Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers levering af forvaltningsydelser til Y, er momsfritaget, som forvaltning af investeringsforeninger, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Svar:

1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers aktivitet

Spørger er udbyder og forvalter af unoterede ejendomsfonde i X1-land, X2-land og X3-land.  

Spørger leverer forvaltningsydelser på baggrund af forvaltningsaftaler med en række ejendomsfonde, herunder Y.

Spørger ønsker med nærværende anmodning om bindende svar klarhed for, at Spørgers levering af forvaltningsydelser, omfattet af en forvaltningsaftale, til Y er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Ved besvarelsen af nærværende anmodning bedes det lægges til grund, at Spørgers forvaltningsydelse udgør forvaltning efter momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, således at den omhandlede ydelse er momsfritaget, hvis Y udgør en investeringsforening efter momsfritagelsen.

Y  er en alternativ investeringsfond, der har til formål at investere i fast ejendom. Investeringerne er foretaget på baggrund af investerede beløb fra en lang række investorer.

Konkret består investeringerne i fast ejendom i X2-land. Y har investeret i trecifret antal ejendomme. Ejendommene indeholder en blanding af bolig- og erhvervslejemål.

Y  har udpeget Spørger som forvalter. Der er i den forbindelse indgået en forvaltningsaftale mellem parterne.

Y  er ejet af en række investorer, der hver især ejer en andel af selskabet.

Investorerne kan opdeles i to grupper:

1)      Pensionskasser

Knap X% af andelene i Y ejes af X-antal pensionskasser.

2)      Y A/S ("Investoraktieselskaber")

De resterende andele ejes af x-antal investoraktieselskaber, der igen ejes af et trecifret antal individuelle investorer.

De x-antal investoraktieselskaber er feeder-selskaber (alternative investeringsfonde), som samler de ultimative individuelle investorer i x grupper af investorer. Investoraktieselskaberne har ikke anden aktivitet end ejerskab af Y .

Aktierne i investoraktieselskaberne formidles via samarbejde med forskellige pengeinstitutter, der modtager formidlingsprovision fra Spørger (i lighed med den formidling, der kendes fra UCITS-institutter).

Både risiko og potentielt afkast for Y’s investeringer bæres af investorerne.

Alternativ investeringsfond uden registrering

Y’s  investeringer er alle placeret inden d. 22. juli 2013, hvorefter selskabet alene har plejet de pågældende investeringer. Y er derfor omfattet af overgangsbestemmelsen § 195 i lov om forvalter af alternative investeringsfonde ("FAIF-loven"), hvorfor selskabet som udgangspunkt ikke har været forpligtet til at udpege en forvalter. 
 
Y har imidlertid indgået en forvaltningsaftale med Spørger. Spørger forvalter, som nævnt ovenfor, en lang række alternative investeringsfonde og har en fuld tilladelse som forvalter efter § 6 i FAIF-loven.

 
Y er ikke registreret som en alternativ investeringsfond hos Finanstilsynet, idet selskabet ikke har pligt hertil efter overgangsbestemmelsen i § 195 i FAIF-loven.

Den samme overgangsbestemmelse er anvendt af de x-antal investoraktieselskaber.

Konkurrenceprofil

Y’s konkurrencemæssige profil er sammenlignelig med UCITS-investeringsforeninger, da der i høj grad appelleres til samme investorkreds, jf. beskrivelsen ovenfor under "investorstruktur".

Spørgers opfattelse og begrundelse

Forvaltning af investeringsforeninger er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, som implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g.

Som angivet ovenfor vedrører anmodning alene spørgsmålet om, hvorvidt Y er omfattet af begrebet af "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsens forstand.

Dommen C-595/13, Fiscale Eenheid X, vedrørte, hvorvidt selskaber, der var stiftet af flere investorer med henblik på investering i fast ejendom kunne anses for "investeringsforeninger", jf. momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g.

Domstolen nævner bl.a. i relation til investeringsinstitutter, at omfattet af begrebet "investeringsforeninger" er:

Præmis 36:

"Det bemærkes, at de fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter, udgør investeringsforeninger […]"

Præmis 37:

"Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger […]"

Præmis 48:

"Som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, er det imidlertid alene investeringer, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som kan være undergivet de samme konkurrencevilkår og henvende sig til den samme kreds af investorer. Disse andre typer investeringsfonde kan således som udgangspunkt opnå fritagelse i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), hvis medlemsstaterne også fastsætter et særligt statsligt tilsyn med disse."

