke kommer på kontoret i Y2-by, da hun bl.a. passer parrets mindreårige børn.

C er direktør i selskaberne og er derfor fuldtidsbeskæftiget på adressen Y1-adresse med ledelsen af sælgere og deraf afledt servicering af kunder samt med ledelsen af produktion og lager på adresserne Y48-adresse og Y49-adresse.

D initierede og styrer fortsat G5-virksomhed(webshop) fra C og D’s bopæl i Y20-by.

B er reelt selskabets CFO, hvis funktioner er knyttet til Y1-adresse, hvor hun deltager i periodiske såvel som ad hoc-møder.

Som formand for bestyrelsen forestår A selskabernes overordnede Management Information Systems generelt, herunder specifikt projektstyringen i forbindelse med kontrakten med G6-virksomhed.

 

Som anført ovenfor ejer G1-virksomhed G2-virksomhed. Som bilag 16 fremlægges selskabsrapporten fra G17-virksomhed vedrørende G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at selskabet blev stiftet den 29. december 1989 med CVR-nr. ...13. Ligesom G1-virksomhed havde selskabet adresse på Y19-adresse indtil den 27. oktober 2010, hvorefter selskabet skiftede adresse til Y1-adresse, Y2-by, jf. bilag 16. Adressen på Y19-adresse skyldes, at selskabets kontorer tidligere var beliggende i A og B og C og D’s private boliger. Produktionen har imidlertid altid ligget på Y18-vej.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at C har været indsat som direktør i G2-virksomhedsiden den 1. oktober 2008. Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 16.

( ......................... )

3.2 Nærmere om aktiviteterne i selskaberne

3.2.1 Nærmere om G1-virksomhed

G1-virksomhed driver forretning inden for landbrugssektoren. G1-virksomhed sælger blandt andet produkter til dyreregistrering og besætningsstyring.

Selskabets virksomhed er fra 1976 og er baseret på en skandinavisk forhandling af et Y21-landselskab med samme basisnavn, G1-virksomhed, der producerer og markedsfører produkter globalt til den animalske landbrugsproduktion, jf. også nærmere nedenfor.

Det første produkt var (red.fjernet.produkt), (red.fjernet.beskrivelse.af.produkt). Det var først en mekanisk (red.fjernet.produkt), men i 1995 påbegyndtes udviklingen af en elektronisk (red.fjernet.produkt), der nu er den foretrukne, omend den mekaniske (red.fjernet.produkt) fortsat efterspørges.

Dernæst gik G1-virksomhed ind i en produktion af (red.fjernet.produkt), som i dag er et væsentligt produkt for selskabet.

Denne produktlinje blev senere suppleret med identifikationssystemer, der kunne anvendes i forbindelse med (red.fjernet.produktbeskrivelse)af dyr.

I markedsføringen af (red.fjernet.produkt) og identifikationssystemer er en dyberegående forståelse af den integrerende software, som selskabet har udviklet i forbindelse med den elektroniske (red.fjernet.produkt) og ikke mindst i forbindelse med leverancer af hardware og software inden for ATE Control, helt afgørende. Praksis viser, at kunderne ønsker individuelle løsninger skræddersyet til deres behov.

Til komplettering af identifikationssystemerne påbegyndte selskabet en produktion af (red.fjernet.produkt).

Denne produktion vokser fortsat tilfredsstillende, men er dog ikke uden konkurrence. Desuden iværksatte G1-virksomhed en produktion af (red.fjernet.produkt), som imidlertid er et produkt, der nationalt produceres af 15-20 lokale producenter, og som derfor er et meget vanskeligt produkt med små dækningsgrader.

Efter produktionen af selskabets produkter i Y21-land af G1-virksomhed bliver produkterne fragtet til Danmark og indgår i selskabets produktløsninger. I den forbindelse har G1-virksomhed brug for opbevaringsplads af produkterne fra Y21-land samt overnatningsmuligheder til forretningsforbindelser fra Y21-land, nordiske forhandlere samt sattelitmedarbejdere.

I forbindelse med salg af selskabets produktløsninger forestår selskabet selv leveringen til kunderne. Selskabet har således i forbindelse med salg og leveringen af deres produktløsninger et behov for at have biler til rådighed, herunder også biler med firhjulstræk til brug for levering til diverse landbrugsvirksomheder.

Driften af G1-virksomhed stiller således både krav til en stor lagerkapacitet, overnatningsfaciliteter samt en del køretøjer.

3.Z.Z Nærmere om G2-virksomhed

G2-virksomhed driver hovedsageligt forretning inden for (red.fjernet.fagområde), herunder særligt udvikling og levering af radarsoftware. Selskabet startede oprindeligt med at være (red.fjernet.virksomhedsbeskrivelse) i Danmark. I 1986 blev aktiviteterne inden for radarsoftware tilføjet virksomhedens forretningsområde.

A har oplyst, at i forbindelse med G2-virksomhed's aktiviteter med G6-virksomhed har Forsvaret stillet krav om overnatningsmuligheder samt kodet adgang til adressen Y1-adresse.

I forbindelse med G2-virksomhed' aktiviteter inden for ATE Control radarsoftware på det Y22-land marked har det været en juridisk nødvendighed at oprette et Y22-land selskab. G2-virksomhed laver blandt andet forretninger med G7-virksomhed og G8-virksomhed Force. G2-virksomhed har således oprettet datterselskabet G9-virksomhed. for at imødekomme de Y22-land lovkrav.

3.Z.S Nærmere om biler tilhørende G1-virksomhed og G2-virksomhed

( ..................... )

(4) Nærmere om bilen af mærket BMW X3

Som bilag 33 fremlægges udskrift af SKATs motorregister, hvoraf fremgår, at den omhandlede BMW X3 blev indregistreret, samt at bilen blev registreret til privat personkørsel. Heraf fremgår ligeledes udgifter til vægtafgift. Ydermere fremgår, at bilen er indregistreret som en varebil, hvilket vil sige, at den primært egner sig til godstransport.

SKAT har anset den pågældende BMW X3 for at være til rådighed for B.

Som bilag 34 fremlægges kopi af leasingaftalen i forbindelse med G2-virksomhed'leasing af bilen.

I forbindelse med anskaffelsen af bilen blev den benyttet af selskabets sælger, LH. Da hun fratrådte hos selskabet i 2009, blev det vurderet, at det ikke kunne betale sig at komme ud af leasingaftalen, hvorfor bilen i stedet blev benyttet som servicebil på linje med de ovenfor omtalte biler af mærket Kia og Suzuki. Bilen var velegnet hertil, da der bl.a. var god plads i bagagerummet, da bilen var af typen "van".

Som bilag 35-37 fremlægges kopi af erklæringer fra SH, SM og SO, hvoraf fremgår, at bilen blev benyttet til dette formål."

"Det følger af bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af fri bil.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i Kammeradvokatens procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.504.HR, hvoraf følgende fremgår:

"[ ... ]det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed[

. . . ]"

Det klare udgangspunkt er således, at der også gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Praksis har gennem årene udviklet sig, hvorefter SKAT kan løfte sin bevisbyrde i ligningslovens § 16, stk. 4, ud fra brugen af formodningsregler.

SKAT kan derimod ikke løfte bevisbyrden ved brug af formodningsregler, såfremt bilen er en gulpladebil, hvor der ikke er betalt en tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2 (herefter privatbenyttelsesafgift), jf. ligningslovens§ 16, stk. 4, pkt. 12. I dette tilfælde har SKAT først løftet bevisbyrden, såfremt SKAT har observeret privat benyttelse af bilen.

Kravene til, hvornår SKAT har løftet sin bevisbyrde, afhænger derfor af, om bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, eller om bilen er en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Retsgrundlaget vedrørende gulpladebiler og betaling af privatbenyttelsesafgift er ikke relevant i nærværende sag, idet BMW S'en er en hvidpladebil. Spørgsmålet er derfor alene, om SKAT har løftet bevisbyrden efter reglerne om beskatning for rådighed af hvidpladebiler efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som anført er det klare udgangspunkt, at der gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af rådighed over fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevis- byrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Af praksis fremgår, at SKAT kan løfte bevisbyrden ud fra brugen af formodningsregler, såfremt bilen skal behandles efter ligningslovens§ 16, stk. 4. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det stadig er SKAT, der har bevisbyrden, selvom det konstateres, at bilen skal behandles efter ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har løftet bevisbyrden ved brug af formodningsregler, når en bil er parkeret ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. I dette tilfælde gælder der således en formodning for, at køretøjet er til skatteyderens rådighed. At SKAT derved har løftet bevisbyrden, fremgår også af citatet ovenfor fra bemærkningerne til lov- forslaget til ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12, der blev indsat ved lov nr. 342 af den 27. maj 2002.

Anderledes forholder det sig imidlertid, såfremt bilen ikke holder ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid.

I afgørelsen offentliggjort i SKM 2001.98.LSR var den pågældende bil parkeret på virksomhedens adresse, som var beliggende 18 km fra skatteyderens bopæl.

Landsskatteretten lagde til grund, at bilen ikke var til rådighed for skatteyderen."

"Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at B har haft rådighed over bilen af mærket BMW X3.

SKAT har ikke konkret konstateret at bilen har været parkeret på Bs privatadresse, hvorfor bevisbyrden for rådighedsbeskatningen påhviler SKAT.

Af afgørelsen fremgår bl.a., at SKAT ud fra et "generelt skøn" har valgt at beskatte B af rådighed over den pågældende bil. Dette uden nærmere at redegøre for, hvilke konkrete oplysninger mv., som har været medvirkende til SKATs fejlopfattelse.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har bilen aldrig været benyttet af B, men har i stedet været benyttet af en række af selskabets ansatte, hvilket er dokumenteret via de fremlagte erklæringer.

Det er således dokumenteret, at B på intet tidspunkt har benyttet den pågældende bil privat, og der er derfor heller ikke grundlag for den af SKAT fastsatte rådighedsbeskatning.

Det forhold, at bilen ifølge SKAT har kørt ca. 40.000 km fra 2012 til 2014, kan ikke i sig selv begrunde rådighedsbeskatning, når henses til, at selskabet har kunder over hele Danmark, og de ansatte

dokumenterbart har benyttet den pågældende bil erhvervsmæssigt."

Vedrørende Fri bolig har repræsentanten anført (uddrag)

"3.Z.6 Nærmere om selskabernes ejendomme

SKAT har beskattet A og B og D og C af rådigheden over en række af selskabets ejendomme.

I det følgende vil de enkelte ejendomme blive beskrevet.

Som bilag 38 fremlægges et kort over den geografiske placering af de forskellige ejendomme.

Som bilag 39 fremlægges et kort over matrikelnumrene for samme geografiske område.

Det bemærkes, at den ejendom, SKAT har benævnt "Y30-adresse", vedrører den ejendom, som i bilag 38 benævnes "Y1-adresse". Ejendommen, som i bilag 38 benævnes "Y39-adresse"er den ejendom, som SKAT i afgørelsen har benævnt "Y1-adresse". Det fremgår endvidere af bilag 39, at disse to ejendomme ligger på matrikel 2a i Y23-by. Der er såredes ikke foretaget udstykning af denne matrikel.

( ..................... )

{3)a Vedrørende Y1-adresse og Y1-adresse

Det bemærkes indledningsvist, at selskabet tidligere har redegjort over for Miljø- og Fødevarestyrelsen vedrørende anvendelsen af ejendommene i forbindelse med anmodning om dispensation for bopælspligten på ejendommen beliggende Y1-adresse. Kopi af skrivelse af den 25. oktober 2017 fremlægges som bilag 48.

Y1-adresse og Y8-adresse ligger på samme matrikel, hvilket blandt andet fremgår af BBR-meddelelsen for Y1-adresse, der fremlægges som bilag 49. A har oplyst, at Y1-adresse blev valgt som forretningsdomicil ved G1-virksomhed-stiftelse i 1976. Y1-adresse har været domicil lige siden. Der er to bygninger på Y1-adresse, som begge indgår i driften.

A har oplyst, at kommunen på et tidspunkt efter 1976 betegnede en af bygningerne på Y1-adresse som "Y1-adresse". A fandt det dog ikke hensigtsmæssigt at ændre virksomhedens adresse fra Y12-husnummer til Y8-adresse, da den gamle adresse var kendt af en række forretningsforbindelser. Man valgte derfor blot at betegne den ene bygning på adressen som "Y1-adresse " i stedet for "Y39-adresse".

Gennem en længere årrække har væksten i virksomhederne krævet, at det samlede areal af ejendommene i dag benyttes i driften af selskaberne G2-virksomhed og G1-virksomhed . Ejendommene er blevet ombygget og indrettet i forhold til driften af virksomhederne.

Ejendommene anvendes blandt andet som kontorer for virksomhedernes ansatte. Derudover sker opbevaring af virksomhedens dokumenter ligeledes i bygningerne. Dette kan eksempelvis være militært klassificerede kopier af dokumentation og sourcekoder til radarsystemer. I den forbindelse har G6-virksomhed adgang til ejendommen, da dette var et krav fra Forsvaret. Bygningerne indtager således en helt central rolle i driften af virksomhederne.

Derudover har bygningerne ligeledes tjent som overnatningsmulighed for forretningsforbindelser. Dette har blandt andet været tilfældet i forbindelse med afholdelse af møder med Forsvarets personel. Disse møder afholdes typisk over to dage og finder sted fem-seks gange hvert år. Ligeledes har virksomhedernes egne medarbejder fra Y33-landsdel kunnet overnatte i bygningerne, når der har været behov for dette. Ydermere har udenlandske forretningsforbindelser også kunnet overnatte i bygningerne. Dette har eksempelvis været tilfældet med forretningsforbindelserne fra Y21-land. Det bemærkes, at dette kun er et af talrige eksempler.

Der findes omfattende dokumentation i form af e-mailkorrespondance mv. mellem selskabets medarbejdere og forskellige forretningspartnere og konsulenter mv. til belysning af omfanget af ejendommenes erhvervsmæssige benyttelse.

Eksempelvis kan der henvises til e-mail af den 26. november 2008 fra D til medarbejderen IB, hvori IB instrueres i at gøre det "gule rum" klar til overnatning til brug for en ansat, KE. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 50.

Der kan ligeledes henvises til e-mail af den 29. oktober 2004 vedrørende et planlagt ATE-møde, der fandt sted henover weekenden med overnatning på Y24-sted. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 51.

Som bilag 52 fremlægges kopi af e-mail af den 4. august 2010 med bekræftelse af flyankomst vedrørende et planlagt seminar i perioden 16. - 20. august 2010. Kopi af listen over deltagere fremlægges som bilag 53.

Endelig fremlægges som bilag 54 kopi af e-mail af den 13. februar 2017 vedrørende bekræftelse af møde med overnatning. Som følge af antallet af deltagere bliver overnatningsfaciliteterne beskrevet som "på soldatervis".

Som yderligere dokumentation for den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommene fremlægges som bilag 55 kopi af underskrevet erklæring fra ND, som bl.a. bekræfter, at han adskillige gange om året overnatter på Y1-adresse i forbindelse med møder mv.

Selskabet er naturligvis i besiddelse af en række kontrakter med forsvaret vedrørende denne del af selskabets aktivitet. Da der er tale om fortrolige kontrakter, vil selskabet i første omgang lade det være op til Skatteankestyrelsen, om det er nødvendigt at fremlægges kontrakterne. Såfremt Skatteankestyrelsen vurderer, at kontrakterne har afgørende betydning for sagens afgørelse, vil selskabet naturligvis fremlægge kontrakterne.

Bygningerne indeholder også mulighed for midlertidig og permanent udstilling af produkter, som særligt G1-virksomhed forhandler.

Som bilag 56a-56d fremlægges en række fotos af ejendommene.

Som bilag 56a fremlægges således fotos af ejendommen Y1-adresse, hvoraf ejendommens indretning som kontor fremgår.

Som bilag 56b fremlægges fotos af ejendommen Y1-adresse med konferencefaciliteter, og som bilag 56c fremlægges fotos af lageret.

Endelig fremlægges som bilag 56d fotos af jagthytten.

Som bilag 57 fremlægges en oversigt over en række ejendomme, hvoraf informationer vedrørende skødehaver, matrikelnummer, ejendomsmæglerens vurderinger mv. er opsummeret. Heraf fremgår ejendomsmæglerens salgspris fordelt i forhold til bygningsareal af ejendommen Y1-adresse til at være kr. 1.216.508.

SKAT har i afgørelsen anvendt en ejendomsvurdering på kr. 1.378.000.

I SKATs afgørelse af den 9. juli 2016 støtter SKAT bl.a. rådighedsbeskatningen af fri bolig på, at der var bopælspligt på adressen Y1-adresse. Som bilag 58 fremlægges skrivelse af den 31. marts 2006 fra Jordbrugskommissionen i Y34-Amt, hvoraf fremgår, at der blev meddelt tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen Y1-adresse. Denne afgørelse blev meddelt på baggrund af en anmodning herom fra D af den 20. februar 2006."

Stridspunktet er derfor, om A har haft rådighed over den pågældende ejendom i de omhandlede indkomstår.

( .............................. )

"Det gøres gældende, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at B har haft rådighed over den omtvistede ejendom.

Der er i sagen fremlagt dokumentation for, at ejendommen i stedet har været benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med selskabets sædvanlige drift, herunder afholdelse af konferencer, møder og i forbindelse med overnatning for samarbejdspartnere mv.

Der henvises navnlig til de fremlagte e-mails mv. og erklæringer, som bekræfter og dokumenterer den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen.

SKAT har da heller ikke i afgørelsen henvist til konkret dokumentation for, at ejendommen skulle have været til B rådighed, men har blot henvist til at "det ikke er afkræftet", at ejendommen har været til rådighed.

Dermed forudsætter SKAT reelt, at det er A, der skal godtgøre, at ejendommen ikke har været til rådighed. Men som det fremgår ovenfor, påhviler denne bevisbyrde altså SKAT, og ikke A.

SKAT kan naturligvis ikke løfte bevisbyrden alene ved at henvise til, at A ikke har afkræftet en formodning, som alene gælder for sommerboliger."

Klagerens repræsentant har sendt følgende bemærkninger til skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"MATERIELT

For så vidt angår de materielle problemstillinger fremgår det af forslagene til afgørelse, at Skatteankestyrelsen har foreslået at stadfæste SKATs afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bolig henvises der overordnet til bemærkningerne herom i det supplerende indlæg.

For så vidt angår fri bil henvises til nedenstående bemærkninger

B

Der henvises overordnet til det ovenfor anførte samt til det anførte i det supplerende indlæg. På samme måde som vedrørende C og CEer der heller ikke for så vidt angår B noget grundlag for en formodning om, at hun har haft bilen af mærket BMW X3 til rådighed, da hun har benyttet bilen af mærket BMW 5.

Der er fremlagt erklæringer, som dokumenterer, at bilen blev benyttet erhvervsmæssigt, og på samme måde som ovenfor, så forekommer det absurd, at B skulle køre

direkte bagved A hele vejen til Y2-by i hver deres bil."

På retsmødet gennemgik klagerens repræsentant sagen med udgangspunkt i et påstandsdokument og en materialesamling, som blev udleveret til retten.

Under retsmødet supplerede klagerens ægtefælle med at udtale, at de var forretningsfolk, som brugte bilerne som det passede bedst uden at tænke på skattemæssige detaljer. Dengang blev der derfor heller ikke ført kørselsregnskab.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er hovedaktionær i selskaberne sammen med sin ægtefælle, deres datter og svigersøn.

Selskaberne har leaset/ejet et antal biler, som er indregistreret til privat personbefordring. Selskaberne har således leaset/ejet en BMW S'er, en BMW X3 og en jaguar XF. Derudover har de ejet 2 varebiler, 1 Kia sportage, 1 Suzuki Grand Vitara, og endelig en personbil Suzuki Liana.

Selskaberne ejer desuden en del ejendomme, herunder beboelsesejendomme.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Klageren og dennes ægtefælle har i de omhandlede indkomstår ikke selv ejet en personbil.

Klageren bor i hovedstadsområdet og selskabernes forretningssteder er i Y25-landsdel. Klageren er involveret i selskabernes drift og kommer på kontoret dagligt. Befordring mellem bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel.

Det må på dette grundlag være klageren, der har bevisbyrden for, at bilen ikke har stået til rådighed for privat benyttelse.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab eller anden dokumentation, som godtgør, at bilen alene har været benyttet til erhvervsmæssig.

Klageren har anført, at det er hende, der anvender bilen BMW S'er. Det ses ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, hvorved bemærkes, at hovedaktionærkredsen må anses for at råde over de omhandlede biler, som alle er egnet til privat kørsel. Oprindelig har klagerens revisor oplyst, at begge ægtefæller anvendte BMW 5. I mangel af behørig dokumentation for, hvem der konkret har haft rådighed over bilerne, ses der derfor ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige fordeling heraf. Det forhold, at SKAT de efterfølgende indkomstår har foretaget en ny vurdering, ændrer ikke herved, da det er en konkret vurdering for hvert indkomstår, hvem der har firmabil til rådighed.

Klagerens ægtefælle udtalte i øvrigt på retsmødet, at de er forretningsfolk og anvendte bilerne som det passede bedst uden at tænke på de skattemæssige detaljer.

Det må på dette grundlag være klageren, der har bevisbyrden for, at bilen, BMW X3, ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Et sådant bevis ses ikke løftet.

Klageren er således med rette anset for i kraft af sin hovedaktionærstatus at have haft råderet over bilen til privat benyttelse.

Fri bolig

Klageren er som hovedaktionær omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i afgørelsen SKM2008.981.LSR.

Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9 og udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., efter hvilken den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beregningsgrundlaget er ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen. Det fremgår videre af

bestemmelsen, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke skal medregnes den udelukkende erhvervsmæssigt anvendte del. Foreligger der en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33 anvendes den. Bestemmelsen gælder ikke landbrugsejendomme med bopælspligt, jf. sidste pkt. i stk. 9.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, varme og vand mv.) jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9, 11. pkt.

I Ligningsrådets afgørelse SKM2003.355 fandt rådet ikke, at der skulle ske beskatning af en bolig, som selskabet ville anskaffe til brug for overnatning i forbindelse med forretningsmøder mv. I SKM2012.l.ØLR blev en hovedaktionær beskattet af fri bolig, selvom han ikke beboede ejendommen, idet det ikke var godtgjort, at den var et driftsaktiv i selskabet.

Det er således en konkret vurdering, hvorvidt klageren anses for at have haft ejendommen, Y1-adresse, til rådighed for privat benyttelse.

Ejendommene ejes af selskabet, hvilket ikke ses bestridt.

Der er tale om en landbrugsejendom, uden bopælspligt, og sagen angår alene, hvorvidt det tilhørende stuehus har været et egentligt driftsaktiv eller om stuehuset har stået til rådighed for privat benyttelse for 2 af hovedaktionærerne.

Ud fra beskrivelsen af ejendommen og dens anvendelse finder retten, at det er godtgjort, at ejendommen i et vist omfang har været benyttet i driften af selskaberne. Det er dog hovedsageligt ejendommens længer, som ses anvendt i selskabernes drift, hvorimod selve stuehuset ikke ses at være anvendt i væsentligt omfang i driften af selskaberne. Der ses ikke at være tale om, at dette har været til hinder for, at ejendommen har stået til rådighed for aktionærernes private benyttelse. Eftersom stuehuset ikke har været udlejet og kun i begrænset omfang er indgået i driften finder retten derfor, at det er med

rette at det af SKAT er anset for at være stillet til rådighed for de 2 aktionærer.

SKAT har ved beregningen beregnet 1 % - tillægget efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt. på grundlag af vurderingerne pr. 1.10.2011, pr. 1.10.2012 og pr. 1.10.2013. Det skal være vurderingen pr. 1.1.2002, da det er den laveste værdi. Tillægget udgør således 8.406 kr. og ikke 13. 780 kr. Hvoraf klagerens andel er 50 %.

Landsskatteretten nedsætter således ansættelserne med 2.687 kr. for hvert af indkomstårene 2012-2014 på dette klagepunkt."

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. oktober 2019 fremgår vedrørende C:

.."

Møde mv.

Klageren har sammen med sine svigerforældre og repræsentanten udtalt sig til Skatteankestyrelsen på et kontormøde. Klageren har desuden, sammen med deres repræsentant, udtalt sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed sammen med sin ægtefælle og svigerforældrene.

Selskabernes forretningssteder ligger i Y25-landsdel.

Klagerne har oplyst, at de alle deltager i den daglige drift, bortset fra D.

Fri bil

Selskaberne har i perioden ejet/leaset følgende biler:

G1-virksomhed (moderselskab):

-              "Kia Sportage ...Q benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørselaf selskabets personale.

-              Suzuki Grand Vitara ...Q1 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel af selskabets personale.

-              Suzuki Liana ...Q2 benyttedes af IB cpr. (red.fjernet.CPR), der blev beskattet af firmabil indtil hun stoppede (red.fjernet.dato). Herefter fungerer. Bilen som ærinde bil i Firmaets regi af selskabets personale. Brugtværdien var ikke attraktiv i forhold til nytte- værdien for firmaet. -               BMW X3 Van ...Q3 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel på landlige adresser af selskabets personale. -         BMW 5 ...Q4 A og B hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og (red.fjernet.CPR).

Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 12/9 2006 tom. 7 /12

2009, hvor selskabet køber bilen. 29/5 2012 sælges den videre til G1-virksomhed. Den skattemæssige værdi er ved første aftales indgå-

else kr. 693.674. Bilen erhverves senere af G2-virksomhed for kr. 526.550 og

endeligt handles den til G1-virksomhed for kr. 386.444 jf. de registrerede datoer ovenfor.

-              Jaguar XF ...Q5 C og D hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og (red.fjernet.CPR). Bilen opmagasineres om vinteren grundet uhensigtsmæssige køreegenskaber i vinterføret. Bilen benyttes lejlighedsvis til kundekørsel. ved repræsentative lejligheder, dvs. at hente og bringe kunder mv. i lufthavnen til møder på selskabets adresse. Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 29/4 2008 tom. 29/5 2012, hvorefter G1-virksomhed leaser bilen. Bilen leases indledningsvis for kr.

1.143.987 og senere af G1-virksomhed for kr. 650.000."

Klagen vedrører bilerne, Suzuki Grand Vitara og Suzuki Liana.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskab for nogen af bilerne.

Klageren har selvangivet værdi af fri bil for 2012-2014. Det fremgår ikke, hvilken bil der er tale om. SKAT har alene beskattet klageren af 1 bil.

Klageren har siden 8. juni 2012 privat ejet en Mercedes Benz CLK (årgang 2001), reg.nr. ...Q6. Bilen har ifølge synsrapporter kørt 18.000 km i perioden maj 2012 til juni 2014.

Fri bolig

G1-virksomhed har fra den 31/12-2000 ejet Y3-adresse.

G1-virksomhed fusionerede den 1/1-2012 med selskaberne G4-virksomhed

og Y1-adresse ApS hvorved selskabet kom til, at eje Y4-adresse, Y5-adresse, Y6-adresse, Y7-adresse og Y1-adresse.

Selskabet ejer datterselskabet G2-virksomhed 100%.

Selskabets datterselskab G2-virksomhed har ejet henholdsvis Y9-adresse fra den 1/6-2006 og Y10-adresse fra den 1/7-2007.

Sagen vedrører ejendommen Y1-adresse og Y10-adresse.

Y1-adresse er et fritliggende en familieshus med et boligareal på 147 m2.

Ejendommen er efter det oplyste samvurderet med Y8-adresse. Ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom, uden bopælspligt, til 7,8 mio. kr. pr. 1.10.2012 og de efterfølgende år. Der er ansat en stuehusværdi på 1,378 mio. kr. (ren bygningsværdi 1.238.600 kr.), som vedrører bygning 2 -Y8-adresse. Bygning nr. 1- Y1-adresse er vurderet til 1.043.994 kr. (teknisk bygningsværdi) pr. 1.10.2012 i SKATs vurderingssystem. Det fremgår også heraf, at der er showroom i bygning nr. 3.

Y10-adresseer en beboelsesejendom på 71 m2. Ejendommen er vurderet til:

1.10.2009	970.000 kr.
1.10.2010	920.000 kr.
1.10.2011	920.000 kr.
1.10.2012	890.000 kr.
1.10.2013	890.000 kr.
1.1.2001	610.000 kr.

Klageren og ægtefællen har haft folkeregisteradresse i selskabets ejendomme således:

Y10-adresse:

1.11.2012 -1.4.2013

Y1-adresse:

1.3.2011 - 1.11.2012

1.4.2013 - 1.2.2014

Der har ikke været tilmeldt andre beboere på ejendommene.

Selskabernes anvendelse af ejendommene har klageren beskrevet i klagen, jf. nedenfor.

Fri jagt

Følgende fremgår af SKATs sagsfremstilling:

Følgende arealer har været i koncernens ejerskab i perioden 1/12012 og frem:

Y7-adresse og 47 ejet af G2-virksomhed fra den 1/1-2012 -

1/10-2013: 93,3 hektar og fra 1/10-2013 og frem: 92,48 hektar Y1-adresse og 148 ejet af G2-virksomhed fra den 1/1-2012: 31,01 hektar

Y3-adresse ejet af G1-virksomhed fra den 31/12-2000 og frem: 1,99 hektar

De øvrige ejendomme ejet af selskaberne har relativt små jordtilliggender.

Samtidig har der frem til og med 2014 været leje af jagtret hos Y26-gods for ca. kr. 58.000 + moms pr. år. Arealets størrelse og de nærmere betingelser for jagtretten kendes ikke.

Ifølge Y26-gods hjemmeside er det oplyst, at i alt 1.100 hektar ager, skov og enge er udlejet til jagt fordelt på 8 konsortier.

Areal til rådighed er ca. mellem 125,48 og 126,3 i perioden + lejet areal (?), hvilket svarer til det jordtilliggende, som koncernen samlet set råder over enten ved ejerskab eller leje af jagtret.

Der har været leje indtægter vedr. jagt ifølge bogføringen gennemsnitligt for kr. 45.467 pr. år for 2012 - 2014. Samtidig har der været afholdt udgifter til jagt, såsom udgift til jagtleje på Y26-gods, udgift til foder, udgift til køb af vildt til udsætning, diverse udgifter til fortæring, udgift til vand vedr. Y10-adresse mv. gennemsnitligt for kr. 91.634.

Ifølge hjemmesiden G18-hjemmeside varierer jagtlejen pr. hektar meget, eksv. fra godt og vel kr. 200 - 750 og derover."

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at han har jagttegn, men ikke riffeltegn. Klageren har videre oplyst, at han ikke har gået på jagt.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil, fri bolig og fri jagt.

Som begrundelse har SKAT anført (uddrag):

Fri bil

'"'Ifølge Ligningslovens § 16A skal fri bil beskattes, som udbytte når hovedaktionær ikke er aflønnet af selskabet.

Fri bil kan dog ud fra en konkret vurdering af den ansættelsesmæssige relation anses for løn i stedet, men såfremt hovedaktionær og selskab ønsker, at beløbet skal anses for udbytte skal dette respekteres.

Ligningslovens § 16, stk. 4 indeholder regelgrundlaget for beskatning af fri bil. Regler og praksis fremgår ydermere af Juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1. Fra den 1/1-2013 er der sket den ændring, at der tillægges miljøtillæg med tillæg af 50%. Jf. Ligningslovens § 16 stk. 4.

Fri bil beskattes som personlig indkomst uanset om det beskattes som løn eller udbytte.

