Parter

A

(advokat René Bjerre)

mod

Skatteministeriet

(advokat Samina Gul Parvez)

Afgørelse truffet af byretsdommeren

Brit Frimann

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 26. august 2020. Sagen drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af værdi af fri bil og om, hvorvidt Skattestyrelsen er berettiget til at foretage en nulstilling af As A-skat og AM-bidrag.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Der nedlægges principalt påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 25.165 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2013 nedsættes med 117.349 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2014 nedsættes med 90.290 kr., og at skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes med 45.520 kr.

Videre nedlægges principalt påstand om, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at gennemføre en nulstilling af A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 47.724 kr. og 14.044 kr. i 2013 samt 86.015 kr. og 24.875 kr. i 2014.

Der nedlægges subsidiært påstand om, at As skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens afgørelse af 26. maj 2020 fremgår:

Supplerende sagsfremstilling:

I en overdragelsesaftale underskrevet den 1. juni 2012 mellem G1-virksomhed og køber MK fremgår:

Det er oplyst, at overdragelsen af anparterne i G1-virksomhed blev noteret i selskabets anpartshaverfortegnelse således:

Kurator i G1-virksomhed under konkurs, advokat GC, har over for skifteretten nedlagt påstand om, at MK pålægges konkurskarantæne i en periode på 3 år.

Forklaringer

Der er afgivet partsforklaring af A og vidneforklaringer af KE og MK.

A har forklaret, at han stiftede selskabet G1-virksomhed den 10. marts 2012, da han ville prøve at være selvstændig med udlejning af mandskab og også lidt entreprenørmaskiner, og da der var opgang i markedet. Han udførte selv jord-, beton og kloakarbejde i Sverige for G2-virksomhed. JB kørte for samme firma. De mødte hinanden der og talte godt sammen. JB havde lidt mere erfaring i faget, så han brugte ham som sparringspartner i selskabet. Han solgte selskabet 1. juni 2012, og han havde efterfølgende ikke noget med selskabet at gøre, så han havde ikke kendskab til, at JB stoppede i selskabet.

Foreholdt overdragelsesaftale af 1. juni 2012, ekstrakten side 59, har han forklaret, at det er hans underskrift. Han solgte selskabet, fordi han ikke var så god til alt det administrative i forbindelse med driften af selskabet. Han troede, at det var meget nemmere. Det var et stressmoment for ham, om der var penge nok i selskabet. Han havde det egentlig bedre med bare at gå på arbejde og få sin løn. Han fandt ud af, at han ikke skulle være selvstændig. MK er hans fars kones lillebror. Hans far sagde, at MK måske var interesseret i at købe virksomheden. Han solgte selskabet for 80.000 kr. Hans far havde han lånt ham de 80.000 kr. til at stifte selskabet, så hans far fik pengene af MK. Det gik igennem hans far og MK. Han husker ikke, hvor det foregik.

Foreholdt anpartshaverfortegnelse, ekstrakten side 145, har han forklaret, at det er ham, der har skrevet under på anden linje. Han var der ikke, da MK skrev under. Fortegnelsen har hans far opbevaret. Da skattesagen begyndte, fandt faren den frem. Han havde ikke selv en kopi af den. Efter overdragelsen af selskabet til MK var han bare almindelig lønmodtager. Han havde intet med driften af gøre. Den sidste sag, de havde, var i Y1-kommune, hvor G2-virksomhed havde en entreprise. Selskabet skulle levere mandskab til G2-virksomhed. Han var i Y1-kommune i ca. to år. Han havde ingen kontakt til MK i den periode. Han havde kontakt med G2-virksomhed. Han kørte med sin far til Y1-kommune. Hans far er formand i G2-virksomhed. Han sov på pladsen i løbet af ugen. Han brugte en gang imellem sin egen bil, når han ikke kunne køre med faren. Han har ikke selv kørt i bilerne i selskabet, men han kan godt have været passager i en af dem enkelte gange.

Foreholdt R75 2012 fra Skat, ekstrakten side 110, har han forklaret, at han også før stiftelsen af selskabet blev udlejet, men at han ikke husker, hvilket selskab det var. G3-virksomhed husker han ikke.

Foreholdt R75 2015 fra Skat, ekstrakten side 126, har han forklaret, at han holdt op med at arbejde for selskabet i 2015. Han fik en datter, og han og moren blev enige om, at han skulle begynde på G4-virksomhed for at få en uddannelse og have lidt mere tid til familien. Han er nu ved at være færdig som sygeplejerske.

Foreholdt samme bilag, ekstrakten side 129, har han forklaret, at Chevrolet Spark var hans egen bil, og at Opel Corsa var hans lillebrors bil, som han tog ind på forsikringen, så hans bror ikke skulle betale så meget for forsikringen. Han kender ikke noget til de biler, der er registreret i selskabet.

Foreholdt R75 2012 fra Skat, ekstrakten side 109, har han forklaret, at han ikke vidste, at Skat havde registreret ham som hovedaktionær. Han husker ikke, om de i forbindelse med overdragelsen talte om, at der var nogen, der skulle give besked til Skat.

Adspurgt af modparten har han forklaret, at der ikke mellem ham og hans far er indgået en skriftlig aftale om lån på 80.000 kr. De aftalte ikke noget nærmere om afdrag på gælden. Det var første gang han lånte et så stort beløb af faren. Han tænkte, at han ville afdrage lidt over tid, når han fik selskabet op og køre. Anpartshaverfortegnelsen opbevarede hans far, fordi det var nemmest. Hans far har altid hjulpet ham med det meste. Han har flyttet nogle gange og er dårlig til det med papirer. Han ved ikke, hvor anpartshaverfortegnelsen var efter salget. Han husker ikke, om han var udlejet til andre end G2-virksomhed, men han kan eventuelt være udlejet til sin storebror. Han og JB var mandskabsudlejet, mens han ejede selskabet. Han har aldrig selv ansat nogen i selskabet. Han husker ikke, om han havde en ansættelseskontrakt efter salget. Han husker aldrig at have underskrevet en ansættelseskontrakt, mens han har været håndværker. Han husker ikke, om der var fald i arbejdsopgaverne i 2013. Da han ejede selskabet, fik han hjælp af sin far til lønudbetaling og afregning. Han ved ikke, hvem MK brugte. Hans løn blev udbetalt af selskabet.