Præmis 56:

"Herved synes det for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede selskaber at fremgå af de oplysninger, som fremkom under retsmødet, og af sagsakterne forelagt Domstolen, at den indskudte formue investeres ud fra princippet om risikospredning. Midlerne investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder."

Sammenfattende kom EU-Domstolen frem til, at begrebet "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsens forstand ikke kan begrænses til investeringsinstitutter som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter, såkaldte "UCITS-institutter". Investeringsinstitutter, der udviser lignende kendetegn, skal ligeledes omfattes af begrebet "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsens forstand.

Skattestyrelsen har på baggrund af EU-praksis (C-424/11, Wheels og C-595/13, Fiscale Eenheid X) udsendt et styresignal (SKM2019.548.SKTST), der angiver betingelserne for, hvornår et investeringsinstitut momsretligt anses for en investeringsforening, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

Styresignalet udvider den danske definition af "investeringsforeninger", da den forhenværende definition, er underkendt af EU-domstolen (C-424/11, Wheels og C-595/13, Fiscale Eenheid X). "Investeringsforeninger" omfatter således både investeringsinstitutter, der investerer i værdipapirer, samt andre finansielle aktiver, hvor investeringsinstitutterne udviser lignende karakteristika som de allerede omfattede.

Styresignalet opstiller fem betingelser for, at ikke-UCITS-institutter kan anses for at udvise lignende karakteristika, jf. præmis 37, C-595/13, Fiscale Eenheid X, og dermed anses for omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

"Et investeringsinstitut, der efterfølgende opfylder de fem betingelser, vil fra og med dette tidspunkt blive anset for en investeringsforening omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f." (uddrag fra SKM2019.548.SKTST)

Der er tale om følgende fem betingelser:

1)      Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

2)      Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

3)      Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

4)      Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

5)      Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Y  er ikke omfattet af UCITS-direktivet, da selskabet ikke handler værdipapirer. Det skal derfor i stedet vurderes, om Y opfylder betingelserne for investeringsinstitutter, der udviser lignende kendetegn som UCITS-institutter, jf. C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 37.

Y  aktivitet skal således vurderes i forhold til ovenfor nævnte betingelser i styresignalet i SKM2019.548.SKTST.

1) Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering

Skattestyrelsen fremhæver følgende i SKM2019.548.SKTST:            

"Betingelsen om, at der er tale om en kollektiv investeringsordning, fordrer en pulje af midler, som hidrører fra to eller flere investorer."

Y’s  investeringer foretages på vegne af en lang række investorer, herunder både pensionskasser og aktieinvestorselskaber, jf. ovenfor.

Det er således Spørgers opfattelse, at Y opfylder betingelsen om kollektive investeringer.

2) Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning

EU-Domstolen udtalte i C-595/13, Fiscale Eenheid X, præmis 56, at kravet om risikospredning var opfyldt i en situation, hvor der skete investering i flere forskellige kategorier af fast ejendom, samt at der var en vis geografisk spredning i investeringerne. Dette er gentaget i Skattestyrelsens styresignal i SKM2019.548.SKTST.

Y’s  investeringer sker ud fra et princip omkring risikospredning. Dette afspejles i Y’s investeringsportofolio, hvor der indgår et stort antal ejendomme (et trecifret antal ejendomme), der har en vis geografisk spredning. Ejendommene anvendes ligeledes til både bolig- og erhvervsformål.

Det er således Spørgers opfattelse, at Y  opfylder betingelsen om risikospredning.

3) Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne

Skattestyrelsen fremhæver, med henvisning til C-464/12, Wheels, at det er den enkelte investor, der bærer risikoen for investeringerne, jf. følgende uddrag fra SKM2019.548.SKTST:

"For at et investeringsinstitut, herunder et pensionsinstitut, kan anses for sammenligneligt med UCITS-investeringsinstitutterne, er det tillige en betingelse, at det er de enkelte investorer, som bærer investeringsrisikoen og det er et krav, at afkastet afhænger af investeringerne, jf. sag C-464/12, Wheels."