Angående praksis på området vedrørende fri bil for hovedaktionærer henvises blandt andet til TfS 1997,584 og Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 hvoraf forudsætningerne for, at undgå beskatning af fri bil fremgår.

Reglerne vedrørende fri bil ved koncerninterne overdragelser af bilen er berørt i SKM2003.589LR,"

"Det fremgår for af indsigelsen, at der er flere af selskabets biler der ikke har været anvendt af hovedaktionærerne, men til selskabets drift, hvorfor der følgelig ikke skal ske beskatning heraf.

Det er SKAT's vurdering, at der ikke er fremkommet oplysninger såsom dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at de pågældende biler ikke har stået til rådighed for hovedaktionær.

Da formodningen om, at der har været stillet fri bil til rådighed dermed ikke er afkræftet, fastholder SKAT, at der skal ske beskatning af fri bil.

Derudover fremgår det af indsigelsen, at SKAT's vurdering af hvem der har kørt i hvilke biler afvises da de er i modstrid med de fremsendte oplysninger.

Af selskabets brev af 9/12-2014 fremgår der, efter SKAT's opfattelse, udelukkende oplysninger om hvem brugeren af henholdsvis Jaguar XF og BMW 5 er. For så vidt angår Kia Sportage, Suzuki Grand Vitara, Suzuki Liana og BMW X3 Van ses der ikke, at være oplyst navn på brugere, da disse biler af selskabet oplyses at være anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT er af den opfattelse, at disse biler ligeledes har været stillet til rådighed for hovedaktionærkredsen og der ikke foreligger oplysninger om brugerne af de enkelte biler, har SKAT foretaget et skøn over hvilken bruger der har været af hvilken bil. SKAT finder ikke, at der er handlet i modstrid med de oplysninger der fremgår af selskabets brev, mht. hvem der har haft hvilken bil til rådighed. Da der ikke er fremkommet nye oplysninger angående konkrete brugere af de relevante biler fastholder SKAT derfor det foretagne skøn over hvilke biler der har været stillet til rådighed for den enkelte hovedaktionær.

Desuden fremgår det af indsigelsen, at SKAT's vurderinger af beregningsgrundlaget for værdi af fri bil afvises. Her henses især til BMW 5 og Jaguar XF, idet det fastholdes, at beregningsgrundlaget skal være de handelsværdier der er fremsendt oplysninger om.

SKAT fastholder, at de vurderinger der er lagt til grund for handelsværdien af de enkelte biler, i det omfang der ikke foreligger en leasingkontrakt hvor beregningsgrundlaget fremgår, er foretaget ud fra et skøn over tilsvarende bilers handelsværdi ud fra type af bil, årgang, antal km. mv" Da der ikke sammen med indsigelsen er indsendt konkret dokumentation eller sandsynliggørelse af, at de anvendte skøn er fejlbehæftede, fastholder SKAT, at de anvendte beregningsgrundlag er korrekte.

Angående beregningsgrundlaget for BMW 5 og Jaguar XF er det fortsat SKAT's opfattelse, at en handelsværdi der er opstået ved koncernintern handel kun skal accepteres, som beregningsgrundlag, i det omfang værdien i øvrigt må siges, at være udtryk for den sædvanlige handelsværdi for en bil af den type, årgang mv. handlet på det pågældende tidspunkt. Der henvises i den forbindelse til dom fra Landsretten SKM2003.589LR og afgørelse fra Landsskatteretten SKM2005.472LSR

Da der ikke sammen med indsigelsen er indsendt konkret dokumentation for/ sandsynliggørelse af, at den værdi der er anvendt ifb. med den foretagne koncerninterne handel afspejlede handelsværdien for tilsvarende biler handlet mellem uafhængige parter på det pågældende tidspunkt, fastholder SKAT, at de anvendte beregningsgrundlag er korrekte.

Det er i øvrigt anført i indsigelsen, at der blandt andet af punkt 1.4 i SKAT's sagsfremstilling fremgår, at" revisor oplyser", hvorved man kan få den opfattelse, at klager fremkommer med egne vur- deringer m.v. om de faktiske forhold. Klager afviser denne ordlyd, og den opfattelse dette kan give anledning til. Klager henholder sig til den fremsendte dokumentation i sagsforløbet.

SKAT skal beklage såfremt formuleringen har kunnet misforståes. I det omfang der af sagsfremstilingen har fremgået formuleringen "revisor oplyser" er dette nu ændret til " det fremgår af selskabets brev af xx".

Det er dog fortsat SKAT's opfattelse, at SKAT's sagsbehandling, som udgangspunkt, hviler på de oplysninger, som selskabet og dets hovedaktionærer er fremkommet med. Herunder skal der henvi- ses til afsnit 1.2 (Dine bemærkninger) i SKAT's sagsfremstilling hvor selskabets ledelses og selskabets bemærkninger er refereret ved citat. Det er således den konkrete ordlyd af de modtagne breve der er medtaget. Derved mener SKAT, at det er sikret, at klagers synspunkt fremstår klart.

SKAT fastholder, at resultatet af SKAT's sagsbehandling ikke ville være blevet ændret - ud fra den ændrede formulering.

SKAT fastholder i det hele de i forslag af 21. april 2016 anførte ændringer vedrørende fri bil."

Fri bolig

"Fri bolig stillet til rådighed for hovedaktionær skal beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 16 stk.

3.Reglerne er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.2.

Er hovedaktionæren ansat eller vil kunne anses som ansat, skal der ske beskatning jf. Ligningslovens § 16 stk. 1 af fri bolig til rådighed.

Værdiansættelsen fastsættes jf. Ligningslovens § 16 stk. 9. Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5% af beregningsgrundlaget med tillæg af

-        1% af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens §4A, der ikke over- stiger 3.040.000 kr.

-        3% af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget (de 5%)

Ejendomsværdien pr. 1 oktober året før indkomståret

Eller hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi

-        Handelsværdi pr. 1. oktober året før indkomståret eller

-        Ejendommens anskaffelsessum opgjort efter EBL § 4 stk. 2 eller 3 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

-

Det gælder generelt, at hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til ejendomsskat, varme, vand, Vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, så skal hovedaktionær også beskattes af disse beløb, Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.A.5.13.2.1.

I øvrigt er det i SKM 2009.93 ØLR fastslået, at det er rådigheden og ikke anvendelsen der skal beskattes. Hvis der er en evt. egenbetaling, skal den skattepligtige værdi sættes ned med dette beløb."

"Det er konstateret, at en del af ejendommene (Y4-adresse, Y3-adresse, Y6-adresse og Y7-adresse) enten anvendes fuldt ud til selskabernes formål eller er uanvendelige grundet deres vedligeholdelsestilstand.

Tilbage står det at afklare anvendelsen og evt. fri bolig for Y9-adresse, Y1-adresse, Y8-adresse, Y20-adresse og Y5-adresse. Angående Y9-adresse og Y5-adresse fremgår det, at disse ejendomme er boliger stillet til rådighed for ansatte i selskabet. Behandlingen af evt. fri bolig foretages hos disse ansatte.

SKAT står dermed tilbage med en stillingtagen til anvendelsen af Y1-adresse, Y8-adresse og Y10-adresse.

Det er SKAT's vurdering, at disse ejendomme har stået til rådighed for gruppen af hovedaktionærer, idet ejendommene ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand i de seneste år. Samtidig har visse af hovedaktionærerne i nogen perioder været tilmeldt adresserne ifølge det centrale personregister. Det er bemærket, at der som udgangspunkt er bopælspligt på ejendommen Y1-adresse, jf. oplysninger på G19-hjemmeside.

Samlet set er det SKAT's holdning, at der skal ske beskatning af fri bolig for hovedaktionærerne i den periode hvor selskaberne har ejet ejendommene og hvor hovedaktionærerne har været tilmeldt adressen og samtidig også for de perioder hvor adresserne ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand, idet ejendommen dermed har været til rådighed for hovedaktionærkredsen.

Det er SKAT's opfattelse, at henholdsvis Y10-adresse og Y1-adresse har været til rådighed for dig og din ægtefælle.

SKAT har udbedt sig oplysninger om brugen af ejendommene, kopi af evt. lejekontrakter og andre relevante oplysninger angående ejendommene. Det er blevet oplyst, at ejendommene ikke har været udlejet, men at de har været anvendt fuldt ud i selskabernes forretningsmæssige interesser.

SKAT er dog af den opfattelse, at det ikke er afkræftet, at ejendommen har stået til rådighed for den aktionær i selskabet der har den bestemmende indflydelse, dette bekræftes af, at ejendommen Lejlighedsvis anvendes til overnatning.

Det forhold, at du og din ægtefælle i de pågældende perioder har haft folkeregisteradresse på andre adresser, betyder efter SKAT's vurdering ikke, at der ikke kan ske beskatning af fri bolig vedrørende denne ejendom, da det er rådigheden over ejendommen der sker beskatning af og ikke graden af brug af ejendommen der lægges til grund.

Da det er konstateret, at det er du og din ægtefælle har haft rådighed over ejendommen, er det på baggrund af ovenstående, SKAT's opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bolig i den periode hvor selskabet har ejet ejendommen, som er henholdsvis Y10-adresse fra den 1/1-2010 til 31/12- 2011 og Y1-adresse fra den 1/1-2012, overordnet set. Der foreligger følgende oplysninger vedrørende folkeregisteroplysninger til brug for fastsættelse af hvilken ejendom der anses for fri bolig på et bestemt tidspunkt: 1/7-2007 (ejet af G2-virksomhed fra dette tidspunkt) - 31/12-2011: Y10-adresse Ifølge det centrale personregister ses der at have været følgende beboere:

1/7 - 16/11-2007 (ikke tilmeldt beboere)

16/11-2007 - 31/5-2008 (lejere)

31/5-2008 - 1/11-2012 (ikke tilmeldt beboere)

1/11-2012 -1/4-2013 (C og D) 1/4-2013 - dags dato (ikke tilmeldt beboere)

1/1-2012 (ejet af G1-virksomhed fra dette tidspunkt) - 31/12-2014: Y1-adresse.

Ifølge det centrale personregister ses der at have været følgende beboere fra 1/1-2012 og frem:

1/3-2011-1/11-2012 (D og C) 1/11-2012 -1/42013 (ikke tilmeldt beboere)

1/4-2013 - 1/2-2014 {D og C) 1/2-2014 - dags dato: (ikke tilmeldt beboere)

Ud fra oplysningerne i det centrale personregister og SKAT's skøn over rådigheden i øvrigt over

de 2 ejendomme, anses du og din ægtefælle, at have haft fri bolig

fordelt på de 2 ejendomme således:

1/7- 16/11-2007: Y10-adresse

31/5-2008 - 31/12-2011: Y10-adresse

1/1-2012 -1/11-2012: Y1-adresse

1/11-2012 - 1/4-2013: Y10-adresse

1/4-2013 og til dags dato: Y1-adresse

Der foreligger følgende oplysninger om ejendommene til brug for beregning af fri bolig:"

                                 Fri jagt

Beskatning af fri jagt til rådighed foretages iht. Ligningslovens § 16 stk. 1.

Værdiansættelsen sker til markedsværdien, jf. Ligningslovens § 16 stk. 3.

Beskatning af fri jagt til rådighed er nærmere beskrevet i afsnit C.A.5.16.6 i Juridisk Vejledning.

Praksis på området fremgår bla. af LSR af 3/11-10. Journalnr. 0703697 og TfS 1999.877.HR.

Da fri jagt skal beskattes til markedsværdi, er det samme værdiansættelse der skal anvendes, hvad enten der er tale om kontrol af om jagtlejeaftalen følger armslængdeprincippet i Ligningslovens § 2 eller beskatning af fri jagt efter Ligningslovens § 16.

Værdiansættelsen vil være et skøn, da der ikke kan fastsættes en generel værdi. Forhold omkring værdiansættelsen er nøje beskrevet i LSR afgørelse af 3. nov. 2010 (07-03697), hvor en Syns- og Skønsmand (skovrider) givet følgende oplysninger til vurderingen af jagtens værdi:

"Væsentlige forhold ved vurdering af jagtretten.

Ved den tidligere fremsendte besvarelse er der foretaget en samlet afvejning af en lang række forhold som altid påvirker niveauet for jagtleje. Alle forhold på et skovareal har betydning for jagtudøveisen - og dermed også på prisfastsættelsen. Prisdannelsen er en ren markedsbaseret prisdannelse baseret på udbud og efterspørgsel og der er livlig omsætning i markedet, hvilket fremgår af annoncemængden i aviser, jagtblade og på Internettet. Der sker desuden en høj grad af mundtlig videreførelse af oplysninger om ledige jagtarealer i de forskellige situationer hvor jægere mødes. Derfor er der generelt tale om et velorienteret og åbent marked med stor fokus på alle relevante forhold omkring de enkelte jagter. Se i øvrigt vedlagt artikel fra [tidsskrift], 2/10, side 82 - 85.

Væsentlige forhold for prisdannelsen:

1) Geografi / Landsdel. Store forskelle i forskellige landsdele. 2) Jagtbiotop. Skov værdiansættes højest af alle typer - især varieret gammel skov.

3)  Jagtform. Konsortiejagt medfører højere leje end udleje til enkeltpersoner.

4)  Varighed og indhold af aftale. Flerårig skriftlig aftale og mulighed for forlængelse medfører højere jagtleje.

5)  Personlige og subjektive forhold mellem lejer og udlejer.

6)  Jagthytte til rådighed.

7)  Historik for udbytte og muligheder for afskydning, opdræt og anden påvirkning af bestand og afskydning.

8)  Forekomst af større hjortearter og lignende spændende forhold (mange snepper, stort træk af ænder, gæs, duer osv.)

9)  Nærhed til større by.

Disse overordnede forhold påvirker den overordnede prisdannelse mest og de indgår alle i de tidligere fastlagte prist for de to aktuelle skove.

Ved gennemgangen af skoven vurderes herefter de specifikke forhold som har betydning for jagtform og jagtudøvelse, bestandsstørrelse og sammensætning samt de personlige, etiske og æstetiske forhold omkring jagten."

"Det er SKAT's opfattelse, at der skal ske en vurdering af evt. fri benyttelse af jagtret og evt. jagthytte.

I sager af denne type med en problemstilling angående fri jagt til hovedaktionær indgår en lang række forhold, såsom evt. jagtlejeaftale med hovedaktionær (værdiansættelse), forhold omkring anvendelse/udlejning mv. af hytter, dyrehold, fodring, skovens udgifter i øvrigt i forhold til indtægter.

Er jagten ikke udlejet eller delvist udlejet som i dette tilfælde, vil der være en formodning om fri jagt til rådighed for hovedaktionær. SKAT finder ikke, at der er sket en afkræftning af formodningen om at jagtrådigheden bliver udnyttet. Det er dermed SKA T's opfattelse, at der foregår jagt og at denne jagt udøves af hovedaktionær selv eller dennes familie der har fået lov, at udnytte jagtretten.

Det fremgår af selskabets regnskab, at der har været udgifter der viser, at der foregår jagt på selskabets ejendom. F.eks. udgifter til køb af vildt til udsætning, foder mv. Samtidig har der i et vist omfang været indtægter ved udlejning af jagt igennem årene.

Ved værdiansættelse af fri jagt tager SKAT ikke hensyn til, om værdien svarer til udleje til et konsortium eller til udleje til enkeltpersoner. Hovedaktionæren, som beskattes af fri jagt, vil frit kunne råde over jagtarealet, han vil kunne bestemme, om han vil have andre personer med på jagt og han vil kunne bestemme over vildtudbyttet.

SKAT kender ikke sammensætningen af det areal der er til rådighed mht. fordeling på, skov, ager mv. og ej heller vildtarters tilstedeværelse osv. Derfor skønner SKAT markedsværdien til, at udgøre den gennemsnitlige jagtleje pr. hektar, svarende til kr. 500, jf. annoncer der fremgår af hjemmesiden jagtformidling.dk.

Et par eksempler er følgende:

100 hektar på Y27-ø, kr. 100.000.

95 hektar ved Y28-by, kr. 75.000.

Der henvises desuden til ovennævnte LSR af 03/11-10. Journalnr. 07-03697 og TFS 1999.877.HR. Højesteretsdommen er beskrevet i afsnittet om jagt i Den Juridiske Vejledning.

Det er pt. oplyst, at Y10-adresse indgår i den aftale omkring delvis udlejning af jagten, der indgået med det konsortie der har lejet jagten. Derfor må det forudsættes, at Y10-adresse har stået til rådighed ikke kun for dem der har lejet jagten delvist i de pågældende år, men også for hovedaktionærs brug ifb. med udøvelse af jagt. Ud fra dette er det SKAT's opfattelse, at dette forhold skal indgå i det samlede skøn over markedsværdien af jagten.

SKAT foretager et skøn over værdien af fri jagt ud fra ovenstående oplysninger, hvor det i øvrigt forudsættes, at du eller en anden i din familie eller omgangskreds har jagttegn der giver ret til jagt.

Fri jagt kan ud fra de oplysninger, som SKAT har til rådighed vurderes til 200 hektar a' kr. 500 = kr. 100.000 pr. år.

Da der har været varierende udlejning af jagten i de pågældende år nedsættes beløbet skønsmæssigt med 50%, hvorved fri jagt skønsmæssigt vurderes til kr. 50.000 pr. år.

SKAT's skøn er baseret på:

-  at der har været en jagtudlejning i et vist omfang igennem årene

-  en nettogennemsnitsudgift til jagtdrift på ca. kr. 46.167 pr. år i

2012 - 2014, uden tillæg af udgifter vedr. ejendommen Y18-vej

20 der er oplyst, at have fungeret som jagthytte

-  adgang til jagthytte (Y10-adresse)

-  udgift til fodring

-  udgift til udsætning af vildt

-  jagtprisudviklingstal viser kr. 550 pr. hektar i 2007 på øerne- en gennemsnitlig markedsværdi af jagtudlejning pr. hektar på kr. 500, jf. annoncer på hjemmesiden jagtformidling.dk" SKAT har til den endelige klage supplerende udtalt:

Fri bolig

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at det Skattestyrelsen beskatter er stuehuset og fritliggende parcelhus. Der er på ejendommen indrettet erhvervsmæssigt benyttede lokaler i andre bygninger til brug for overnattende kunder mv., hvorfor de fremlagte erklæringer ikke anses for at afkræfte formodningen for, at stuehuset og parcelhuset har været til rådighed for hovedaktionærgruppen. Se bla. R1-advokatfirma bilag 55 hvor der henvises til det "sydvestlige gæsteværelse i den bygning hvor der er kontor ... ".

Der er hverken indrettet kontor i stuehus eller parcelhus hvorfor henvisningen må vedrøre de værelser der er indrettet i de tidligere landbrugsdriftsbygninger. Vedrørende den faktiske benyttelse af ejendommen henvises der til afgørelserne, hvoraf det fremgår i hvilke perioder hovedaktionærgruppen har haft folkeregisteradresse på adresserne. Ved mødet på ejendommen 14/12-2015 kunne det endvidere konstateres, at C rent faktisk benyttede parcelhuset. Ud fra ovenstående indstiller vi afgørelserne for fastholdt.

Fri bil

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at selskaberne ejer en række biler der kan anvendes til privat personbefordring.

Udover det i revisors brev af 9/12-2014 anførte vedrørende Jaguar XF der stilles til rådighed for D og C og vedrørende BMW S'er der stilles til rådighed for A og B, er der ikke fremlagt oplysninger om hvilken bil og hvorledes fri bil er beregnet for den enkelte hovedaktionær i de år hvor der er indberettet fri bil. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at sige hvilken bil ejet af selskabet der skal anses for fri bil for den enkelte hovedaktionær. Idet der ikke er fremkommet oplysninger om konkrete brugere af de resterende biler har Skattestyrelsen foretaget et skøn over hvilke biler der har været stillet til rådighed for den enkelte hovedaktionær. Det bemærkes, at A, B og C har oplyst, at de er på kontoret dagligt, hvilket også fremgår af klagen (supplerende indlæg), samt, at A, B og D ikke i perioden for beskatning selv har ejet/ leaset en bil. Henset til afstanden mellem bopæl og virksomhedsadresse, samt det forhold, at virksomheden er beliggende "langt fra Y29-vej", finder Skattestyrelsen, at dette nødvendiggør benyttelse af selskabets biler.

Personerne i hovedaktionærkredsen har i nogle perioder haft bopæl på selskabets ejendom, hvorfor bevisbyrden i disse perioder påhviler hovedaktionærerne der således skal afkræfte formodningen om, at bilerne er til rådighed.

I de øvrige perioder har ingen i hovedaktionærkredsen taget befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde på trods af den lange afstand. Hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse sandsynliggør, at selskabets biler er anvendt til befordring mellem hjem og arbejde. Ud fra ovenstående findes det bevist, at bilerne er anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen.

Der kan endvidere henvises til supplerende oplysninger, der er fremkommet efter sagens afslutning ved henvendelse til politiet, hvoraf særligt følgende bør fremhæves:

1)          Jaguar, observationer ifølge politiets ATK (automatisk trafik kontrol) der indeholder oplysning om, at bilen har været anvendt i november 2011 og således ikke kun i sommerhalvåret, som anført i klagen.

 

 

Det skal samtidig præciseres, at Skattestyrelsen ikke har foretaget beskatning af Jaguaren i perioden 18/7-2012 - 31/10-2013 hvor bilen var afmeldt.

2)          BMW 5, observationer ifølge politiets ATK (automatisk trafik kontrol) og en anmeldelse til politiet af stjålet nr. plade, hvor bilen var placeret på parkeringsplads ved bopæl i Y15-by (Y16-vej er en sidevej til Y17-vej), der indeholder tidspunkter og steder der underbygger, at der er foretaget kørsel mellem hjem og arbejde og at bilen har været til rådighed for privatkørsel.

 

 

Skattestyrelsen finder, at vi har løftet bevisbyrden for, at bilerne har været anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen, men savner de konkrete oplysninger om hvilke personer der har benyttet hvilke biler i hvilke perioder og som derfor var nødsaget til, at foretage fordelingen skønsmæssigt. Angående koncernintern handel vedrørende bil. Jaguar blev solgt fra datterselskabet den 29/5-2012 til moderselskabet, bilen blev afmeldt af moderselskabet den 18/7-2012 og tilmeldt igen den 31/10-2013.

Skattestyrelsen har fulgt juridisk vejledning hvorefter der ikke lægges vægt på koncerninterne overdragelser der ikke er begrundet i rent forretningsmæssige dispositioner. Der er ikke fremlagt oplysninger der viser, at overdragelsen fra datterselskabet til moderselskabet er begrundet i en forretningsmæssig disposition, hvorfor Skattestyrelsen finder, at der ikke skal lægges vægt på den koncerninterne overdragelse.

Reaktionsfristen

Klagers fortolkning og konklusion af sætningen i Skattestyrelsens brev af 2/10-2015 er åbenlyst forkert.

Faktum er, at Skattestyrelsen har indkaldt en lang række oplysninger den 22/9-2014, samt, at selskabets revisor kun har indsendt en del af dette, samtidig med, at det af revisors brev af 9/122014 fremgår, at:

"Ovenstående oplysninger er ikke udtømmende i forhold til den af SKAT fremsendte forespørgsel, men grundet travlhed og udfordringer med at finde gamle arkiver, håber vi at SKAT her har nok materiale til at af egen kraft at finde de relevante oplysninger."

Det må således fremstå åbenlyst, at Skattestyrelsen ikke har modtaget alt det materiale, som Skattestyrelsen havde brug for. Ud fra vores brev af 2/10-2015 giver Skattestyrelsen netop udtryk for, at vi har forsøgt at vurdere bla. spg. om fri bil, i dette ligger det implicit, at Skattestyrelsen netop ikke har fået de oplysninger vi har bedt om for at få oplyst sagen tilstrækkeligt til, at undgå en skønsmæssig fordeling af bilerne på hovedaktionærgruppen. Skattestyrelsen modtog aldrig disse manglende oplysninger, hvorfor fordelingen på hovedaktionærgruppen måtte foretages skønsmæssigt (ud fra bla. de centralt indberettede oplysninger for hovedaktionærerne og selskaberne vedrørende indkomstforhold og biler). Vedrørende mødet den 14/12-2015.

Formålet med Skattestyrelsens møde hos selskabet den 14/12-2015 var at få afklaret benyttelsen af selskabets ejendomme, samt afklaring af evt. yderligere dokumentation.

På mødet blev bilerne drøftet, men der fremkom ikke nye oplysninger vedrørende fordelingen af bilerne, hvorfor punktet ikke er omtalt i kontrolrapporten mv. I Sagsnotatet for G2-virksomhedstår der bla.:

Modtaget materiale ved mail af 9/12-2015.

Følgende oplysninger foreligger iflg. R75 vedr. hovedaktionærernes aflønning i de af dem dominerede selskaber: G2-virksomhed og G1-virksomhed.

Herefter anføres de oplysninger der kan ses af R75 på de enkelte hovedaktionærer vedr. løn, privat ejede biler, de af selskabet ejede biler, synsoplysninger vedr. kørte kilometer vedr. bilerne. Skattestyrelsen har pr. hhv. den 12/11-2015, 9/2-2016 og 18/3-2016 udskrevet de centralt indberettede oplysninger {R75) på hovedaktionærkredsen (disse udskrifter foreligger hos SKAT).

De oplysninger der lægges til grund for beregning af fri bil indhentes altså først på dette tidspunkt i et omfang og en form der gør det muligt, at foretage den skønsmæssige beregning, altså mindre end 6 måneder før forslaget udsendes. Ultimo april 2016 har Skattestyrelsen af hensyn til ligningsfristen iht. Skattekontrollovens § 26 stk. 5 set sig nødsaget til, at sende forslag til ændring af indkomsten, uagtet sagen ikke var fuldt oplyst vedrørende fordelingen af bilerne mellem personerne i hovedaktionær gruppen hvilket også fremgår af sagsfremstillingen {det skønnes hvorledes fordelingen er).

Tilregnelse

Selskaberne har ikke foretaget indberetning af fri bil og har derved ikke opfyldt deres indberetnings-/oplysningspligt.

Idet personkredsen der skulle indberettes på, var omfattet af kredsen af interesseforbundne parter med bestemmende indflydelse på selskabets drift ved, at være ejer af selskabets aktier/ være bestyrelsesformand i selskabet/ være selskabets direktør, findes dette at være en skærpende omstændighed der medfører, at undladelsen af, at oplyse og/ eller selvangive værdi af fri bil mindst var groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har til forslag til afgørelse udtalt:

1. Fri bil

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT i afgørelsen af 8. juli 2016 tilstrækkeligt har påvist, at de faktiske forhold taler for klagers private rådighed over selskabets biler {Suzuku Grand Vitara + Liana), jf. SKM2014.504.HR.

Forhold der taler for ovenstående, er afstanden mellem klagers bopæl og selskabets forretningssted, at klager først i 2012 har været i besiddelse af en privat bil (Mercedes Benz CLK), at bilen i perioden maj 2012 til juni 2014 alene har kørt 18.000 km og at klager ikke har indberettet befordringsfradrag.

Det forhold at bilerne også har været indregistreret til henholdsvis privat og erhvervsmæssig brug taler yderligere for Skattestyrelsens opfattelse omkring den omvendte bevisbyrde.

For så vidt angår den periode, hvor klager og dennes ægtefælle var tilmeldt adresserne der i øvrigt er behandlet vedrørende fri bolig, må bilerne anses for at have opholdt sig på klagers private adresse. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der til støtte for klagers påstand ikke er fremlagt kørselsregnskab.

 

2.  Fri bolig

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at klager og dennes ægtefælle har været tilmeldt folkeregisteret på henholdsvis Y1-adresse og Y20-adresse i den omhandlede periode. Vedrørende de af Skatteankestyrelsen ændrede værdier for Y10-adresse for 2011-2013 kan Skattestyrelsen tilslutte sig disse.

3.  Fri jagt

Om værdien af fri jagt kan Skattestyrelsen med de af SKAT og Skatteankestyrelsen anførte bemærkninger tilslutte sig kontorindstillingen. Skattestyrelsen finder således ikke formodningen for klagers private rådighed over jagtretten for afkræftet, jf. TfS1999.877."

 

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil, fri bolig og fri jagt.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført {uddrag):

3.1 Nærmere om stiftelserne og ejerforholdene af selskaberne

D er hovedaktionær i selskabet G1-virksomhed. G1-virksomhed ejer datterselskabet G2-virksomhedmed en ejerandel på 100 pct. Som bilag 14 fremlægges en oversigt over selskaberne og hovedaktionærerne, hvoraf fremgår, at hovedaktionærerne i selskabet er A og B samt D og C.

Som bilag 15 fremlægges selskabsrapporten vedrørende G1-virksomhed

 A/S, hvoraf det bl.a. fremgår, at G1-virksomhed med CVR-nr. ...12 blev stiftet den 27. februar 1981 under navnet G1-virksomhed, men senere, den 4. august 2014, ændrede navn til G1-virksomhed

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at selskabet i perioden 24. juli 2006 - 27. oktober 2010 havde adresse på Y19-adresse. Herefter blev selskabet registreret på adressen Y1-adresse, Y2-by, hvor selskabet fortsat har adresse.

Af selskabsrapporten fremgår endvidere, at C har været indsat som direktør i G1-virksomhed siden den 1. januar 2009. Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 15.

Både A og B samt C og D arbejder i G1-virksomhed. De har alle mulighed for at arbejde hjemmefra, men generelt er A og B og C på kontoret hver dag, mens D ikke kommer på kontoret i Y2-by, da hun bl.a. passer parrets mindreårige børn.

C er direktør i selskaberne og er derfor fuldtidsbeskæftiget på adressen Y1-adresse med ledelsen af sælgere og deraf afledt servicering af kunder samt med ledelsen af produktion og lager på adresserne Y4-adresse.

D initierede og styrer fortsat G5-virksomhed(webshop) fra C og D’s bopæl i Y20-by.

B er reelt selskabets CFO, hvis funktioner er knyttet til Y1-adresse, hvor hun deltager i periodiske såvel som ad hoc-møder.

Som formand for bestyrelsen forestår A selskabernes overordnede Management Information Systems generelt, herunder specifikt projektstyringen i forbindelse med kontrakten med G6-virksomhed.

Som anført ovenfor ejer G1-virksomhed G2-virksomhed. Som bilag 16 fremlægges selskabsrapporten fra G17-virksomhed vedrørende G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at selskabet blev stiftet den 29. december 1989 med CVR-nr. ...13. Ligesom G1-virksomhed havde selskabet adresse på Y19-adresse indtil den 27. oktober 2010, hvorefter selskabet skiftede adresse til Y1-adresse, Y2-by, jf. bilag 16. Adressen på Y19-adresse skyldes, at selskabets kontorer tidligere var beliggende i A og B og C og D’s private boliger. Produktionen har imidlertid altid ligget på Y18-vej.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at C har været indsat som direktør i G2-virksomhedsiden den 1. oktober 2008. Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 16.

( ......................... )

3.2 Nærmere om aktiviteterne i selskaberne

3.2.1 Nærmere om G1-virksomhed

G1-virksomhed driver forretning inden for landbrugssektoren. G1-virksomhed sælger blandt andet produkter til dyreregistrering og besætningsstyring.

Selskabets virksomhed er fra 1976 og er baseret på en skandinavisk forhandling af et Y21-landselskab med samme basisnavn, G1-virksomhed Ltd., der producerer og markedsfører produkter globalt til den animalske landbrugsproduktion, jf. også nærmere nedenfor.

