Parter

A
(v/advokat Bilal Andersen Khatib)

mod

Skatteministeriet
(v/advokat Tony Sabbah)

Afgørelse truffet af dommer
Peter Brund.

Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 4. marts 2020. Sagen vedrører spørgsmål om sagsøgers skattepligtige indkomst skal forhøjes, som følge af hævninger på konto i selskab, hvor skatteyder var eneaktionær, og indsætninger på skatteyders konto af beløb, der vedrører selskabet. Sagen vedrører endvidere spørgsmål om beskatning af fri bil.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand: 

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2013-2015 skal nedsættes med kr. 1.951.024.

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2013-2015 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen
SKAT traf den 23. maj 2017 afgørelse, hvorefter As indkomst for årerne 2013 - 2015 blev forhøjet med 1.832.139 kr. A, der ikke var fremkommet med bemærkninger til tidligere fremsendt forslag, klagede over afgørelsen. SKATs afgørelse blev stadfæstet ved Skatteankenævnet, Frederiksberg afgørelse den 4. december 2019. Det fremgår af afgørelsen blandt andet:

Faktiske oplysninger
Klageren var i perioden fra stiftelsen den 23. november 2011 til den 13. maj 2015 direktør i selskabet G1-ApS, tidligere G2-ApS (efterfølgende selskabet).

Selskabet ophørte pr. den 19. december 2016, som følge af tvangsopløsning og efterfølgende konkursdekretafsigelse den 21. januar 2016.

Efter selskabets konkurs gennemgik SKAT klagerens bankoplysninger og - kontoudtog.

Hævninger på selskabets konto
I indkomstårene 2013-2015 er der foretaget en række hævninger på selskabets konto. Der er primært tale om kontanthævninger, samt overførsler til klagerens samlever.

SKAT har udarbejdet følgende oversigter over de hævninger der anses for private:
…
herefter følger oversigt over hævninger i 2013 og 2014 og overførsler den 30. januar, 27. februar og 29. maj 2015 til sagsøgers samlever SD af h.h.v. 
9.800 kr., 9.200 kr. og 13.500 kr. - rettens bemærkning)

Klageren har oplyst, at en række af de hævede kontantbeløb er anvendt i virksomhedsøjemed.

Der er fremlagt følgende oversigt:
…
(herefter følger oversigt over diverse erhvervelser- rettens bemærkning)

Der er ikke fremlagt dokumentation for disse transaktioner.

Klageren har endvidere oplyst, at dennes samlever var ansat i selskabet, og at overførslerne til hende var løn.

SKAT har oplyst, at selskabet ikke har angivet eller indberettet løn i de omhandlede indkomstår.

Overskud af virksomhed og løn

i indkomstårene 2013-2015 er der foretaget en række indsætninger fra selskabet på klagerens konto. Der er endvidere sket betaling af fakturaer fra 
selskabets kunder til klagerens konto.

SKAT har udarbejdet følgende oversigt over indsætningerne og betalingerne:
…
(herefter følger oversigt over indsætninger og betalinger- rettens bemærkning)
Klageren har oplyst, at der ved selskabets stiftelse ikke kunne oprettes en erhvervsbankkonto, hvorfor selskabets kunder har betalt til klagerens private konto. Det er endvidere oplyst, der er betalt udgifter for selskabet fra klagerens private konto.

Der er fremlagt bankkontoudskrifter for klagerens konto. På udskrifterne er der med kuglepen påført oplysninger om hvad diverse hævninger samt indsætninger vedrører.

Fri bil
Selskabet var i perioden fra den 27. juni 2014 til den 16. marts 2015 bruger af en Audi Q7. Der blev ikke indberettet eller selvangivet fri bil. Der er ikke forelagt aftale om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug.

Klageren havde i perioden 13. september 2013 - 20. april 2015 adresse på Y2.

Selskabet havde fra den 18. februar 2013 adresse på Y1.

SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2013-2015 med henholdsvis 141.500 kr., 174.588 kr. og 207.157 kr. vedrørende hævninger på selskabets konto, og med henholdsvis 691.550 kr., 609.508 kr. og 32.500 kr. vedrørende indsætninger på klagerens konto. SKAT har endvidere anset klageren for skattepligtig af fri bil i indkomstårene 2014 og 2015.

…
SKATs høringssvar i klagesagen:

SKAT har udtalt følgende: 

"Vi har ALDRIG modtaget reaktion fra A i forbindelse med behandling af sagen, og har derfor ikke haft mulighed for at komme med bemærkninger til de nu påståede erhvervsudgifter.

A vedlægger bilag 2, hvor han markerer en del posteringer, som han mener kan henføres til selskabets udgifter.

• Der er vist posteringer i 2012. Indkomståret 2012 indgår ikke i afgørelsen.
• Der er en del posteringer nævnt løn. Der er ALDRIG angivet løn fra selskabet.
• Lønnen til SD (samlever) påstår A ikke er en hævning, men løn på lige fod med alle andre medarbejdere. Som ovenfor der er ikke angivet løn.  Fri bil. Det er ikke sandsynliggjort, at bilen ikke har været til rådighed.
Det kan ikke udelukkes, at der er afholdt udgifter der kan henføres til selskabets driftsudgifter, men det kræver underliggende bilag."

Skatteankenævn Frederiksbergs afgørelse

Hævninger fra selskabets konto
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt., finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012, og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Det bemærkes, at de pågældende hævninger på selskabets konto ikke er ført på mellemregningskonto eller på anden måde er bogført som lån, hvorfor ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren har i indkomstårene 2013-2015 foretaget kontanthævninger på selskabets konto, og der er endvidere overført beløb til klagerens samlever. 
Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en del af de pågældende hævninger fra selskabets konto, er medgået til afholdelse af selskabets udgifter. Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at udbetalingerne til klagerens samlever udgør løn. Der er henset til, at der ikke er angivet løn fra selskabet, og at det ikke på anden vis er dokumenteret at klagerens samlever var ansat i selskabet.

Indsætninger på klagerens konto
Der er i indkomstårene 2013-2015 indsat en række beløb på klagerens konto, herunder betaling for fakturaer, udstedt af selskabet.

Det anses ikke for dokumenteret, at diverse indsætninger på klagerens konto stammer fra lån mv. fra venner og familiemedlemmer. Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at klageren har foretaget udlæg for selskabet ved betaling af erhvervsmæssige udgifter fra sin private konto.

Skatteankenævnet finder derfor, at selskabets midler er blevet stillet til rådighed for klageren.

Skatteankenævn Frederiksberg stadfæster SKATs afgørelse, dog jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Fri bil
Ifølge ligningslovens § 16A, stk. 5, beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles bil til rådighed. Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke omfanget af den private brug.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af fri bil, der er stillet til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årligt på 25 % af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens værdi ansættes dog altid til mindst 160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Selskabet havde i den pågældende periode adresse tre husnumre fra klagerens private adresse. Bilen har derfor været parkeret i umiddelbar nærhed af klagerens adresse, hvorfor der gælder en formodning om, at bilen har været til rådighed for privat kørsel.

Denne formodning anses ikke for afkræftet. Der er herved henset til at der ikke er fremlagt dokumentation for ført kørselsregnskab, dokumentation for, at der er indgået skriftlig aftale mellem klageren og selskabet om, at bilen ikke er til rådighed for privat brug eller lignende.

Det findes at SKATs udregning af skattepligtig værdi er korrekt.