I relation til Y’s investeringer gælder det for alle investeringer, at investorerne bærer den fulde investeringsrisiko, og at afkastet er direkte afhængigt af resultatet af selskabets investeringer.

Det er således Spørgers opfattelse, at Y opfylder betingelsen om investeringsrisiko.

4) Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn

Det er et krav, at et investeringsinstitut (direkte eller indirekte) er underlagt et særligt statsligt tilsyn for, at der er tale om en investeringsforening i momsfritagelsesbestemmelsens forstand.

Indledningsvist udtaler Skattestyrelsen i styresignalet i SKM2019.548.SKTST, at investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet som udgangspunkt opfylder betingelsen om et særligt statsligt tilsyn.

I relation til alternative investeringsfonde anfører skattestyrelsen i styresignalet følgende:

 "Tilsynet med forvalterne af de alternative investeringsfonde har til formål at sikre, at forvalterne opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene for at kontrollere, om de har indrettet sig på de bestemte måder eller foretager sig de bestemte handlinger, som forvalteren er ansvarlig for, at de gør.

[…]

På grundlag af Finanstilsynets analyse af bl.a. reguleringsniveauet for og tilsynet med henholdsvis investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og enheder omfattet af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde er det Finanstilsynets vurdering, at det kun er de alternative investeringsfonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har en tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn." 

Afgørende er således, at alternative investeringsfonde er forvaltet af en forvalter med tilladelse efter § 6 i FAIF-loven. Det skyldes, at Finanstilsynet vurderer, at Finanstilsynet her udøver et direkte tilsyn med forvalteren, og samtidig opnår en indirekte tilsynskompetence med de investeringsfonde, der forvaltes af forvalteren.

I den forbindelse bemærkes det, at Y  i henhold til § 195 i FAIF-loven ikke er forpligtet til at lade sig forvalte af en forvalter med tilladelse. Y  har dog alligevel valgt Spørger, der har en fuld tilladelse efter § 6 i FAIF-loven. Dette til trods for, at Y  kunne have valgt en ikke-reguleret forvalter. Y  har således aktivt tilvalgt en reguleret forvalter bl.a. af hensyn til de krav, der stilles til en sådan efter FAIF-loven.

Det bemærkes i øvrigt, at der i relation til flere af Spørgers løbende forvaltningsforpligtelser ikke skelnes mellem, om den forvaltede enhed er en alternativ investeringsfond eller ej. Dette gælder bl.a. forvalterens forpligtelser vedrørende aktiv forvaltning, risikostyring osv. Derudover medfører det forhold, at hele forvalterens organisation er omfattet af tilsyn og en stående intern compliancefunktion tillige, at Y  de facto i meget vidt omfang er underlagt det samme (indirekte) tilsyn fra Finanstilsynets side som de registrerede alternative investeringsfonde er underlagt.

38 % af Y’s  ejes desuden af pensionskasser, som er undergivet statsligt tilsyn fra Finanstilsynet. Dette betyder, at Finanstilsynet også via deres tilsyn af pensionskasser har et indirekte tilsyn med Y.

Finanstilsynet har derfor de facto et indirekte tilsyn med Y .

Det er således Spørgers opfattelse, at betingelsen om et særligt statsligt tilsyn er opfyldt for Y .

5) Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Om betingelsen anføres det i styresignalet:

"Den femte betingelse vil blive undergivet en indskrænkende fortolkning. Det vil derfor kun være i helt særlige tilfælde, at den femte betingelse isoleret vil kunne

medføre, at et investeringsinstitut ikke anses for at være en investeringsforening omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f."

Y henvender sig til samme investorer, som det er tilfældet for UCITS-institutterne. Der er tale om private banking kunder, fonde, institutionelle investorer, pensionskasser og pensionspuljer. Investeringerne formidles, som udgangspunkt, igennem samarbejde med pengeinstitutter. Den kompensation som pengeinstitutterne modtageren er i øvrigt sammenlignelig med den provision, de modtager fra UCITS-institutter.