Det første produkt var (red.fjernet.produkt), (red.fjernet.beskrivelse.af.produkt). Det var først en mekanisk (red.fjernet.produkt), men i 1995 påbegyndtes udviklingen af en elektronisk (red.fjernet.produkt), der nu er den foretrukne, omend den mekaniske (red.fjernet.produkt) fortsat efterspørges.

Dernæst gik G1-virksomhed ind i en produktion af (red.fjernet.produkt), som i dag er et væsentligt produkt for selskabet.

Denne produktlinje blev senere suppleret med identifikationssystemer, der kunne anvendes i forbindelse med (red.fjernet.produktbeskrivelse)af dyr.

I markedsføringen af (red.fjernet.produkt) og identifikationssystemer er en dyberegående forståelse af den integrerende software, som selskabet har udviklet i forbindelse med den elektroniske (red.fjernet.produkt) og ikke mindst i forbindelse med leverancer af hardware og software inden for ATE Control, helt afgørende. Praksis viser, at kunderne ønsker individuelle løsninger skræddersyet til deres behov.

Til komplettering af identifikationssystemerne påbegyndte selskabet en produktion af (red.fjernet.produkt).

Denne produktion vokser fortsat tilfredsstillende, men er dog ikke uden konkurrence. Desuden iværksatte G1-virksomhed en produktion af (red.fjernet.produkt), som imidlertid er et produkt, der nationalt produceres af 15-20 lokale producenter, og som derfor er et meget vanskeligt produkt med små dækningsgrader.

Efter produktionen af selskabets produkter i Y21-land af G1-virksomhed bliver produkterne fragtet til Danmark og indgår i selskabets produktløsninger. I den forbindelse har G1-virksomhed brug for opbevaringsplads af produkterne fra Y21-land samt overnatningsmuligheder til forretningsforbindelser fra Y21-land, nordiske forhandlere samt sattelitmedarbejdere.

I forbindelse med salg af selskabets produktløsninger forestår selskabet selv leveringen til kunderne. Selskabet har således i forbindelse med salg og leveringen af deres produktløsninger et behov for at have biler til rådighed, herunder også biler med firhjulstræk til brug for levering til diverse landbrugsvirksomheder.

Driften af G1-virksomhed stiller således både krav til en stor lagerkapacitet, overnatningsfaciliteter samt en del køretøjer.

3.2.2 Nærmere om G2-virksomhed

G2-virksomheddriver hovedsageligt forretning inden for (red.fjernet.fagområde), herunder særligt udvikling og levering af radarsoftware. Selskabet startede oprindeligt med at være (red.fjernet.virksomhedsbeskrivelse) i Danmark. I 1986 blev aktiviteterne inden for radarsoftware tilføjet virksomhedens forretningsområde.

A har oplyst, at i forbindelse med G2-virksomhed's aktiviteter med G6-virksomhed har Forsvaret stillet krav om overnatningsmuligheder samt kodet adgang til adressen Y1-adresse.

I forbindelse med G2-virksomhed' aktiviteter inden for ATE Control radarsoftware på det Y22-land marked har det været en juridisk nødvendighed at oprette et Y22-land selskab. G2-virksomhedlaver blandt andet forretninger med G7-virksomhed og G8-virksomhed Force. G2-virksomhedhar således oprettet datterselskabet G9-virksomhed. for at imødekomme de Y22-land lovkrav.

3.2.5 Nærmere om biler tilhørende G1-virksomhed og G2-virksomhed

( ..................... )

"3.2.5 Nærmere om biler tilhørende G1-virksomhed og G2-virksomhed

( ..................... )

(3) Nærmere om bilerne af mærkerne Kia Sportage, Suzuki Vitara og Suzuki Liana

Fælles for alle ovenstående biler er, at de alle har været benyttet erhvervsmæssigt i selskabet.

SKAT har anset bilen af mærket Kia Sportage for at være til rådighed for D og bilerne af mærkerne Suzuki Grand Vitara og Suziki Liana for at være til rådighed for C.

Det bemærkes i den forbindelse, at bilerne fejlagtigt har været indregistreret til privat brug, hvilket ifølge C beror på den tidligere registrering af bilerne. For så vidt angår bilen af mærket Kia Sportage bemærkes, at denne blev erhvervet af virksomheden G10-virksomhed, i forbindelse med at selskabet købte virksomheden og ansatte medarbejderen SO. SO havde i forbindelse med sin ansættelse hos G10-virksomhed benyttet bilen som firmabil, og derfor blev bilen fejlagtigt registreret på tilsvarende vis hos G2-virksomhed.

For så vidt angår bilen af mærket Suzuki Liana blev denne benyttet som firmabil af medarbejderen IB, og efterfølgende overgik bilen til at være servicebil.

Som bilag 27 fremlægges kopi af leasingaftale mellem G11-virksomhed og G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at selskabet leasede de ovennævnte biler.

Bilerne har været benyttet til forskellige erhvervsmæssige formål i selskabet. Bl.a. til udbringning af varer, til kørende sælgere, til benyttelse af serviceteknikere mv. Da selskabets lager fysisk er beliggende ca. 300 meter fra pakkebordet og afhentningsstedet, var det på daglig basis nødvendigt at kunne transportere varer i bil.

For så vidt angår bilen af mærket Suzuki Grand Vitara blev denne primært benyttet af medarbejderen SM, som var servicetekniker og lagermedarbejder og af SH, som var ansat i selskabets produktions- og lagerafdeling.

Som bilag 28 fremlægges kopi af erklæring underskrevet af SM vedrørende bilen. Heraf fremgår bl.a., at han i perioden 2009-2017 benyttede bilen af mærket Suzuki Grand Vitara erhvervsmæssigt til bl.a. servicebesøg mv., og at bilen alene blev benyttet erhvervsmæssigt.

Bilen af mærket Kia Sportage blev primært benyttet til servicebesøg af medarbejderen SO. Som bilag 29 fremlægges kopi af erklæring underskrevet af SO vedrørende bilen. Heraf fremgår bl.a., at bilen alene blev benyttet erhvervsmæssigt til bl.a. servicebesøg og udviklingsarbejder hos landmænd mv.

Som nævnt ovenfor blev bilen af mærket Suzuki Liana primært benyttet af medarbejderen IB. Herefter blev bilen benyttet som servicebil i forbindelse med driften af selskabets showroom og konferencecenter beliggende Y1-adresse.

Som bilag 30-32 fremlægges kopi af underskrevne erklæringer fra henholdsvis B, C og A, hvoraf dette bl.a. fremgår.

Det bemærkes generelt, at selskabets kontrakter med flyvevåbnet mv. bl.a. indebar, at der altid skulle vær en bil til rådighed til brug for udrykning, såfremt der måtte opstå en nødsituation. Ligeledes forventede selskabets biotech-kunder også, at der straks kunne ske udrykning, såfremt der oplevedes fejl på selskabets produkter."

"Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af fri bil.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i Kammeradvokatens procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.504.HR, hvoraf følgende fremgår:

"[ ... ]det anerkendes, at Skatteministeriet sam udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed[.

. . ]"

Det klare udgangspunkt er således, at der også gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Praksis har gennem årene udviklet sig, hvorefter SKAT kan løfte sin bevisbyrde i ligningslovens § 16, stk. 4, ud fra brugen af formodningsregler.

SKAT kan derimod ikke løfte bevisbyrden ved brug af formodningsregler, såfremt bilen er en gulpladebil, hvor der ikke er betalt en tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2 (herefter privatbenyttelsesafgift), jf. ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12. I dette tilfælde har SKAT først løftet bevisbyrden, såfremt SKAT har observeret privat benyttelse af bilen.

Kravene til, hvornår SKAT har løftet sin bevisbyrde, afhænger derfor af, om bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, eller om bilen er en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Retsgrundlaget vedrørende gulpladebiler og betaling af privatbenyttelsesafgift er ikke relevant i nærværende sag, idet BMW S'en er en hvidpladebil. Spørgsmålet er derfor alene, om SKAT har løftet bevisbyrden efter reglerne om beskatning for rådighed af hvidpladebiler efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som anført er det klare udgangspunkt, at der gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af rådighed over fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Af praksis fremgår, at SKAT kan løfte bevisbyrden ud fra brugen af formodningsregler, såfremt bilen skal behandles efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det stadig er SKAT, der har bevisbyrden, selvom det konstateres, at bilen skal behandles efter ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har løftet bevisbyrden ved brug af formodningsregler, når en bil er parkeret ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. I dette tilfælde gælder der således en formodning for, at køretøjet er til skatteyderens rådighed. At SKAT derved har løftet bevisbyrden, fremgår også af citatet ovenfor fra bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12, der blev indsat ved lov nr. 342 af den 27. maj 2002.

Anderledes forholder det sig imidlertid, såfremt bilen ikke holder ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid.

I afgørelsen offentliggjort i SKM 2001.98.LSR var den pågældende bil parkeret på virksomhedens adresse, som var beliggende 18 km fra skatteyderens bopæl.

Landsskatteretten lagde til grund, at bilen ikke var til rådighed for skatteyderen.

( .......................... )

"Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at C har haft rådighed over de omtvistede biler.

SKAT har ikke konkret konstateret, at bilerne har været parkeret på C privatadresse, hvorfor bevisbyrden for rådighedsbeskatningen påhviler SKAT.

Af afgørelsen fremgår bl.a., at SKAT ud fra et "generelt skøn" har valgt at beskatte C af rådighed over de pågældende biler. Dette uden nærmere at redegøre for, hvilke konkrete oplysninger mv. der har været medvirkende til SKATs fejlopfattelse.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har bilerne til stadighed været benyttet erhvervsmæssigt i selskabet.

I den forbindelse kan der - som anført ovenfor - ikke lægges afgørende vægt på den fejlagtige indregistrering af bilerne. Der er i sagen fremlagt erklæringer fra medarbejdere, som har benyttet de respektive biler erhvervsmæssigt, og dermed dokumentation for, at C ikke har haft de omtvistede biler til rådighed."

Vedrørende Fri bolig har repræsentanten anført (uddrag)

"3.Z.6 Nærmere om selskabernes ejendomme

SKAT har beskattet A og B og D og C af rådigheden over en række af selskabets ejendomme.

I det følgende vil de enkelte ejendomme blive beskrevet.

Som bilag 38 fremlægges et kort over den geografiske placering af de forskellige ejendomme.

Som bilag 39 fremlægges et kort over matrikelnumrene for samme geografiske område.

Det bemærkes, at den ejendom, SKAT har benævnt 11 Y30-adresse 11 , vedrører den ejendom, som i bilag 38 benævnes 11Y1-adresse 11 • Ejendommen, som i bilag 38 benævnes 11Y1-adresse½ 11 er den ejendom, som SKAT i afgørelsen har benævnt 11 Y1-adresse 11 • Det fremgår endvidere af bilag 39, at disse to ejendomme ligger på matrikel 2a i Y23-by. Der er såredes ikke foretaget udstykning af denne matrikel.

( ..................... )

(3)a Vedrørende Y1-adresse og Y8-adresse

Det bemærkes indledningsvist, at selskabet tidligere har redegjort over for Miljø- og Fødevarestyrelsen vedrørende anvendelsen af ejendommene i forbindelse med anmodning om dispensation for bopælspligten på ejendommen beliggende Y1-adresse. Kopi af skrivelse af den 25. oktober 2017 fremlægges som bilag 48.

Y1-adresse og Y8-adresse ligger på samme matrikel, hvilket blandt andet fremgår af BBR-meddelelsen for Y1-adresse, der fremlægges som bilag 49. A har oplyst, at Y1-adresse blev valgt som forretningsdomicil ved G1-virksomhed-stiftelse i 1976. Y1-adresse har været domicil lige siden. Der er to bygninger på Y1-adresse, som begge indgår i driften.

A har oplyst, at kommunen på et tidspunkt efter 1976 betegnede en af bygningerne på Y1-adresse som 11 Y30-adresse 11 • A fandt det dog ikke hensigtsmæssigt at ændre virksomhedens adresse fra Y1-adresse til Y8-adresse, da den gamle adresse var kendt af en række forretningsforbindelser. Man valgte derfor blot at betegne den ene bygning på adressen som 11 Y1-adresse 11 i stedet for 11 Y39-adresse ".

Gennem en længere årrække har væksten i virksomhederne krævet, at det samlede areal af ejendommene i dag benyttes i driften af selskaberne G2-virksomhed og G1-virksomhed. Ejendommene er blevet ombygget og indrettet i forhold til driften af virksomhederne.

Ejendommene anvendes blandt andet som kontorer for virksomhedernes ansatte. Derudover sker opbevaring af virksomhedens dokumenter ligeledes i bygningerne. Dette kan eksempelvis være militært klassificerede kopier af dokumentation og sourcekoder til radarsystemer. I den forbindelse har G6-virksomhed adgang til ejendommen, da dette var et krav fra Forsvaret. Bygningerne indtager således en helt central rolle i driften af virksomhederne.

Derudover har bygningerne ligeledes tjent som overnatningsmulighed for forretningsforbindelser. Dette har blandt andet været tilfældet i forbindelse med afholdelse af møder med Forsvarets personel. Disse møder afholdes typisk over to dage og finder sted fem-seks gange hvert år. Ligeledes har virksomhedernes egne medarbejder fra Y33-landsdel kunnet overnatte i bygningerne, når der har været behov for dette. Ydermere har udenlandske forretningsforbindelser også kunnet overnatte i bygningerne. Dette har eksempelvis været tilfældet med forretningsforbindelserne fra Y21-land. Det bemærkes, at dette kun er et af talrige eksempler.

Der findes omfattende dokumentation i form af e-mailkorrespondance mv. mellem selskabets medarbejdere og forskellige forretningspartnere og konsulenter mv. til belysning af omfanget af ejendommenes erhvervsmæssige benyttelse.

Eksempelvis kan der henvises til e-mail af den 26. november 2008 fra D til medarbejderen IB, hvori IB instrueres i at gøre det "gule rum" klar til overnatning til brug for en ansat, KE. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 50.

Der kan ligeledes henvises til e-mail af den 29. oktober 2004 vedrørende et planlagt ATE-møde, der fandt sted henover weekenden med overnatning på Y24-sted. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 51.

Som bilag 52 fremlægges kopi af e-mail af den 4. august 2010 med bekræftelse af flyankomst vedrørende et planlagt seminar i perioden 16. - 20. august 2010. Kopi af listen over deltagere fremlægges som bilag 53.

Endelig fremlægges som bilag 54 kopi af e-mail af den 13. februar 2017 vedrørende bekræftelse af møde med overnatning. Som følge af antallet af deltagere bliver overnatningsfaciliteterne beskrevet som "på so/datervis".

Som yderligere dokumentation for den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommene fremlægges som bilag 55 kopi af underskrevet erklæring fra ND, som bl.a. bekræfter, at han adskillige gange om året overnatter på Y1-adresse i forbindelse med møder mv.

Selskabet er naturligvis i besiddelse af en række kontrakter med forsvaret vedrørende denne del af selskabets aktivitet. Da der er tale om fortrolige kontrakter, vil selskabet i første omgang lade det være op til Skatteankestyrelsen, om det er nødvendigt at fremlægges kontrakterne. Såfremt Skatteankestyrelsen vurderer, at kontrakterne har afgørende betydning for sagens afgørelse, vil selskabet naturligvis fremlægger kontrakterne.

Bygningerne indeholder også mulighed for midlertidig og permanent udstilling af produkter, som særligt G1-virksomhed forhandler.

Som bilag 56a-56d fremlægges en række fotos af ejendommene.

Som bilag 56a fremlægges således fotos af ejendommen Y1-adresse, hvoraf ejendommens indretning som kontor fremgår.

Som bilag 56b fremlægges fotos af ejendommen Y30-adresse med konferencefaciliteter, og som bilag 56c fremlægges fotos af lageret.

Endelig fremlægges som bilag 56d fotos af jagthytten.

Som bilag 57 fremlægges en oversigt over en række ejendomme, hvoraf informationer vedrørende skødehaver, matrikelnummer, ejendomsmæglerens vurderinger mv. er opsummeret. Heraf fremgår ejendomsmæglerens salgspris fordelt i forhold til bygningsareal af ejendommen Y30-adresse til at være kr. 1.216.508.

SKAT har i afgørelsen anvendt en ejendomsvurdering på kr. 1.378.000.

I SKATs afgørelse af den 9. juli 2016 støtter SKAT bl.a. rådighedsbeskatningen af fri bolig på, at der var bopælspligt på adressen Y1-adresse. Som bilag 58 fremlægges skrivelse af den 31. marts 2006 fra Jordbrugskommissionen i Y34-Amt, hvoraf fremgår, at der blev meddelt tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen Y1-adresse. Denne afgørelse blev meddelt på baggrund af en anmodning herom fra D af den 20. februar 2006."

"3.2.7 Vedrørende Y10-adresse

A har oplyst, at ejendommen på Y10-adresse blev anvendt som jagthytte, idet selskabet i 2012 ønskede at etablere et jagtvæsen. Dette viste sig dog ikke økonomisk fordelagtigt, hvorfor der alene blev afholdt et par jagter, inden disse aktiviteter blev lukket ned igen.

Det bemærkes i den forbindelse, at C ikke har riffeltegn og dermed ikke har mulighed for at deltage i bukkejagt i skoven og dermed udnytte jagtretten."

"Det gøres gældende, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at C har haft rådighed over de omtvistede ejendomme.

Der er i sagen fremlagt dokumentation for, at ejendommene i stedet har været benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med selskabets sædvanlige drift, herunder afholdelse af konferencer, møder og i forbindelse med overnatning for samarbejdspartnere mv. Der henvises navnlig til de fremlagte e-mails mv. og erklæringer, som bekræfter og dokumenterer den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommene.

SKAT har da heller ikke i afgørelsen henvist til konkret dokumentation for, at ejendommene skulle have været til C rådighed, men har blot henvist til at "det ikke er afkræftet", at ejendommen har været til rådighed.

Dermed forudsætter SKAT reelt, at det er C, der skal godtgøre, at ejendommen ikke har været til rådighed. Men som det fremgår ovenfor, påhviler denne bevisbyrde altså SKAT, og ikke C.

SKAT kan naturligvis ikke løfte bevisbyrden alene ved at henvise til, at C ikke har afkræftet en formodning, som alene gælder for sommerboliger

Det gøres på den baggrund overordnet gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at ejendommen har været til rådighed for C, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bolig."

Om fri jagt har repræsentanten anført:

"Bevisbyrden for, at C har haft fri jagt til rådighed, påhviler SKAT. Det bestrides, at der som anført af SKAT gælder en formodning for, at C har udøvet jagtretten. På samme måde som en person uden kørekort ikke kan beskattes af fri bil, kan SKAT heller ikke beskatte C af jagtretten, når han ikke engang har riffeltegn og dermed mulighed for at deltage i jagten.

Det er således dokumenteret at han ikke har haft fri jagt og dermed ikke kan beskattes heraf.

Endelig bemærkes, at SKAT ikke har fremført et eneste argument for, at C skal beskattes af fri jagt i afgørelsen, og SKAT har dermed ikke løftet bevisbyrden."

Klagerens repræsentant har sendt følgende bemærkninger til skatteankestyrelsens indstilling:

"MATERIELT

For så vidt angår de materielle problemstillinger fremgår det af forslagene til afgørelse, at Skatteankestyrelsen har foreslået at stadfæste SKATs afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bolig henvises der overordnet til bemærkningerne herom i det supplerende indlæg.

For så vidt angår fri bil henvises til nedenstående bemærkninger

C

Der henvises overordnet til det ovenfor anførte samt til det anførte i det supplerende indlæg. Når det lægges til grund, at C har benyttet Jaguaren - som han har oplyst i sagen, så er der naturligvis ikke længere

en formodning for, at han ligeledes har benyttet den stribe af biler, som SKAT har lagt til grund i afgørelsen.

Det bestrides, at der gælder en formodning for rådighed.

I det hele taget er forudsætningen om, at C skulle have kørt i sin Suzuki Liana lige bagved D Jaguar hele vejen til Y2-by, både usandsynlig og absurd.

Ægtefællerne har naturligvis alene benyttet en bil til at transportere sig frem og tilbage, og som nævnt i det supplerende indlæg har det navnlig været C, der har været til stede på selskabernes adresse og dermed har haft anledning og grundlag for at benytte bilen."

På retsmødet gennemgik klagerens repræsentant sagen med udgangspunkt i et påstandsdokument og en materialesamling, som blev udleveret til retten.

Under retsmødet supplerede A med at udtale, at de var forretningsfolk, som brugte bilerne som det passede bedst uden at tænke på skattemæssige detaljer. Dengang blev der derfor heller ikke ført kørselsregnskab.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er hovedaktionær i selskaberne sammen med sin ægtefælle og svigerforældrene.

Selskaberne har leaset/ejet et antal biler, som er indregistreret til privat personbefordring. Selskaberne har således leaset/ejet en BMW S'er, en BMW X3 og en jaguar XF. Derudover har de ejet 2 varebiler, 1 Kia sportage, 1 Suzuki Grand Vitara, og endelig en personbil Suzuki Liana.

Selskaberne ejer desuden flere ejendomme, herunder beboelsesejendomme.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Klageren og dennes ægtefælle har i de omhandlede indkomstår først anskaffet en privat bil, en Mercedes Benz CLK (årgang 2001), i 2012. Bilen har i perioden maj 2012 til juni 2014 kørt 18.000 km.

Klageren har i perioder boet i hovedstadsområdet, og selskabernes forretningssteder er i Y25-landsdel. Afstanden mellem stederne er omkring 150 km. I andre perioder har klageren haft bopælsadresse på Y18-vej, hvor også selskaberne har deres forretningssteder, hvorfor bilerne i disse perioder må anses at have været parkeret ved bopælen.

Klageren er involveret i selskabernes drift og kommer på kontoret dagligt. Befordring mellem bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt privat kørsel. I perioder har klageren ikke ejet en privat bil og i den efterfølgende periode har den privat ejede bil gennemsnitligt kun kørt 9.000 km årligt, hvilket ikke levner plads til kørsel mellem bopæl og forretningssteder.

Det må på dette grundlag være klageren, der har bevisbyrden for, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Der foreligger således ikke et kørselsregnskab, som godtgør, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt. På den baggrund har det formodningen for sig, at klageren har haft rådighed over de omhandlede helårsbiler, Suzuki Grand Vitara og efterfølgende Suzuki Liana. Det bemærkes herved, at hovedaktionærerne har rådighed over selskabets personbiler, og fordelingen af beskatningen må bero på et skøn, da det ikke konkret er godtgjort, hvem der råder over hvilken bil. Det forhold, at SKAT de efterfølgende indkomstår har foretaget en ny vurdering, ændrer ikke herved, da det er en konkret vurdering for hvert indkomstår, hvem der har firmabil til rådighed.

Under retsmødet supplerede A med at udtale, at de var forretningsfolk, som brugte bilerne som det passede bedst uden at tænke på skattemæssige detaljer. Dengang blev der derfor heller ikke ført kørselsregnskab.

Klageren er således med rette anset for i kraft af sin hovedaktionærstatus at have haft råderet over bilerne til privat benyttelse.

Landsskatteretten stadfæster således afgørelsen.

Fri bolig

Klageren er som hovedanpartshaver omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i afgørelsen SKM2008.981.LSR.

Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9 og udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., efter hvilken den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beregningsgrundlaget er ifølge ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret~ eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke skal medregnes den udelukkende erhvervsmæssigt anvendte del. Foreligger der en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33 anvendes den. Bestemmelsen gælder ikke landbrugsejendomme med bopælspligt, jf. sidste pkt. i stk. 9.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, varme og vand mv.) jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9, 11. pkt.

I Ligningsrådets afgørelse SKM2003.355 fandt rådet ikke, at der skulle ske beskatning af en bolig, som selskabet ville anskaffe til brug for overnatning i forbindelse med forretningsmøder mv. IKM2012.1.ØLR blev en hovedaktionær beskattet af fri bolig, selvom han ikke beboede ejendommen, idet det ikke var godtgjort, at den var et driftsaktiv i selskabet.

Det er således en konkret vurdering, hvorvidt klageren anses for at have haft ejendommene, Y1-adresse og Y10-adresse, til rådighed for privat benyttelse.

Ejendommene ejes af selskabet, hvilket ikke ses bestridt.

Klageren og ægtefællen har rent faktisk være tilmeldt folkeregistret på de 2 ejendomme i de perioder, hvor SKAT har beskattet dem af fri bolig. Det har klageren og ægtefællen ikke bestridt. De må således anses for rent faktisk at have haft bopæl i ejendommene, som dermed også har været stillet til rådighed af selskabet.

Hvis der ikke foreligger nogen særskilt ejerboligværdi, fastsættes beregningsgrundlaget skønsmæssigt, jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.143.

Ifølge SKATs vurderingssystem er værdien af bygning nr. 1, Y1-adresse, pr. 1.10.2012 ansat til 1.043.994 kr., hvortil skal lægges andel af grundværdi, hvorefter værdien skønsmæssigt vil være omkring 1.100.000 kr., hvilket må anses for at være mest retvisende at tage udgangspunkt i ved beregning af værdi af fri bolig. I relation til 1%-tillægget viser vurderingen for 2001, at bygningen havde en værdi på ca. 500.000 kr. Beregningsgrundlaget vil således skønsmæssigt resultere i at værdi af fri bolig kan beregnes til 60.000 kr. årligt, svarende til SKATs skønsmæssige fastsættelse ud fra en markedsleje betragtning. Der er således ikke grundlag for at ændre den beløbsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig for Y1-adresse.

For så vidt angår ejendommen Y20-adresse har SKAT ved beregningen af 1 %-tillægget efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., taget udgangspunkt i vurderingerne pr. 1.10.2009, pr. 1.10.2010, pr.

1.10.2011 og pr. 1.10.2012. Det skal være vurderingen pr. 1.1.2001, da det er den laveste værdi.

 

Værdi af fri bolig for Y10-adresse nedsættes således med 3.100 kr. for 2011, med 517 kr. for 2012, og med 700 kr. for 2013. Klagerens andel heraf er 50%.

Fri jagt

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det følger af ligningslovens § 16A, at alt, hvad der udloddes til en aktionær er skattepligtig indkomst og af ligningslovens § 2 fremgår, at transaktioner mellem interesseforbundne parter skal ske på markedsvilkår. Det fremgår videre af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Jf. i øvrigt Højesteretsdom af 2. november 1999 (Tfs. 1999.877), hvor udnyttelse af jagten ansås for afkræftet for en af personerne, som havde godtgjort, at han ikke længere var aktiv jæger.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Klageren har jagttegn og selskabet G2-virksomhed har afholdt udgifter til jagt, som ikke modsvares af tilsvarende indtægter. Der har endvidere ikke været bindende disponeret over jagtretten til de omhandlede arealer til anden side.

Klageren ses på det grundlag ikke at have afkræftet formodningen for, at han har haft rådighed over jagtretten. Det forhold, at han har oplyst, at han ikke har udnyttet jagten på ejendommen ses under de foreliggende omstændigheder ikke at kunne føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at klageren er blevet beskattet af rådighed af fri jagt. Der ses ikke grundlag for at ændre værdiansættelsen, hvorved bemærkes, at den i øvrigt ikke ses påklaget.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse af 22. oktober 2019 fremgår vedrørende D:

.."

Møde mv.

Klagerens repræsentant har sammen med klagerens ægtefælle og klagerens forældre udtalt sig til Skatteankestyrelsen på et kontormøde. Klagerne har desuden, sammen med deres repræsentant, udtalt sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed sammen med sin ægtefælle og svigerforældrene.

Selskabernes forretningssteder ligger i Y25-landsdel.

Klagerne har oplyst, at de alle deltager i den daglige drift, bortset fra D.

 

 

 

 

 

 

 

Fri bil

 

Selskabernes revisor har til SKAT oplyst, at ledelsen har givet nedenstående oplysninger om bilerne:

-        "Kia Sportage ...Q benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel af selskabets personale.

-        Suzuki Grand Vitara ...Q1 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel af selskabets personale.

-        Suzuki Liana ...Q2 benyttedes af IB cpr. (red.fjernet.CPR), der blev beskattet af firmabil indtil hun stoppede (red.fjernet.dato). Herefter fungerer. bilen som ærinde bil i Firmaets regi af selskabets personale. Brugtværdien var ikke attraktiv i forhold til nytte- værdien for firmaet.

-        BMW X3 Van ...Q3 benyttes som varebil/servicebil til områdekørsel og kundekørsel på landlige adresser af selskabets personale.

-        BMW 5 ...Q4 A og B hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og (red.fjernet.CPR). Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 12/9 2006 tom. 7/12 2009, hvor selskabet køber

bilen. 29/5 2012 sælges den videre til G1-virksomhed. Den skattemæssige værdi er ved første aftales indgåelse kr. 693.674. Bilen erhverves senere af G2-virksomhed for kr. 526.550 og endeligt handles den til G1-virksomhed for kr. 386.444 jf. de registrerede datoer ovenfor.

-        Jaguar XF ...Q5 C og D hhv. cpr. (red.fjernet.CPR) og (red.fjernet.CPR). Bilen opmagasineres om vinteren grundet uhensigtsmæssige køreegenskaber i vinterføret. Bilen benyttes lejlighedsvis til kundekørsel. ved repræsentative lejligheder, dvs. at hente og bringe kunder mv. i lufthavnen til møder på selskabets adresse. Bilen er leaset i regi af G2-virksomhed i perioden 29/4 2008 tom. 29/5 2012, hvorefter G1-virksomhed leaser bilen. Bilen leases indledningsvis for kr. 1.143.987 og senere af G1-virksomhed for kr. 650.000." Klageren vedrører bilen, Jaguar XF.

Bilen er leaset af G2-virksomhed af G11-virksomhed gennem G12-virksomhed for 1.143.987 kr. og af aftalen fremgår, at bilen efter aftalens udløb kan sælges til tredjemand for 650.000 kr. Efterfølgende er bilen leaset af G1-virksomhed af F1-bank ud fra en handelsværdi på 650.000 kr.

Bilen havde ifølge synsrapporter kørt 80.000 km pr. 7. maj 2012, 81.000 km pr. 31. oktober 2013 og 158.000 km pr. 13. november 2013.

Klagerens ægtefælle har siden 8. juni 2012 privat ejet en Mercedes Benz CLK (årgang 2001), reg.nr. ...Q6. Bilen har ifølge synsrapporter kørt 18.000 km i perioden maj 2012 til juni 2014.

Klageren har i 2013 og 2014 selvangivet værdi af fri bil.

Fri bolig

G1-virksomhed har fra den 31/12-2000 ejet Y3-adresse.

G1-virksomhed fusionerede den 1/1-2012 med selskaberne G4-virksomhed og Y1-adresse ApS hvorved selskabet kom til, at eje Y4-adresse, Y5-adresse, Y6-adresse, Y7-adresse og Y1-adresse.

Selskabet ejer datterselskabet G2-virksomhed100%.

Selskabets datterselskab G2-virksomhed har ejet henholdsvis Y9-adresse fra den 1/6-2006 og Y10-adresse fra den 1/7-2007.

Sagen vedrører ejendommen Y1-adresse og Y10-adresse.

Y1-adresse er et fritliggende en familieshus med et boligareal på 147 m2.

Ejendommen er efter det oplyste samvurderet med Y8-adresse. Ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom til 7,8 mio. kr. pr. 1.10.2012 og de efterfølgende år. Der er ansat en stuehusværdi på 1,378 mio. kr. (ren bygningsværdi 1.238.600 kr.), som vedrører bygning 2 - Y8-adresse. Bygning nr. 1- Y1-adresse - er vurderet til 1.043.994 kr. (teknisk bygningsværdi) pr. 1.10.2012 i SKATs vurderingssystem. Det fremgår også heraf, at der er showroom i bygning nr. 3.