SKATs afgørelse stadfæstes.
…"

Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A, der har forklaret, at han er 50 år. Han bor sammen med sin kæreste SD og deres 2 børn på Y2. Han har en studentereksamen. Han har arbejdet som salgschef i G3-virksomhed. Det var herigennem, at han fik en mulighed for at blive selvstændig. Han stiftede selskabet G1-ApS (G2-ApS) med det formål at sælge telefoniløsninger til mellemstore virksomheder for G3-virksomhed. Der var mellem 8 og 12 ansatte. SD var ansat som blæksprutte i selskabet.

Efter G1-ApS gik konkurs, driver han fortsat selvstændig virksomhed med rådgivning.

Han kunne ikke få nogen erhvervskonto og kunne ikke få nogen til at administrere lønninger. Det hele blev lidt hjemmelavet, og han fik ikke indberettet lønninger.

De første par måneder havde han en kunde, som beskæftigede sig med inkassoløsninger. Ellers var det G3-virksomhed, der var hans eneste kunde.

De hævninger, der fremgår af oversigten i skatteankestyrelsens afgørelse, side 6ff vedrører varer, der er anvendt i virksomheden.

Vedrørende overførslerne til SD der fremgår på side 5. n. i afgørelsen har han forklaret, at han eller SD aldrig er blevet bedt om at sende kontoudtog for hende.

Vedrørende indsætningerne, der fremgår i samme afgørelse, side 8ff har han forklaret, at han benyttede sin egen konto, da han ikke kunne oprettet en erhvervskonto.

Han havde selv en Chevrolet Spark og havde adgang til privat parkering på Y2, hvor han boede

De mente, at de måtte have en lidt pænere bil, når de skulle ud til kunderne og selskabet leasede en Audi.

Audien var parkeret i en aflåst gård på Y1, hvor han havde lejet pplads til 600 kr. om måneden. Der var en aflåst port, der var låst fra kl. 22.00 til 6 om morgenen. Bilen har højst kørt 2.000 km.

Han brugte ikke bilen til privat brug. Han kunne i princippet gøre det, men gjorde de ikke.

Han kan ikke huske hvornår han antog revisor. Han havde ikke styr på tingene og kom derfor ikke med bemærkninger til Skat.

Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…
Ad Hævninger på selskabets konto
De hævede beløb, er brugt i virksomhedsøjemed. Alle disse udgifter der er betalt kontant i virksomhedsøjemed kan dokumenteres, og beløber sig til kr. 85.145,95 i 2013, kr. 30.302,60 i 2014, hvilke bilag allerede er overleveret til skattemyndighederne. Det samme er excel-filen med beregningen af beløbet.

Herudover bestrides det, at lønnen til SD i 2014 og 2015 skulle være en hævning. SD var i perioden ansat i selskabet og fik løn på lige fod med alle andre medarbejdere. Dermed skal denne andel også fratrækkes og beløber sig til kr. 69.905 og kr. 32.500.

Skatteankestyrelsen har ændret hjemmelsgrundlaget fra ligningslovens § 16 E, som var angivet af SKAT, jf. Bilag 1, s. 14 og Bilag 1, s. 17.

Skatteankestyrelsen har således ikke fundet, at de konkrete hævninger udgør lån, men herimod at de konkrete hævninger udgør indkomst som udbytte af aktier efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 fremgår, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

SD er hverken aktionær eller andelshaver, hvorved beløbene som overføres til hende således ikke skal beskattes.

Endvidere er SD en helt anden juridisk person end sagsøger, hvorved hævningerne til fordel for SD skatteretligt udelukkende vedrør selskabet og SD, men absolut intet har at gøre med sagsøger.

---oo0oo---

Sagsøgte fremhæver en række domme hvoraf skulle fremgå, at såfremt en disposition sker i hovedaktionærens interesse, f.eks. ved en overførsel til hovedaktionærens samlever, beskattes hovedaktionæren af maskeret udlodning.

Dommene gennemgås enkeltvist i det nedenstående.