Det er således Spørgers opfattelse, at ovennævnte betingelse også er opfyldt.

Sammenfattende

Det er på baggrund af ovenstående Spørgers opfattelse, at Y’s aktivitet og struktur opfylder betingelserne for, at selskabet skal anses for en investeringsforening i momsfritagelsesbestemmelsens forstand, således at Spørgers forvaltningsydelse til selskabet er momsfritaget.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af forvaltningsydelser til Y  er momsfritaget som forvaltning af investeringsforeninger.

Begrundelse

Momsfritagne porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger

Porteføljeforvaltningsydelser leveret til investeringsforeninger er momsfritaget i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.

For at en virksomheds leverance er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f, skal de følgende to betingelser således begge være opfyldt.

• Den ydelse, som leveres, skal efter dens karakter kunne anses som porteføljeforvaltning
• Ydelsen skal leveres til en juridisk enhed, som momsretligt opfylder kriterierne for at være investeringsforening.

Betingelsen om, at ydelserne har karakter af porteføljeforvaltningsydelser

Det er på baggrund af Spørgers oplysninger lagt til grund, at de omhandlede ydelser i alle tilfælde opfylder betingelserne for momsretligt at kunne anses for porteføljeforvaltningsydelser.

Betingelsen om, at ydelserne leveres til en "investeringsforening"

EU-Domstolen har i en række afgørelser taget stilling til de betingelser, som er afgørende for, at en juridisk enhed momsretligt er en investeringsforening, jf. bl.a. sag C-424/11, Wheels.

Ifølge EU-Domstolen omfatter begrebet "investeringsforening" i momsfritagelsesbestemmelsen således:   

1. Fonde m.v., som er omfattet af UCITS-Direktivet
   og
2. Fonde m.v., som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, men som fremviser lignende kendetegn, som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

UCITS-direktivet omfatter investeringsinstitutter, der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver, jf. UCITS-direktivets artikel 1, stk. 1 og 2.

Y har udelukkende til formål at investere i fast ejendom. Det omhandlede selskab er derfor ikke omfattet af UCITS-direktivet, jf. tilsvarende konklusion i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt Y fremviser lignende kendetegn, som de institutter, som er omfattet af UCITS-direktivet og dermed foretager de samme transaktioner eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at selskabet konkurrerer med dem, og som følge heraf er en investeringsforening.  

I henhold til Den juridiske vejledning anses et investeringsinstitut for at fremvise lignende kendetegn, som UCITS-investeringsinstitutterne og foretager dermed de samme transaktioner, eller er i det mindste sammenlignelig med disse i en sådan grad, at de konkurrerer med UCITS-institutterne, når de følgende fem betingelser alle er opfyldt:   

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

De fem betingelser er baseret på EU-Domstolens domme i sag C-424/11, Wheels og sag -595/13, Fiscale Eenheid X samt en guideline fra EU's Momskomite.

Betingelse 1: Har til formål at foretage kollektiv investering:

Betingelsen om, at fonden har til formål at foretage kollektiv investering forudsætter, at der er tale om investering af en pulje af midler fra to investorer eller flere investorer.

Når medlemmet af investeringsinstituttet selv udøver kollektiv investering, eksempelvis et pensionsinstitut, som netop udøver kollektiv investering af medlemmernes midler, vil betingelsen om, at der skal udøves kollektiv investering, også anses for opfyldt, selvom investeringsinstituttet kun har et medlem. Det skyldes, at de enkelte pensionskunder m.v. i disse tilfælde anses for at være de egentlige investorer.  

Y investerer midler fra x-antal pensionskasser og x-antal investoraktieselskaber. De x investorselskaber investerer på vegne af i alt xxx individer.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om at investeringsinstituttet skal udøve kollektiv investering, er opfyldt.

Betingelse 2: Investerer ud fra princippet om risikospredning

Betingelsen indebærer, at der investeres ud fra princippet om risikospredning, dvs. i en mere spredt portefølje, for derved at mindske investeringsrisikoen.

EU-Domstolen har i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X udtalt, at der vil være tale om risikospredning ved investering i fast ejendom, når formuen investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

Det er oplyst, at Y  investerer i fast ejendom i X2-land , at der er investeret i et trecifret antal ejendomme, og at ejendommene indeholder en blanding af bolig- og erhvervslejemål.  