Y10-adresse en beboelsesejendom på 71 m2. Ejendommen er vurderet til:

1.10.2009	970.000 kr.
1.10.2010	920.000 kr.
1.10.2011	920.000 kr.
1.10.2012	890.000 kr.
1.10.2013	890.000 kr.
1.1.2001	610.000 kr.

Klageren og ægtefællen har haft folkeregisteradresse i selskabets ejendomme således:

Y10-adresse:

1.11.2012 - 1.4.2013

Y1adresse:

1.3.2011 - 1.11.2012

1.4.2013 - 1.2.2014

Der har ikke været tilmeldt andre beboere på ejendommene.

Selskabernes anvendelse af ejendommene har klageren beskrevet i klagen.

17. december 2015 Kontrolrapport vedrørende selskaber. Den handler om besøg vedrørendeejendomme.

                                     21. april 2016          SKAT sender forslag til klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil og af værdi af fri bolig.

Som begrundelse har SKAT anført (uddrag):

Ifølge Ligningslovens § 16A skal fri bil beskattes, som udbytte når hovedaktionær ikke er aflønnet af selskabet.

Fri bil og fri bolig kan dog ud fra en konkret vurdering af den ansættelsesmæssige relation anses for løn i stedet, men såfremt hovedaktionær og selskab ønsker, at beløbet skal anses for udbytte skal dette respekteres.

Ligningslovens § 16, stk. 4 indeholder regelgrundlaget for beskatning af fri bil. Regler og praksis fremgår ydermere af Juridisk vejledning afsnit C.A.5.14.1. Fra den 1/1-2013 er der sket den ændring, at der tillægges miljøtillæg med tillæg af 50%. Jf. Ligningslovens § 16 stk. 4.

Fri bil beskattes som personlig indkomst, uanset om det beskattes som løn eller udbytte.

Angående praksis på området vedrørende fri bil for hovedaktionærer henvises blandt andet til TfS 1997,584 og Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 hvoraf forudsætningerne for, at undgå beskatning af fri bil fremgår. Reglerne vedrørende fri bil ved koncerninterne overdragelser af bilen er berørt i SKM2003.589LR, SKM2005.472LSR.

"Udover det i revisors brev af 9/12-2014 anførte vedrørende Jaguar XF der stilles til rådighed for D og C og vedrørende BMW S'er der stilles til rådighed for A og B, er der ikke fremlagt oplysninger om hvilken bil og hvorledes fri bil er beregnet for den enkelte hovedaktionær i de år hvor der er indberettet fri bil.

Jaguar er handlet direkte koncerninternt, hvilket bevirker, at der ikke kan lægges vægt på den anvendte handelspris ved evt. fastsættelse af grundlag for beregning af fri bil.

Det er, ud fra din revisors oplysninger, SKAT's opfattelse, at du fra og med indkomståret 2008 har haft rådighed over Jaguar XF og på den baggrund finder SKAT, at du skal beskattes af fri bil således:"

( ............................. )

SKAT vurderer ud fra et generelt skøn over fordeling af bilerne på de enkelte hovedaktionærer i mangel af konkrete oplysninger fra selskabet/ hovedaktionærerne, at det er dig der har rådighed over bilen.

Det er SKAT's vurdering, at da Jaguar XF ikke har været til rådighed i perioden 18/7-2012 til 31/10-2013 da den var afmeldt i motorregisteret, har du i stedet haft Kia Sportage til rådighed.

SKAT er af den opfattelse, at det forhold, at du har haft folkeregisteradresse i Y31-landsdel i den aktuelle periode, betyder, at du har haft behov for befordring hjem til arbejde og at dette antages, at være foregået i bil.

Bilen har ifølge synsoplysninger kørt følgende:

15/4-2010: 71.000

15/5-2012: 113.000"

Det fremgår for af indsigelsen, at der er flere af selskabets biler der ikke har været anvendt af hovedaktionærerne, men til selskabets drift, hvorfor der følgelig ikke skal ske beskatning heraf.

Det er SKAT's vurdering, at der ikke er fremkommet oplysninger såsom dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at de pågældende biler ikke har stået til rådighed for hovedaktionær.

Da formodningen om, at der har været stillet fri bil til rådighed dermed ikke er afkræftet, fastholder SKAT, at der skal ske beskatning af fri bil.

Derudover fremgår det af indsigelsen, at SKAT's vurdering af hvem der har kørt i hvilke biler afvises da de er i modstrid med de fremsendte oplysninger.

Af selskabets brev af 9/12-2014 fremgår der, efter SKAT's opfattelse, udelukkende oplysninger om hvem brugeren af henholdsvis Jaguar XF og BMW 5 er.

For så vidt angår Kia Sportage, Suzuki Grand Vitara, Suzuki Liana og BMW X3 Van ses der ikke, at være oplyst navn på brugere, da disse biler af selskabet oplyses, at være anvendt erhvervsmæssigt. Da SKAT er af den opfattelse, at disse biler ligeledes har været stillet til rådighed for hovedaktionærkredsen og der ikke foreligger oplysninger om brugerne af de enkelte biler, har SKAT foretaget et skøn over hvilken bruger der har været af hvilken bil. SKAT finder ikke, at der er handlet i modstrid med de oplysninger der fremgår af selskabets brev, mht. hvem der har haft hvilken bil til rådighed. Da der ikke er fremkommet nye oplysninger angående konkrete brugere af de relevante biler fastholder SKAT derfor det foretagne skøn over hvilke biler der har været stillet til rådighed for den enkelte hovedaktionær.

Desuden fremgår det af indsigelsen, at SKAT's vurderinger af beregningsgrundlaget for værdi af fri bil afvises. Her henses især til BMW 5 og Jaguar XF, idet det fastholdes, at beregningsgrundlaget skal være de handelsværdier der er fremsendt oplysninger om.

SKAT fastholder, at de vurderinger der er lagt til grund for handelsværdien af de enkelte biler, i det omfang der ikke foreligger en leasingkontrakt hvor beregningsgrundlaget fremgår, er foretaget ud fra et skøn over tilsvarende bilers handelsværdi ud fra type af bil, årgang, antal km. mv. Da der ikke sammen med indsigelsen er indsendt konkret dokumentation eller sandsynliggørelse af, at de anvendte skøn er fejlbehæftede, fastholder SKAT, at de anvendte beregningsgrundlag er korrekte.

Angående beregningsgrundlaget for BMW 5 og Jaguar XF er det fortsat SKAT's opfattelse, at en handelsværdi der er opstået ved koncernintern handel kun skal accepteres, som beregningsgrundlag, i det omfang værdien i øvrigt må siges, at være udtryk for den sædvanlige handelsværdi for en bil af den type, årgang mv. handlet på det pågældende tidspunkt. Der henvises i den forbindelse til dom fra Landsretten SKM2003.589LR og afgørelse fra Landsskatteretten SKM2005.472LSR

Da der ikke sammen med indsigelsen er indsendt konkret dokumentation for/ sandsynliggørelse af, at den værdi der er anvendt ifb. med den foretagne koncerninterne handel afspejlede handelsværdien for tilsvarende biler handlet mellem uafhængige parter på det pågældende tidspunkt, fastholder SKAT, at de anvendte beregningsgrundlag er korrekte.

Det er i øvrigt anført i indsigelsen, at der blandt andet af punkt 1.4 i SKAT's sagsfremstilling fremgår, at" revisor oplyser", hvorved man kan få den opfattelse, at klager fremkommer med egne vurderinger m.v. om de faktiske forhold. Klager afviser denne ordlyd, og den opfattelse dette kan give anledning til. Klager henholder sig til den fremsendte dokumentation i sagsforløbet.

SKAT skal beklage såfremt formuleringen har kunnet misforstås. I det omfang der af sagsfremstillingen har fremgået formuleringen "revisor oplyser" er dette nu ændret til " det fremgår af selskabets brev af xx".

Det er dog fortsat SKAT's opfattelse, at SKAT's sagsbehandling, som udgangspunkt, hviler på de oplysninger, som selskabet og dets hovedaktionærer er fremkommet med. Herunder skal der henvises til afsnit 1.2 (Dine bemærkninger) i SKAT's sagsfremstilling hvor selskabets ledelses og selskabets bemærkninger er refereret ved citat. Det er således den konkrete ordlyd af de modtagne breve der er medtaget. Derved mener SKAT, at det er sikret, at klagers synspunkt fremstår klart.

SKAT fastholder, at resultatet af SKAT's sagsbehandling ikke ville være blevet ændret - ud fra den ændrede formulering.

SKAT fastholder i det hele de i forslag af 21. april 2016 anførte ændringer vedrørende fri bil."

Fri bolig

"Fri bolig stillet til rådighed for hovedaktionær skal beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 16 stk. 3.

Reglerne er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.2.

Er hovedaktionæren ansat eller vil kunne anses som ansat, skal der ske beskatning jf. Ligningslovens § 16 stk. 1 af fri bolig til rådighed.

Værdiansættelsen fastsættes jf. Ligningslovens § 16 stk. 9.

Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5% af beregningsgrundlaget med tillæg af

-        1% af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4A, der ikke over- stiger 3.040.000 kr.

-        3% af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget (de 5%)

Ejendomsværdien pr. 1 oktober året før indkomståret

Eller hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi

-        Handelsværdi pr. 1. oktober året før indkomståret eller

-        Ejendommens anskaffelsessum opgjort efter EBL § 4 stk. 2 eller 3 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Det gælder generelt, at hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til ejendomsskat, varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, så skal hovedaktionær også be- skattes af disse beløb, Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.A.5.13.2.1.

I øvrigt er det i SKM 2009.93 ØLR fastslået, at det er rådigheden og ikke anvendelsen der skal beskattes.

Hvis der er en evt. egenbetaling, skal den skattepligtige værdi sættes ned med dette beløb."

"Det er konstateret, at en del af ejendommene (Y4-adresse, Y3-adresse, Y6-adresse ogY7-adresse) enten anvendes fuldt ud til selskabernes formål eller er uanvendelige grundet deres vedligeholdelsestilstand. Tilbage står det at afklare anvendelsen og evt. fri bolig for Y9-adresse, Y1-adresse, Y8-adresse, Y10-adresse og Y5-adresse. Angående Y9-adresse og Y5-adresse fremgår det, at disse ejendomme er boliger stillet til rådighed for ansatte i selskabet. Behandlingen af evt. fri bolig foretages hos disse ansatte.

SKAT står dermed tilbage med en stillingtagen til anvendelsen af Y1-adresse, Y8-adresse og Y10-adresse.

Det er SKAT's vurdering, at disse ejendomme har stået til rådighed for gruppen af hovedaktionærer, idet ejendommene ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand i de seneste år. Samtidig har visse af hovedaktionærerne i nogen perioder været tilmeldt adresserne ifølge det centrale personregister.

Det er bemærket, at der som udgangspunkt er bopælspligt på ejendommen Y1-adresse, jf. oplysninger på G19-hjemmeside

Samlet set er det SKAT's holdning, at der skal ske beskatning af fri bolig for hovedaktionærerne i den periode hvor selskaberne har ejet ejendommene og hvor hovedaktionærerne har været tilmeldt adressen og samtidig også for de perioder hvor adresserne ikke har været udlejet til/ beboet af tredjemand, idet ejendommen dermed har været til rådighed for hovedaktionærkredsen.

Det er SKAT's opfattelse, at henholdsvis Y10-adresse og Y1-adresse har været til rådighed for dig og din ægtefælle.

SKAT har udbedt sig oplysninger om brugen af ejendommene, kopi af evt. lejekontrakter og andre relevante oplysninger angående ejendommene. Det er blevet oplyst, at ejendommene ikke har været udlejet, men at de har været anvendt fuldt ud i selskabernes forretningsmæssige interesser.

SKAT er dog af den opfattelse, at det ikke er afkræftet, at ejendommen har stået til rådighed for den aktionær i selskabet der har den bestemmende indflydelse, dette bekræftes af, at ejendommen Lejlighedsvis anvendes til overnatning.

Det forhold, at du og din ægtefælle i de pågældende perioder har haft folkeregisteradresse på andre adresser, betyder efter SKAT's vurdering ikke, at der ikke kan ske beskatning af fri bolig vedrørende denne ejendom, da det er rådigheden over ejendommen der sker beskatning af og ikke graden af brug af ejendommen der lægges til grund.

Da det er konstateret, at det er du og din ægtefælle har haft rådighed over ejendommen, er det på baggrund af ovenstående, SKAT's opfattelse, at der skal ske beskatning af fri bolig i den periode hvor selskabet har ejet ejendommen, som er henholdsvis Y10-adressefra den 1/1-2010 til 31/12-2011 og Y1-adresse fra den 1/1-2012, overordnet set.

Der foreligger følgende oplysninger vedrørende folkeregisteroplysninger til brug for fastsættelse af hvilken ejendom der anses for fri bolig på et bestemt tidspunkt:

1/7-2007 (ejet af G2-virksomhed fra dette tidspunkt) - 31/12-2011: Y10-adresse Ifølge det centrale personregister ses der, at have været følgende beboere:

1/7 - 16/11-2007 (ikke tilmeldt beboere)

16/11-2007 - 31/5-2008 (lejere)

31/5-2008 - 1/11-2012 (ikke tilmeldt beboere)

1/11-2012 -1/4-2013 (C og D) 1/4-2013 - dags dato (ikke tilmeldt beboere)

1/1-2012 (ejet af G1-virksomhed fra dette tidspunkt) - 31/12-2014: Y1-adresse.

Ifølge det centrale personregister ses der, at have været følgende beboere fra 1/1-2012 og frem:

1/3-2011- 1/11-2012 (D og C) 1/11-2012 -1/4-

2013 (ikke tilmeldt beboere)

1/4-2013 -1/2-2014 (D og C) 1/2-2014 - dags dato: (ikke tilmeldt beboere)

Ud fra oplysningerne i det centrale personregister og SKAT's skøn over rådigheden i øvrigt over de 2 ejendomme, anses du og din ægtefælle, at have haft fri bolig fordelt på de 2 ejendomme således:

1/7- 16/11-2007: Y10-adresse

31/5-2008 - 31/12-2011: Y10-adresse 1/1-2012 -1/11-2012: Y1-adresse 1/11-2012 - 1/4-2013: Y10-adresse 1/4-2013 og til dags dato: Y1-adresse

Der foreligger følgende oplysninger om ejendommene til brug for beregning af fri bolig:"

SKAT har til den endelige klage supplerende udtalt:

Fri bolig

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at det Skattestyrelsen beskatter, er stuehuset og fritliggende parcelhus. Der er på ejendommen indrettet erhvervsmæssigt benyttede lokaler i andre bygninger til brug for overnattende kunder mv., hvorfor de fremlagte erklæringer ikke anses for at afkræfte formodningen for, at stuehuset og parcelhuset har været til rådighed for hovedaktionærgruppen. Se bla. R1-advokatfirma-bilag 55 hvor der henvises til det "sydvestlige gæsteværelse i den bygning hvor der er kontor ... ".

Der er hverken indrettet kontor i stuehus eller parcelhus hvorfor henvisningen må vedrøre de værelser der er indrettet i de tidligere landbrugsdriftsbygninger. Vedrørende den faktiske benyttelse af ejendommen henvises der til afgørelserne, hvoraf det fremgår i hvilke perioder hovedaktionærgruppen har haft folkeregisteradresse på adresserne.

Ved mødet på ejendommen 14/12-2015 kunne det endvidere konstateres, at C rent faktisk benyttede parcelhuset. Ud fra ovenstående indstiller vi afgørelserne for fastholdt.

Fri bil

Jf. supplerende indlæg fra klager.

Det skal præciseres, at selskaberne ejer en række biler der kan anvendes til privat personbefordring.

Udover det i revisors brev af 9/12-2014 anførte vedrørende Jaguar XF der stilles til rådighed for D og C og vedrørende BMW S'er der stilles til rådighed for A og B, er der ikke fremlagt oplysninger om hvilken bil og hvorledes fri bil er beregnet for den enkelte hovedaktionær i de år hvor der er indberettet fri bil. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at sige hvilken bil ejet af selskabet der skal anses for fri bil for den enkelte hovedaktionær.

Idet der ikke er fremkommet oplysninger om konkrete brugere af de resterende biler har Skattestyrelsen foretaget et skøn over hvilke biler der har været stillet til rådighed for den enkelte hovedaktionær.

Det bemærkes, at A, B og C har oplyst, at de er på kontoret dagligt, hvilket også fremgår af klagen (supplerende indlæg), samt, at A, B og D ikke i perioden for beskatning selv har ejet/ leaset en bil. Henset til afstanden mellem bopæl og virksomhedsadresse, samt det forhold, at virksomheden er beliggende "langt fra Y29-vej", finder Skattestyrelsen, at dette nødvendiggør benyttelse af selskabets biler.

Personerne i hovedaktionærkredsen har i nogle perioder haft bopæl på selskabets ejendom, hvorfor bevisbyrden i disse perioder påhviler hovedaktionærerne der således skal afkræfte formodningen om, at bilerne er til rådighed.

I de øvrige perioder har ingen i hovedaktionærkredsen taget befordringsfradrag for befordring mellem hjem og arbejde på trods af den lange afstand.

Hvilket efter Skattestyrelsens opfattelse sandsynliggør, at selskabets biler er anvendt til befordring mellem hjem og arbejde. Ud fra ovenstående findes det bevist, at bilerne er anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen.

Der kan endvidere henvises til supplerende oplysninger, der er fremkommet efter sagens afslutning ved henvendelse til politiet, hvoraf særligt følgende bør fremhæves:

1) Jaguar, observationer ifølge politiets ATK (automatisk trafik kontrol) der indeholder oplysning om, at bilen har været anvendt i november 2011 og således ikke kun i sommerhalvåret, som anført i klagen.

 

 

 

Skattestyrelsen finder, at vi har løftet bevisbyrden for, at bilerne har været anvendt til privat kørsel af hovedaktionærgruppen, men savner de konkrete oplysninger om hvilke personer der har benyttet hvilke biler i hvilke perioder og som derfor var nødsaget til, at foretage fordelingen skønsmæssigt.

Angående koncernintern handel vedrørende bil.

Jaguar blev solgt fra datterselskabet den 29/5-2012 til moderselskabet, bilen blev afmeldt af moderselskabet den 18/7-2012 og tilmeldt igen den 31/10-2013.

Skattestyrelsen har fulgt juridisk vejledning hvorefter der ikke lægges vægt på koncerninterne overdragelser der ikke er begrundet i rent forretningsmæssige dispositioner. Der er ikke fremlagt oplysninger der viser, at overdragelsen fra datterselskabet til moderselskabet er begrundet i en forretningsmæssig disposition, hvorfor Skattestyrelsen finder, at der ikke skal lægges vægt på den koncerninterne overdragelse.

Reaktionsfristen

Klagers fortolkning og konklusion af sætningen i Skattestyrelsens brev af 2/10-2015 er åbenlyst forkert.

Faktum er, at Skattestyrelsen har indkaldt en lang række oplysninger den 22/9-2014, samt, at selskabets revisor kun har indsendt en del af dette, samtidig med, at det af revisors brev af 9/12- 2014 fremgår, at:

"Ovenstående oplysninger er ikke udtømmende i forhold til den af SKAT fremsendte forespørgsel, men grundet travlhed og udfordringer med at finde gamle arkiver, håber vi at SKAT her har nok materiale til at af egen kraft at finde de relevante oplysninger."

Det må således fremstå åbenlyst, at Skattestyrelsen ikke har modtaget alt det materiale, som Skattestyrelsen havde brug for. Ud fra vores brev af 2/10-2015 giver Skattestyrelsen netop udtryk for, at vi har forsøgt at vurdere bla. spg. om fri bil, i dette ligger det implicit, at Skattestyrelsen netop ikke har fået de oplysninger vi har bedt om for at få oplyst sagen tilstrækkeligt til, at undgå en skønsmæssig fordeling af bilerne på hovedaktionærgruppen. Skattestyrelsen modtog aldrig disse manglende oplysninger, hvorfor fordelingen på hovedaktionær gruppen måtte foretages skønsmæssigt (ud fra bla. de centralt indberettede oplysninger for hovedaktionærerne og selskaberne vedrørende indkomstforhold og biler).

Vedrørende mødet den 14/12-2015.

Formålet med Skattestyrelsens møde hos selskabet den 14/12-2015 var, at få afklaret benyttelsen af selskabets ejendomme, samt afklaring af evt. yderligere dokumentation.

På mødet blev bilerne drøftet, men der fremkom ikke nye oplysninger vedrørende fordelingen af bilerne, hvorfor punktet ikke er omtalt i kontrolrapporten mv. I Sagsnotatet for G2-virksomhed står der bla.:

Modtaget materiale ved mail af 9/12-2015.

Følgende oplysninger foreligger iflg. R75 vedr. hovedaktionærernes aflønning i de af dem dominerede selskaber: G2-virksomhed og G1-virksomhed.

Herefter anføres de oplysninger der kan ses af R75 på de enkelte hovedaktionærer vedr. løn, privat ejede biler, de af selskabet ejede biler, synsoplysninger vedr. kørte kilometer vedr. bilerne. Skattestyrelsen har pr. hhv. den 12/11-2015, 9/2-2016 og 18/3-2016 udskrevet de centralt indberettede oplysninger (R75) på hovedaktionærkredsen (disse udskrifter foreligger hos SKAT).

De oplysninger der lægges til grund for beregning af fri bil indhentes altså først på dette tidspunkt i et omfang og en form der gør det muligt, at foretage den skønsmæssige beregning, altså mindre end 6 måneder før forslaget udsendes.

Ultimo april 2016 har Skattestyrelsen af hensyn til ligningsfristen iht. Skattekontrollovens § 26 stk. 5 set sig nødsaget til at sende forslag til ændring af indkomsten, uagtet sagen ikke var fuldt oplyst vedrørende fordelingen af bilerne mellem personerne i hovedaktionærgruppen hvilket også fremgår af sagsfremstillingen (det skønnes hvorledes fordelingen er).

Tilregnelse

Selskaberne har ikke foretaget indberetning af fri bil og har derved ikke opfyldt deres indberetnings-/oplysningspligt.

Idet personkredsen der skulle indberettes på, var omfattet af kredsen af interesseforbundne parter med bestemmende indflydelse på selskabets drift ved, at være ejer af selskabets aktier/ være bestyrelsesformand i selskabet/ være selskabets direktør, findes dette at være en skærpende omstændighed der medfører, at undladelsen af, at oplyse og/ eller selvangive værdi af fri bil mindst var groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt:

"Formelt

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at SKAT den 21. april 2016 fremsendte forslag. Henset til, at forslaget beror på oplysninger som må anses for at være kommet SKAT til kundskab ved modtagelsen

af materiale den 9. december 2014, medgiver Skattestyrelsen, at reaktionsfristen indeholdt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke ses overholdt, hvorfor afgørelsen vedrørende indkomstårene 2008 2009 er ugyldig.

Materielt

1. Fri bil

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT i afgørelsen af 8. juli 2016 tilstrækkeligt har påvist, at de faktiske forhold taler for klagers private rådighed over selskabets bil (Jaguar XF), jf.

SKM 2014.504.HR.

Forhold der taler for ovenstående, er afstanden mellem klagers bopæl og selskabets forretningssted, at klager først i 2012 har været i besiddelse af en privat bil (Mercedes Benz CLK), at bilen i perioden maj 2012 til juni 2014 alene har kort 18.000 km og at klager ikke har indberettet befordringsfradrag. Det forhold at bilen har været indregistreret til privat personkørsel taler yderligere for Skattestyrelsens opfattelse omkring den omvendte bevisbyrde.

Klagers oplysning vedrørende brugen af bilen ses i øvrigt ikke understøttet af objektive kendsgerninger, med henvisning til oplysninger fra politiets automatiske trafik kontrol.

For så vidt angår den periode, hvor klager og dennes ægtefælle var tilmeldt adresserne der i øvrigt er behandlet vedrørende fri bolig, må bilen anses for at have opholdt sig på klagers private adresse. Skattestyrelsen bemærker i øvrigt, at der til støtte for klagers påstand ikke er fremlagt kørselsregnskab.

Vedrørende beregningsgrundlaget er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har dokumenteret en forretningsmæssig begrundelse for de koncerninterne overdragelser, jf. SKM2002.585.LSR. Skattestyrelsen fastholder således, at de omhandlede overdragelser ikke er sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår.

1. Fri bolig

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at klager og dennes ægtefælle har været tilmeldt folkeregisteret på henholdsvis Y1-adresse og Y10-adresse i den omhandlede periode. Vedrørende de af Skatteankestyrelsen ændrede værdier for Y10-adressefor 2010-2013 kan Skattestyrelsen tilslutte sig disse."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil og fri bolig. Repræsentanten har desuden påstået, at der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinære ansættelser for 2008 og 2009.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført (uddrag):

3.1 Nærmere om stiftelserne og ejerforholdene af selskaberne

D er hovedaktionær i selskabet G1-virksomhed. G1-virksomhed ejer datterselskabet G2-virksomhed med en ejerandel på 100 pct. Som bilag 14 fremlægges en oversigt over selskaberne og hovedaktionærerne, hvoraf fremgår, at hovedaktionærerne i selskabet er A og B samt D og C.

Som bilag 15 fremlægges selskabsrapporten vedrørende G1-virksomhed, hvoraf det bl.a. fremgår, at G1-virksomhed med CVR-nr. ...12 blev stiftet den 27. februar 1981 under navnet G1-virksomhed, men senere, den 4. august 2014, ændrede navn til G1-virksomhed.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at selskabet i perioden 24. juli 2006- 27. oktober 2010 havde adresse på Y19-adresse. Herefter blev selskabet registreret på adressen Y1-adresse, Y2-by, hvor selskabet fortsat har adresse.

Af selskabsrapporten fremgår endvidere, at C har været indsat som direktør i G1-virksomhed siden den 1. januar 2009. Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 15.

Både A og B samt C og D arbejder i G1-virksomhed. De har alle mulighed for at arbejde hjemmefra, men generelt er A og B og C på kontoret hver dag, mens D ikke kommer på kontoret i Y2-by, da hun bl.a. passer parrets mindreårige børn.

C er direktør i selskaberne og er derfor fuldtidsbeskæftiget på adressen Y1-adresse med ledelsen af sælgere og deraf afledt servicering af kunder samt med ledelsen af produktion og lager på adresserne Y4-adresse og Y4-adresse.

D initierede og styrer fortsat G5-virksomhed(webshop) fra C og D’sbopæl i Y20-by.

B er reelt selskabets CFO, hvis funktioner er knyttet til Y1-adresse, hvor hun deltager i periodiske såvel som ad hoc-møder.

Som formand for bestyrelsen forestår A selskabernes overordnede Management Information Systems generelt, herunder specifikt projektstyringen i forbindelse med kontrakten med G6-virksomhed.

Som anført ovenfor ejer G1-virksomhed  NS-datterselskabet G2-virksomhed. Som bilag 16 fremlægges selskabsrapporten fra G17-virksomhed vedrørende G2-virksomhed, hvoraf fremgår, at selskabet blev stiftet den 29. december 1989 med CVR-nr. ...13. Ligesom G1-virksomhed havde selskabet adresse på Y19-adresse indtil den 27. oktober 2010, hvorefter selskabet skiftede adresse til Y1-adresse, Y2-by, jf. bilag 16. Adressen på Y19-adresse skyldes, at selskabets kontorer tidligere var beliggende i A og B og C og D’sprivate boliger. Produktionen har imidlertid altid ligget på Y18-vej.

Det fremgår endvidere af selskabsrapporten, at C har været indsat som direktør i G2-virksomhedsiden den 1. oktober 2008. Forud herfor var B indsat som direktør, jf. bilag 16.

( ......................... )

3.2 Nærmere om aktiviteterne i selskaberne

3.2.1 Nærmere om G1-virksomhed

G1-virksomhed driver forretning inden for landbrugssektoren. G1-virksomhed sælger blandt andet produkter til dyreregistrering og besætningsstyring.

Selskabets virksomhed er fra 1976 og er baseret på en skandinavisk forhandling af et Y21-landselskab med samme basisnavn, G1-virksomhed Ltd., der producerer og markedsfører produkter globalt til den animalske landbrugsproduktion, jf. også nærmere nedenfor.

Det første produkt var (red.fjernet.produkt), (red.fjernet.beskrivelse.af.produkt).

Det var først en mekanisk (red.fjernet.produkt), men i 1995 påbegyndtes udviklingen af en elektronisk (red.fjernet.produkt), der nu er den foretrukne, omend den mekaniske (red.fjernet.produkt) fortsat efterspørges.

Dernæst gik G1-virksomhed ind i en produktion af (red.fjernet.produkt), som i dag er et væsentligt produkt for selskabet.

Denne produktlinje blev senere suppleret med identifikationssystemer, der kunne anvendes i forbindelse med (red.fjernet.produktbeskrivelse)af dyr.

I markedsføringen af (red.fjernet.produkt) og identifikationssystemer er en dyberegående forståelse af den integrerende software, som selskabet har udviklet i forbindelse med den elektroniske (red.fjernet.produkt) og ikke mindst i forbindelse med leverancer af hardware og software inden for ATE Control, helt afgørende. Praksis viser, at kunderne ønsker individuelle løsninger skræddersyet til deres behov.

Til komplettering af identifikationssystemerne påbegyndte selskabet en produktion af (red.fjernet.produkt).

Denne produktion vokser fortsat tilfredsstillende, men er dog ikke uden konkurrence. Desuden iværksatte G1-virksomhed en produktion af (red.fjernet.produkt), som imidlertid er et produkt, der nationalt produceres af 15-20 lokale producenter, og som derfor er et meget vanskeligt produkt med små dækningsgrader.

Efter produktionen af selskabets produkter i Y21-land af G1-virksomhed bliver produkterne fragtet til Danmark og indgår i selskabets produktløsninger. I den forbindelse har G1-virksomhed  NS-brug for opbevaringsplads af produkterne fra Y21-land samt overnatningsmuligheder til forretningsforbindelser fra Y21-land, nordiske forhandlere samt sattelitmedarbejdere.

I forbindelse med salg af selskabets produktløsninger forestår selskabet selv leveringen til kunderne. Selskabet har således i forbindelse med salg og leveringen af deres produktløsninger et behov for at have biler til rådighed, herunder også biler med firhjulstræk til brug for levering til diverse landbrugsvirksomheder.

Driften af G1-virksomhed stiller således både krav til en stor lagerkapacitet, overnatningsfaciliteter samt en del køretøjer.

3.2.2 Nærmere om G2-virksomhed

G2-virksomhed driver hovedsageligt forretning inden for (red.fjernet.fagområde), herunder særligt udvikling og levering af radarsoftware. Selskabet startede oprindeligt med at være (red.fjernet.virksomhedsbeskrivelse) i Danmark. I 1986 blev aktiviteterne inden for radarsoftware tilføjet virksomhedens forretningsområde.

A har oplyst, at i forbindelse med G2-virksomhed' aktiviteter med G6-virksomhed har Forsvaret stillet krav om overnatningsmuligheder samt kodet adgang til adressen Y1-adresse.