UfR 2008.1199 H

Hele sagsfremstillingen mv. er udeladt på Karnov. Domshovedet støtter endvidere ikke sagsøgtes synspunkt om retsstillingen, da H var eneaktionær i aktieselskabet A og Skattemyndighederne, M, forhøjede H's skatteansættelse med 170.000 kr., som blev anset for at være maskeret udlodning.

TfS 2004, 309 H

Højesteret anfører:

"Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at de krydsende og indbyrdes sammenhængende lige store betalinger fra henholdsvis G1 ApS til H2 ApS, der ejedes af As hustru, og fra H1 ApS til Anpartsselskabet G2 var uden driftsmæssig baggrund. De forklaringer, der er fremkommet for Højesteret, kan ikke føre til en anden vurdering.

Betalingen til hustruens selskab indebar en vilkårlig overførsel af 500.000 kr. fra H1 ApS og må anses for betinget af As ejerforhold til dette selskab."

Der sker således en overførsel fra et selskab til et andet selskab.

Af A’s forklaring fremgår:

"Beløbet på 500.000 kr. var de blevet enige om, men han husker ikke nærmere om tidsforløbet, da det ikke var afgørende for ham at få pengene hurtigt."

Det var således ikke hustruen, som modtog pengene i sidste ende, men H1, som A ejede.

Sagen understøtter dermed ikke sagsøgtes opfattelse af gældende ret.

TfS 1999,728 H

Sagen er gengivet i SKM2015.365.SR, hvoraf fremgår:

"Skatteyderen var eneanpartshaver i selskabet ApS, som i 1992 ydede en sponsorgave på 700.000 kr. til SIF Support A/S.

Højesteret bemærkede, at SIF Support A/S efter vedtægterne havde til formål at drive professionel fodbold og dermed associeret virksomhed. Dette selskab havde drevet virksomhed i overensstemmelse hermed og skulle efter sine vedtægter ikke anvende overskud til almennyttige formål. Selv om selskabet i et vist omfang havde ydet økonomisk støtte og anden bistand til Silkeborg Idræts forening, tiltrådte Højesteret, at der var tale om en erhvervsdrivende virksomhed.
Gaven fra ApS til SIF Support A/S kunne derfor ikke anses for ydet til almennyttige eller dermed ligestillede formål.

Højesteret fandt, at ydelsen af de 700.000 kr. ingen tilknytning havde til ApS erhvervsmæssige virksomhed, men alene var begrundet i eneanpartshaveren 
A's ideelle interesse i den virksomhed, som blev udøvet af SIF Support A/S, hvor han var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem.

På denne baggrund tiltrådte Højesteret, at gavebeløbet måtte anses som en skattepligtig udlodning fra ApS til A."

Dommen har således intet med ægtefæller og maskeret udbytte at gøre.

TfS 1990, 367 Ø

Af Skatteudvalget 2016-17, SAU Alm.del Bilag 250 fremgår:

"En entreprenør havde ladet sit selskab opføre et hus til kostpris (uden avance) til sin eks hustru. Entreprenøren, selskabet og ekshustruen blev alle beskattet af den manglende avance, hvorfor beskatningen blev på mere end 100 %."

Sagen vedrør dermed opførelse af et hus, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag, som angår løn.

---oo0oo---

Allerede fordi sagsøgtes retskildehenvisninger på ingen måde understøtter sagsøgtes retlige synspunkt vedrørende det konkrete tvistepunkt, må sagsøgers påstand tages til følge vedrørende lønningerne til sagsøgers ægtefælle.

Vedrørende oversigten over udgifter, som fremgår af Bilag 1, s. 6-7 angiver sagsøgte følgende ved svarskrift af den 22. juni 2020, s. 3:

"Det bestrides, at oversigten over udgifter gengivet i skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, side 6-7) dokumenterer, at hævningerne er anvendt til udgifter, der angår selskabet. Det bemærkes herved, at oversigten ikke dokumenterer, at der er afholdt udgifter på vegne af selskabet, endsige at hævningerne er gået hertil."