KE har forklaret, at hans rolle i forhold til selskabet G1-virksomhed var at få det etableret og i gang. Han ville skubbe sin søn Ai gang. A arbejdede med beton for ham i Sverige. Han tænkte, at det kunne A gøre i sit eget selskab.

Foreholdt udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende G1-virksomhed, ekstrakten side 143, har han forklaret, at han hjalp A med at stifte selskabet. Han kontaktede sin revisor og bad ham om at klare det. Han lånte 80.000 kr. til A til stiftelsen og satte dem ind på en driftskonto i selskabet. De lavede ikke en låneaftale, men de aftalte, at A kunne tilbagebetale løbende, som han nu havde penge til det. De havde ingen aftale om forrentning. Han kendte JB lidt. JB arbejdede samme sted og var selvstændig på det tidspunkt. JB skulle stå for den daglige drift i marken. Han skulle sørge for at udføre opgaver, som firmaet fik. Han skulle ikke skaffe opgaver, da der var nok at lave. Han mener, at der blev lavet ansættelseskontrakter. Han tror, at revisoren stod for det.

Foreholdt overdragelsesaftale af 1. juni 2012, ekstrakten side 59, har han forklaret, at A gerne ville ud af selskabet, og at MK gerne ville købe selskabet. Selskabet blev overdraget til MK, og MK betalte ham 80.000 kr. Han husker ikke nøjagtigt hvornår. MK arbejdede også samme sted. MK overtog firmaets drift. Han kender MK meget godt. Han boede på pladsen i en campingvogn, når han arbejdede, men han boede ellers i Irland eller England. Han ved ikke, om MK benyttede samme revisor som ham.

Foreholdt Årsrapport 10. marts 2012 - 30. juni 2013, ekstrakten side 61, har han forklaret, at han ikke husker, om han var med som dirigent. R1 er hans revisor. Han kender ikke til økonomien i selskabet.

Foreholdt anpartshaverfortegnelsen, ekstrakten side 145, har han forklaret, at han har set den før. Han ved ikke, om den er lavet hos revisoren. Han havde nogle papirer liggende fra selskabet. Han husker ikke, hvorfor han havde dem liggende. Det kan godt passe, at det var overdragelsesaftalen og anpartshaveroversigten. Han husker ikke, at anpartshaverfortegnelsen blev underskrevet.

Foreholdt overdragelsesaftalen af 1. juni 2012, ekstrakten side 59, har han forklaret, at han mener, at han var til stede, da den blev underskrevet, men han husker ikke, hvor det var. Det kan godt have været på pladsen i Sverige, men han husker det ikke.

Han mener, at selskabet gik konkurs, fordi MK sad i fængsel i Tyskland. Han husker ikke, hvornår det skete. Måske var det i 2015. Han husker ikke, at han deltog i et retsmøde i forbindelse med konkursen.

Foreholdt anmodning om afslutning (§ 143) af 22. januar 2016 fra kurator, advokat GC, ekstrakten side 88, har han forklaret, at han alene husker, at han talte i telefon med nogen, men han mødte ikke i retten. Han blev ringet op og fortalte det, der står i første afsnit på side 2 i brevet.

A kørte med ham til Sverige, når de skulle derop og arbejde. A stillede sin bil hos ham. De anvendte ikke As bil.

Revisoren stod for udbetaling af løn samt regnskab og bogføring. Han ved ikke, om det fortsatte, efter MK købte selskabet.

Adspurgt af modparten har han forklaret, at MK er hans kones bror. Han har kendt ham, siden han var 7-8 år gammel. MK var i forvejen selvstændig, og det var nærliggende at få ham til at drive selskabet, da han var på pladsen i Sverige. Beløbet 80.000 kr. blev betalt kontant. Han indsatte ikke pengene på en konto. Han har nok brugt dem løbende. Han havde ingen forventning til tilbagebetaling, men han tænkte, at A ville kunne betale pengene tilbage i løbet af et års tid, når han så på, hvilke opgaver de udførte.

Foreholdt anpartshaverfortegnelsen, ekstrakten side 145, har han forklaret, at han har set den, men at han ikke husker hvornår. Han havde den liggende i en stak med papirer fra A. Han husker ikke at have set den blive underskrevet.

MK har forklaret, at han ejede og drev selskabet G1-virksomhed i nogle år. Han købte det i 2012.

Foreholdt overdragelsesaftalen af 1. juni 2012, ekstrakten side 59, forklarede han, at det er ham, der har skrevet under som køber. Han købte selskabet, fordi han arbejde for G2-virksomhed, som lejede mandskab. Det var A eller KE, der ejede selskabet og gerne ville sælge det. Han købte selskabet og betalte kontant hos revisoren. Revisoren lavede aftalen eller også var det hans advokat. Aftalen var lavet, da de overdragede selskabet. Han husker ikke, om A fik pengene med det samme.

Foreholdt anpartshaverfortegnelsen, ekstrakten side 145, har han forklaret, at det er hans underskrift. Han skrev under i forbindelse med overdragelsen. Han havde selv en kopi af aftalen. Han ved ikke, om revisoren opbevarede aftalen. Han overtog driften af selskabet sommeren 2012. Virksomheden beskæftigede sig med udlejning af mandskab. Han stod selv for regnskabet ind til sommeren 2014. Han havde dog også en bogholder, der stod for det daglige og det administrative. Han havde også andre selskaber, som han lavede regnskab for. Han mener, at der var ansættelsesaftaler. Han stod selv for at få opgaver ind via sit netværk. Han boede i Irland. Han arbejdede i Danmark, Tyskland, Sverige, Irland og Spanien.

Foreholdt årets resultat i Årsrapport 10. marts 2012 - 30. juni 2013, ekstrakten side 69, har han forklaret, at det gik rigtig godt det første år. Han havde en del andre indlejede ansatte. Det var danske medarbejdere. Han havde også andre selskaber med udenlandske medarbejdere. Projektet i Sverige lukkede ned i starten af 2014. Der var medarbejdere i 2013 og vist også enkelte i 2014.