Af årsregnskabet for Y fremgår, at investeringsejendommene er beliggende i By 1, By 2, By 3, By 4, By 5, By 6H1, B1, H2, D, K, B2 og i området F/M/W (Område F/MW/ udgør en geografisk større del af X2-land)

Henset til at Y efter det oplyste investerer i et stort antal ejendomme (trecifret antal), der er en vis geografisk spredning, ligesom der investeres både i beboelses- og erhvervsejendomme, er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om, at der skal investeres ud fra et princip om risikospredning er opfyldt.

Investeringsrisikoen bæres af investorkunderne og afkastet afhænger af investeringerne

Betingelsen indebærer, at det er de enkelte investorer, som skal bære risikoen for at afkastet af den investerede kapital bliver mindre en forventet, herunder at afkastet kan blive negativt, jf. EU-Domstolen i C-424/11, Wheels.

Det er oplyst, at investorerne bærer den fulde investeringsrisiko, og at afkastet er direkte afhængigt af resultatet af selskabets investeringer.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsen opfattelse, at også denne betingelse er opfyldt.

Betingelse 3: Undergivet et særligt statsligt tilsyn

Betingelsen om, at den juridiske enhed skal være underlagt et "særligt statsligt tilsyn" indebærer, at den juridiske enhed i medfør af de nationale regler skal være undergivet et tilsyn, som svarer til det tilsyn, som UCITS-investeringsinstitutterne er underlagt, jf. C-595/13, Fiscale Eenheid X.

I Danmark er det Finanstilsynet, som fører tilsyn med den finansielle sektor.

Ved afgørelsen af, hvorvidt en juridisk enhed, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet, opfylder betingelsen om at være underlagt et særligt statsligt tilsyn, er Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt arten og omfanget af tilsynet med den konkrete type af investeringsinstitut svarer til det tilsyn som føres med investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet, derfor afgørende.  

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde finder anvendelse på alle investeringsinstitutter, som ikke er omfattet af UCITS-direktivet. Direktivet pålægger de i øvrigt kompetente nationale myndigheder i forvalterens hjemland at føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde. Derimod indeholder direktivet ingen bestemmelser, der pålægger de nationale myndigheder en pligt til at føre tilsyn med de alternative investeringsfonde, som sådan.

Direktiv 2011/61/EU er implementeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 1047 af 14. oktober 2019. I lighed med direktivet er det kun forvaltere af alternative investeringsfonde, som reguleres af loven og ikke de alternative investeringsfonde som sådan.

Tilsynet med forvalterne af de alternative fonde har til formål at sikre, at forvalterne opfylder deres pligter efter direktivet. Det er Finanstilsynets vurdering, at tilsynet dermed også bliver et indirekte tilsyn med investeringsfondene.

Finanstilsynet har oplyst, at der findes to kategorier af forvaltere af alternative investeringsfonde:

• Forvaltere af alternative investeringsfonde, som har tilladelse efter § 6 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
• Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er registrerede efter § 9 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

På grundlag af Finanstilsynets analyse af bl.a. reguleringsniveauet for og tilsynet med henholdsvis investeringsforeninger omfattet af UCITS-direktivet og enheder omfattet af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde, er det Finanstilsynets vurdering, at det kun er de alternative investeringsfonde, som bliver forvaltet af en forvalter, som har tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde, som er undergivet et særligt statsligt tilsyn.

Y forvaltes af en forvalter med tilladelse efter § 6 i lov om alternative investeringsfonde.

Henset hertil er det Skattestyrelsens vurdering, at betingelsen om at investeringsinstituttet skal være undergivet et særligt statsligt tilsyn tillige er opfyldt.

Undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne

Endelig er det som anført af EU-Domstolen i sag C-595/13, Fiscale Eenheid X, en betingelse for, at et investeringsinstitut kan anses for at være tilstrækkelig sammenlignelig med UCITS-investeringsinstitutterne, at investeringsinstituttet er underlagt de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at i den konkrete sag er også denne betingelse opfyldt. Ved vurderingen er der bl.a. lagt vægt på, at Y i lighed med investeringsinstitutter omfattet af UCITS-direktivet er underlagt tilsyn, og at ejendomsselskabet henvender sig til samme kreds af investorer, som UCITS-institutterne. Der henvises i den forbindelse til, at der investeres på vegne af en flerhed af kunder og både på vegne af private banking kunder, fonde, institutionelle investorer, pensionskasser og pengeinstitutter.   