Sagsøgtes rationale er således, at oversigten over udgifter ikke dokumenterer at hævningerne er anvendt til udgifter, der angår selskabet, fordi oversigten ikke dokumenterer, at der er afholdt udgifter på vegne af selskabet. Rationalet er dermed cirkulært, idet konklusionen følger af præmissen.

Sagsøgte har dermed ingen retlig argumentation til støtte for, at oversigten ifølge Bilag 1, s. 6-7 ikke er retvisende.

Ad Indsætninger på sagsøgers konto
Det skal bemærkes, at selskabet blev stiftet den 23. november 2012, hvortil der ikke kunne etableres erhvervsbankkonto. Af denne årsag har selskabet været driftet fra sagsøgers private bankkonto.

Alle kunder før denne periode (samt 2 mere d. 27.06.13 og d. 19.07.13 efter oprettelse af erhvervskonto) betaler til sagsøgers private konto. Af samme årsag, er alle sagsøgers erhvervsudgifter i denne periode betalt af samme privatkonto. Disse skal fratrækkes denne sum.

Som bilag 2 vedlægges udskrift af bank der dokumenterer dette forhold. Ved sagsøgers gennemgang har sagsøger fundet 498.861,64 kr. som erhvervsomkostninger der er hævet på sagsøgers private konto.

På denne måde kan der totalt for 2013 derfor kun godtages kr. 192.842,70.

Det bestrides endvidere, at indsættelse på sagsøgers private konto den 03.11.14 (kundekort ... 987) er selskabsrelateret. Dette var en privat overførsel. Derfor skal 22.000 fratrækkes summen, som herefter lyder 587.508 kr.

For indkomståret 2015 vil en række posteringer som skattemyndighederne har fremhævet blive kommenteret:

- 16.01.15 11.03.15: RE 10.000 10.000 (Kommentar: RE skyldte mig penge privat, og dette er et privat lån som intet har med selskabet at gøre.)

- 04.06.15: G4-ApS, 20.632,46 kr. (Kommentar: Dette er min private udlejer, der efter aftale udbetaler beløbet til brug i G5-virksomhed i forbindelse med mit private lejemål.

Udlejer kan bekræfte dette forhold og der tages forbehold for at fremføre både udlejer og RE som vidner.

- 09.06.15: Kundekort 30.000 (Privat)

Det fremgår ligeledes, at en forvaltningsmyndigheds tilrettelæggelse af bevisskønnet skal være så virkelighedsnært som muligt, jf. FOB 1974.79 og Forvaltningsret - Almindelige Emner, Jens Garde m.fl., Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 5. udgave, 2009 (fremover FAE), s. 220-221.

Dette gælder ligeledes ved bevisnød, jf. FAE, s. 409, idet domstolene ellers vil udøve et bevisskøn og sætte resultatet heraf i stedet for forvaltningens bevisskøn, jf. UfR 2006.2138 V. I relation hertil vil der navnlig lægges vægt på, hvorvidt skattemyndighederne har inddraget alle relevante skønsmomenter i vurderingen og grundet manglende inddragelse af skønsmomenter adskiller sig væsentligt fra det virkelighedsnære skøn, sml. UfR 2003.103/1 H, UfR 2003.2141 H, UfR 2005.2779 H, UfR 2007.204 H og UfR 2007.1007 H.

Ovenstående forhold peger i retning af, at skattemyndighederne skøn i nærværende sag ikke har været virkelighedsnært.

Ad Fri bil
Bilen har aldrig været benyttet i privat regi. Sagsøger ejede på daværende tidspunkt en bil i privat regi og brugte udelukkende den angivne bil i selskabsøjemed.

Skatteankestyrelsen angiver følgende i sin begrundelse, jf. Bilag 1, s. 18:

"Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.
…
Selskabet havde i den pågældende periode adresse tre husnumre fra klagerens private adresse.