Forholdt resultatopgørelsen i samme årsrapport, side 75, har han forklaret, at der var en del udbedring af fejl både i 2013 og 2014. De fik ikke betaling for arbejdet, da det var deres fejl. Der var derfor udgifter til udbedring af fejl og mangler, men han husker dog ikke, at der var så store udgifter. Han blev anholdt og varetægtsfængslet i sommer 2014 i en sag i Tyskland, og hans konti bliver indefrosset. Han havde derfor ikke mulighed for at drive selskabet. Han sad varetægtsfængslet i 1 år og sad i alt i fængsel i 3 år. Han accepterede en konkurskarantæne, da han kom hjem. Hans administrative medarbejder kørte selskabet så lang tid, der var penge tilbage i selskabet. Den administrative medarbejder sad på kontor i udlandet. Han har ikke talt med ham efterfølgende. Hans andre selskaber blev også lukket ned. Han ville have fortsat, hvis han ikke blev fængslet. Han arbejder nu som konsulent for et byggefirma. Han ejer ikke noget selskab selv. Det var planen, at han skulle finde noget nyt arbejde til selskabet efter projektet i Sverige. A havde ingen indflydelse på selskabets drift efter overdragelsen. A havde ikke interesse i det, og derfor solgte han selskabet og var efterfølgende bare ansat.

Foreholdt personaleomkostningerne i samme årsrapport, ekstrakten side 69, har han forklaret, at han ikke husker, hvor mange der var ansat, men han mener, at der i hvert fald var 3 ansatte, men han husker det ikke nøjagtigt. Nogle af de ansatte var heller ikke beskæftiget hele tiden.

Foreholdt R75 2015 fra Skat, ekstrakten side 118, har han forklaret, at den ene Berlingo blev brugt til at køre frem og tilbage til pladsen med de ansatte, mens den anden stod på pladsen og blev anvendt der. Han brugte Toyotaen til firmakørsel. Han husker ikke, om  A kørte med frem og tilbage til pladsen. A købte sin egen bil. Han havde selv en privat bil. De ansatte måtte ikke bruge bilerne privat. Det var biler med gule plader. Han tror, at de ansatte skrev under på, at de ikke måtte køre i dem privat.

Adspurgt af modparten har han forklaret, at han inden overdragelsen af selskabet også drev andre firmaer i byggebranchen. Han betalte købesummen 80.000 kr. kontant. Han tror, at han gav dem til A. De sad hos revisoren. Det er hans underskrift, der er på overdragelsesaftalen. De skrev under på den samtidig. Han mener, at det var hos revisor. Han skaffede kunder og sørgede for bemandingen i selskabet. Der var ansat 4-5 mennesker. Han mener ikke, at han ansatte nogle nye efter overdragelsen, men det er mange år siden. Selskabet havde faste kunder, men den største kunde var G2-virksomhed. Han havde ikke arbejde med at skaffe kunder, da de arbejdede fast for G2-virksomhed. 99 % af deres arbejde blev udført hos G2-virksomhed. Han havde korrespondance med sine ansatte. Han talte også med A undervejs, da han også selv var løbende på pladsen. Han hævede ikke løn i selskabet. Han fik løn i sit holdingselskab i stedet. Han planlagde arbejdet en uge ad gangen. Han kom typisk til pladsen søndag aften, og mandag morgen gennemgik han ugen med de ansatte. De ansatte boede i Danmark og kørte hjem torsdag. A har nok været med i selskabets biler, men han husker det ikke. Projektet lukkede ned i løbet af 2013, men de manglede at lave noget mangelsarbejde.

Foreholdt at selskabet ikke afregnede A-skat og AM-bidrag fra juni 2013 til november 2014, har han forklaret, at han ikke husker det sådan. Der var en bogholder, der stod for indberetning og betalinger. De var hårdt ramt på likviditeten på et tidspunkt, og han skød vist også selv penge ind, men han husker ikke, at de var bagefter med betalingen til skat.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at MK og ikke A har været hoved-anpartshaver og direktør i G1-virksomhed efter 1. juni 2012.

Det gøres videre gældende, at A ikke har haft rådighed over G1-virksomhed’ biler, bestående af to Citroën Berlingo’er og en Toyota Hiace, benyttet til transport af de ansatte til arbejdspladser, hvortil de var arbejdsudlejet.

Endelig gøres det til støtte for den nedlagte påstand gældende, at idet A hverken var hovedanpartshaver eller direktør i G1-virksomhed, og dermed ikke havde indsigt i selskabets økonomiske forhold og drift, er betingelserne for at gennemføre nulstilling af indeholdt men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag i den til A udbetalte løn ikke opfyldt.

Nærmere om ejerskabet af G1-virksomhed

Det gøres gældende, at MK og ikke A har været hovedanpartshaver og direktør i G1-virksomhed efter 1. juni 2012. A stiftede selskabet G1-virksomhed den 10. marts 2012 med en kapital på kr. 80.000 (ekstrakten s. 143). G1-virksomhed drev virksomhed med mandskabsudlejning.

Efter kort tids drift overdrog A ved overdragelsesaftale af 1. juni 2012 (ekstrakten s. 59) anparterne i G1-virksomhed til MK (herefter MK ).

Baggrunden for overdragelsen af anparterne i G1-virksomhed til MK var, at A hurtigt blev klar over, at han ikke egnede sig som selvstændig og ikke ønskede at blive involveret i de administrative pligter og gøremål, som drift af selskabet krævede.

Betalingen af den aftalte købesum fandt sted ved, at MK betalte As far, KE, kr. 80.000 kontant og dermed indløste det lån, A havde optaget hos sin far i forbindelse med stiftelsen af G1-virksomhed.

Det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for MK s betaling af købesummen på kr. 80.000 til As far, KE. MK vil afgive forklaring herom under hovedforhandlingen. Ligeledes vil MK under hovedforhandlingen afgive forklaring om, hvem der har udarbejdet overdragelsesaftalen vedrørende anparterne i G1-virksomhed (ekstrakten s. 59), samt hvem det i årsrapporten for perioden 10. marts 2012-30. juni 2013 (ekstrakten s. 73) nævnte lån blev ydet til.