Konklusion

Y opfylder således de fem betingelser, som er afgørende for, at investeringsinstituttet momsretligt kan anses for at være en investeringsforening.

Spørgers forvaltningsydelser til selskabet vil derfor være omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f.  

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med " Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra f

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) […]

[…]

11. Følgende finansielle aktiviteter

[…]

f) Forvaltning af investeringsforeninger

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g

Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne.

Momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra a)

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift der påhviler ham at fradrage følgende beløb:

a)      Den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF artikel 1, stk. 1 og 2, litra a)

Direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet)

1.      Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er etableret på en medlemsstats område.

2.      Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:

a)      Der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om risikospredning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF artikel 50, stk. 1

Et investeringsinstituts portefølje består af en eller flere af følgende:

a)      Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der har fået adgang til eller handles på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF

b)      Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der handles på et andet marked i en medlemsstat, såfremt dette er reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt 

c)      Værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland…..

d)      Ny-emitterede værdipapirer, såfremt….

e)      Andele i investeringsinstitutter, der er godkendt i henhold til dette direktiv…..

f)       Indskud i kreditinstitutter, der….

g)      Finansielle afledte instrumenter, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant, og som handles på et reguleret marked…..

h)      Andre pengemarkedsinstrumenter end dem, der handles på et reguleret marked og som …..

Praksis

C-424/11, Wheels

I denne henseende bemærkes, at de fonde, der udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter, udgør investeringsforeninger.  Således som det fremgår af nævnte direktivs artikel 1, stk. 2, udgør institutter for kollektiv investering i værdipapirer nemlig institutter, der - ligesom AUT’er og OEIC’er - i overensstemmelse med det formål, der forfølges med fritagelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6) og artikel 135, stk. 1, litra g) i direktiv 2006/112, alene har til formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden.

Endvidere skal fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om institutter - fremviser lignende kendetegn som sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem, ligeledes anses for investeringsforeninger.

C-595/13, Fiscale Eenheid X

Det må imidlertid konstateres, at selskaber som de i hovedsagen omhandlede, der er stiftet af flere investorer med det ene formål at investere den indskudte formue i fast ejendom, ikke kan anses for at udgøre et institut for kollektiv investering som omhandlet i direktivet om investeringsinstitutter (dvs. UCITS-direktivet). Investering udelukkende i fast ejendom er således ikke undergivet direktivet om investeringsinstitutter, idet dette direktiv i henhold til dets artikel 1, stk. 2 og 3, kun finder anvendelse på investering i værdipapirer.

For at kunne betragtes som investeringsforeninger, der er momsfritaget i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6 (svarende til momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra g), skal selskaber, som de i hovedsagen følgelig fremvise lignende kendetegn som institutter for kollektiv investering således som disse er defineret i direktivet om investeringsinstitutter, og foretage de samme transaktioner, eller i det mindste fremvise sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Domstolen har således fastslået, at man, som investeringsforeninger, der er fritaget i medfør af denne bestemmelse, bør betragte dels investeringsfonde, der henhører under direktivet om investeringsinstitutter og inden for rammerne heraf er underlagt et særligt statsligt tilsyn, dels fonde, der - uden at udgøre institutter for kollektiv investering som omhandlet i dette direktiv - fremviser lignende kendetegn som disse sidstnævnte og dermed foretager de samme transaktioner, eller i det mindste fremviser sammenlignelige træk i en sådan grad, at de konkurrerer med dem.

Som generaladvokaten har anført i punkt 27 i forslaget til afgørelse, er det imidlertid alene investeringer, der er underlagt et særligt statsligt tilsyn, som kan være undergivet de samme konkurrencevilkår og henvende sig til den samme kreds af investorer. Disse andre typer investeringsfonde kan således som udgangspunkt opnå fritagelse i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), hvis medlemsstaterne også fastsætter et særligt statsligt tilsyn med disse.