Bilen har derfor været parkeret i umiddelbar nærhed af klagerens adresse, hvorfor der gælder en formodning om, at bilen har været til rådighed for privat 
kørsel." (egen fremhævning ved understregning)

Endvidere formoder sagsøgte, at bilen har været parkeret på selskabets adresse, hvilket sagsøgte ikke har forelagt dokumentation for, jf. svarskrift af den 22. juni 2020, s. 4, hvoraf fremgår:

"I den omhandlede periode havde A bopæl på adressen Y2., mens selskabet havde adresse på Y1 - det vil sige 3 
husnumre fra As bopæl. Der er således en formodning for, at bilen har stået til rådighed for As private benyttelse."

Den konkrete formodning er uhjemlet og eksisterer dermed ikke. Sagsøgte blev opfordres (1) til at forelægge dokumentation for, at bilen var parkeret på virksomhedens adresse. Opfordringen blev ikke imødekommet, hvilket må tillægges processuel skadevirkning.

Det er ubestridt i TfS 2005, 419/SKM2005.204.ØLR, at "Det er oplyst, at Porschen altid holder parkeret ved virksomhedens adresse.". Tilsvarende er det i UfR 2000.329 H ubestridt, at bilen var parkeret på sagsøgerens bopæl, jf. sagsøgers vidneudsagn.

I nærværende sag er sagsøger dog ikke bekendt med, at sagsøgte har godtgjort, at virksomhedens bil holdt parkeret på virksomhedens adresse.

Først når det er dokumenteret, at bilen er parkeret på selskabets adresse, er formodningen skabt.

Det er helt afgørende i denne sammenhæng, at sagsøger endnu ikke har udtalt sig om de faktiske omstændigheder i denne henseende, såvel som der ikke foreligger retspraksis, hvoraf kan udledes, at der er en formodning for, at en bil er parkeret på virksomhedens adresse.

Det er således udelukkende sagsøgte som myndighed, der har udtalt sig om faktum i denne sammenhæng. Derfor må sagsøgte ligeledes nødvendigvis have dokumentation for sin udlægning af faktum, da sagsøgte har en forpligtelse hertil i lyset af officialmaksimen.

Derfor skal skatteansættelsen på kr. 65.892 i 2014 nedsættes såvel som skatteansættelsen på kr. 28.329 i 2015 skal nedsættes.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…
A er skattepligtig af hævningerne

Efter statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Der påhviler A lovbestemt handlepligt til at selvangive al indkomst til skattemyndighederne, jf. herved § l, stk. l, i lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte.

Det følger af fast retspraksis, at såfremt en disposition sker i hovedaktionærens interesse, f.eks. ved en overførsel til hovedaktionærens samlever, beskattes hovedaktionæren af maskeret udlodning, jf. TfS 1990, 367 Ø, TfS 1999,728 H, TfS 2004, 309 H og UfR 2008.1199 H. I en sådan situation anses formuefordelen for at have "passeret" hovedaktionærens økonomi.

A bærer bevisbyrden for, at hævningerne og overførslerne til samleveren ikke er skattepligtige for ham, jf. f.eks. UfR 2008.857 H. Idet han var hovedanpartshaver i selskabet, er denne bevisbyrde skærpet, jf. f.eks. TfS 2008, 222 V. Efter praksis kræves der objektiv dokumentation for, at hævninger mv. ikke er skattepligtige, jf. blandt andet UfR 2009.476/2 H.

A har anerkendt, at en del af hævningerne udgør skattepligtig indkomst for ham, jf. Skatteankenævn Frederiksbergs afgørelse (bilag 1, side 14-16).

Det er As synspunkt, at de øvrige hævninger er anvendt til udgifter i selskabets interesse, som ifølge A er betalt kontant. Han har i den forbindelse fremlagt en oversigt, der efter hans opfattelse viser, at dele af de kontante hævninger er anvendt til udgifter i selskabets interesse.