Overdragelsen af anparterne mellem A og MK blev noteret i G1-virksomhed’ anpartshaverfortegnelser (ekstrakten s. 145).

MK indtrådte i forbindelse med anskaffelsen af anparterne i G1-virksomhed tillige som direktør i selskabet (ekstrakten s. 143, øverst). A var efter overdragelsen af anparterne den 1. juni 2012 til MK alene ansat som håndværker i G1-virksomhed.

Ud over sit virke som anpartshaver og direktør i G1-virksomhed havde MK tillige en række andre selskaber i Danmark (ekstrakten s. 139) i de omhandlede indkomstår. MK opholdt sig derfor ofte i Danmark for at varetage driften i såvel G1-virksomhed som i sine øvrige selskaber.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at A var ejer af og direktør i G1-virksomhed i de omhandlede indkomstår, påhviler Skatteministeriet, jf. SKM2014.616.BR og Landsskatterettens afgørelse af 27. januar 2014 (j.nr. 13-0095164).

Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Det bestrides, at en registrering af ejerskabet af G1-virksomhed i As R75-oplysninger for de omhandlede indkomstår (ekstrakten s. 109) på nogen måde dokumenterer eller sandsynliggør, at A var den reelle ejer af G1-virksomhed.

Registreringen af ejerskabet af G1-virksomhed i As R75-oplysninger understøttes ikke af sagens øvrige faktiske forhold og omstændigheder. Tværtimod.

For det første understøtter det faktum, at kurator i forbindelse med G1-virksomhed’ konkurs alene førte en konkurskarantænesag mod MK (ekstrakten s. 95), samt at kurator hverken i sit processkrift af 25. november 2015 eller i sin redegørelse i medfør af konkurslovens § 125 (ekstrakten s. 82-94) nævner A, at MK var den reelle ejer af og direktør i G1-virksomhed.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der intet bemærkelsesværdigt er ved, at kurator i sit processkrift af 25. november 2015 alene har omtalt MK som direktør i og ikke ejer af G1-virksomhed.

Det er i henhold til konkurslovens § 157 alene en forudsætning for at pålægge konkurskarantæne, at den omhandlede person har været en del af ledelsen i selskabet, men ikke at personen er ejer af selskabet.

Kurators manglende omtale af MK som ejer af G1-virksomhed i sit processkrift af 25. november 2015 kan derfor ikke - som lagt til grund af Skatteministeriet - tages til indtægt for, at kurator ikke har anset MK som ejer af selskabet. Tværtimod må der, idet kurator alene har rejst konkurskarantænesagen mod MK , være en kraftig formodning for, at kurator har anset MK for at være såvel ejer af som den reelle direktør i G1-virksomhed.

Det må antages, at kurator i forbindelse med G1-virksomhed’ konkurs har haft mulighed for og rent faktisk har foretaget en dybdegående gennemgang af alt relevant tilgængelig dokumentation og materiale i relation til G1-virksomhed.

At kurator efter sin gennemgang af alt relevant tilgængelig dokumentation og materiale i relation til G1-virksomhed alene har valgt at rejse en konkurskarantæne-sag mod MK , understøtter således formodningen for, at kurator har anset MK for at være såvel ejer af som den reelle direktør i G1-virksomhed. For det andet understøtter den tætte tidsmæssige sammenhæng mellem MK s fængsling i 2014 og tvangsopløsningen af G1-virksomhed, at det var MK og ikke A, som var den reelle ejer af og direktør i G1-virksomhed.

Baggrunden for, at G1-virksomhed blev sendt til tvangsopløsning, var, at selskabet ikke havde indsendt sin årsrapport for perioden 1. juli 2013-30. juni 2014.

Den manglende indsendelse af selskabets årsrapport for perioden 1. juli 2013-30. juni 2014 var således sammenfaldende med den periode, hvor MK var fængslet i Tyskland.

Det bemærkes, at MK under hovedforhandlingen vil afgive forklaring om de nærmere omstændigheder vedrørende sin fængsling i Tyskland i 2014.

Skatteministeriet er af den opfattelse, at MK s fængsling bestyrker, at MK ikke har kunnet forestå den daglige ledelse af G1-virksomhed som følge af hans manglende tilstedeværelse i Danmark. Det bestrides, at dette er korrekt.

Inden sin fængsling i 2014 varetog MK , når han ikke var i Danmark, driften af G1-virksomhed via mobilopkald eller mails. I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at G1-virksomhed drev virksomhed med mandskabsudleje. Det har således været helt ubesværet for MK at koordinere arbejdsopgaverne med sine ansatte over e-mail eller telefon. Det var derfor ikke nødvendigt for at varetage driften af G1-virksomhed, at MK opholdt sig i Danmark.

MK har selvsagt, når han har været i Danmark for at varetage driften af sine øvrige selskaber (ekstrakten s. 139), tillige varetaget driften af G1-virksomhed.

At MK efter sin fængsling i 2014 ikke har haft mulighed for at varetage driften af G1-virksomhed, skyldes, at MK ikke havde samme adgang til hverken mobiltelefon eller computer som forud for sin fængsling.

MK var dermed efter sin fængsling i 2014 afskåret fra at have en sådan kommunikation med omverdenen, at han havde mulighed for at varetage driften af G1-virksomhed.

Det gøres gældende, at samtlige af sagens øvrige faktiske forhold og omstændigheder i sin helhed understøtter, at MK , og ikke A, var den reelle ejer af og direktør i G1-virksomhed i de omhandlede indkomstår 2012-2015.

Skatteministeriet har ingen dokumentation fremlagt for eller på anden måde sandsynliggjort, at A var den reelle ejer af og direktør i G1-virksomhed. Skatteministeriet har dermed ikke løftet den bevisbyrden, der i henhold til praksis, påhviler dem.

Nærmere om beskatning af værdi af fri bil

Det gøres gældende, at A ikke har haft rådighed over G1-virksomhed’ biler bestående af to Citroën Berlingo’er og en Toyota Hiace benyttet til transport af de ansatte til arbejdspladser, hvortil de var arbejdsudlejet.

Det gøres videre gældende, at bevisbyrden for As påståede rådighed over de omhandlede biler, påhviler Skatteministeriet, jf. SKM2014.504.HR.

Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde.