Det følger heraf for så vidt angår hovedsagen, at investeringer udelukkende i fast ejendom, der ikke var underlagt de EU-retlige tilsynsbestemmelser, der fandt anvendelse i 1996, dvs. direktivet om investeringsinstitutter, kun kan udgøre en investeringsforening som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), såfremt der i national ret er fastsat et særligt statsligt tilsyn hermed.

I tilfælde af, at den forelæggende ret måtte konstatere, at de tre selskaber, som A har leveret forskellige ydelser til, var underlagt et særligt statsligt tilsyn, må det yderligere undersøges, om disse selskaber fremviser de øvrige kendetegn, der kræves for at kunne betragtes som en investeringsforening, der kan fritages i lyset af formålet med sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6), og princippet om afgiftsneutralitet.

I denne sammenhæng er er X og Europa-Kommissionen af den opfattelse, at de i hovedsagen omhandlede selskaber, har samme kendetegn som dem, der ifølge Domstolens praksis karakteriserer en investeringsforening. En investeringsfond kan således sammenlignes med et institut for kollektiv investering som defineret i direktivet om investeringsinstitutter, når nogle personer har købt andele i denne fond, når afkastet af den foretagne investering afhænger af resultatet af de investeringer, der er foretaget af fondsforvalterne i den periode, hvor de pågældende personer ejer disse andele, og når deltagerne har ret til fortjenesten eller bærer den risiko, der er forbundet med fondens forvaltning.

Dette synes at være tilfældet for selskaberne i hovedsagen, når [der] henses til den forelæggende rets oplysninger og de retsakter, der er forelagt for Domstolen.  

Disse selskaber har fået indskudt kapital fra forskellige pensionsfonde, og deres formål er køb, besiddelse, administration og salg af fast ejendom med henblik på at få et så stort afkast som muligt. Selskaberne har udstedt indskudsbeviser, som giver indehaverne ret til en forholdsmæssig del af fortjenesten i form af dividender. Indehaverne af indskudsbeviserne har også ret til det pågældende selskabs fortjeneste som følge af deres andels værdistigning. Investeringsrisikoen bæres af indehaverne af indskudsbeviserne. De investorer, som har investeret deres aktiver i et af disse selskabers kapital, bærer den risiko, som er forbundet med forvaltningen af de aktiver, der er indskudt i selskabet. Investorernes fortjeneste i form af dividende afhænger af afkastet af det pågældende selskabs aktiver. Investering i kapitalen i de i hovedsagen omhandlede selskaber tilbydes forskellige investorer, der har mulighed for at overdrage deres indskudsbeviser til tredjeparter, såfremt de ønsker det. Desuden kan nye investorer lade sig registrere og tilføre ny kapital til det pågældende selskab.

Det bemærkes, at det argument, der er blevet fremsat af den svenske regering vedrørende den manglende risikospredning i en ejendomsinvesteringsforening, ikke kan tiltrædes.

Herved synes det for så vidt angår de i hovedsagen omhandlede selskaber at fremgår af de oplysninger, som fremkom under retsmødet, og af sagsakterne forelagt Domstolen, at den indskudte formue investeres ud fra princippet om risikospredning. Midlerne investeres i forskellige kategorier af fast ejendom, både beboelses- og erhvervsejendomme, og også i forskellige geografiske områder.

Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.11.9.2.

I overensstemmelse med de betingelser, som er oplistet i Momskomiteens guideline fra det 109. møde som blev afholdt den 1. december 2017, skal de følgende fem betingelser alle være opfyldt, for at et non-UCITS investeringsinstitut momsretligt kan anses for en investeringsforening i momslovens forstand.

1. Investeringsinstituttet har til formål at foretage kollektiv investering 
2. Investeringsinstituttet investerer ud fra princippet om risikospredning
3. Investorerne bærer investeringsrisikoen og investeringsafkastet afhænger af investeringerne
4. Investeringsinstituttet er undergivet et særligt statsligt tilsyn
5. Investeringsinstituttet er undergivet de samme konkurrencebetingelser og appellerer til den samme kreds af investorer som UCITS-investeringsinstitutterne.