Det bestrides, at oversigten over udgifter gengivet i skatteankenævnets afgørelse (bilag 1, side 6-7) dokumenterer, at hævningerne er anvendt til udgifter, der angår selskabet. Det bemærkes herved, at oversigten ikke dokumenterer, at der er afholdt udgifter på vegne af selskabet, endsige at hævningerne er gået hertil.

A har således ikke fremlagt objektiv dokumentation for sit synspunkt, og han har derfor ikke godtgjort, at dele af hævningerne er anvendt i selskabets interesse. A er dermed skattepligtigaf hævningerne, jf. herved ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

For så vidt angår overførslerne til As samlever, er det As synspunkt, at disse udgjorde løn til samleveren. Selskabet har imidlertid ikke indberettet løn eller betalt A-skat og AM-bidrag i de omhandlede indkomstår. A har altså ikke godtgjort, at overførslerne udgjorde løn for samleveren, og han er derfor skattepligtig af disse overførsler, jf. herved ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, og f.eks. TfS 1999,728 H og UfR 2008.1199 H.

A er skattepligtig af indsætningerne

Det påhviler A at godtgøre, at indsættelserne stammer fra ikke-skattepligtige indtægter eller allerede beskattede midler, jf. eksempelvis TfS 2001, 980 H, UfR 2009.163 H og UfR 2010.415/2 H. I den foreliggende situation, hvor der på hans konto løbende over en længere periode (2013-2015) er indsat betydelige beløb på i alt 1.508.215 kr., er bevisbyrden skærpet.

A har anerkendt, at dele af indsætningerne er skattepligtige for ham.

For så vidt angår de øvrige indsætninger er det As synspunkt (svarskriftet, side 4-5), 1) at indsætningerne på hans private konto delvist består af indbetalinger fra selskabets kunder, da selskabet på dette tidspunkt ikke kunne etablere en erhvervskonto, 2) at han via sin private konto har afholdt udgifter på vegne af selskabet, 3) og at dele af indsætningerne består af tilbagebetaling af lån samt en udbetaling fra udlejeren af As bolig.

A har imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for sine synspunkter, og han har dermed ikke godtgjort, at indsætningerne ikke udgør skattepligtig indkomst for ham.

A skal beskattes af fri bil

A var foruden hovedanpartshaver også direktør i selskabet.Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4, at en hovedanpartshaver, der modtager udbytte fra sit selskab i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er ikke den faktiske anvendelse af bilen, der beskattes, men derimod selve rådigheden, jf. f.eks. UfR 2005.1691 H. Den skattepligtige værdi af fri bil opgøres efter den skematiske regel i § 16, stk. 4, uanset omfanget af den private benyttelse.

Når der er sammenfald mellem skatteyderens private adresse og selskabets adresse, skabes der en formodning for, at bilen ikke blot har stået til rådighed for erhvervsmæssig benyttelse, men tillige for privat kørsel, jf. f.eks. UfR 2000.329 H. I TfS 2005, 419 Ø, lagde landsretten 
desuden vægt på, at der var kort afstand fra skatteyderens bopæl og bilens parkeringsplads, hvad der også er tilfældet i den foreliggende sag.

I den omhandlede periode havde A bopæl på adressen Y2, mens selskabet havde adresse på Y1 - det vil sige 3 husnumre fra As bopæl. Der er således en formodning for, at bilen har stået til rådighed for As private benyttelse.

A har i replikken opfordret (1) ministeriet til at dokumentere, at bilen blev parkeret på selskabets adresse.

Det er ubestridt, at selskabet var registreret som bruger af den omhandlede bil. I en sådan situation må det bevismæssigt lægges til grund, at bilen blev parkeret på selskabets adresse eller i umiddelbar tilknytning hertil. A har desuden ikke tidligere bestridt, at bilen blev parkeret på selskabets adresse.