I forbindelse med G2-virksomhed' aktiviteter inden for ATE Control radarsoftware på det Y22-land marked har det været en juridisk nødvendighed at oprette et Y22-land selskab. G2-virksomhed laver blandt andet forretninger med G7-virksomhed og G8-virksomhed. G2-virksomhed har således oprettet datterselskabet G9-virksomhed. for at imødekomme de Y22-land lovkrav.

Vedrørende fri bil har repræsentanten anført:

"3.2.5 Nærmere om biler tilhørende G1-virksomhed og G2-virksomhed

( ..................... )

(2) Nærmere om bilen af mærket Jaguar XF

Som bilag 23a-23b fremlægges udskrifter af SKATs motorregister, hvoraf fremgår, at den omhandlede Jaguar XF blev indregistreret den 29. april 2008, samt at Jaguaren blev registreret til privat personkørsel.

Bilen blev i perioden 29. april 2008 - 29. maj 2012 leaset af G2-virksomhed for kr. 1.143.987. I perioden 18. juli 2012 - 31. oktober 2013 leasede G1-virksomhed bilen for kr. 650.000.

Kopi af leasingaftalen mellem G11-virksomhed og G2-virksomhedvedrørende leasing af Jaguaren fremlægges som bilag 24. Kopi af leasingaftalen mellem G1-virksomhed og F1-bank fremlægges som bilag 25.

Bilen blev benyttet af C til kundekørsel ved repræsentative lejligheder som eksempelvis at hente og bringe kunder til og fra lufthavnen til møder på selskabets adresse. En del af virksomhedens kunder var bl.a. fra Y21-land og Y32-land, hvor det forventedes at blive hentet i en luksuriøs bil.

D har oplyst, at hun ikke havde brug for en bil, idet hun arbejdede hjemmefra og dermed ikke kørte til virksomhedens kontor i Y2-by. D benyttede således ikke den omhandlede Jaguar XF.

Bilen blev opmagasineret om vinteren grundet uhensigtsmæssige kørselsegenskaber.

Herudover blev bilen forsøgt solgt i kommission via G12-virksomhed fra juni 2012, i hvilken periode bilen ikke var indregistreret. Årsagen hertil var, at selskabet ikke længe havde behov for at have bilen til rådighed.

Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 26 kopi af emailkorrespondance mellem C og LS fra G12-virksomhed. Af e-mailkorrespondance af den 28. februar 2013 fremgår bl.a., at bilen havde stået til salg hos Jaguar uden plader i ca. ti måneder, og at G12-virksomhed herefter opgav at sælge bilen.

"Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af fri bil.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i Kammeradvokatens procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.504.HR, hvoraf følgende fremgår:

"[ ... ]det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed[

. . . )"

Det klare udgangspunkt er således, at der også gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Praksis har gennem årene udviklet sig, hvorefter SKAT kan løfte sin bevisbyrde i ligningslovens § 16, stk. 4, ud fra brugen af formodningsregler.

SKAT kan derimod ikke løfte bevisbyrden ved brug af formodningsregler, såfremt bilen er en gulpladebil, hvor der ikke er betalt en tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2 (herefter privatbenyttelsesafgift), jf. ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12. I dette tilfælde har SKAT først løftet bevisbyrden, såfremt SKAT har observeret privat benyttelse af bilen.

Kravene til, hvornår SKAT har løftet sin bevisbyrde, afhænger derfor af, om bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, eller om bilen er en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

Retsgrundlaget vedrørende gulpladebiler og betaling af privatbenyttelsesafgift er ikke relevant i nærværende sag, idet BMW S'en er en hvidpladebil. Spørgsmålet er derfor alene, om SKAT har løftet bevisbyrden efter reglerne om beskatning for rådighed af hvidpladebiler efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Som anført er det klare udgangspunkt, at der gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af rådighed over fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Af praksis fremgår, at SKAT kan løfte bevisbyrden ud fra brugen af formodningsregler, såfremt bilen skal behandles efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det er væsentligt at være opmærksom på, at det stadig er SKAT, der har bevisbyrden, selvom det konstateres, at bilen skal behandles efter ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har løftet bevisbyrden ved brug af formodningsregler, når en bil er parkeret ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid. I dette tilfælde gælder der således en formodning for, at køretøjet er til skatteyderens rådighed. At SKAT derved har løftet bevisbyrden, fremgår også af citatet ovenfor fra bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12, der blev indsat ved lov nr. 342 af den 27. maj 2002.

Anderledes forholder det sig imidlertid, såfremt bilen ikke holder ved skatteyderens bopæl uden for arbejdstid.

I afgørelsen offentliggjort i SKM 2001.98.LSR var den pågældende bil parkeret på virksomhedens adresse, som var beliggende 18 km fra skatteyderens bopæl.

Landsskatteretten lagde til grund, at bilen ikke var til rådighed for skatteyderen.

( .......................... )

"Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at D har haft rådighed over bilen af mærket Jaguar XF.

SKAT har ikke konkret konstateret, at bilen har været parkeret på D’s privatadresse, hvorfor bevisbyrden for rådighedsbeskatningen påhviler SKAT.

Som anført ovenfor har D på intet tidspunkt haft Jaguaren til rådighed. Bilen har således alene været benyttet af C i forbindelse med en række erhvervsmæssige aktiviteter. D har ligeledes ikke opholdt sig på selskabets ejendomme og har derfor ikke haft behov for at have en bil til sin rådighed. Hun har bl.a. af hensyn til parrets

mindre børn opholdt sig i parrets hjem i Y31-landsdel, hvorfra hun bl.a. har styret webshoppen mv. og i øvrigt arbejdet fra hjemmekontoret.

Det gøres gældende, at den af SKAT foretagne beregning af rådighedsbeskatningen skal tilsidesættes, da SKAT ikke har lagt de interne overdragelsessummer til grund i forbindelse med overdragelse af bilen mellem selskaberne.

Det er ubestridt, at en koncernintern overdragelse skal ske til markedspris, jf. ligningslovens § 2. Det er imidlertid stadig SKAT, der har bevisbyrden for, at den konkrete værdiansættelse ved overdragelsen måtte afvige fra markedsprisen.

SKAT har ikke i nærværende sag fremkommet med nogen form for begrundelse for, hvorfor den koncerninterne værdiansættelse måtte være tilsidesættelig. SKAT har således alene henvist til det faktum, at der er tale om en koncernintern overdragelse.

Det gøres gældende, at SKAT derfor ikke har løftet bevisbyrden for, at overdragelsen måtte være sket til en pris, som afviger fra markedsprisen.

Til støtte for at overdragelsessummen var i overensstemmelse med den daværende markedspris for bilen, kan bl.a. henvises til, at bilen igennem en længere periode stod til salg uden held, hvilket underbygger, at den af parterne valgte overdragelsessum, er i overensstemmelse med markedsværdien. Dette forhold understøtter således, at bilen blev handlet mellem selskaberne til markedsprisen."

"For så vidt angår beskatningen af bilen af mærket Kia Sportage henvises til den fremlagte erklæring fra SO, hvoraf fremgår, at bilen blev benyttet erhvervsmæssigt og dermed ikke har været til rådighed for D.

Der henvises i øvrigt overordnet til det anførte herom i sagsfremstillingen, ligesom det overordnet fastholdes, at SKAT ikke har godtgjort, at D har haft rådighed over bilen af mærket Kia Sportage."

Vedrørende Fri bolig har repræsentanten anført (uddrag)

3.2.6 Nærmere om selskabernes ejendomme

SKAT har beskattet A og B og D og C af rådigheden over en række af selskabets ejendomme.

I det følgende vil de enkelte ejendomme blive beskrevet.

Som bilag 38 fremlægges et kort over den geografiske placering af de forskellige ejendomme.

Som bilag 39 fremlægges et kort over matrikelnumrene for samme geografiske område.

Det bemærkes, at den ejendom, SKAT har benævnt "Y30-adresse",

vedrører den ejendom, som i bilag 38 benævnes "Y1-adresse".

Ejendommen, som i bilag 38 benævnes "Y1-adresse "er den ejendom, som SKAT i afgørelsen har benævnt "Y1-adresse". Det fremgår endvidere af bilag 39, at disse to ejendomme ligger på matrikel 2a i Y23-by. Der er såredes ikke foretaget udstykning af denne matrikel.

( ..................... )

(3)a Vedrørende Y1-adresse og Y30-adresse

Det bemærkes indledningsvist, at selskabet tidligere har redegjort over for Miljø- og Fødevarestyrelsen vedrørende anvendelsen af ejendommene i forbindelse med anmodning om dispensation for bopælspligten på ejendommen beliggende Y1-adresse. Kopi af skrivelse af den 25. oktober 2017 fremlægges som bilag 48.

Y1-adresse og Y8-adresse ligger på samme matrikel, hvilket blandt andet fremgår af BBR-meddelelsen for Y1-adresse, der fremlægges som bilag 49. A har oplyst, at Y1-adresse blev valgt som forretningsdomicil ved G1-virksomhed-stiftelse i 1976. Y1-adresse har været domicil lige siden. Der er to bygninger på Y1-adresse, som begge indgår i driften.

A har oplyst, at kommunen på et tidspunkt efter 1976 betegnede en af bygningerne på Y1-adresse som "Y30-adresse". A fandt det dog ikke hensigtsmæssigt at ændre virksomhedens adresse fra Y1-adresse til Y8-adresse, da den gamle adresse var kendt af en række forretningsforbindelser. Man valgte derfor blot at betegne den ene bygning på adressen som "Y1-adresse "i stedet for "Y30-adresse".

Gennem en længere årrække har væksten i virksomhederne krævet, at det samlede areal af ejendommene i dag benyttes i driften af selskaberne G2-virksomhed og G1-virksomhed. Ejendommene er blevet ombygget og indrettet i forhold til driften af virksomhederne.

Ejendommene anvendes blandt andet som kontorer for virksomhedernes ansatte. Derudover sker opbevaring af virksomhedens dokumenter ligeledes i bygningerne. Dette kan eksempelvis være militært klassificerede kopier af dokumentation og sourcekoder til radarsystemer. I den forbindelse har G6-virksomhed adgang til ejendommen, da dette var et krav fra Forsvaret. Bygningerne indtager således en helt central rolle i driften af virksomhederne.

Derudover har bygningerne ligeledes tjent som overnatningsmulighed for forretningsforbindelser. Dette har blandt andet været tilfældet i forbindelse med afholdelse af møder med Forsvarets personel. Disse møder afholdes typisk over to dage og finder sted fem-seks gange hvert år. Ligeledes har virksomhedernes egne medarbejder fra Y33-landsdel kunnet overnatte i bygningerne, når der har været behov for dette. Ydermere har udenlandske forretningsforbindelser også kunnet overnatte i bygningerne. Dette har eksempelvis været tilfældet med forretningsforbindelserne fra Y21-land. Det bemærkes, at dette kun er et af talrige eksempler.

Der findes omfattende dokumentation i form af e-mailkorrespondance mv. mellem selskabets medarbejdere og forskellige forretningspartnere og konsulenter mv. til belysning af omfanget af ejendommenes erhvervsmæssige benyttelse.

Eksempelvis kan der henvises til e-mail af den 26. november 2008 fra D til medarbejderen IB, hvori IB instrueres i at gøre det "gule rum" klar til overnatning til brug for en ansat, KE. Kopi af e-mailen fremlægges som bilag 50.

Der kan ligeledes henvises til e-mail af den 29. oktober 2004 vedrørende et planlagt ATE-møde, der fandt sted hen over weekenden med overnatning på Y24-sted. Kopi af e-mail en fremlægges som bilag 51.

Som bilag 52 fremlægges kopi af e-mail af den 4. august 2010 med bekræftelse af flyankomst vedrørende et planlagt seminar i perioden 16. - 20. august 2010. Kopi af listen over deltagere fremlægges som bilag 53.

Endelig fremlægges som bilag 54 kopi af e-mail af den 13. februar 2017 vedrørende bekræftelse af møde med overnatning. Som følge af antallet af deltagere bliver overnatningsfaciliteterne beskrevet som "på soldatervis".

Som yderligere dokumentation for den erhvervsmæssige benyttelse af ejendommene fremlægges som bilag 55 kopi af underskrevet erklæring fra ND, som bl.a. bekræfter, at han adskillige gange om året overnatter på Y1-adresse i forbindelse med møder mv.

Selskabet er naturligvis i besiddelse af en række kontrakter med forsvaret vedrørende denne del af selskabets aktivitet. Da der er tale om fortrolige kontrakter, vil selskabet i første omgang lade det være op til Skatteankestyrelsen, om det er nødvendigt at fremlægges kontrakterne. Såfremt Skatteankestyrelsen vurderer, at kontrakterne har afgørende betydning for sagens afgørelse, vil selskabet naturligvis fremlægger kontrakterne.

Bygningerne indeholder også mulighed for midlertidig og permanent udstilling af produkter, som særligt G1-virksomhed forhandler.

Som bilag 56a-56d fremlægges en række fotos af ejendommene.

Som bilag 56a fremlægges således fotos af ejendommen Y1-adresse, hvoraf ejendommens indretning som kontor fremgår.

Som bilag 56b fremlægges fotos af ejendommen Y30-adresse med konferencefaciliteter, og som bilag 56c fremlægges fotos af lageret.

Endelig fremlægges som bilag 56d fotos af jagthytten.

Som bilag 57 fremlægges en oversigt over en række ejendomme, hvoraf informationer vedrørende skødehaver, matrikelnummer, ejendomsmæglerens vurderinger mv. er opsummeret. Heraf fremgår ejendomsmæglerens salgspris fordelt i forhold til bygningsareal af ejendommen Y30-adresse til at være kr. 1.216.508.

SKAT har i afgørelsen anvendt en ejendomsvurdering på kr. 1.378.000.

I SKATs afgørelse af den 9. juli 2016 støtter SKAT bl.a. rådighedsbeskatningen af fri bolig på, at der var bopælspligt på adressen Y1-adresse. Som bilag 58 fremlægges skrivelse af den 31. marts 2006 fra Jordbrugskommissionen i Y34-Amt, hvoraf fremgår, at der blev meddelt tidsubegrænset dispensation fra bopælspligten på landbrugsejendommen Y1-adresse. Denne afgørelse blev meddelt på baggrund af en anmodning herom fra D af den 20. februar 2006."

3.Z.7 Vedrørende Y10-adresse

A har oplyst, at ejendommen på Y10-adresse blev anvendt som jagthytte, idet selskabet i 2012 ønskede at etablere et jagtvæsen. Dette viste sig dog ikke økonomisk fordelagtigt, hvorfor der alene blev afholdt et par jagter, inden disse aktiviteter blev lukket ned igen.

Det bemærkes i den forbindelse, at C ikke har riffeltegn og dermed ikke har mulighed for at deltage i bukkejagt i skoven og dermed udnytte jagtretten."

"Det gøres gældende, at SKAT ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at C har haft rådighed over de omtvistede ejendomme.

Der er i sagen fremlagt dokumentation for, at ejendommene i stedet har været benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med selskabets sædvanlige drift, herunder afholdelse af konferencer, møder og i forbindelse med overnatning for samarbejdspartnere mv.

Der henvises navnlig til de fremlagte e-mails mv. og erklæringer, som bekræfter og dokumenterer den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommene.

SKAT har da heller ikke i afgørelsen henvist til konkret dokumentation for, at ejendommene skulle have været til C rådighed, men har blot henvist til at "det ikke er afkræftet", at ejendommen har været til rådighed.

Dermed forudsætter SKAT reelt, at det er C, der skal godtgøre, at ejendommen ikke har været til rådighed. Men som det fremgår ovenfor, påhviler denne bevisbyrde altså SKAT, og ikke C.

SKAT kan naturligvis ikke løfte bevisbyrden alene ved at henvise til, at C ikke har afkræftet en formodning, som alene gælder for sommerboliger

Det gøres på den baggrund overordnet gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at ejendommen har været til rådighed for C, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af fri bolig."

Repræsentanten har supplerende udtalt:

"For så vidt angår overdragelsen af Jaguaren bestrides det, at der som anført af Skattestyrelsen skulle være tale om en ikke forretningsmæssig begrundet disposition. Skattestyrelsen har ikke løftet bevisbyrden herfor, som i sagens natur ikke kan løftes alene ved et løst postulat herom."

Repræsentanten har sendt følgende bemærkninger til skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"FORMALITET

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at forhøjelserne vedrørende A og D vedrørende indkomst- årene 2008 og 2009 indstilles nedsat til kr. 0.

Skatteankestyrelsens begrundelse herfor er, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorefter SKAT skal afsende agterskrivelse, inden seks måneder efter SKAT er kommet til kundskab omkring de forhold, der begrunder forhøjelsen.

Det kan oplyses, at vi er enige i Skatteankestyrelsens konklusioner og begrundelsen herfor, idet det ligeledes er vores opfattelse, at SKAT allerede i december 2014 havde de nødvendige oplysninger for at kunne træffe afgørelse vedrørende beskatning af bilerne.

MATERIELT

For så vidt angår de materielle problemstillinger fremgår det af forslagene til afgørelse, at Skatteankestyrelsen har foreslået at stadfæste SKATs afgørelse.

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af fri bolig henvises der overordnet til bemærkningerne herom i det supplerende indlæg.

For så vidt angår fri bil henvises til nedenstående bemærkninger

D

Skatteankestyrelsens centrale synspunkt for at fastholde beskatningen af rådigheden over bilen af mærket Jaguar er, at ''fordelingen af beskatningen må bero pa et skøn, da det ikke konkret er godtgjort, hvem der rader over hvil en bil".

Det bestrides, at SKAT har mulighed for at gennemføre en vilkårlig skønsmæssig beskatning. Det fastholdes, at der konkret ikke er grundlag for beskatning af D da bilen som oplyst har været benyttet af C. Dette forhold er understøttet, jf. klagers synspunkter herom i det supplerende indlæg. Herudover er det ligeledes understøttet af faktiske oplysninger, som fremgår af SKATs udtalelse i sagen. Heraf fremgår bl.a., at C blev observeret som fører af bilen. Som tilfældet var i forhold til B, kan det således konstateres, at SKAT selv har underbygget at det oprindelige skøn er fejlagtigt.

På den baggrund ses der ikke at være grundlag for, at Skatteankestyrelsen fastholder beskatningen."

På retsmødet gennemgik klagerens repræsentant sagen med udgangspunkt i et påstandsdokument og en materialesamling, som blev udleveret til retten.

Under retsmødet supplerede A med at udtale, at de var forretningsfolk, som brugte bilerne som det passede bedst uden at tænke på skattemæssige detaljer. Dengang blev der derfor heller ikke ført kørselsregnskab.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er hovedaktionær i selskaberne sammen med sin ægtefælle og forældrene.

Selskaberne har leaset/ejet et antal biler, som er indregistreret til privat personbefordring. Selskaberne har således leaset/ejet en BMW S'er, en BMW X3 og en jaguar XF. Derudover har de ejet 2 varebiler, 1 Kia sportage, 1 Suzuki Grand Vitara og endelig en personbil Suzuki Liana.

Selskaberne ejer desuden en del ejendomme, herunder beboelsesejendomme.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, o g§ 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Det gælder særligt, hvis der er tale om dyre luksusbiler, som ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Klageren og dennes ægtefælle har i de omhandlede indkomstår først anskaffet en privat bil, en Mercedes Benz CLK (årgang 2001), i 2012.

Bilen har i perioden maj 2012 til juni 2014 kørt 18.000 km.

G2-virksomhed har leaset bilen af G11-virksomhed for 1.143.987 kr.

Det har været gældende indtil 2012, hvor bilen efterfølgende leases af G1-virksomhed for 650.000 kr. SKAT har ved beregning af værdi af fri bil taget udgangspunkt i disse leasingpriser.

Der er tale om en luksuriøs bil, og bilen havde indtil maj 2012 kørt 80.000 km. Ved udgangen af 2015 har bilen kørt 158.000 km. Det er oplyst, at bilen er brugt af klagerens ægtefælle til repræsentative formål.

Klageren og ægtefællen er begge hovedaktionærer i selskabet. Der foreligger intet kørselsregnskab for bilerne, herunder registrering af, hvem der har benyttet bilerne. Det bemærkes herved, at hovedaktionærerne har rådighed over selskabets personbiler, og fordelingen af beskatningen må bero på et skøn, da det ikke konkret er godtgjort, hvem der råder over hvilken bil.

Klageren har i øvrigt selvangivet værdi af fri bil for indkomstårene 2012-2014, og A udtalte i øvrigt på retsmødet, at de er forretningsfolk og anvendte bilerne, som det passede bedst, uden at tænke på de skattemæssige detaljer.

Retten finder derfor på det foreliggende grundlag, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig fordeling af bilerne, idet disse har været til rådighed for hovedaktionærerne, og der ikke er fremlagt entydig dokumentation for, hvilken bil den enkelte aktionær har haft rådighed over. Det forhold, at SKAT de efterfølgende indkomstår har foretaget en ny vurdering, ændrer ikke herved, da det er en konkret vurdering for hvert indkomstår, hvem der har firmabil til rådighed.

Klageren har i perioder boet i hovedstadsområdet, og selskabernes forretningssteder er i Y25-landsdel. Afstanden mellem stederne er omkring 150 km. I andre perioder har klageren haft bopælsadresse på Y18-vej, hvor også selskaberne har deres forretningssteder, hvorfor bilerne i disse perioder må anses at have været parkeret ved bopælen.

Det må på dette grundlag være klageren der har bevisbyrden for, at bilerne ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Denne bevisbyrde har hun ikke løftet. Der foreligger således ikke et kørselsregnskab, som godtgør, at bilerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt.

I den periode, hvor Jaguaren har været afmeldt motorregistret, findes det derfor også berettiget, at SKAT har anset klageren for at have rådighed over en anden af selskabets biler, som er indregistreret til at må anvendes til privat kørsel.

Klageren er således med rette anset for i kraft af sin hovedaktionærstatus at have haft råderet over bilen til privat benyttelse.

Fri bolig

Klageren er som hovedanpartshaver omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i afgørelsen SKM2008.981.LSR.

Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9 og udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt., efter hvilken den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beregningsgrundlaget er ifølge ligningslovens§ 16, stk. 9, 3. pkt. det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen. Det fremgår videre af bestemmelsen, at der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke skal medregnes den udelukkende erhvervsmæssigt anvendte del. Foreligger der en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33 anvendes den.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, varme og vand mv.) jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9, 11. pkt.

I Ligningsrådets afgørelse SKM2003.355 fandt rådet ikke, at der skulle ske beskatning af en bolig, som selskabet ville anskaffe til brug for overnatning i forbindelse med forretningsmøder mv. I SKM2012.ØLR blev en hovedaktionær beskattet af fri bolig, selvom han ikke beboede ejendommen, idet det ikke var godtgjort, at den var et driftsaktiv i selskabet.

Det er således en konkret vurdering, hvorvidt klageren anses for at have haft ejendommen, Y1-adresse og Y10-adresse, til rådighed for privat benyttelse.

Ejendommene ejes af selskabet, hvilket ikke ses bestridt.

Klageren og ægtefællen har rent faktisk være tilmeldt folkeregistret på de 2 ejendomme i de perioder, hvor SKAT har beskattet dem af fri bolig. Det har klageren og ægtefællen ikke bestridt. De må således anses for rent faktisk at have haft bopæl i ejendommene, som dermed også har været stillet til rådighed af selskabet.

Hvis der ikke foreligger nogen særskilt ejerboligværdi fastsættes beregningsgrundlaget skønsmæssigt, jf. Landsskatterettens afgørelse i SKM2018.143.

Ifølge SKATs vurderingssystem er værdien af bygning nr. 1, Y1-adresse, pr. 1.10.2012 ansat til 1.043.994 kr., hvortil skal lægges andel af grundværdi, hvorefter værdien skønsmæssigt vil være omkring 1.100.000 kr., hvilket må anses for at være mest retvisende at tage udgangspunkt i ved beregning af værdi af fri bolig. I relation til 1%-tillægget viser vurderingen for 2001, at bygningen havde en værdi på ca. 500.000 kr. Beregningsgrundlaget vil således skønsmæssigt resultere i at værdi af fri bolig kan beregnes til 60.000 kr. årligt, svarende til SKATs skønsmæssige fastsættelse ud fra en markedsleje betragtning. Der er således ikke grundlag for at ændre den beløbsmæssige fastsættelse af værdi af fri bolig for Y1-adresse.

For så vidt angår ejendommen Y10-adresse har SKAT beregnet 1 %-tillægget efter ligningslovens § 16, stk. 9, 10. pkt., taget udgangspunkt i vurderingerne pr. 1.10.2009, pr. 1.10.2010, pr. 1.10.2011 og pr. 1.10.2012. Det skal være vurderingen pr. 1.1.2001, da det er den laveste værdi.

Værdi af fri bolig for Y20-adresse nedsættes således med 3.600 kr. for indkomståret 2010.

For indkomståret 2011 nedsættes ansættelsen med 3.100 kr., for 2012 med 517 kr., og for 2013 med 700 kr. Hvoraf klagerens andel er 50 %.

Afgørelsens gyldighed - indkomstårene 2008-2009

Klageren er hovedaktionær og derfor omfattet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 udløber derfor først i det sjette år efter indkomstårets udløb, da forholdet om fri bil er en kontrolleret transaktion.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag. Ansættelsen skal dog varsles senest 6 måneder efter SKAT får kundskab om forholdet og ansættelse foretages senest 3 måneder efter varslingen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT har sendt forslag den 21. april 2016. Afgørelsens gyldighed forudsætter således, at SKAT først har fået kundskab om, at selskabets stillede bil til rådighed 6 måneder tidligere.

SKAT har den 9. december 2014 modtaget oplysninger fra selskabernes revisor om, hvilke biler selskabet rådede over, og hvem der benyttede bilerne. Efterfølgende har SKAT været i kontakt med selskaberne om selskabernes ejendomme. SKATs forespørgsel om bilerne må være afledt af, at de har villet vurdere, om nogen af hovedaktionærerne havde bil til rådighed. SKATs forslag bygger på oplysningerne fra 9. december 2014 og der ses ikke at være efterspurgt yderligere oplysninger om bilerne.

På det grundlag finder Landsskatteretten herefter, at SKAT ikke har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, hvorfor skatteansættelserne for 2008-2009 er ugyldige.

Af skønserklæring af 7. juni 2021 udfærdiget af KB fremgår følgende vedrørende markedsværdi for bil, idet bilen ikke har været besigtiget:

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad markedsværdien af bilen afmærket BMW 5 I AUT var den 29. maj 2012.

Svar på spørgsmål 1:

Køretøjet er efter ønske fra parterne ikke besigtiget, Data og udstyr på køretøjet er ud fra bilfabrikantens oplysninger. Køretøjet estimeres til at have en handelspris ved salg fra Professionel automobil forhandler pr. 29 maj 2012 At udgøre ca. kr. 369.900,- i salgsklargjort tilstand

Spørgsmål 2:

Skønsmanden anmodes om udførligt at redegøre for, hvordan den ad spørgsmål 1 fastsatte markedsværdi fremkommer, samt at vedlægge besvarelsen den dokumentation i form af prisoplysninger eller lignende, som skønsmandens prisfastsættelse måtte bero på.

Svar på spørgsmål 2:

Handelspris er estimeret ud fra historiske salgspriser udtaget fra

Handels portalen G14-handelsportal

Korrigeret ud fra erfaring, model, udstyr mv.

Udskrift med historiske priser fra G14-handelsportal er vedlagt syn og skøns rapporten

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorledes bilens specifikke kendetegn påvirker markedsprisen.

Svar på spørgsmål 3:

Køretøjet er normal / vel udstyret jævnfør bilfabrikantens oplysninger Markeds prisen er påvirket i positiv retning, da det pågældende køretøj er udstyret med automatisk gear, læder interiør samt er en Touring / St.car. model…"

Af skønserklæring af 24. november 2021 udfærdiget af ejendomsmægler SB fremgår følgende vedrørende markedsværdi for ejendom, der har været besigtiget:

"…

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad markedsværdien for ejendommen beliggende Y1-adresse var pr. 1.januar 2011.

Svar på spørgsmål 1:

Markedsværdi pr. 01. januar 2011, skønnes til kr. 750.000,00 kontant

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad markedsværdien for ejendommen beliggende Y1-adresse var pr. 1. januar 2012.

Svar på spørgsmål 2:

Markedsværdi pr. 0l. januar 2012, skønnes til kr. 700.000,00 kontant

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad markedsværdien for ejendommen beliggende Y1-adresse var pr. 1. januar 2013.

Svar på spørgsmål 3:

Markedsværdi pr. 0l. januar 2013, skønnes til kr. 675.000,00 kontant

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad markedsværdien for ejendommen beliggende Y1-adresse var pr. l. januar 2014.

Svar på spørgsmål 4:

Markedsværdi pr. 01. januar 2012, skønnes til kr. 675.000,00 kontant

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes opgøre et grundareal til ejendommen, svarende til hvad en ejendom af tilsvarende type og karakter sædvanligvis har. Skønsmanden bedes oplyse, hvad der ligger til grund for den afgræsning, han foreslår, samt vedlægge evt. materiale, som besvarelsen måtte være baseret på.

Svar på spørgsmål 5:

En normal parcelhusgrund i et villakvarter er typisk på 700 - 1.000 kvm. Omhandlede ejendom ligger i naturlige/parklignende omgivelser. Grundet byggestil og beliggenhed, vil jeg vurdere at ejendommen bør have et areal på ca/maks 1.400 kvm.

Dels går der noget areal til gårdsplads, og dels vil en afstand til et hegn mod den resterende moder-ejendom, være ønskelig. Grundstørrelse på over 1.400 kvm åbner evt. mulighed for senere udstykning. Adgangsvej vil skulle tinglyses på den eksisterende vej, således at denne vej (og dermed portadgang) bibeholdes på Hovedejendom.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes tage stilling til, hvorvidt følgende forhold vil påvirke ejendommens værdi:

Adgang til Y1-adresse og Y8-adresse sker gennem en automatisk port, der er opstillet som følge af en kontrakt mellem G2-virksomhed og G6-virksomhed. En eventuel køber af Y1-adresse ville således skulle acceptere de gener, der følger med stop og start af den daglige trafik til Y8-adresse under indkodningen af åbningskoden til den automatiske port, samt løbende vedligeholdelse af porten. Ejendommen beliggende Y1-adresse har oliefyr, men ikke egen oliebeholder, hvorfor der ved et salg skal etableres ny oliebeholder. Ligeledes hidrører vandforsyningen fra Y8-adresse, hvorfor der skal etableres selvstændige vandinstallationer. Endelig hidrører elforsyningen også fra Y8-adresse, hvorfor der ligeledes skal udfærdiges selvstændig installation og (red.fjernet.produkt). Skønsmanden bedes begrunde sit svar

Svar på spørgsmål 6:

Ud fra besigtigelse og ejendommens beliggenhed i forhold til vej og port, samt den naturlige afgrænsning som skur/udhus, gør at jeg ikke vurdere, at trafik/adgang til moderejendommen, vil være til væsentlig gene for Y12-husnummer. Ejendommens naturlige udendørs opholdsarealer, vil være på modsatte side, i fut. adgangsvej/port. I vurdering/prisfastsættelse af ejendommen, vil denne være påvirket af, at der ikke er selvstændig vand- og varmeforsyning til ejendommen. Der vil skulle etableres adgang til Y35-vandværk, med indskud til vandværk samt udførelse af det praktiske arbejde hermed. Ligeledes vil der skulle etableres en selvstændig varmekilde og elforsyning til ejendommen.

…"

Forklaringer

C, D, B, SO, ND, ID og SM har afgivet forklaring.