A havde en privat bil til rådighed, som han benyttede til privat befordring og kørte herudover ofte med sin far til den arbejdsplads i Sverige, hvortil han hovedsageligt var arbejdsudlejet.

As transport i de omhandlede biler, ejet af G1-virksomhed, er således ganske minimal.

Skatteministeriet har ingen dokumentation fremlagt for eller på anden måde sandsynliggjort, at A har haft privat rådighed over de omhandlede biler.

Der er dermed ikke grundlag for at beskatte A af værdi af fri bil i de omhandlede indkomstår 2012-2015.

Nærmere om nulstilling af indeholdt men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at idet A hverken var hovedanpartshaver eller direktør i G1-virksomhed, og dermed ikke havde indsigt i selskabets økonomiske forhold og drift, er betingelserne for at gennemføre nulstilling af indeholdt men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag i den til A udbetalte løn ikke opfyldt.

Det er endvidere en betingelse for nulstilling, at den person, over for hvem nulstillingen gennemføres, har en væsentlig økonomiske interesse i virksomheden og kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for selskabets nærtstående. Der er ingen baggrund for at konkludere, at A havde en sådan stilling i forhold til G1-virksomhed efter 1. juni 2012. A var efter overdragelsen af anparterne i G1-virksomhed til MK den 1. juni 2012 alene ansat som håndværker i G1-virksomhed.

... ...

Til støtte for den principale påstand vedrørende nulstilling af indeholdt men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag gøres det videre gældende, at selv såfremt der måtte være baggrund for at gennemføre nulstilling, kan dette ikke ske for den fulde periode fra juli 2013-juni 2014 uden nærmere dokumentation for, at A allerede ved regnskabsårets start måtte være vidende om, at indeholdt A-skat og AM-bidrag ikke kunne afregnes.

Der er ingen dokumentation for, at dette er tilfældet.

Det gøres gældende, at MKs fængsling i 2014 førte til den manglende afregning af A-skat og AM-bidrag og må anses for afgørende herfor. Forud for MKs fængsling er der således ingen baggrund for at foretage en nulstilling over for A.

Nærmere om den subsidiære påstand

Den subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten finder, at der kan ske nulstilling af A-skat og AM-bidrag for en del, men ikke for hele perioden, og retten ikke vil fastsætte indeholdelsen heraf. I et sådant tilfælde bør sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at samtlige betingelser for at nulstille indeholdt men ikke afregnet A-skat og AM-bidrag for A i perioden juni 2013 til november 2014 er opfyldt.

Skatteministeriet gør derudover overordnet gældende, at A ikke har afkræftet den konkrete formodning for, at han i indkomstårene 2012-2015 har haft rådighed over bilerne Citroën Berlingo ...Q1, Toyota Hiace ...Q2 og Citroën Berlingo ...Q3

3.1.1 Ejerskab over anparter og rolle som direktør

Det gøres gældende, at A i perioden 2012-2015 var hovedanpartshaver i Selskabet.

Det bestrides således, jf. stævningen side 3, 1. afsnit, at A overdragede sine anparter i Selskabet til MK den 1. juni 2012.

Ifølge registrerede oplysninger hos Skattestyrelsen (bilag B, ekstrakten side 109-129), var A i hele den relevante periode (indkomstårene 2012-2015) registeret som hovedanpartshaver i Selskabet.

Overdragelsesaftale af 1. juni 2012 (bilag 2, ekstrakten, side 59) og udateret anpartsfortegnelse (bilag 3, ekstrakten, side 145) dokumenterer ikke i sig selv, at A overdragede anparterne til MK, jf. SKM2019.109.ØLR. Såvel overdragelsesaftale som udateret anpartsfortegnelse blev i øvrigt først fremlagt ved retsmødet i Landsskatteretten, jf. referat af møde med Skatteankestyrelsen (bilag F, ekstrakten, side 134-135).

Det bemærkes, at Skatteministeriet i duplikken, side 2, øverst, opfordrede (opfordring 1) A til at oplyse, hvem der har udarbejdet den pågældende overdragelsesaftale. Denne opfordring er ikke blevet besvaret.

Mail af 20. september 2017 fra A til R2 (bilag 4, ekstrakten, side 131) godtgør hverken, at overdragelsesaftalen eller anpartsfortegnelsen forelå allerede inden retsmødet, eller at A overdragede anparterne til MK. I mailen omtaler A alene, at en overdragelse har fundet sted med henvisning til et billede, der angiveligt skulle illustrere salget af anparterne. Mailen dokumenterer under ingen omstændigheder, at overdragelsen har fundet sted.

Ifølge det oplyste, jf. stævningen side 3, 3., afsnit, blev anparterne overdraget til MK til en købesum på kr. 80.000. Købesummen blev angiveligt berigtiget ved en kontantbetaling fra MK til As, far, KE.

A havde angiveligt, jf. stævningen side 2, 7. afsnit, lånt penge af KE i forbindelse med stiftelsen af Selskabet. Ved den angivne overdragelse af anparter til MK , blev lånet efter det oplyste indfriet ved, at MK betalte købesummen til KE.

Det er ubestridt, jf. stævningen side 3, 5. afsnit, at der ikke foreligger dokumentation for, at den i overdragelsesaftalen (bilag 2, ekstrakten, side 59) angivne købesum er betalt. Der foreligger ingen dokumentation for pengeoverførsler. Ligesom der ikke er fremlagt dokumentation om optagelse og indfrielse af det påståede lån, der objektivt understøtter, at A havde optaget et lån hos KE, jf. SKM 2009.37.HR og UfR 2009.2325 H.

A har således ikke fremlagt dokumentation, der objektivt understøtter, at anparterne i Selskabet blev overdraget til MK, og at oplysninger registreret hos SKAT (bilag B, ekstrakten, side 109-129) ikke var korrekte. Overdragelsesaftale af 1. juni 2012 (bilag 2, ekstrakten, side 59) og udateret anpartsfortegnelse (bilag 3, ekstrakten, side 145) udgør ikke tilstrækkelig dokumentation.