Såfremt A (nu) hævder, at bilen ikke blev parkeret på selskabets adresse eller i umiddelbar tilknytning hertil, påhviler der ham en tung bevisbyrde herfor, og den har han ikke løftet.

Når der er etableret en formodning for, at bilen - en Audi Q7 - har stået til rådighed for privat benyttelse, påhviler det A at afkræfte denne formodning ved at føre bevis for, at bilen ikke har stået til rådighed for og ikke har været benyttet til privat kørsel.

Et sådant bevis vil normalt kun kunne føres ved en korrekt og fyldestgørende kørebog, der viser, at bilen udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt, jf. f.eks. UfR 2009.1202 H.

A har ikke ført kørebog for den omhandlede Audi Q7, og han har derfor allerede af den grund ikke afkræftet formodningen for, at bilen var stillet til rådighed for hans private benyttelse, med den følge, at han skal beskattes af værdien af fri bil i den omhandlede periode, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. § 16, stk. 4.

A har ikke dokumenteret, at han i den omhandlede periode har haft rådighed over en (anden) privat bil, men selv hvis det var tilfældet, kan det ikke i sig selv afkræfte formodningen for privat brug, jf. f.eks. TfS 2012, 602 Ø.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Hævninger fra selskabets konto 

Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

A har for årene 2013 - 2015 fra selskabets konto foretaget kontanthævninger og overført beløb til hans samlevers konto på h.h.v. 114.500 kr. 174.588 kr. og 32.500 kr.

Han har for Skatteankenævnet anerkendt, at dele af hævningerne er skattepligtige, men har i øvrigt gjort gældende, at hævningerne er anvendt til udgifter i selskabets interesse og, at udbetalingerne i 2015 på 32.500 kr. vedrører løn til hans samlever.

Der påhviler A, som hovedaktionær, at godtgøre, at hævningerne og overførslerne ikke er skattepligtig indkomst for ham. A har ikke løftet denne bevisbyrde gennem den fremlagte dokumentation eller i øvrigt sandsynliggjort dette. Retten bemærker særskilt vedrørende overførslerne til As samlever, at selskabets ikke har indberettet løn eller betalt Askat og AM-bidrag.

Indsætninger på As konto.

Der er i årene 2013 til 2015 indsat h.h.v. 691.550 kr., 609.508 kr. og 207.157 kr. på As konto. Hovedparten af betalingerne er angivet som indbetaling fra G2-ApS. A har forklaret, at indsætningerne på hans private konto skyldes, at han ikke kunne oprette en enhvervskonto, hvorfor han benyttede sin private konto. Han har for Skatteankenævnet anerkendt, at dele af indsætningerne er skattepligtige, men har i øvrigt gjort gældende, at hans private konto blev benyttet til at afholde udgifter på vegne af selskabet, og gjort gældende, at dele af indsætningerne vedrørte tilbagebetaling af lån samt en udbetaling fra udlejeren af hans private bolig. A har ikke fremlagt dokumentation herfor og indsætningerne må derfor anses for indkomst, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Beskatning af bil.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 5, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles bil til rådighed skal beskattes af værdien. A har forklaret, at den Audi, som selskabet havde leaset, blev benyttet i forbindelse med kundebesøg, og at bilen var parkeret i en aflåst gård på Y1, hvorfra selskabet drev virksomhed. A og hans samlever havde bopæl på adressen Y2, mindre en 200 meter fra selskabsadressen. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler A at sandsynliggøre, at han ikke havde bilen stillet til rådighed til privat brug. Der er ikke ført kørebog for bilen og bilen var velegnet til privat kørsel. A har herefter ikke sandsynliggjort, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Værdien af fri bil er derfor med rette medregnet til As skattepligtige indkomst.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens udfald skal A betale sagens omkostninger. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 70.000 kr.

T H I K E N D E S F O R R E T : 

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 70.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.