 

C har forklaret, at han er direktør i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed A/S. Det har han været i 20 år. Han har en HH-eksamen og har tidligere arbejdet som sælger, og han har også åbnet et reklamebureau. I årene 2010 - 14 solgte G1-virksomhed landbrugsprodukter, og G2-virksomhed solgte software til forsvaret og analyseinstrumenter. Som direktør var han ansigtet udadtil med kundekontakt, og han havde det overordnede ansvar. Han havde mange kasketter, da det var et familiefirma.

BMW 5’en var B bil. Den blev anskaffet som en firmabil til hende. Den kunne rumme tre kufferter, hvis man skulle på tur til Y36-land eller Y37-land. B skulle bruge bilen. Overdragelsen af bilen skete, da driften skulle være i driftsselskabet. Der skete masser af omstrukturering. Overdragelsen skete som led heri.

Jaguaren blev først og fremmest brugt af ham. De ville gerne have noget repræsentativt at køre kunder i. Det var SO firmabil, og så var den et repræsentativt godt kort. D har også brugt den, men som sin mands bil. Hun passede barn på det tidspunkt. Det var ham, der lagde kilometer i den. SO søn blev født den 5. maj 2011. D søgte ikke officielt barsel. De var ikke gode til den slags registreringer. Sønnen græd meget, og D brugte tid på at passe ham.

Angivelserne vedrørende bilerne stammer tilbage fra revisor PE styring af det hele. Revisoren mente, at bilen skulle registreres på dem begge. Han tænkte ikke selv herover. Han tænker, at det samme gjorde sig gældende for B og A.

Da de skiftede revisor, overtog G13-virksomhed noget rod. De havde travlt med alle mulige andre ting. Brevet fra revisoren af 9. december 2014 (E s. 423) skal forstås sådan, at D og han kørte bilen. Og det svarer til indberetningerne på dem. Han kørte 90 % af tiden i den.

BMW X3’eren blev købt til en sælger, der hed LH. De ville udvide og ansatte hende. Det var den bil, hun gerne ville have, og som havde plads til instrumenter bagi. Hun havde den i sin ansættelsesperiode, der var omkring et år. Han er ret sikker på, at hun blev beskattet af fri bil. Den kom herefter tilbage til dem, og da ND startede, fik han den som tjenestebil. Han besøgte kunder og baser. Han var tidligere i flyvevåbnet. Han arbejdede på en bestemt kontrakt. Bilen var i Y38-by på SO adresse. Den slutseddel, de lavede på bilen (E s. 455), fandt de på nettet. Selskabet ejede bilen, da de solgte den. ND ville gerne have bilen og bruge den privat. ND havde haft bilen siden 2009.

Det var ND, der fik bøden ved ATK-observationen (E s. 49). Men B syntes, det var synd for ham, så hun skrev C på, og så betalte de bare.

Grand Vitara’en er SMs servicebil. Han var indenfor landbrugsprodukterne, og han skulle kunne køre ud med kort varsel, hvis fx noget gik i stykker, og han skulle ud at reparere noget eller yde service.

Han vidste ikke, at der var noget, der hed privatbenyttelsesafgift. Så han ved ikke, hvorfor der var det på den bil. Bilen holdt ved Y4-adresse ved produktionen (E s. 371).

Kia Sportage’en blev anskaffet, fordi SO havde med bilen med sig som sin servicebil i SO eget firma. De ansatte ham, og det var en del af det, at de købte bilen af ham og stillede den til rådighed for ham. Det er en servicebil. Han kørte navnlig ud til analyseinstrumenter. Han skulle kunne komme med kort varsel, da det var dyre produktioner, som var afhængige af instrumenterne. Den var også parkeret ved nr. 15.

Suzuki Liana’en var oprindelig til SJ og NA, der blev ansat og skulle have en bil som servicebil. Da de stoppede, blev den overtaget af IB som servicebil. Hun boede ikke i portnerboligen, men hun sørgede for rengøring mv i portnerboligen, når der var gæster. Hun blev ansat før SO søn LP blev født og i den periode, hvor de boede dernede. Så det var i hvert fald fra 2010-14. Hun brugte Liana’en. Hun ville gerne have den som beskattet firmabil. De sagde ja hertil. Hun kørte derefter også privat i den. Dette var nok efter den omhandlede periode.

Han ejede en privat Mercedes. De ville sælge Jaguaren og ville have noget andet at køre i. Det var til deres private kørselsbehov.

De andre firmabiler har han ikke brugt.

Han var i nogen perioder tilmeldt folkeregistret på adressen Y10-adresse (E s. 371) og flyttede til portnerboligen, Y1-adresse, da Y10-adrese ikke var til at bo med en baby i. De flyttede frem og tilbage af praktiske grunde, da BBR skulle ændres. D skulle flytte derned for at kunne ændre BBR meddelelsen. Så det var af administrative grunde.

Deres medarbejdere, SO og SA, boede i nr. Y5-adresse, og SM boede i Y9-adresse. Det var en fordel at have medarbejderne tæt på. Det var et lille campus. Nr. Y12-husnummer og Y39-husnummer var administrationen og fungerede som hotel, som B kaldte det. Der var kunder og leverandører. Det var en fordel og ulempe at bo ude på landet. Forsvaret fylder meget, og de havde 2-4 møder om året, hvor der stod, at de skulle overnatte dernede. Distributører i Norden kom for at få uddannelse. Der kom leverandører fra Y21-land, hvor de boede der et par dage.

E-mail af 26. november 2008 (E s. 395) vedrører MK, der var ansat og boede i Y40-by. De havde også en anden medarbejder i Y40-by og en i Y41-by. De overnattede, når de kom. Det gule rum er i selve kontoret, hvor der er 3 gæsteværelser forneden. Det er de pæne værelser. De starter med at fylde de pæne værelser. I murstenshuset/stuehuset er der 3 gæsteværelser, og i portnerboligen var der, da de flyttede, også 3 gæsteværelser.

E-mail af 4. august 2010 (E s. 399) vedrørte, at der skulle komme 10 finner i en uge for at være til træning i et nyt produkt. De blev fyldt op i kontoret og stuehuset.

E-mail af 13. februar 2017 (E s. 575) vedrørte et møde med forsvaret. De kom ikke så mange.

Ejendomsmæglerpræsentationen (E s. 649) kan forklares med, at ejendommen blev sat til salg ud fra et økonomisk synspunkt. De tænkte, det ville være nemmere at drive forretningen fra en grå kasse i Y42-by. Det er gode fotos.

På ejendomsmæglerfotos ses (E s. 674) bl.a. en tandbørste. Det er SMs tandbørste, da det var lejet ud til ham.

En medarbejder, PJ, der var pedel, var jagtinteresseret. Han mente, at de kunne tjene penge på at lave en jagt. De lejede derfor noget ekstra areal og lavede fugleudsætning og planlægning til fasanjagt. Fasanjagt er et stort set-up. Efter to såter spises frokost og så tages et par såter bagefter. Der går tre uger, før såten kan anvendes igen. De havde 4-4½ såt at gøre godt med. De var nødt til at leje ekstra areal for at have såter nok. Han har ikke selv været med på jagter. Man kan ikke gå ud alene og jage. Jagterne skulle sælges. Og der skal gå tre uger i mellem. Der er også bukkejagt. Men det kræver interesse og riffeltegn. Det har han ikke.

De var tilmeldt folkeregistret, da de boede i portnerboligen, nr. Y39-husnummer. De boede først i nr. Y43-husnummer for at være tæt på kontoret. Efter fødslen flyttede de. De flyttede til Y44-by mellem 2014-15, da sønnen skulle i børnehave. Der var ikke de nødvendige tilbud dernede.

Ejendomsmægleren har stylet billederne. Det er deres møbler, der ses. Der er kommet flere møbler til siden 2010-14. På mæglerens fotos, E s. 652, ses stuehuset, og fra s. 655 kontoret, og fra s. 658 nr. 16. På s. 659 og s. 660 ses portnerboligen, hvor de boede på et tidspunkt. S. 671 til s. 674 er der, hvor de boede indtil kort før sønnens fødsel.

Det var lidt op og ned, hvor tit der var gæster. De vidste hvor mange, der var der. Det var lidt forskelligt, hvem der havde ansvar for det. Det var nogle gange ham og nogle gange B. De vidste det alle.

Han gennemgik ikke selvangivelserne vedrørende fri bil, heller ikke sammen med revisoren. Han var på adressen hver dag. De boede i blokhuset, Y39-husnummer, på det tidspunkt.

Han anvendte Jaguaren. Der er ikke ført kørebog. I 2012 købte han en privat

Mercedes. Den blev anvendt, fra den blev indregistreret til privat brug. Suzuki Vitaraen har han kørt med i, da de var ude til et projekt. Der var vist ikke andre end SM, der anvendte den. Måske har SO anvendt den, hvis den anden var på værksted. Men det ville kræve ombytning af værktøj mv. Suzuki Liana kaldte de for servicebilen. IB brugte den til at hente mad, linned mv til hoteldrift. Hvis man skulle hente frokost til et møde, kunne man anvende den. Han har ikke gjort det.

Foreholdt at låneaftalen vedrørende BMW 5’eren er udfærdiget den 12. marts 2012, hvilket er 2 måneder før overdragelsen skulle være sket, den 29. maj, og at lånet skulle være på 386.000 kr., mens der er pant for 526.550 kr., forklarede C, at han ikke ved, hvorfor der er denne forskel. Det må være F1-bank ønske.

BMW X3’eren holdt på selskabets adresse i perioden mellem LH stoppede, og ND startede. ND overnattede der hyppigt, og bilen holdt parkeret der.

Han tænker ikke, at andre anvendte Kia Sportage’en. Den holdt ovre ved Y4-adresse.

Han har jagttegn til haglbøsse. Han har gået på jagt i den omhandlede periode, men ikke på firmaets jagt. Den blev solgt til kunder, der inviterede deres gæster. Der kunne han ikke gå med. Der er ikke nogen fra SO omgangskreds, der har deltaget. Han var ikke til stede, så han ved det ikke. Da de lukkede ned, havde de ikke jagt.

I en afgørelse fra SKAT er angivet de indtægter, de havde ved solgte jagter (E s. 533). Det var kunder, PJ fandt gennem SO netværk - de købte en dag på området. Det foregik på ad hoc basis. Han havde ikke mulighed for at gå på jagt, hvis han ville. Det kræver, at man har det helt store hold med, eller at man har en jagthund med. Og han ville risikere at ødelægge såten. Riffel er den eneste mulighed, hvor man kan sidde i en hochsitz.

D har forklaret, at hun er uddannet som webadministrator. Hun har stået for markedsføring, webshop og dokumentation til forsvaret. I 2011 fødte hun LP. Det påvirkede dem meget, fordi sønnen ikke var i trivsel.

Jaguaren var C’ firmabil. Hun var bundet derhjemme. Hun købte ind en gang i mellem i bilen. Til revisorens brev til SKAT fra 9. december 2014 (E s. 423) forklarede D, at hendes revisor sagde, det var sådan, og det troede hun på. Hun havde ikke belæg for at stille spørgsmålstegn ved det. Hun var ikke involveret i det og var ikke klar over problematikken. Det var ikke en ide fra deres side.

Mercedesen var hendes svigermors gamle veteranbil. De forsøgte på det tidspunkt at sælge Jaguaren. De havde brug for at køre i noget privat, og derfor sagde de ja til Mercedesen.

Det har altid været B, der brugte BMW 5’eren. BMW X3’en blev købt til LH, der var bioteksælger. ND overtog den som firmabil. Han brugte den privat, og den stod ved SO bopæl. B har aldrig brugt den.

Suzukien var SM’s arbejdsbil. Det var en gulpladebil fyldt med værktøj til SO virke. C har ikke brugt den. De havde slet ikke nøglerne til den. De tog ikke hinandens biler.

Kia Sportage’en blev brugt udelukkende af SO. Han ejede den, inden han blev ansat. Den blev købt over i virksomheden, fordi han var glad for den. Den havde gule plader og var fyldt med SO udstyr. Hun har aldrig været inde i bilen.

Liana’en blev købt til pedelparret. Og senere fik IB den til deres kantinevirksomhed mv. IB kørte hjem til sig selv i Y2-by hver dag. Der er 7-12 km.

På ejendommen var der kontorbygningen og af historiske grunde Y4-adresse og Y4-adresse, der var lager. Y9-adresse blev købt til en ung medarbejder. Det er langt ude på landet, og det var for at have medarbejderne tæt på. Det var praktisk. Y10-adresse blev købt for mange år siden. Den blev brugt til udlejning /salg af jagter til konsortier.  Der har måske boet finner en gang i forbindelse med træning. Stuehuset og blokhuset havde overnattende forretningsgæster. Ved store kurser skulle der mange sengepladser til. 

Der så ikke sådan ud indvendigt dengang som på billederne fra ejendomsmægleren (E s. 652). Det var indrettet til overnattende gæster. Hun kom der ikke.

Hun har boet i Y10-adresse, indtil LP blev født. De flyttede primo 2011 til portnerboligen, indtil de flyttede mod byen i begyndelsen af 2014. Det passer at de flyttede i februar 2014 (E s. 560).

På ejendomsmæglerens fotos, E s. 652, ses stuehuset, Y8-adresse. Hun ved ikke, hvis jakke, det er, der hænger på et foto. S. 653-654 viser stuehuset, på s. 655 ses Y8-adresse samt kontor og fløj til forretningsforbindelse og stuehuset. S. 656 er kontoret, s. 657 er kontor og fløj med værelser, s. 658 er nr. 16, og s. 659 er portnerboligen, Y1-adresse, hvor de har boet.

Det var varierende, hvor tit der var overnattende gæster. Det var mere end en gang om måneden. Det kunne være 3-4 personer eller måske 10 personer. De var primært i længen med kontor og i stuehuset og nogle i Y10-adresse. Alt blev brugt. Det blev ikke brugt, da de selv boede der. De koordinerede med IB, hvem der var der.

Hun var ikke med til at lave selvangivelser vedrørende fri bil. Hun stillede ikke spørgsmålstegn ved, hvad revisoren gjorde. Hun har kørt i forbindelse med arbejdet. Hun lavede dog webdesign og virkede ikke udad til. En sjælden gang brugte hun Jaguaren. Hun førte ikke kørebog, når hun anvendte bil. Hun var ikke klar over, at hun skulle det. Hun kørte nogle gange privat i C’ firmabil. Hun har ikke været passager i de andre biler. Jaguaren holdt parkeret der, hvor de boede og på kontoret. Den stod ikke til rådighed for nogen. Den fulgte C.

Privatanvendelsesafgift har hun ikke kendskab til, ej heller registreringerne til privat kørsel.

Kia Sportage’en holdt ved OL i Y4-adrsse (produktionen) og Y5-adresse (SO bopæl). Hun ved ikke, om der blev ført kørebog.

BMV X3 holdt i Y38-by hos ND. Han var med til alle møder med forsvaret mv. Der kom han til virksomheden i bil og overnattede sommetider. Da LH havde bilen, holdt den i Y45-by.

Suzuki Vitara’en holdt med SM i Y4-adresse.

Liana’en fulgte IB. Den var sommetider ved ejendommene.

B har forklaret, at hendes rolle i virksomheden siden 1976 har været at arbejde med regnskab, økonomi, bogholderi og personale samt forplejning af kunder. Indberetningerne i sagen af fx fri bil er foretaget af hende efter bedste evne og viden. Hun har taget HH og i 80’erne en 2-årig it-eksamen.

Hun syntes, det var rimeligt og fair, at indberette dem begge for fri bil. Hun fik at vide af revisoren, at hun skulle angive bilen. Hun fik ikke direktiver om hvordan. Senere fik hun at vide, at det skulle være på en person, og så satte hun den alene på sig selv. I PE (tidligere revisor) dage var hun vant til, at han tog sig af dette ved årets afslutning. Hun ved ikke, hvordan rådgiveren gjorde det. Hun drøftede det med den nye revisor.

BMW 5’eren har hun kørt lige siden, den blev købt. Hun var absolut den primære bruger. Det er rigtigt, at hun har fået et par bøder gennem årene i bilen.

BMW X3’eren blev anskaffet til sælgeren LH, og blev overtaget af ND. Hun husker ikke hvornår. ND brugte den til at køre på besøg i Y33-landsdel. Hun har aldrig siddet i den. Den holdt hos ham og stod hos dem, når han var der.

Jaguaren kørte C i. Hun ved i store træk, at de havde hver deres forretningsbil. SM og OL havde en hver.

Hun og A var i folkeregistret tilmeldt stuehuset i 3-5 måneder. De solgte huset i Y15-by, da de ventede på en lejlighed i Y15-by. Den fik de i august 2011. Alle hendes forbindelser er i området deromkring. Stuehuset blev brugt, da de ofte havde mange boende ad gangen. Forsvaret kom med 4-5 mand, og de havde selv 4-5 mand fra Y33-landsdel.

På ejendomsmæglerens foto, E s. 652, ses stuehuset, som det ser ud i dag. Dengang var det absolut ikke så møbleret og beboet. Møblerne blev sat der med henblik på salg.

De boede i stuehuset i 2011 indtil medio august i ca. 5 måneder. Derefter flyttede de til Y15-by. Da de boede i Y15-by, overnattede hun dernede, hvis der var gæster, der skulle have middagsmad.

På foto fra ejendomsmægleren, E s. 654, ses tandbørster og jakker. Hun ved ikke, hvem det tilhører. De havde selv toilettaske med. De havde måske tandbørster i et skab af praktiske grunde.

Hun førte ikke regnskab med, hvor hyppigt de havde gæster. Det var utrolig ofte. Hvis de var få, var det i kontoret, hvor der er plads til 3. Hun, D og IB deltog i koordinering, hvis der var gæster.

Det var hende, der foretog indberetningerne på bilerne. Hun gjorde det både for hende og A. A har også kørt men ikke uden hende. Da de flyttede tilbage til Y15-by, kørte hun frem og tilbage i BMW 5’en. Bilen holdt på Y17-vej i Y15-by. De arbejdede meget hjemmefra og kørte ikke hver dag. Hun førte ikke kørebog. De ejede ikke privat en bil i den periode. De kørte også privat i BMW 5’en.

BMW X3’en kørte ND i, og han boede i Y38-by. Han kørte til forsvarets steder i Y33-landsdel og til dem. Hun har ikke nogen viden om registreringen i motorregistret. Privatanvendelsesafgift ved hun ikke hvem, stod for. Det var ikke hende.

Hun kendte ikke låneaftalerne vedrørende BMW 5’en i dybden. Da leasingen udløb, var værdien sat lavere. Hun blandede sig ikke i detaljerne.

Det er rigtigt, at der kom en bøde, som C fik (E s. 103). Politiet tog foto af føreren, og ND var føreren. Hun syntes, det var synd, han skulle af med 1.000 kr. Han var pensionist. De havde bedre råd. Han og C lignede hinanden.

SO har forklaret, at han er uddannet som elektronikmekaniker indenfor flyvevåbnet. Han lærte A at kende i 90’erne. Han flyttede til Y2-by og blev fastansat i slutningen af 2007. Han står for udvikling af teknik og programmering. Han havde tidligere eget firma og arbejdede som konsulent for A.

Han havde en Kia Sportage i sit firma, som blev overtaget af G2-virksomhed. Det var SO servicebil. De havde servicekontrakter med forskellige firmaer. Bilen var fyldt med værktøj og forbrugsstoffer Den holdt ved nr. 15 eller 22 i årene 2010 - 2014. Han boede i nr. 22. Værkstedet var i nr. 15. Nøglerne til bilen havde han, da det var SO bil.

Grand Vitara’en mener han, SM havde med at gøre. Han mener ikke selv at have kørt i den.

Suzuki Liana’en har han kørt i en enkelt gang. Den kom vist, da nogle englændere blev ansat.

BMW 5’en stod ved Y1-adresse. Den brugte A, mener han. Den var aldrig omkring Y4-adresse. C havde en Jaguar.

Han har kørt i Kia’en og sandsynligvis også i Vitara’en. Liana’en kørte han kun i en gang. Der var ikke andre, der anvendte Kia Sportagen. Den skulle stå til rådighed for ham. Den fortsatte med at være SO bil.

ND har forklaret, at han er pensionist. Han var tilknyttet G2-virksomhed i 13 år. Han var i flyvevåbnet inden. SO speciale er kontrol og varslingstjenester. Han har beskæftiget sig meget med ledelse. Han blev headhuntet til G2-virksomhed i 2009. Han skulle tage sig af det "militære sprog" med dokumentation mv. Han kunne komme ind på militærbaserne. Han skulle koordinere teknikerne de forskellige steder.

BMW X3’en fik han stillet til rådighed for at kunne leve op til opgaverne. Fra 2013 -21 var han leder på en stor kontrakt, hvor han var til mange møder og havde brug for en bil. Der var ikke andre, der brugte bilen. Måske en enkelt gang, men han tror det ikke. Han købte den ved udgangen af 2015. Han skrev slutseddel under i december 2015 (E s. 455). A skrev under næste gang, han så ham.

Det var ikke C, der kørte bilen, da den blev taget i fartkontrol. Det var ham, der kørte bilen. De havde været i Y23-by til teknikker-møde. Efter morgenmad kørte de hjem. Han ville aflevere noget på Kastellet. B viste ham efterfølgende et stykke papir med et foto, der lignede ham.

Han har sin egen bil og motorcykel. Han har ikke kendskab til andre biler. Han har kørt med C, hvor han var passager.

Han har overnattet ved Y1-adresse i kontorbygningen, når han havde været til møder. Han blev spurgt, om han ville overnatte. Det gav sig selv, når de havde møder. Han gjorde også selv opmærksom på det.

ID har forklaret blandt andet, at han har arbejdet i Y46-by hos G13-virksomhed i 25 år. Han har været revisor i 36 år, og han har kendt dette firma i 13 år.

En kollega skulle sætte sig ind i firmakonstruktionen. Vidnet tog over senere, da kollegaen løb sur i det. De tog over i 2010 fra revisor PE. Det overraskende dem, at PE havde set på tværs af det hele. Det var lagt sammen i en kolonne. De skulle forsøge at få enhederne splittet ud, så de kunne lave individuelle regnskaber. Vidnet kom ind og skulle skabe struktur og gøre det mere logisk.

De havde travlt med at få fusionen på plads, og derfor støttede de sig ved indberetningerne vedrørende fri bil op af den tidligere revisor. De arvede den måde, han havde gjort det på. De havde tidligere taget udgangspunkt i to konstellationer efter ægteparrene og delt indberetningerne op. Bilerne var fordelt med BMW’en til B, og C i Jaguaren. Værdien mellem bilen var fx opdelt mellem A og B. Men det kan man ikke. Enten kører man i èn bil eller i en anden. De stillede sig i første omgang tilfredse med, at der var sket en indberetning. På et tidspunkt tog SKAT kontakt. Vidnet stod for denne kontakt (E s. 423). Han har forfattet brevet fra december 2014, der besvarer noget om bilerne. A og B stod på BMW’en. De afventede SKATs stillingtagen til det.

BMW’ens overdragelse havde SO chef drøftelser med parterne om. Det var i forbindelse med fusionen. Han har kørt rundt i området, hvor ejendommene lå, sammen med SKAT. De konstaterede bl.a., at den ene ejendom manglede gulv, og en anden blev anvendt til opbevaring af materiale. Så var der hovedhus og en nabobolig samt en portnerbolig. Det var SO indtryk og den forklaring, han fik, at da de lå langt ude på landet, tog de sig kærligt af selskabets forretningspartnere. Så det var til repræsentative formål.

De drøftede indberetningerne og deres lønniveau med parterne. De tal, der blev indberettet, blev foretaget af bogholderiet, formentlig B.

Turen på ejendommen var i løbet af august/september 2016.

Han erindrer ikke, hvad de gjorde ved indberetninger. De var virkelig i tvivl om, hvorvidt der var en skattepligt, og hvilke værdier det måtte være. Fri bolig vil normalt give en skattepligt.

4

SM har forklaret blandt andet, at han blev ansat i august 2007 i G2-virksomhed. Han stod for certificering og reparation af mælkenummer. Siden har han været på forskellige produktioner omkring kvæg. Pt. står han primært for (red.fjernet.produktbeskrivelse).

Grand Vitara’en var SO service- eller værkstedsvogn. Den var udstyret med SO værksted til brug for projekterne. Han kunne blive kaldt ud udenfor normal arbejdstid. Bilen holdt primært ved Y9-adresse (bolig) eller Y4-adresse (værksted) (E s. 371). Han havde begge nøgler. Han husker ikke, at andre har anvendt bilen.

De andre biler, som G2-virksomhed havde, vidste han, var tilknyttet firmaet. Han har en enkelt gang brugt B, da SO egen var til service. BMW X’en mener han ikke, han har kørt i. Det var en lager- og servicebil.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har i deres påstandsdokument anført:

" ANBRINGENDER

A

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at Skattemyndighederne ikke har godtgjort, at A har haft rådighed over bilen af mærket BMW 5 eller over ejendommen Y8-adresse.

B

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at B har haft rådighed over bilen af mærket BMW X3 eller ejendommen beliggende Y8-adresse. B har i stedet rådet over bilen af mærket BMW 5.

C

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at C har haft rådighed over bilerne af mærkerne Suzuki Grand Vitara og Suzuki Liana samt over ejendommene beliggende Y1-adresse og Y10-adresse. C har i stedet rådet over bilen af mærket Jaguar XF, ligesom han fra 2012 har benyttet egen bil af mærket Mercedes.

D

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at D har haft rådighed over bilerne af mærkerne Jaguar XF og Kia Sportage eller ejendommene beliggende Y1-adresse og Y10-adresse.

GENERELT VEDRØRENDE BESKATNINGEN AF FRI BIL

Ved en gennemgang af SKATs afgørelser for sagsøgerne kan det konstateres, at SKAT har benyttet en systematik, som har medført, at samtlige af koncernens biler har været anset for privat benyttet af hovedaktionærerne.

De fire hovedaktionærer er således samlet set blevet beskattet af rådigheden over seks biler i de omtvistede indkomstår.

Dette, på trods af at hovedaktionærerne er to par, som - bortset fra D, der primært har opholdt sig på sin privat- og kontoradresse i Y31-landsdel - har transporteret sig til det samme arbejdssted. SKATs synspunkt indebærer således, at hver enkelt person har benyttet hver sin bil til transport og således reelt har kørt efter hinanden på motorvejen i en samlet kolonne fra Y31-landsdel til Y2-by hver dag.

Heroverfor er det sagsøgernes overordnede opfattelse, at der alene er grundlag for beskatning af henholdsvis B vedrørende bilen af mærket BMW 5 samt C af bilen af mærket Jaguar XF

I relation til spørgsmålet om indberetningen af fri bil og bolig for hovedaktionærerne kan det overordnet oplyses, at indberetningerne ikke er retvisende.

Det kan oplyses, at selskabet og hovedaktionærerne i 2012 skiftede revisor fra revisionsfirmaet PE til G13-virksomhed (i dag G13-virksomhed). Revisor har til stadighed varetaget både den personlige indberetning og udarbejdelse af årsrapporter mv. for selskaberne i koncernen. I forbindelse med nærværende sag har sagsøgerne imidlertid konstateret, at der fejlagtigt var foretaget mere eller mindre vilkårlige indberetninger af fri bolig og fri bil hos hovedaktionærerne, hvilket også fremgår af den fremlagte oversigt.

Det er således ikke muligt at redegøre for, hvordan de enkelte indberetninger er beregnet, da indberetningerne reelt ikke dækker over en beregning. Der er nogle år formentlig tale om, at et beløb er blevet videreført fra tidligere år, men sagsøgerne kan ikke nærmere redegøre for de indberettede beløb.

I forbindelse med revisorskiftet blev der gennemført en omfattende fusion i koncernen, og det var desværre først efterfølgende i forbindelse med nærværende skattesag, at sagsøgerne blev opmærksomme på, at der var blevet foretaget en række fejlagtige indberetninger hen over årene.

Det er derfor også sagsøgernes opfattelse, at indberetningerne ikke kan tillægges betydning, ved vurderingen af om der har været fri bolig eller fri bil til rådighed.

                           1 VEDRØRENDE BESKATNING AF FRI BIL

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af fri bil.

Det er som udgangspunkt skattemyndighederne, der skal bevise, at skatteyder har haft rådighed over den omtvistede bil.

1.1         Bilen af mærket BMW 5

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at A har haft rådighed over bilen af mærket BMW 5, da bilen ikke har været konstateret parkeret på As privatadresse.

Det fremgår af den fremlagte leasingaftale, at B har underskrevet aftalen. Det er ligeledes B, der konkret har benyttet bilen, da A bl.a. som følge af sin alder ikke bryder sig om at køre bil. Det bestrides ikke, at A er blevet transporteret som passager i den pågældende bil, men bilen har i alle tilfælde været ført af B.

I den forbindelse bemærkes ligeledes, at Skattestyrelsen ved afgørelser af den 15. april 2019 har anerkendt, at B og A tilsammen alene har haft rådighed over én bil, jf. bilag 38.

Det bestrides ikke, at parret tilsammen har haft rådighed over én bil og skal beskattes heraf, men det er parrets opfattelse, at rådigheden skal beskattes hos B, der har ført bilen, og ikke hos A.

1.2         Beskatningsgrundlaget

For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af beskatningen gøres det gældende, at der ved beregningen af fri bil skal tages udgangspunkt i den interne overdragelsessum ved overdragelsen mellem selskaberne.

Det er ubestridt, at en koncernintern overdragelse skal ske til markedspris, jf. ligningslovens § 2. Det er imidlertid stadig skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at den konkrete værdiansættelse ved overdragelsen måtte afvige fra markedsprisen.

I nærværende sag er skattemyndighederne ikke fremkommet med nogen form for begrundelse for, hvorfor den koncerninterne værdiansættelse måtte være tilsidesættelig. Der er alene henvist til det faktum, at der er tale om en koncernintern overdragelse.

Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte overdragelsessummen.

Til støtte for at overdragelsessummen var i overensstemmelse med den daværende markedspris for bilen, kan bl.a. henvises til, at bilen blev finansieret af F1-bank, der fik pant i bilen.

Det har formodningen for sig, at tredjemand ikke ville finansiere bilen for et beløb, som ikke stod mål med bilens reelle værdi. Dette forhold understøtter således, at bilen blev handlet mellem selskaberne til markedsprisen.

Den indhentede skønsrapport, jf. bilag 42, understøtter ligeledes, at overdragelsessummen var i overensstemmelse med markedsværdien, og dermed at overdragelsen var reel og skal lægges til grund.

I det endelige skønstema af den 26. februar 2021 blev skønsmanden i spørgsmål 1 stillet følgende spørgsmål:

"Skønsmanden bedes oplyse, hvad markedsværdien af bilen af mærket BMV 5 IAUT var den 29. maj 2012."

Til dette spørgsmål svarede skønsmanden den 7. juni 2021 i skønsrapporten følgende:

"Køretøjet er efter ønske fra parterne ikke besigtiget,

Data og udstyr på køretøjet er ud fra bilfabrikantens oplysninger.

Køretøjet estimeres til at have en handelspris ved salg fra G20-virksomhed forhandler pr. 29. maj 2012

At udgøre ca. kr. 369.900, - i salgsklargjort tilstand"

Som anført i replikken af den 20. maj 2020 oversteg overdragelsessummen på kr. 386.444 mellem G2-virksomhed og moderselskabet G1-virksomhed således bilens reelle handelsværdi på kr. 369.900 den 29. maj 2012.