Det bestrides, jf. stævningen side 4, og replikken, side 2, sidste afsnit, at det forhold, at kurator i G1-virksomhed under tvangsopløsning under konkurs har ført konkurskarantænesag mod MK (bilag 6, ekstrakten, side 95-98) indebærer, at kurator har anset MK som ejer af Selskabet.

En konkurskarantænesag kan ifølge konkurslovens § 157 pålægges den, der har deltaget i ledelsen af en virksomhed. Det er således ikke et krav for at pålægge konkurskarantæne, at det pågældende ledelsesmedlem også var ejer af det konkursramte selskab. Det bemærkes i øvrigt, at kurator ikke noget sted i sit processkrift om konkurskarantæne (bilag 6, ekstrakten, side 95-98) har anset MK som ejer af selskabet. Det bemærkes ligeledes, at det forhold, at kurator ikke har rejst en konkurskarantænesag mod A, ikke udelukker, at han var hovedanpartshaver i selskabet.

Det gøres endvidere gældende, at A i indkomstårene 2012-2015 fungerede som den reelle direktør i Selskabet.

A stiftede Selskabet den 10. marts 2012. Det bestrides, jf. stævningen, side 4, at A efter den 1. juni 2012 alene var ansat i Selskabet og blev mandskabsudlejet af Selskabet.

MK var registreret som direktør i den omhandlede periode (indkomstårene 2012-2015), jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag A, ekstrakten, side 141-144). Det er ubestridt, at MK i den relevante periode (indkomstårene 2012-2015) havde ophold i udlandet. Da MK indtrådte som direktør i Selskabet den 31. maj 2012, jf. bilag A (ekstrakten, side 143-144), havde han således bopæl i Irland.

Efter det oplyste blev MK i denne periode også fængslet i Tyskland. A har i replikken, side 3, 4. afsnit, oplyst, at MK, blev fængslet medio 2014. A har dog til et møde hos Skatteankestyrelsen den 26. marts 2019 (bilag F, ekstrakten, side 135) oplyst, at MK blev fængslet primo 2014. Skatteministeriet opfordrede i duplikken, side 2, 4. afsnit (opfordring 2) A til at oplyse perioden for fængslingen samt at fremlægge dokumentation herfor. Denne opfordring er ikke blevet besvaret.

På baggrund af disse udlandsophold kan MK ikke have varetaget den daglige ledelse af Selskabet. A har i replikken, side 3, 7. afsnit, anført, at MK ubesværet kunne forestå den daglige ledelse ved e-mail og telefonisk, uden dog at fremlægge dokumentation herfor. Det er i den forbindelse uden betydning, at MK også måtte være registreret som direktør i andre selskaber (bilag 5, ekstrakten, side 137-140), idet registreringsforholdene ikke i sig selv siger noget om, hvorvidt MK rent faktisk forestod ledelsen i disse selskaber.

Hertil kommer, at Selskabet ikke i indkomstårene 2012-2015 har udbetalt løn til MK.

Det bestrides, jf. stævningen side 4, at det har betydning for spørgsmålet, om A har været Selskabets reelle direktør, og at kurator i G1-virksomhed under tvangsopløsning under konkurs har ført konkurskarantænesag mod MK (bilag 6, ekstrakten, side 95). At kurator har vurderet, at der skal føres konkurskarantænesag mod MK, udelukker således ikke, at A kan anses som Selskabets reelle direktør.

Det bestrides, at det har betydning for spørgsmålet i sagen, jf. stævningen side 5, 2. afsnit, at fængslingen ifølge A var årsagen til, at Selskabet blev taget under tvangsopløsning og senere under konkurs. Tværtimod bestyrker det, at MK ikke har kunnet forestå den daglige ledelse af Selskabet grundet hans manglende tilstedeværelse i Danmark.

Det gøres på denne baggrund gældende, at A både var hovedanpartshaver og den reelle direktør i Selskabet i indkomstårene 2012-2015.

Det bemærkes i øvrigt, at det af Selskabets årsrapport for 2012-2013 (bilag G, ekstrakten, side 70), fremgår, at "Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse" er medtaget med værdi 0. Af note 5 til balancen (bilag G, ekstrakten, side 73) fremgår:

"Selskabet har i strid med selskabslovens § 219 i regnskabsåret ydet lån til virksomhedsdeltagere og ledelse. Udlånet er forrentet med en gennemsnitlig rente på 9,45% p.a., hvilket har medført en rentetilskrivning på i alt kr. 17.237 i regnskabsåret. Lånet er indfriet i regnskabsåret."

På trods af Skatteministeriets opfordring (3) herom i duplikken, side 2, nederst, har A ikke oplyst, hvem det i årsrapporten nævnte lån blev ydet til, samt fremlagt dokumentation herfor. Det er således ikke dokumenteret, at lånet ikke er ydet til A.

3.2 Nulstilling

SKAT har konstateret, at Selskabet i perioden juni 2013 til november 2014 ikke afregnede A-skat og AM- bidrag på i alt kr. 172658. I indkomståret 2013 havde Selskabet ikke afregnet kr. 47.724 i A-skat og kr. 14.044 AM-bidrag. I indkomståret 2014 havde Selskabet ikke afregnet kr. 86.015 i A-skat og kr. 24.875 i AM-bidrag.

Det følger af fast højesteretspraksis, at skattemyndighederne kan nulstille og dermed nægte godskrivning af bl.a. A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. UfR 1981.473 H og UfR 2013.1843 H.

Betingelserne for nulstilling er nærmere beskrevet i Den juridiske vejledning (2021-1) afsnit A.D.6, hvoraf det fremgår:

"Betingelser for nulstilling

Der er følgende betingelser for nulstilling:

a.      Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktieeller anpartsselskab.

b.      Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.

c.      Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.

d.      Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.

e.      Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid og at der heller ikke er udsigt til at der senere vil kunne ske betaling."

Det er så vidt ses (stævningen, side 5. 7. og 8. afsnit) ubestridt, at betingelserne a-c er opfyldt, hvorfor sagen kun drejer sig om, hvorvidt betingelserne d-e er opfyldt.

Det gøres gældende, at samtlige betingelser for at nulstille indeholdt, men ikke afregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i perioden juni 2013 til november 2014 er opfyldt.

Det gøres således gældende, at A havde en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og at han kunne disponere enerådende i selskabets anliggender (betingelse d).