I skønstemaets spørgsmål 2 blev skønsmanden anmodet om udførligt at redegøre for, hvordan markedsværdien i spørgsmål 1 var fremkommet:

"Skønsmanden anmodes om udførligt at redegøre for, hvordan den ad spørgsmål 1 fastsatte markedsværdi fremkommer, samt at vedlægge besvarelsen den dokumentation i form af prisoplysninger eller lignende, som skønsmandens prisfastsættelse måtte bero på."

Hertil svarede skønsmanden følgende:

"Handelspris er estimeret ud fra historiske salgspriser udtaget Fra Handels portalen G14-handelsportal

Korrigeret ud fra erfaring, model, udstyr mv.

Udskrift med historiske priser fra G14-handelsportal er vedlagt syn og skøns rapporten"

Af skønsmandens oversigt over de historiske handelspriser vedrørende handlede biler af mærket BMW 530i registreret mellem 2004 og 2006 fremgår i øvrigt, at handelsprisen for de pågældende biler svinger fra kr. 149.700 til kr. 234.900.

Herudover er det alene handelsprisen på tre biler ud af i alt 19 biler i skønsmandens samlede sammenligningsgrundlag, der er overstiger overdragelsessummen på kr. 386.444 mellem G2-virksomhed og moderselskabet G1-virksomhed.

Ud af de tre biler, hvis handelspris overstiger overdragelsessummen på kr. 386.444, er de to ydermere ikke af mod B 530d, men derimod af mod B 535d. Alle tre er imidlertid diesel-modeller, der generelt i den udsøgte periode blev handlet til højere priser end de tilsvarende benzin-modeller.

Det umiddelbare sammenligningsgrundlag, som skønsmanden har baseret sin værdiansættelse på, tyder således på, at skønsmandens værdiansættelse af den pågældende BMW 5 på kr. 369.900 ligger i den høje ende af sammenligningsgrundlaget.

Dette bekræftes da også af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3, hvori skønsmanden blev bedt om at oplyse, hvorledes bilens specifikke kendetegn påvirkede markedsprisen.

Hertil svarede skønsmanden følgende:

"Køretøjet er normal / vel udstyret jævnfør bilfabrikantens oplysninger

Markeds prisen er påvirket i positiv retning, da det pågældende køretøj er udstyret med automatisk gear, læder interiør samt er en Touring / St.car. model"

... ...

Det fastholdes, at det er dokumenteret, at bilen blev overdraget fra G2-virksomhed til G1-virksomhed. Dette støttes navnlig af den fremlagte følgeskrivelse og kopi af låneaftalen fra F1-bank, jf. bilag 40.

Som det fremgår af følgeskrivelsen af den 12. marts 2012 stilet til G1-virksomhed

altså køberen af bilen - er årsagen til F2-banks henvendelse til G1-virksomhed "Køb af BMV 530 I AUT". Af følgeskrivelsen fremgår videre:

"Vi håber, at såvel det købte som lånet lever op til forventningerne". (min fremhævning)

Af kopien af låneaftalen fremgår, at låntageren er "G1-virksomhed", og det er ligeledes "G1-virksomhed", der stillede pantet i bilen, jf. afsnittet "Sikkerhed".

Som det ses, fremgår det klart af følgeskrivelsen og låneaftalen, at F1-bank forudsatte, at G1-virksomhed var i færd med at erhverve en bil af mærket "BMV 530 I AUT".

Det må endvidere have formodningen imod sig, at en professionel långiver som F1-bank ville yde et lån mod pant i en bil, som de ikke var 100 pct. Sikre på, også var ejet af låntager og pantsætter.

Uanset at der ikke måtte findes en egentlig slutseddel for handlen, må det være ubetænkeligt at lægge til grund, at bilen rent faktisk blev overdraget fra G2-virksomhed til G1-virksomhed i overensstemmelse med den ændrede registrering i Motorregisteret den 29. maj 2012.

På baggrund af den foreliggende skønsrapport må det herefter anses for dokumenteret, at overdragelsessummen den 29. maj 2012 på kr. 386.444 for den konkrete BMW 5 i hvert fald ikke var under handelsprisen på armslængdevilkår for en tilsvarende model overdraget mellem uafhængige parter.

Det er herefter Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at overdragelsessummen på kr. 386.444 på trods af den foreliggende skønsrapport alligevel ikke er udtryk for handelsprisen på armslængdevilkår, jf. UfR.2019.1163H.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Der er således under alle omstændigheder ikke grundlag for at rådighedsbeskatte A eller B af et højere beløb end overdragelsessummen på de kr. 386.444 i indkomstårene 2012-2014.

1.3         Bilen af mærket BMW X3

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at B har haft rådighed over bilen af mærket BMW X3, da den ikke har været konstateret parkeret ved privatadressen.

Det er B opfattelse, at hun har haft rådighed over bilen af mærket BMW 5, som parret ubestridt har benyttet til transport fra hjemmet til selskabernes adresse i Y2-by.

B har ved benyttelsen af bilen af mærket BMW 5 fået dækket sit kørselsbehov, og der er således ikke grundlag for yderligere beskatning af bilen af mærket BMW X3, der er en varebil, som blev benyttet i selskabernes drift.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har bilen aldrig været benyttet af B, men har i stedet været benyttet af en række af selskabets ansatte, hvilket er dokumenteret via de fremlagte erklæringer.

Det forhold, at bilen ifølge SKAT har kørt ca. 40.000 km fra 2012 til 2014, kan ikke i sig selv begrunde rådighedsbeskatning, når henses til, at selskabet har kunder over hele Danmark, og de ansatte dokumenterbart har benyttet den pågældende bil erhvervsmæssigt.

1.4         Bilen af mærket Jaguar XF

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke har løftet bevisbyrden for, at D har haft rådighed over bilen af mærket Jaguar XF, da den ikke har været konstateret parkeret ved privatadressen.

Som anført ovenfor har D på intet tidspunkt haft Jaguaren til rådighed, idet det dog ikke bestrides, at D enkelte gange er blevet transporteret som passager i bilen, i forbindelse med at parret er kørt sammen til selskabernes lokaler i Y2-by. Der henvises ligeledes til, at parret i 2012 og fremefter har haft en bil af mærket Mercedes til rådighed til privat kørsel.

Det er således D’s opfattelse, at rådigheden over bilen skal beskattes hos C, der reelt har benyttet bilen. Skattestyrelsen har for årene 2015 og fremefter ligeledes ikke beskattet D af rådighed over bilen, jf. bilag 38.

D har primært opholdt sig i parrets hjem i Y31-landsdel af hensyn til parrets mindre børn og har derfor ikke haft behov for at have en bil til sin rådighed. Hun har fra hjemmet i Y31-landsdel blandt andet styret webshoppen mv. og i øvrigt arbejdet fra hjemmekontoret.

1.5         Bilerne af mærkerne Kia Sportage, Suzuki Grand Vitara og Suzuki Liana

For så vidt angår beskatningen af bilen af mærket Kia Sportage henvises til den fremlagte erklæring fra SO, hvoraf fremgår, at bilen blev benyttet erhvervsmæssigt og dermed ikke har været til rådighed for D.

For så vidt angår bilerne af mærkerne Suzuki Grand Vitara og Suzuki Liana henvises til de fremlagte erklæringer, jf. bilag 16 og 17, hvoraf fremgår, at bilerne blev erhvervsmæssigt benyttet af selskabernes medarbejdere og derfor ikke har været til rådighed for C.

Det bemærkes ligeledes, at bilerne fejlagtigt som følge af deres tidligere benyttelse har været indregistreret til privat brug, uanset at de ikke har været anvendt privat.

C har i stedet benyttet bilen af mærket Jaguar XF samt bilen af mærket Mercedes SL, som parret anskaffede i 2012.

                           2 VEDRØRENDE FRI BOLIG

Reglerne omkring beskatning af rådigheden af fri helårsbolig fremgår af ligningslovens §§ 16 og 16 A, idet det bemærkes, at hovedanpartshavere efter omstændighederne er omfattet af de skematiske regler.

Det er i nærværende sag ubestridt, at A, B, C og D er hovedaktionærer.

Stridspunktet er derfor, om sagsøgerne har haft rådighed over den pågældende ejendom i de omhandlede indkomstår.

Af ordlyden i ligningslovens § 16, stk. 9, fremgår ikke nærmere, hvordan rådighedsbegrebet skal defineres.

Forarbejderne til bestemmelsen, der blev indført ved lov nr. 459 af den 31. maj 2000, har ligeledes ikke nærmere taget stilling til rækkevidden af rådighedsbegrebet i relation til helårsboliger.

Der er således alene anført følgende i forarbejderne:

"Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed."

Bevisbyrden for, at de omtvistede ejendomme rent faktisk har været stillet til rådighed for privat benyttelse for sagsøgerne, påhviler skattemyndighederne.

Vurderingen af, om en ejendom har været stillet til rådighed for hovedaktionæren, beror på en konkret vurdering af de konkrete omstændigheder, jf. eksempelvis SKM2009.93.Ø.

2.1         Vedrørende ejendommen beliggende Y8-adresse

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke i nærværende sag har løftet bevisbyrden for, at A og B har haft rådighed over den omtvistede ejendom.

Der er i sagen fremlagt dokumentation for, at ejendommen i stedet har været benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med selskabets sædvanlige drift, herunder afholdelse af konferencer og møder og i forbindelse med overnatning for samarbejdspartnere mv.

Der henvises navnlig til de fremlagte e-mails mv. og erklæringer, som bekræfter og dokumenterer den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen.

Landsskatteretten har da heller ikke i afgørelsen henvist til konkret dokumentation for, at ejendommen skulle have været til As rådighed, men har lagt til grund, at ejendommens stuehus alene begrænset har indgået i driften af selskabet, hvilket bestrides.

Det fastholdes, at stuehuset har været erhvervsmæssigt benyttet, jf. den fremlagte dokumentation, herunder de fremlagte fotos, og at der derfor heller ikke er grundlag for beskatning af rådigheden heraf.

2.2         Vedrørende ejendommen beliggende Y1-adresse

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at D og C har haft ejendommen til deres rådighed. Ejendommen har således været benyttet til erhvervsmæssigt aktiviteter i selskaberne og bl.a. til brug for overnattende samarbejdspartnere og medarbejdere.

 

2.3         Syn og skøn vedrørende Y1-adresse

C og D har gjort gældende, at der ikke foreligger en ejendomsværdi for den del af ejendommen Y1-adresse, hvor bygningen med adressen Y1-adresse er beliggende, idet denne del af ejendommen ikke er selvstændigt vurderet i forhold til den resterende del af ejendommen med adressen Y8-adresse.

Den del af ejendommen Y1-adresse, hvor bygningen med adressen Y1-adresse er beliggende, har således ikke en selvstændig ejendomsværdi eller en selvstændig anskaffelsessum, hvorfor et eventuelt beregningsgrundlag under alle omstændigheder må fastsættes skønsmæssigt.

Uanset om den "tekniske bygningsværdi" på kr. 1.043.994 anses for at udgøre en "ejendomsværdi" eller ej, omfatter denne værdi ubestridt ikke et jordtilliggende til bygningen. Denne "tekniske bygningsværdi" vil derfor under alle omstændigheder alene skulle indgå i et samlet skøn over "ejendomsværdien" for den del af ejendommen, der vedrører adressen Y1-adresse.

En eventuel beregning af værdien af fri bolig skal således ske på baggrund af en skønsmæssigt fastsat handelsværdi pr. 1. januar året før indkomståret, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt.

I denne forbindelse kan den "tekniske bygningsværdi" på kr. 1.043.994 heller ikke anses for et retvisende udtryk for en "handelsværdi" for hverken bygningen i sig selv eller for bygningen med en tilhørende del af grunden.

Derimod foreligger der nu i medfør af skønsrapporten af den 24. november 2011 et direkte skøn over handelsværdien for den del af ejendommen, der vedrører adressen Y1-adresse.

Som det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmålene 1-4, er den skønsmæssige markedsværdi for Y1-adresse følgende:

*I spørgsmål 4 bliver skønsmanden bedt om at svare på, hvad markedsværdien var "pr. 1. januar 2014". I svaret på spørgsmål 4 henvises der til "Markedsværdien pr. 01. januar 2012". Der er formentlig tale om en slåfejl.

For så vidt angår indkomstårene 2012-2014 foreligger der således en retvisende handelsværdi for den del af ejendommen, der vedrører adressen Y1-adresse på henholdsvis kr. 750.000 for indkomståret 2012, kr. 700.000 for indkomståret 2013 og kr. 675.000 for indkomståret 2014.

I henhold til skønstemaets spørgsmål 5 blev skønsmanden bedt om at opgøre et grundareal til ejendommen, svarende til hvad en ejendom af tilsvarende type og karakter sædvanligvis har.

Hertil svarede skønsmanden følgende:

"En normal parcelhusgrund i et villakvarter er typisk på 700 1000 kvm. Omhandlede ejendom ligger i naturlige/ parklignende omgivelser.

Grundet byggestil og beliggenhed, vil jeg vurdere at ejendommen bør have et areal på ca/maks 1400 kvm.

Dels går der noget areal til gårdsplads, og dels vil en afstand til et hegn mod den resterende moder-ejendom, være ønskelig.

Grundstørrelse på over 1400 kvm åbner eventuelt mulighed for senere udstykning.

Adgangsvej vil skulle tinglyses på den eksisterende vej, således altså at denne vej (og dermed portadgang) bibeholdes på Hoved-ejendom".

I det medfølgende bilag til skønsrapporten "Arealskitse" har skønsmanden opgjort et areal på 1.402,56 m2, som er henført til bygningen på adressen Y1-adresse.

Med hensyn til jordtilliggendet til Y1-adresse har skønsmanden således vurderet, at der til denne del af ejendommen bør henføres et areal på ca. 1.400 m2 blandt andet af hensyn til "moderejendommen" Y8-adresse.

I spørgsmål 6 blev skønsmanden bedt om at tage stilling til, hvorvidt adgangen til ejendommen gennem en automatisk port, samt det forhold at Y1-adresse ikke havde egen oliebeholder og i øvrigt blev forsynet med vand og el fra Y8-adresse, ville påvirke værdien af Y1-adresse.

Hertil svarede skønsmanden følgende:

"Ud fra besigtigelse og ejendommens beliggenhed i forhold til vej og port, samt den naturlige afgrænsning som skur/udhus, gør at jeg ikke vurdere, at trafik/adgang til moder-ejendommen, vil være til væsentlig gene for Y1-adresse. Ejendommens naturlige udendørs opholdsarealer, vil være på modsatte side, i fht. adgangsvej/port.

I vurdering/prisfastsættelse af ejendommen, vil denne være påvirket af, at der ikke er selvstændig vand- og varmeforsyning til ejendommen.

Der vil skulle etableres adgang til Y35-vandværk, med indskud til vandværk samt udførelse af det praktiske arbejde hermed. Ligeledes vil der skulle etableres en selvstændig varmekilde og el-forsyning til ejendommen."

Endelig blev skønsmanden bedt om generelt at oplyse, hvilke forhold han i forbindelse med sin besvarelse af de stillede spørgsmål havde tillagt særlig betydning.

Hertil anførte skønsmanden:

"I min besvarelse af de stillede spørgsmål, har jeg tillagt følgende forhold særlig betydning.

-  Ejendommens type og alder (træhus med ældre eternittag

(1962))

-  Oprindeligt køkken og badeværelse fra 1962

-  Gammel og utidssvarende varmekilde og isoleringsmæssig stand

-  Adgangsvej/port

-  Den indhegning af grunden, der måtte ske i fht moderejendommen

Der er indhentet data/statistik fra G15-virksomhed, omhandlende perioden 2011-2014. Dels omhandlende villaer i postnummer Y2-by, og dels for område "Y47-by".

Her er for begge områder indhentet oplysning om reelle gennemsnitlige kvm-priser for handlede ejendomme.

Ligeledes der indhentet oplysning om antal stk. salg samt liggetid i perioden 2011-2014.

Ejendommens data jf. BBR-ejermeddelelse, ligger ligeledes til grund."

Som det ses af skønsrapporten, har skønsmanden foretaget et direkte og individuelt skøn over den konkrete handelsværdi af den del af ejendommen Y1-adresse, der kan henføres til adressen Y1-adresse, med inddragelse af både bygningen og en afgrænset del af grunden på 1.402 m2.

Der er i skønnet inddraget helt konkrete forhold vedrørende netop denne del af ejendommen, herunder ejendommens beliggenhed, byggestil, bygningens stand, den manglende adgang til selvstændig vand-, varme- og elforsyning samt adgangsforholdene og forholdet til "moder-ejendommen" Y8-adresse.

Skønnet over den konkrete handelsværdi, der er foretaget efter en besigtigelse af ejendommen af en professionel ejendomsmægler, er endvidere afstemt i forhold til reelle gennemsnitlige kvadratmeterpriser og liggetider for handlede parcel- og rækkehuse i perioden fra 2011 til 2014 inden for samme område på baggrund af data fra G16-virksomhed og G15-virksomhed.

Det af skønsmanden udøvede skøn over handelsværdien af den del af ejendommen, der vedrører adressen Y1-adresse, må anses for at udgøre et langt mere realistisk og virkelighedsnært grundlag for en eventuel beregning af værdien af fri bolig for Y1-adresse end det af Landsskatteretten udøvede skøn, der hovedsageligt hviler på den "tekniske bygningsværdi" af bygningen på kr. 1.043.994 tillagt en ikke nærmere angivet værdi for jordtilliggendet på kr.

56.006.

Det gøres på denne baggrund gældende, at i det omfang C og D skal beskattes af værdien af fri bolig på adressen Y1-adresse, skal beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt., fastsættes i overensstemmelse med den skønnede handelsværdi i skønsrapporten til henholdsvis kr.

750.000 for indkomståret 2012, kr. 700.000 for indkomståret 2013 og kr. 675.000 for indkomståret 2014.

2.4         Vedrørende ejendommen beliggende Y10-adresse

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke har godtgjort, at D og C har haft ejendommen til deres rådighed. Ejendommen har således været benyttet til erhvervsmæssigt aktiviteter i selskaberne og bl.a. til brug for overnattende samarbejdspartnere og medarbejdere.

3 VEDRØRENDE BESKATNING AF C VEDRØRENDE FRI JAGT

Følgende fremgår af SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.16.6: "Regel

Hvis en skatteyder modtager adgang til jagtret som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, er der tale om betaling af en privat udgift. Vederlag (goder) i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis den ansatte modtager godet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL § 16, stk. 1. Værdien beskattes som B-indkomst, og arbejdsgiveren har indberetningspligt efter SKL.

Personkredsen

Beskatningen gælder for ansatte medarbejdere og hovedaktionærer m.fl. samt øvrige persongrupper anført i LL § 16 stk. 1, der som led i ansættelsesforhold eller aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt får stillet jagt til rådighed af arbejdsgiver eller hvervgiver.

Det er imidlertid SKATs opfattelse, at det er nødvendigt at gøre en undtagelse for personer, der som en del af deres ansættelsesforhold udfører eller deltager i jagtaktiviteter. Hvis der er tale om, at jagten er en del af de sædvanlige arbejdsfunktioner, der udføres som led i den almindelige instruktionsbeføjelse i et ansættelsesforhold, er adgangen til jagt som udgangspunkt ikke omfattet af reglerne i LL § 16, stk. 1. Det samme gælder, hvis sådanne ansatte deltager i jagter, som arbejdsgiveren arrangerer som led i sociale personalearrangementer. Se afsnit C.A.5.6 om firmaarrangementer.

Hvis den ansatte derimod har adgang til jagt på arbejdsgiverens arealer uden for den normale arbejdstid, er et sådant gode som udgangspunkt skattepligtigt. Efter den ansattes ansættelsesvilkår kan en sådan jagtret være omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 6. pkt., hvis den ansatte på denne måde opnår jagterfaring, der skal bruges i den aktuelle eller fremtidige stilling. Se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder."

Bevisbyrden for, at C har haft fri jagt til rådighed, påhviler skattemyndighederne, og det bestrides, at der gælder en formodning for, at netop C skulle have rådighed over jagtretten.

På samme måde som en person uden kørekort ikke kan beskattes af fri bil, kan SKAT heller ikke beskatte C af jagtretten, når han ikke engang har riffeltegn og dermed mulighed for at deltage i jagten.

Det er således dokumenteret, at han ikke har haft fri jagt og dermed ikke kan beskattes heraf."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

                           " 3. ARGUMENTATION

3.1         Beskatning af fri bolig

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgerne skal beskattes af fri helårsbolig efter ligningslovens § 16, stk. 9.

En hovedaktionær, der får stillet en helårsbolig til rådighed af sit selskab, skal beskattes af den skattepligtige værdi af boligen. Værdien fastsættes i overensstemmelse med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Efter bestemmelsens ordlyd samt forarbejder (lovforslag nr. 237 af 29. marts 2000) er det ikke en betingelse for beskatning af fri bolig, at den pågældende rent faktisk har benyttet ejendommen privat. Det afgørende er derimod, om ejendommen har været stillet til rådighed for den pågældende, jf. eksempelvis UfR 2009.2883H (sommerhus) og SKM2009.93.ØLR (helårsbolig). Beskatningen udløses således allerede, hvis den pågældende hovedaktionær har haft mulighed for at råde over ejendommen.

Sagsøgerne har ikke løftet bevisbyrden for, at de omhandlede ejendomme ikke har stået til rådighed for privat benyttelse. Tværtimod er der en række omstændigheder, der hver for sig og samlet set understøtter, at ejendommene har stået til deres rådighed, og de derfor skal beskattes af rådigheden.

Hertil kommer, at de foreliggende omstændigheder viser - eller i hvert fald skaber en stærk formodning for - at ejendommene også rent faktisk har været anvendt privat. Når det må lægges til grund, at sagsøgerne faktisk anvendte boligerne privat, har sagsøgerne i sagens natur også haft rådighed over dem.

Sagsøgerne gør gældende, at de ikke havde rådighed over ejendommene, idet ejendommene har været benyttet erhvervsmæssigt i forbindelse med selskabets sædvanlige drift, herunder afholdelse af konferencer, møder og i forbindelse med overnatning for samarbejdspartnere mv. Sagsøgerne har til støtte herfor navnlig henvist til en række e-mailkorrespondancer (bilag 29-33), en erklæring (bilag 34) samt til fotos (bilag 35).

Der er ingen holdepunkter for, at de fremlagte e-mailkorrespondancer (bilag 29-33) angår de ejendomme, sagsøgerne er blevet beskattet af. Tilsvarende gør sig gældende for NDs erklæring (bilag 34), der omtaler det "sydvestlige gæsteværelse i den bygning, hvori der er kontor".

Det må derimod antages, at e-mailkorrespondancerne og erklæringen angår kontorbygningen beliggende på Y8-adresse, jf. BBR meddelelse for Y1-adresse (bilag 28). Denne bygning består ifølge salgs-opstillingen af 6. marts 2020 bl.a. af et "stort og lyst kombineret kontorlokale og showroom", "fire gæsteværelser med adgang til egne elegante badeværelser" samt "et yderligere værelse og toilet på førstesalen", jf. bilag C i BS-2873/2020-LYN, side 3.

Sagsøgerne har i replikken, side 4, anført, at de fremlagte salgsopstillinger ikke kan tillægges bevismæssig betydning, da billederne i salgsopstillingerne ikke er taget i de omhandlede indkomstår, og da beskrivelsen af ejendommene i salgsopstillingerne er "præget af en ejendomsmæglers blik". Beskrivelsen af ejendommene i salgsopstillingerne ændrer imidlertid ikke ved, at det med al tydelighed fremgår af billederne, at ejendommene anvendes som private hjem. Hertil kommer, at der ikke er nogen holdepunkter for, at ejendommene tidligere skulle have været indrettet erhvervsmæssigt, og at billederne derfor af den grund ikke er retvisende.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerne har undladt at besvare Skatteministeriets opfordringer til at specificere, hvilke af billederne fremlagt som bilag 35, der er fra hvilke ejendomme, samt til at oplyse, hvornår billederne er taget. Der er derfor ikke grundlag for at antage, at billederne i bilag 35 er mere retvisende for indretningen af ejendommene i de omhandlede indkomstår, end billederne i salgsopstillingerne. Det kan derimod ved at sammenholde billederne fra salgsopstillingerne med billederne i bilag 35 konstateres, at der i bilag 35 ikke er billeder af stuehuset på Y8-adresse, som B og A er blevet beskattet af værdien af rådigheden over, eller af, hvordan Y10-adresse indrettet, som D og C er blevet beskattet af værdien af rådigheden over. Bilag 35 er af den grund uden relevans for sagen.

Det er under alle omstændigheder udokumenteret, at selskabernes eventuelle brug af ejendommene havde en sådan karakter og omfang, at det har afskåret sagsøgernes råderet over ejendommen. Selskabernes eventuelle brug af ejendommene har således ikke afskåret dem fra at råde privat over dem. Sagsøgerne oplyser da også selv i stævningerne, side 6, afsnit 2.2.3, at "ejendommene alene i begrænset omfang har været stillet til rådighed for medarbejderne".

3.1.1      B og A skal beskattes af rådigheden over stuehuset Y8-adresse

Det er som nævnt ubestridt, at B og A var hovedaktionærer i G1-virksomhed, der ejede Y8-adresse.

Stuehuset er registeret til beboelse, jf. BBR-meddelelse for Y1-adresse (bilag 28), og det fremgår med al tydelighed af salgsopstillingen af 6. marts 2020 (bilag C i BS-2873/2020-LYN), at stuehuset er indrettet som et privat hjem. Det "stilrene og herskabelige" stuehus består således ifølge salgsopstillingen bl.a. af "vinkelstue med pejs", "hyggestue", "spisestue", "soveværelse med skabsvæg" og "badeværelse med bruseniche og toilet", jf. bilag C, side 3, og billederne i salgsopstillingen bekræfter da også, at huset anvendes som privat hjem, jf. bilag C, side 4-6. Det fremgår således bl.a. af billederne i salgsopstillingen, at der hænger jakker i garderoben, og at der hænger badekåber og står tandbørster på badeværelset.

 

A har endvidere på kontormøde i Skatteankestyrelsen oplyst, at Y8-adresse tidligere har tjent som SO og B private bopæl (bilag B i BS-2873/2020-LYN).

Der er ingen holdepunkter for, at stuehuset efterfølgende blev indrettet til erhvervsmæssig brug. Stuehuset lå i tilknytning til virksomheden, og stuehuset var efter det oplyste ikke lejet ud, og selskabet drev heller ikke udlejningsvirksomhed.

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at stuehuset på Y8-adresse var stillet til rådighed for deres private benyttelse. De skal derfor hver beskattes af halvdelen af værdien af denne rådighed i indkomstårene 2012-2014, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

3.1.2      D og C skal beskattes af rådigheden over fri bolig

Det er som nævnt ubestridt, at D og C var hovedaktionærer i G1-virksomhed, der ejede Y1-adresse og Y10-adresse.

D og C har som anført i indkomståret 2013 selvangivet værdi af fri bolig med henholdsvis 5.917 kr. og med 11.917 kr. Da D og C således har selvangivet værdi af fri bolig i indkomståret 2013, må det - i sagens natur - også lægges til grund, at ejendommene har stået til rådighed for privat benyttelse.

Y1-adresse

Det må lægges til grund, at D og C selvangivelser vedrører Y1-adresse i perioden 1. april 2013 - 31. december 2013, hvor de begge var tilmeldt ejendommen i Det Centrale Personregister, jf. SKATs afgørelse (bilag A i BS-2890/2020-LYN, side 18). Y1-adresse er registreret til beboelse, og det fremgår da også af billederne fremlagt som bilag 35, side 8-15, at Y1-adresse er indrettet til beboelse. Ejendommen lå i tilknytning til virksomheden, og ejendommen var efter det oplyste ikke lejet ud, og selskabet drev heller ikke udlejningsvirksomhed.

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at Y1-adresse var stillet til rådighed for deres private benyttelse. De skal derfor hver beskattes af halvdelen af værdien af denne rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

D og C har under sagens bebehandling ved domstolene anmodet om syn og skøn over markedsværdien af Y1-adresse, og har i den forbindelse gjort gældende bl.a., at beregningen af fri bolig skal baseres på handelsværdien, jf. f.eks. processkrift 2, side 3, 3. afsnit.

Værdien af fri bolig ansættes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger kr. 3.040.000 og 3 % af resten.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt., at:

"Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatnings-lovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret." (min understregning)

Handelsværdien skal således efter lovens ordlyd alene anvendes i det tilfælde, hvor der ikke er fastsat en ejendomsværdi.

De sambehandlede sager angår både Y1-adresse og Y18-vej Y8-adresse, der er beliggende på samme matrikel (matrikel nr. 2a, Y23-by), jf. BBR-meddelelse for Y1-adresse (bilag 28). Y1-adresse er afbilledet i salgsopstillingens side 11-12 (bilag C i BS2873/2020-LYN), og Y8-adresse er afbilledet i salgsopstillingens side 4-6 (bilag C i BS-2873/2020-LYN).

Den samlede ejendom er vurderet som en landbrugsejendom, og ejendomsværdien blev pr. 1. oktober 2012 ansat til 7,8 mio. kr., jf. bilag I i alle sager.

Det følger af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 4 (lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002), at vurderingsmyndigheden i forbindelse med vurdering af ejendomme, der benyttes til bl.a. landbrug, skal foretage en fordeling af ejendomsværdien på henholdsvis stuehus med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

Y8-adresse er registreret som stuehus, jf. BBR-meddelelse for Y1-adresse (bilag 28, side 3), og ejendommens samlede værdi på 7,8 mio. kr. er fordelt med 1.378.000 kr. på stuehuset, jf. bilag I, side 1.

+09876

Y1-adresse er derimod registreret som en "udlejningsbolig" på ejendommen, jf. bilag I, side 3, og vurderingsmyndigheden har derfor ikke foretaget en fordeling af ejendomsværdien svarende til stuehuset, dvs. bygningsværdien tillagt en afgrænset del af ejendommens grundværdi. Der er derfor for så vidt angår Y1-adresse alene fordelt en bygningsværdi, dvs. bygningsværdien uden tillagt grundværdi, som er fordelt med 1.043.994 kr. ud af den samlede ejendomsværdi på 7,8 mio. kr., jf. bilag I, side 3.

Det forhold, at der ikke er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på samme måde som stuehuset, er ikke ensbetydende med, at der "ikke er ansat en ejendomsværdi", som forudsat i ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt.

Ejendomsværdien er, som nævnt, ansat til 7,8 mio. pr. 1. oktober 2012, og det er derfor denne ejendoms-værdi, der - efter fordeling - udgør beregningsgrundlaget for værdien af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt.

Da der således er ansat en ejendomsværdi, skal værdien af fri bolig opgøres på grundlag af en fordeling af ejendomsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Bygningsværdien for Y1-adresse er som nævnt ansat til 1.043.994 kr. pr. 1. oktober 2012 og tilbage står derfor alene at henføre en del af grundværdien til denne bygning.

Landsskatteretten har skønnet, at 56.006 kr. ud af den samlede ansatte grundværdi (inkl. tillægsparcel-værdi) på 3.688.468 kr. kan henføres til Y1-adresse, således at værdien af Y1-adresse udgør 1.100.000 kr. D og C har ikke godtgjort, at denne skønsmæssige fordeling er forkert eller fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Ud fra dette grundlag beregnede Landsskatteretten værdien af Y1-adresse efter ligningslovens § 16, stk. 9, på følgende måde, jf. bilag 1 i BS-2890/2020-LYN, side 24:

Landsskatterettens beregning viser således, at værdien af Y1-adresse

udgjorde 60.000 kr. årligt, og Landsskatteretten stadfæstede derfor - med en ændret begrundelse - SKATs beløbsmæssige fastsættelse.