Som nævnt er A hovedanpartshaver i Selskabet, idet det ikke er godtgjort, at A overdrog anparterne til MK den 1. juni 2012. A havde således i kraft af sin rolle som hovedanpartshaver en væsentlig økonomisk interesse i Selskabet.

A fungerede derudover som reel direktør i Selskabet og kunne derfor disponere enerådende i Selskabets anliggender.

Det gøres derudover gældende, at A vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid (betingelse e).

Selskabet afregnede ikke A-skat og AM-bidrag fra juni 2013 til november 2014. I denne periode oplevede Selskabet samtidig en betydelig tilbagegang. Selskabets omsætning var faldet med kr. 1,5 mio., mens lønudgifterne var steget fra 767.000 kr. til 1,4 mio. kr. I denne periode var omsætningen således halveret, mens lønudgifterne i samme periode næsten var fordoblet. Endvidere blev egenkapitalen tabt dette år.

Det gøres gældende, at A som hovedanpartshaver og i kraft af sin rolle som Selskabets reelle direktør vidste eller burde have vidst, at Selskabet som følge af den økonomiske nedgang i 2013/2014 ikke kunne opfylde forpligtelserne til at betale de indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

I den forbindelse bemærkes, at der påhviler ledelsen en særlig pligt til at sikre, at det offentliges krav på skatter m.v. kan betales til forfaldstidspunktet, idet Skattestyrelsen ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt Skattestyrelsen bliver kreditor i virksomheder. Skattestyrelsen er det, man kalder "tvangskreditor", og driften i selskabet er fortsat uden hensyntagen til Skattestyrelsen. Der påhviler i særlig grad ledelsen/hovedaktionæren en pligt til ikke at udbetale løn til sig selv eller sine nærtstående, når der er usikkerhed om, hvorvidt de afledte A-skatter m.v. kan betales til forfaldstid, idet man herved risikerer at påføre det offentlige et tab.

Under disse omstændigheder vidste eller burde A have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og AM-bidrag ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, da Selskabet hverken var i stand til at nedbringe eller betale sin gæld, idet Selskabet gik konkurs den 30. april 2015.

Det bestrides, jf. stævningen side 6, 1. afsnit, at A, ikke allerede fra regnskabsårets start vidste eller burde vide, at A-skat og AM-bidrag ikke kunne afregnes.

Det bestrides desuden, jf. stævningen side 6, 2. afsnit, at A først fra MKs fængsling vidste eller burde vide, at A-skat og AM-bidrag ikke kunne afregnes. Det bemærkes i den forbindelse, at A trods Skatteministeriets opfordring (2) i duplikken, side 2, 4. afsnit, ikke har oplyst perioden for fængslingen, herunder, hvornår han blev fængslet, ligesom han ikke har fremlagt dokumentation herfor. Det er således uklart, hvornår A mener, at han vidste eller burde vide, at A-skat og AM-bidrag ikke kunne afregnes.

3.3 Beskatning af fri bil

Selskabet havde en Citröen Berlingo ...Q1 registreret i perioden 7. juni 2013 - 1. december 2014. I perioden 11. januar 2013 - 21. november 2013, havde selskabet en Toyota Hiace ...Q2 indregistreret. Endelig havde selskabet indregistreret en Citroën Berlingo ...Q3 i perioden 7. maj 2013 1. december 2015.

Efter statsskattelovens § 4 medregnes til den skattepligtige indkomst værdien af fri bil, der vederlagsfrit stilles til rådighed af en arbejdsgiver.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal der i henhold til ligningslovens § 16, stk. 1, medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegode, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Såfremt bilen stilles til rådighed for privat benyttelse af et selskab til selskabets hovedanpartshaver, skal værdien medregnes i hovedanpartshaverens skattepligtige indkomst. Det er i så fald uden betydning, om hovedanpartshaveren er ansat i selskabet, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af fri bil skal fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4. Det bemærkes, at det er selve rådigheden over bilen, der beskattes, og ikke værdien af den faktisk foretagne private kørsel, jf. eksempelvis SKM 2013.539 ØLR og SKM 2012.464 ØLR.

Alle tre biler har været indregistreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse, jf. bilag 1 (ekstrakten, side 13, afsnit 2), og da Selskabet i overensstemmelse hermed løbende er blevet opkrævet privatbenyttelsesafgift, er der i henhold til fast retspraksis en stærk formodning for, at bilerne ikke kun har været til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også privat kørsel, jf. SKM2017.204.BR.

Det gøres gældende, at A ikke har afkræftet denne formodning.

Det forhold, at A var den reelle direktør og hovedanpartshaver, bevirker i den forbindelse en skærpet formodning for, at bilerne har været til rådighed for privat kørsel, jf. blandt andet UfR 1995.40 H, UfR 2000.329 H, SKM 2003.154 Ø og UfR 2005.1691 H.

A har ikke afkræftet denne formodning.

A skal kunne føre et konkret bevis for, at bilerne aldrig er blevet anvendt til privat benyttelse, når der er betalt privat benyttelsesafgift, jf. SKM 2011.578 BR, SKM 2012.597 Ø og SKM 2013.614 BR. Et sådant bevis kan føres ved ud arbejdelsen af et kørselsregnskab, jf. UfR 2000.329 H og SKM 2003.154 VLR. Det er ubestridt, at A ikke har udarbejdet et kørselsregnskab.

A har ikke herudover godtgjort, at der foreligger andre omstændigheder, der godtgør, at bilerne ikke stod til rådighed til privat benyttelse.

A har i stævningen, side 5, oplyst, at han havde en privat bil til rådighed, som han benyttede til privat befordring, ligesom han efter det oplyste ofte kørte med sin far til en arbejdsplads i Sverige, hvor han angiveligt var arbejdsudlejet.

A har ikke fremlagt dokumentation, der objektivt understøtter hans udsagn om, at hans transport i bilerne alene har været minimal. Selve det forhold, at A angiveligt ejede en privat bil, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at han ikke tillige har haft Selskabets biler til rådighed.

A har således ikke afkræftet denne stærke formodning.

Det fremhæves i den forbindelse, at øvrige omstændigheder tværtimod understøtter, at de tre biler har været til rådighed til As private benyttelse. Bilerne er således indregistreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse, ligesom Selskabet har betalt privatbenyttelsesafgift.

Sammenfattende gøres det således gældende, at A ikke har godtgjort, at han i indkomstårene 2012-2015 har haft rådighed over bilerne Citroën Berlingo ...Q1, Toyota Hiace ...Q2 og Citroën Berlingo ...Q3. A skal derfor beskattes for værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16 A, stk. 5.

Da bilernes anskaffelsesværdi er uoplyst, har skattemyndighederne været berettiget til at fastsætte anskaffelsesværdien for de tre biler som værende under kr. 160.000 pr. bil.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagen drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af værdi af fri bil, og om, hvorvidt Skattestyrelsen er berettiget til at foretage nulstilling af As A-skat og AM-bidrag.

Skattepligt af værdi af fri bil

Efter ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes blandt andet værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16 a, stk. 5, fremgår, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles blandt andet en bil til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

Værdien af fri bil fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse, påhviler Skatteministeriet.

Det er ubestridt, at der i G1-virksomhed var registreret tre biler; en Citroën Berlingo, ...Q1, tilgået den 7. juni 2012 og afmeldt den 1. december 2014, en Toyota Hiace, ...Q2, tilgået den 11. januar 2013 og afmeldt den 21. november 2013, og en Citroën Berlingo, ...Q3 , tilgået den 7. maj 2013 og afmeldt den 1. december 2015, at bilerne var registreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse, og at selskabet løbende er opkrævet privat benyttelsesafgift.

Parterne er enige om værdiansættelsen af værdien af fri bil for de tre biler med 25.165 kr. for 2012, med 117.349 kr. for 2013, med 90.290 kr. for 2014 og med 45.520 kr. for 2015.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at A stiftede G1-virksomhed den 10. marts 2012 med JB som direktør, at A den 1. juni 2012 solgte selskabet til MK, der indtrådte som direktør i selskabet, og at A herefter alene var ansat som håndværker i G1-virksomhed. Retten finder det ikke bevist, at A reelt var direktør eller havde anden tilknytning til G1-virksomhed end et almindeligt ansættelsesforhold efter overdragelsen den 1. juni 2012.

Retten har herved navnlig lagt vægt på de afgivne forklaringer, der blandt andet understøttes af overdragelsesaftalen af 1. juni 2012, anpartshaverfortegnelsen, registreringerne i Erhvervsstyrelsen vedrørende stiftelsen den 10. marts 2012 og MKs indtræden som direktør den 31. maj 2012, samt oplysningerne om direktionen i Årsrapport af 10. marts 2012 - 30. juni 2013.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder retten det hverken bevist, at A som hovedaktionær eller som ansat har fået stillet en eller flere af bilerne til rådighed i forbindelse med sin ansættelse i G1-virksomhed. Den omstændighed, at bilerne var registreret til privat og erhvervsmæssig benyttelse, og at G1-virksomhed løbende er opkrævet privat benyttelsesafgift, kan ikke føre til andet resultat. Det bemærkes, at de tre biler tilgik G1-virksomhed efter 1. juni 2012.

A er herefter ikke skattepligtig af værdien af fri bil i indkomstårene 2012-2015.

As principale påstand vedrørende nedsættelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2012-2015 tages herefter til følge.

Nulstilling af A-skat og AM-bidrag

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, skal en arbejdsgiver i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb, og efter kildeskattelovens § 69, stk. 2, hæfter arbejdsgiveren over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Efter praksis, navnlig Højesterets dom af 26. maj 1981, refereret i UfR1981.473H, kan en arbejdstager imidlertid under visse betingelser pålægges nulstilling af indeholdt, men ikke indbetalt A-Skat og AM-bidrag.

Parterne er enige om, at en del af betingelserne for nulstilling er opfyldt, herunder at den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, at virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende, og at den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat med videre for de perioder, hvor selskabet er godskrevet skattebeløb med videre for personen.

Det er således ubestridt, at G1-virksomhed, der blev taget under konkursbehandling den 30. april 2015 og opløst den 25. februar 2016, har indeholdt A-skat og AM-bidrag for så vidt angår A med henholdsvis 47.724 kr. og 14.044 kr. i 2013 og 86.015 kr. og 24.875 kr. i 2014, og at beløbene ikke er indbetalt.

Parterne er uenige om, hvorvidt to yderligere betingelser er opfyldt, herunder at nulstillingen som hovedregel kun kan ske for personer, der har væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående, og at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid, og at der heller ikke er udsigt til, at der senere vil kunne ske betaling.

Retten har som ovenfor beskrevet lagt til grund, at A stiftede G1-virksomhed den 10. marts 2012 med JB som direktør, at A den 1. juni 2012 solgte selskabet til MK, der indtrådte som direktør i selskabet, og at A herefter alene var ansat som håndværker i G1-virksomhed, og hverken reelt var direktør i G1-virksomhed eller havde anden tilknytning til G1-virksomhed end et almindeligt ansættelsesforhold efter overdragelsen 1. juni 2012.

På denne baggrund og på baggrund af bevisførelsen i øvrigt finder retten, at Skatteminsteriet ikke har bevist, at de to sidstnævnte betingelser er opfyldt, hvorfor Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at gennemføre nulstilling af A-skat og AM-bidrag for A for indkomstårene 20132014.

As principale påstand vedrørende Skattestyrelsens manglende berettigelse af gennemførelse af nulstilling af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2013-2014 for A tages herefter til følge.

Skatteministeriet skal henset til sagens udfald som den tabende part erstatte A de udgifter, retssagen har påført ham. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. og retsafgift med 4.000 kr. A er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

As skatteansættelse for indkomståret 2012 nedsættes med 25.165 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2013 nedsættes med 117.349 kr., skatteansættelsen for indkomståret 2014 nedsættes med 90.290 kr., og skatteansættelsen for indkomståret 2015 nedsættes med 45.520 kr.

Skattestyrelsen har ikke været berettiget til at gennemføre en nulstilling af A - skat og AM-bidrag med henholdsvis 47.724 kr. og 14.044 kr. i 2013 samt 86.015 kr. og 24.875 kr. i 2014.

Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 54.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.