Den indhentede skønserklæring (bilag 43) angår alene til handelsværdien af Y1-adresse i den omhandlede periode, og skønserklæringen er derfor uden relevans for sagen.

Y10-adresse

Det må lægges til grund, at D og C selvangivelser vedrører Y10-adresse i perioden 1. januar 2013 - 1. april 2013, hvor de begge var tilmeldt ejendommen i Det Centrale Personregister, jf. SKATs afgørelser af 8. juli 2016 (bilag A i BS-2890/2020LYN, side 18).

Den omstændighed, at D og C har været tilmeldt Y10-adresse, skaber i hvert fald en klar formodning for, at ejendommen har stået til rådighed for deres private benyttelse. Denne formodning har de ikke afkræftet.

Oplysningen om, at Y10-adresse blev anvendt som jagthytte, jf. stævningerne, side 14, pkt. 2.2.7, er udokumenteret, og dette er da også uforeneligt med, at D og C har været tilmeldt adressen.

3.2         Beskatning af fri bil

Den, der får stillet en bil til rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver, beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil opgøres efter den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er selve rådigheden over bilen til privat benyttelse - og altså ikke den faktiske benyttelse - der udløser beskatning af værdien af fri bil.

 

Ifølge retspraksis skabes der en formodning for, at en bil er stillet til rådighed for private benyttelse, når bilen er - og er forblevet - registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og at der løbende er betalt privatanvendelsesafgift, jf. eksempelvis SKM2018.337.VLR og SKM2018.40.VLR.

Der skabes endvidere en formodning for, at bilen er stillet til rådighed for privat benyttelse, når der er sammenfald mellem skatteyderens private adresse og selskabets adresse, jf. eksempelvis UfR 2000.329 H.

Når der er etableret en formodning for, at bilen har stået til rådighed for privat benyttelse, påhviler det sagsøgerne at afkræfte denne formodning ved at føre bevis for, at bilen ikke har stået til rådighed for og ikke har været benyttet til privat kørsel. Denne bevisbyrde skærpes, hvis bilen holder parkeret på sagsøgernes private bopæl, jf. eksempelvis UfR 2000.124 H, SKM2018.40.VLR og SKM2014.426.ØLR.

Der stilles i retspraksis strenge krav til skatteyders dokumentation for, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Det følger således af retspraksis, at et sådant bevis normalt kun vil kunne føres ved en korrekt og fyldestgørende kørebog, der viser, at bilen udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt, jf. eksempelvis UfR 2009.1202 H.

Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Sagsøgerne har ikke ført kørebog for de omhandlede biler, og de har allerede af den grund ikke afkræftet formodningen for, at bilerne var stillet til rådighed for private benyttelse. Da sagsøgerne har selvangivet værdi af fri bil i flere af de omhandlede indkomstår, må det lægges til grund, at de også faktisk havde rådighed over bilerne til privat benyttelse i disse indkomstår.

Sagsøgerne kan ikke afkræfte formodningen for, at bilerne har stået til rådighed for privat benyttelse, blot ved at hævde, at bilerne udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig brug, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H. At bilerne muligvis har været anvendt erhvervsmæssigt, udelukker ikke at bilerne samtidig har stået til rådighed for private benyttelse, og sagsøgerne har derfor ikke med erklæringerne fremlagt som bilag 16-17 og bilag 20-22 afkræftet formodningen for privat benyttelse.

Den omstændighed, at sagsøgerne rådede over en anden bil, er heller ikke tilstrækkeligt til at afkræfte formodningen, jf. f.eks. SKM2012.464.ØLR. Selve ejerskabet til den anden bil udgør således ikke bevis for, at sagsøgerne ikke tillige har haft selskabets biler til rådighed.

Sagsøgerne kan desuden ikke afkræfte formodningen for privat rådighed af bilerne blot ved at hævde, at de ikke har haft behov for at anvende bilerne privat, eller at de ikke er blevet observeret i bilerne i privat ærinde, jf. f.eks. SKM2020.346.BR. Afgørende er netop, at bilerne har stået til rådighed for privat benyttelse.

Sagsøgerne har ikke fremlagt dokumentation for, hvem der har haft rådighed over de enkelte biler. Sagsøgerne har dermed ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs fordeling af rådigheden over de omhandlede biler.

3.2.1 B skal beskattes af rådigheden over BMW X3

B gør gældende, at hun ikke havde rådighed over den omhandlede BMW X3, mens hun ikke bestrider opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Den omhandlede BMW X3 var i indkomstårene 2010-2014 leaset af G2-virksomhed, som B som nævnt var hovedaktionær i.

Bilen var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og der er siden førstegangsindregistreringen betalt privatanvendelsesafgift, jf. udskrift af DMR (bilag 18, side 4). B var desuden i perioden 1. marts 2011 - 15. august 2011 tilmeldt Y1-adresse, hvor G2-virksomhed og G1-virksomhed havde deres adresse, jf. bilag A i BS-2873/2020-LYN, side 14. Der er derfor en klar formodning for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse.

Der er ikke blevet ført kørebog for den omhandlede BMW X3, og allerede af den grund er formodningen for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, ikke blevet afkræftet.

B har i replikken, side 4, anført, at den omhandlede BMW X3 primært blev benyttet af ND, hvilket - ifølge sagsøgerne - underbygges af, at han i januar 2016 købte bilen, jf. slutseddel (bilag 39). At ND købte bilen siger intet om, at han var den primære bruger af bilen i det omhandlede indkomstår, men selv hvis dette var tilfældet, så afkræfter dette ikke formodningen for, at bilen samtidig har stået til rådighed for private benyttelse i de omhandlede indkomstår.

Det er i stævningen, side 15, gjort gældende, at Skattestyrelsen ved afgørelser af 15. april 2019 (bilag 38) har anerkendt, at B og A tilsammen alene har haft privat rådighed over én af selskabets biler i indkomstårene 2015-2017. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Årsagen til at alene A er blevet forhøjet med værdien af fri bil ved afgørelsen af 15. april 2019 er, at B - i modsætning til A - har selvangivet værdi af fri bil med 91.034 kr. i indkomståret 2015, 94.992 kr. i indkomståret 2016 og 68.412 kr. i indkomståret 2017, jf. bilag E i BS-2873/2020-LYN. Skattestyrelsen har ikke fundet grundlag for at anfægte de selvangivne oplysninger. Den omstændighed, at A er blevet beskattet i senere indkomstår, afskærer ikke skattemyndighederne fra at beskatte både B og A i de omhandlede indkomstår, når der er belæg for at fastslå, at de hver især haft rådighed over selskabets biler til privat benyttelse, hvilket de i øvrigt også selv har selvangivet.

3.2.2 A skal beskattes af rådigheden over BMW 5

A gør gældende, at han ikke havde rådighed over den omhandlede BMW 5, og han bestrider samtidig opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Den omhandlede BMW 5 var i indkomstårene 2010-2014 henholdsvis leaset af G2-virksomhedog ejet af G1-virksomhed, som A som nævnt var hovedaktionær i.

Selskaberne har oplyst, at den omhandlede BMW 5, der var registreret til privat personkørsel, var stillet til rådighed for A og SO’s ægtefælle, jf. selskabets brev af 9. december 2014 (bilag 7). A var desuden i perioden 1. marts 2011 - 15. august 2011 tilmeldt Y1-adresse, hvor G2-virksomhed og G1-virksomhed havde deres adresse, jf. bilag A i BS-2823/2020-LYN, side 17. Der er derfor en klar formodning for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse.

Der er ikke ført kørebog for den omhandlede BMW 5, og allerede af den grund er formodningen for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, ikke blevet afkræftet.

Som nævnt er det i stævningen, side 15, gjort gældende, at Skattestyrelsen ved afgørelser af 15. april 2019 (bilag 38) har anerkendt, at B og A tilsammen alene har haft privat rådighed over én af selskabets biler i indkomstårene 2015-2017. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Årsagen til at alene A er blevet forhøjet med værdien af fri bil ved afgørelsen af 15. april 2019, er at B - i modsætning til A - har selvangivet værdi af fri bil med 91.034 kr. i indkomståret 2015, 94.992 kr. i indkomståret 2016 og 68.412 kr. i indkomståret 2017, jf. bilag E i BS-2823/2020-LYN. Skattestyrelsen har ikke i disse indkomstår fundet grundlag for at anfægte de selvangivne oplysninger. Som beskrevet ovenfor afskærer den omstændighed, at A er blevet beskattet i senere indkomstår, ikke skattemyndighederne fra at beskatte både B og A i de omhandlede indkomstår, når der er belæg for at fastslå, at de hver især haft rådighed over selskabets biler til privat benyttelse, hvilket de i øvrigt også selv har selvangivet.

Opgørelse af beskatningsgrundlaget

A gør gældende, at der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget skal tages udgangspunkt i den interne overdragelsessum ved den hævdede overdragelse af bilen fra G2-virksomhedtil G1-virksomhed den 29. maj 2012.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, opgøres til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvor første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt.

Den omhandlede BMW 5 blev førstegangsindregistreret den 12. september 2006, jf. udskrift af DMR (bi-lag 6), og da G2-virksomhedleasede bilen allerede fra den 13. september 2006, jf. leasingaftalen (bilag 8, side 2), skal den skattepligtige værdi af bilen opgøres på baggrund af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt. Dette har A da heller ikke bestridt.

Tvistepunktet i sagen angår, om beskatningsgrundlaget også efter den hævede koncerninterne overdragelse den 29. maj 2012 skal opgøres til 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt., eller om beskatningsgrundlaget skal opgøres til 386.444 kr., som ifølge A udgjorde købesummen ved den koncerninterne overdragelse.

Det følger således af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt., at hvis arbejdsgiveren har anskaffet sig bilen mere end tre år efter første indregistrering, skal den skattepligtige værdi opgøres til arbejdsgiverens indkøbspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

A har imidlertid ikke fremlagt dokumentation for overdragelsen af bilen, herunder for betalingen af bilen. Låneaftalen af 12. marts 2012 mellem F1-bank og G1-virksomhed (bilag 10 og bilag 40), som A påberåber sig, ændrer ikke herved.

Låneaftalen - der er indgået mere end to måneder forud for den hævdede overdragelse, den 29. maj 2012 - dokumenterer således ikke, at lånebeløbet 386.443,93 kr. svarer til den mellem G2-virksomhed og G1-virksomhed aftalte købesum. Låneaftalen dokumenterer heller ikke, at lånebeløbet faktisk er blevet anvendt til at betale overdragelsessummen til G2-virksomhed, og at beløbet således er tilgået G2-virksomhed.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der til sikkerhed for lånet

(386.443,93 kr.) er givet pant i den omhandlede BMW 5, og at værdien af pantet er opgivet til 526.550 kr., jf. bilag 40, side 3. Pantesikkerheden indikerer således, at den omhandlede BMW 5 havde en værdi på 526.550 kr., da låneaftalen blev indgået.

Det er under disse omstændigheder også uden betydning, at G1-virksomhed har afdraget på lånet, jf. bilag 41.

Da A ikke har fremlagt dokumentation for overdragelsen af den omhandlede BMW 5, herunder for betaling af bilen, gøres det gældende, at bilen ikke har været overdraget, og at beskatnings-grundlaget derfor skal opgøres til 75 % af nyvognsprisen, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, 4. pkt.

Hertil kommer, at selv hvis det lægges til grund, at bilen faktisk blev overdraget fra G2-virksomhedtil G1-virksomhed den 29. maj 2012, og at købesummen udgjorde 386.444 kr., har A ikke godtgjort, at der var en forretningsmæssige begrundelse for den koncerninterne overdragelse af bilen. Der skal derfor også af den grund ses bort fra den koncerninterne overdragelse af bilen ved opgørelse af beskatningsgrundlaget, jf. SKM2022.5.ØLR.

Det bemærkes desuden, at G2-virksomhed og G1-virksomhed er interesseforbundne parter, og det påhviler dem derfor "ved handelsmæssige og økonomiske transaktioner at anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var indgået mellem uafhængige parter" (armslængdevilkår), jf. ligningslovens § 2. A har i replikken, side 3, oplyst, at købesummen blev fastsat til bilens restgæld på overdragelsestidspunktet, og at "overdragelses-summen som minimum modsvarer markedsværdien og formentlig er højere end bilens markedsværdi på overdragelsestidspunktet". Det ligger dermed fast, at købesummen - om en sådan nogensinde er blevet aftalt og betalt - er fastsat på et vilkårligt grundlag, og derfor kan den hævdede købesum under alle omstændigheder ikke lægges til grund ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter § 16, stk. 4, 4. pkt.

A har under sagens behandling ved domstolene anmodet om, at der gennemføres et syn og skøn af den omhandlede BMW 5 med henblik på at fastslå, hvad markedsværdien af bilen var den 29. maj 2012, da bilen angiveligt blev overdraget fra G2-virksomhedtil G1-virksomhed.

Den indhentede skønserklæring (bilag 42) angår alene, hvad markedsværdien af en bil af samme mærke, årgang og med tilsvarende udstyr er. Og altså ikke hvad markedsværdien var af den omhandlede BWM 5 i lige nøjagtig den stand den havde pr. 29. maj 2012. Noget så væsentligt som hvilken kilometerstand bilen havde på det hævdede overdragelsestidspunkt indgår således eksempelvis ikke. Skønserklæringen kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning.

Den subsidiære hjemvisningspåstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte komme frem til, at der ikke skal ses bort fra den koncerninterne overdragelse. I givet fald bør det være op til Skattestyrelsen at opgøre beskatningsgrundlaget for perioden efter den koncerninterne overdragelse den 29. maj 2012.

                             3.2.3 D skal beskattes af rådigheden over Jaguar XF og

Kia Sportage

D gør gældende, at hun ikke havde rådighed over de omhandlede biler, mens hun ikke bestrider ikke opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Jaguar XF

Den omhandlede Jaguar XF var i perioderne 1. januar 2010 - 18. juli

2012 og 31. oktober 2013 - 31. december 2014 leaset af henholdsvis G2-virksomhed og G1-virksomhed, som D som nævnt var hovedaktionær i.

Selskaberne har over for SKAT oplyst, at den omhandlede Jaguar XF netop var stillet til rådighed for D og C, jf. selskabets brev af 9. december 2014 (bilag 7). D var desuden i perioderne 1. marts 2011 - 1. november 2012 og 1. april 2013 - 1. februar 2014 tilmeldt Y1-adresse, hvor G2-virksomhed og G1-virksomhed havde deres adresse. I den mellemliggende periode var D tilmeldt Y10-adresse, der er ejet af G2-virksomhed, og som ifølge Kraks ruteplan (bilag G i BS2890/2020-LYN) ligger mindre end 400 meter fra Y1-adresse. Der er derfor en klar formodning for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse.

Der er ikke ført kørebog for den omhandlede Jaguar XF, og allerede af den grund er formodningen for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, ikke blevet afkræftet.

Som nævnt kan den omstændighed, at D’s ægtefælle fra den 8. juni 2012 rådede over en privat bil kan ikke i sig selv afkræfte formodningen for, at var stillet til rådighed for privat benyttelse. Det bemærkes da også, at den private bil ifølge synsoplysningerne alene har kørt 18.000 km i en periode på mere end 2 år.

Tilsvarende kan det forhold, at C - og altså ikke D - i de efterfølgende indkomstår er blevet beskattet af den omhandlede Jaguar XF, jf. stævningen, side 15, 2. sidste afsnit, ligeledes ikke afkræfte formodningen for privat brug. Det bemærkes i den sammenhæng, at D i 2016 anskaffede sig en privat bil, og at C herefter blev registreret som bruger af Jaguaren i 2017.

Kia Sportage

Den omhandlede Kia Sportage var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og der er siden førstegangsindregistreringen betalt privatanvendelsesafgift, jf. bilag A i BS-2890/2020-LYN, side 4. D var desuden som nævnt i perioderne 1. marts 2011 - 1. november 2012 og 1. april 2013 - 1. februar 2014 tilmeldt Y1-adresse, hvor G2-virksomhed og G1-virksomhed har deres adresse. I den mellemliggende periode var D

Damgaard som nævnt tilmeldt Y10-adresse, der er ejet af G2-virksomhed, og som ifølge Kraks ruteplan (bilag G i BS-2890/2020-LYN) ligger mindre end 400 meter fra Y1-adresse. Der er derfor en klar formodning for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse.

Der er ikke ført kørebog for den omhandlede Kia Sportage, og allerede af den grund er formodningen for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, ikke blevet afkræftet.

3.2.4 C skal beskattes af rådigheden over Suzuki Grand Vitara og Suzuki Liana

C gør gældende, at han ikke havde rådighed over de omhandlede biler, mens han ikke bestrider opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Suzuki Grand Vitara

Den omhandlede Suzuki Grand Vitara var i perioden 1. februar 2011 - 20. august 2012 leaset af G2-virksomhed, som C som nævnt var hovedaktionær og direktør i.

Bilen var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, og der er siden førstegangsindregistreringen betalt privatanvendelsesafgift, jf. bilag E i BS-2880/2020-LYN, side 4. C var desuden i perioden 1. marts 2011 - 1. november 2012 var tilmeldt Y1-adresse, og der er således - på nær februar 2011 - sammenfald mellem C private adresse og den adresse, hvorfra G2-virksomhed drives, jf. selskabsrapporten (bilag 4). Der er derfor en klar formodning for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse.

C har ikke ført kørebog for den omhandlede Suzuki Grand Vitara, og allerede af den grund er formodningen for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, ikke blevet afkræftet.

Som nævnt kan det forhold, at C fra den 8. juni 2012 rådede over en privat bil kan ikke i sig selv afkræfte formodningen for privat brug.

Suzuki Liana

Den omhandlede Suzuki Liana var i perioden 21. august 2012 - 31. december 2014 leaset af G2-virksomhed, som C var hovedaktionær og direktør i, jf. selskabsrapporten (bilag 4). C havde dermed rådighed over bilen.

Bilen var registreret til privat personkørsel, jf. bilag F i BS-2880/2020LYN, og C var som nævnt i perioderne 1. marts 2011 - 1. november 2012 og 1. april 2013 - 1. februar 2014 tilmeldt Y1-adresse, hvor G2-virksomhed har sin adresse. I den mellemliggende var C som nævnt tilmeldt Y10-adresse, der er ejet af

G2-virksomhed, og som ifølge Kraks ruteplan (bilag G i BS-2880/2020LYN) ligger mindre end 400 meter fra Y1-adresse, hvor G2-virksomhed havde sin selskabsadresse. Der er derfor en klar formodning for, at bilen var stillet til rådighed for private benyttelse.

C har ikke ført kørebog for den omhandlede Suzuki Liana, og allerede af den grund er formodningen for, at bilen var stillet til rådighed for privat benyttelse, ikke blevet afkræftet.

Det forhold, at C fra den 8. juni 2012 rådede over en privat bil kan - som nævnt ovenfor - ikke i sig selv afkræfte formodningen for privat brug.

3.3 Beskatning af fri jagt

Skatteministeriet gør gældende, at C skal beskattes af værdien af fri jagt, som sket, fordi han kunne råde over jagtretten på ejendommen.

Det følger af statsskattelovens § 4, litra b, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Statsskattelovens § 4, litra b, indeholder således hjemmel til at beskatte den økonomiske fordel, der består i vederlagsfri benyttelse af andres jagtret, jf. også UfR 2000.288 H.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1, at skattepligtige ved opgørelse af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder. Den skattepligtige værdi skal fastsættes til markedsværdien, medmindre andet følger af bestemmelserne i stk. 4-16, jf. § 16, stk. 3.

Da selskabet alene i et begrænset omfang udlejede jagtretten, er der en formodning for, at C har udøvet jagt, jf. UfR 2000.288 H. Ifølge fast retspraksis påhviler det C at afkræfte denne formodning, jf. også SKM2017.366.VLR.

Denne bevisbyrde har C ikke løftet.

Som hovedaktionær i G2-virksomhed og G1-virksomhed havde C rådighed over selskabet og dermed også over jagtretten på selskabets ejendom samt den jagtret, G2-virksomhed lejede hos Y26-gods. Det forhold, at C - efter det oplyste - alene har jagttegn, men ikke "riffel-tegn", kan ikke føre til, at han af den grund ikke anses for at have udnyttet jagtretten til privat benyttelse. At man som jæger ikke har "riffeltegn" udelukker således alene, at man ikke må gå på jagt efter visse dyr. C har da også på et møde i Skatteankestyrelsen bekræftet, at det var muligt at jage med andet end riffel på arealerne, jf. bilag H i BS-2880/2020LYN, side 2."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

De fire sagsøgere er ejere og hovedaktionærer i selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed. Selskaberne ejede en række biler samt nogle ejendomme med boliger i Y2-by, hvortil der var tilknyttet jagt.

Ad biler

G1-virksomhed og G2-virksomhed ejede og leasede en række biler i de omhandlede indkomstår. De fire sagsøgere har alle selvangivet værdi af fri bil i disse år. Det er oplyst, at der ikke er udfærdiget kørselsregnskab for nogen af bilerne. Skattemyndighederne har anvendt en formodningsregel om, at hovedaktionærer har rådighed over selskabernes biler. Herefter har skattemyndighederne foretaget et skøn over hvilke biler, der har været stillet til rådighed for hver af de fire sagsøgere og opgjort den skattemæssige værdi heraf overfor hver af sagsøgerne.

Under retssagens behandling, herunder ved vidneforklaringer, er der fremkommet en række oplysninger om anvendelsen af og rådigheden over de enkelte biler.

Vedrørende bilen af mærket BMW 5 lægges det til grund, at sagsøgerne A og B begge har selvangivet, at de benyttede denne bil. Det er forklaret af C, D og ID, som revisor, at denne bil var B’s firmabil. B har forklaret, at hun var den primære bruger af bilen, og at hun og hendes ægtefælle A kørte i den og også benyttede den privat. Da hun fandt ud af, at der kun kan registreres en person på hver bil, registrerede hun herefter kun sig selv på bilen. Vidnet SO har forklaret, at han mener, at det var A, der brugte denne bil. Leasingaftalen vedrørende bilen er underskrevet af B.

B har fået en række fartbøder i bilen i 2007, 2008, 2013, 2015 og 2016, og hun har i 2016 anmeldt en stjålen nummerplade vedrørende bilen. A var i de omhandlede indkomstår mellem 81 og 85 år gammel, mens B var 12 år yngre.

Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at B i de omhandlede år var den primære bruger af denne bil, hvorfor beskatning af fri bil skal ske hos hende og ikke hos A.

Vedrørende opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne bil lægges til grund, at C har oplyst, at der er sket en koncernintern overdragelse af bilen, da driften skulle flyttes over i driftsselskabet. Der er ikke fremlagt nogen overdragelsesaftale, men alene en låneaftale, der ligger to måneder forud i tid for den oplyste overdragelse med en pris på 389.744 kr., og som ifølge overskriften på følgebrevet vedrører køb af BMW 530, og i aftalen indgår sikkerhed med ejerpant i bilen på 526.550 kr. 

Det findes på denne baggrund ikke tilstrækkeligt godtgjort, at der er sket en overdragelse af bilen til den af sagsøgerne angivne pris. Skønsmandens vurdering ændrer ikke herved.

Vedrørende bilen af mærket Jaguar XF lægges det til grund, at sagsøgerne C og D begge har selvangivet, at de benyttede denne bil. B, SO og ID, som revisor, har forklaret, at C kørte i Jaguaren. C har forklaret, at Jaguaren blev brugt ca. 90 % af ham, og at ægtefællen D også har brugt den. Som direktør brugte han den i repræsentativt øjemed, bl.a. til at køre kunder i. D har forklaret, at C kørte i Jaguaren, mens hun med hendes opgaver som webadministrator mv. arbejdede hjemme og også passede deres søn, der er født i 2011, samt at hun engang i mellem har kørt i Jaguaren.

C har fået en fartbøde i Jaguaren i 2011.

Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at C i de omhandlede år var den primære bruger af denne bil, hvorfor beskatning af fri bil skal ske hos ham og ikke hos D.

Vedrørende bilen af mærket BMW X3 lægges det til grund, at den var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, samt at der er betalt privatanvendelsesafgift på den.

C har forklaret, at den i de omhandlede indkomstår blev benyttet af en ansat, ND, som tjenestebil til at besøge kunder og baser. Han boede i Y38-by, hvorfor bilen var der. D har forklaret, at det var NDs firmabil, som han også brugte privat, og den stod ved SO bopæl. B brugte den ikke. B har forklaret, at ND overtog bilen fra en tidligere ansat og brugte den til at køre til Y33-landsdel. Hun har aldrig siddet i den. ND har forklaret, at han fik bilen stillet til rådighed for at løse opgaverne. Der var ikke andre, der brugte den. Han købte selv bilen i 2015. SM har oplyst, at bilen var en lager- og servicebil.

Det fremgår, at C i 2014 har fået en fartbøde i bilen. C, B og ND har alle forklaret, at det var ND, der kørte bilen, men B skrev C på bøden, da de syntes, det var synd for ND, hvis han skulle betale den.

Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at ND i de omhandlede år anvendte bilen, og at B reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos hende.

Vedrørende bilen af mærket Kia Sportage lægges det til grund, at den var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig benyttelse, samt at der er betalt privatanvendelsesafgift på den.

C har forklaret, at SO ejede bilen som servicebil i SO’s eget firma, og da de ansatte ham, købte de bilen af ham og stillede den til SO’s rådighed. I bilen var analyseinstrumenter til brug for SO’s arbejde. D har forklaret, at bilen udelukkende blev anvendt af SO. Den var fyldt med SO’s udstyr, og hun har aldrig været inde i bilen. SO har forklaret, at han havde bilen i sit firma, og den blev overtaget af G2-virksomhed som SO’s servicebil. Den holdt ved værkstedet eller SO’s bopæl, og han havde nøglerne til bilen, da det var SO’s bil. Der var ikke andre, der anvendte den.

Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at SO i de omhandlede år anvendte bilen, og at D reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos hende.

Vedrørende bilen af mærket Suzuki Liana lægges det til grund, at den var registreret til privat personkørsel.

C har forklaret, at den oprindelig var servicebil, og blev benyttet først af nogle ansatte og senere af en anden ansat, der stod for rengøring mv. Hun ville også gerne køre privat i den og have den som beskattet firmabil. D har forklaret, at den blev brugt først til pedelparret og senere fulgte den medarbejderen, der stod for kantinevirksomhed. Medarbejderen brugte den til kørsel til hendes hjem 7-12 km væk.

Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at bilen i de omhandlede år blev anvendt af medarbejdere som servicevogn og til den ene medarbejders private kørsel, og at C reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos ham.

Vedrørende bilen af mærket Suzuki Grand Vitara lægges det til grund, at den var registreret til blandet privat og erhvervsmæssig kørsel, og der er betalt privatanvendelsesafgift på den.

C har forklaret, at bilen var SMs servicebil, og at han med kort varsel skulle kunne køre ud og foretage reparationer. D har forklaret, at bilen holdt ved SMs bopæl. SO har forklaret, at han mener, at bilen havde med SM at gøre. SM har forklaret, at bilen var SO’s service og værkstedsvogn. Den holdt primært ved SO’s bolig eller værksted. Han havde begge nøgler til bilen, og husker ikke at andre har anvendt bilen.

Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt godtgjort, at bilen i de omhandlede år blev anvendt af SM, og at C reelt ikke havde rådighed over den, hvorfor beskatning af fri bil vedrørende denne bil ikke skal ske hos ham.

Landsskatterettens afgørelse vedrørende beskatning af fri bil ændres således.

Ad boliger

Det lægges til grund, at sagsøgerne i visse perioder har haft folkeregisteradresse på de tre ejendomme, som var ejet af G1-virksomhed, som de var hovedaktionærer i. Af fotos taget i anden sammenhæng af ejendomsmægler i 2020 synes boligerne at være indrettet til privat beboelse.

Sagsøgerne har oplyst, at de kun har boet på adresserne i disse perioder med folkeregisterregistrering, og at de tre boliger i øvrigt blev anvendt til overnattende medarbejdere og kunder. Det var varierende hvor tit, der var overnattende gæster. Det kunne være op til 10 personer.

På denne baggrund og uanset om ejendommene også har været anvendt til ansatte og kunder til overnatninger, findes det godtgjort, at sagsøgerne havde råderet og mulighed for anvendelse af boligerne, hvorfor de skal beskattes heraf i de fulde indkomstår.

For ejendommen beliggende Y1-adresse, som C og D er blevet beskattet af fri bolig af, er der sammen med Y8-adresse fastsat en samlet ejendomsværdi, og "udlejningsboligen" (Y1-adresse) er angivet med 1.043.994 kr. Hertil har skattemyndighederne tillagt en skønnet del af den samlede ansatte grundværdi, 56.006 kr.

Under sagen er der udarbejdet skønserklæring vedrørende markedsværdien af ejendommen på 750.000 kr. - 675.000 kr. Det findes dog ikke herved godtgjort, at den skønsmæssige del af skattemyndighedernes opgørelse er forkert eller åbenbart urimeligt. Og da der således er en fastsat ejendomsværdi, som værdien af fri bolig kan beregnes ud fra, findes markedsværdien uden betydning i øvrigt.

Der er således ikke grundlag for tilsidesættelse af Landsskatterettens afgørelse om beskatning af fri bolig eller tilsidesættelse af opgørelsen af værdien af den fri bolig.

Ad jagt

Selskaberne ejede ejendomme med jagtret og lejede også tilstødende arealer med jagtret. Det fremgår af sagens oplysninger, at indtægterne vedrørende udlejning af jagten ikke oversteg udgifterne i årene 2012, 2013 og 2014. Den gennemsnitlige indtægt i de tre år var ca. 45.000 kr., mens den gennemsnitlige udgift var var lidt over 90.000 kr. C har oplyst, at det var en ansat, der solgte jagter, men at det ikke kunne løbe rundt.

C har oplyst, at han har jagttegn men ikke riffeltegn, og at han i den omhandlede periode har gået på jagt men ikke på selskabernes jagt.

På denne baggrund og da C havde rådighed over selskaberne og jagtretten på ejendommene og det lejede areal i det omfang, jagten ikke var lejet ud, finder retten, at der er en formodning for, at jagtretten har været udnyttet af C i privat øjemed. Det anses ikke at have været en forhindring, at det ville kræve et setup med hunde, flere personer mv., og C har heller ikke på anden vis afkræftet formodningen for SO anvendelse af jagten.

C skal således beskattes af fri jagt som opgjort af Landsskatteretten for årene 2012, 2013 og 2014.

Sagsomkostningerne

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af forholdsmæssig advokatudgift med 85.000 kr., og af retsafgift med 16.000 kr., i alt 101.000 kr. Sagsøgerne skal selv bære udgifterne til skønsforretningerne. Sagsøgerne er ikke momsregistrerede.

THI KENDES FOR RET:

As skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 nedsættes med 285.276 kr.

B skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen for så vidt angår opgørelse af beskatningsgrundlaget for fri bil.

C skatteansættelse for indkomstårene 2011-2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen for så vidt angår opgørelse af beskatningsgrundlaget for fri bil.

C skatteansættelse for indkomstårene 2010-2014 nedsættes med 774.505 kr.

          

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale i alt 101.000 kr. til sagsøgerne i sagsomkostninger til sagsøgerne.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.