Spørgsmål

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at etableringen af PPL-lånet ikke har nogen danske skattemæssige konsekvenser for H1?

Svar

Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund samt ejer-og ledelsesstrukturen for H2 i perioden fra slutningen af 20XX og frem til X 20XX

H2 (“Selskabet") blev stiftet i 19XX og har siden stiftelsen haft som primær aktivitet at eje og drive Y, herunder X.

I slutningen af 20XX erhvervede H3 majoriteten af aktierne i Selskabet via tegning af ny kapital. A ("A") og B("B") ejer hver især indirekte ca. x% af aktierne i H3 og blev dermed medejere af Selskabet.

I forbindelse med et ønske om at opstarte et ejendomsudviklingsforretningsområde for Selskabet og dets grunde blev der indgået en udviklingsaftale mellem Selskabet og G1. I henhold til udviklingsaftalen har G1 varetaget udviklingen og driften af aktiviteterne i Selskabet.

Med assistance fra G1 blev Selskabet og X-Kommune i 20XX enige om en byudviklingsplan for området omkring X, herefter benævnt "Projekt".

Efterfølgende har Selskabet og G1 haft fokus på at udvikle Projekt , mens en række af de hidtidige aktiviteter, herunder ejerskabet til og driften af X, er blevet udskilt fra Selskabet (og udgør en del af det nuværende H3).

Salget af H2 den XX. X 20XX og den fremadrettede ejer- og kapitalstruktur

Med signing den X. X 20X og closing den X. X 20XX solgte H3 og H5 samtlige deres aktier i Selskabet, i alt x% af aktiekapitalen, til det nystiftede selskab H6, som ultimativt (gennem selskabet 20XX.XX.XX H7) er ejet af følgende Investorer (herefter i fællesskab "Investorerne").

De resterende x% af aktierne i Selskabet var på closing ejet af en række minoritetskapitalejere. Disse aktier er siden erhvervet af H6 gennem en tvangsindløsning, jf. selskabslovens § 70, hvorefter H6 ejer x% af aktierne i Selskabet.

Baggrunden for salget til Investorerne var, at Selskabet, for at kunne realisere den påtænkte udvikling af Projekt inden for en kortere årrække, har behov for at få tilført betydelige økonomiske midler. Investorerne vil tilføre disse økonomiske midler.

Det har for Investorerne været en afgørende forudsætning for købet af Selskabet, at udviklingsteamet fra G1 også fremadrettet fortsætter med at varetage den videre udvikling af Projekt, idet Investorerne ikke internt besidder de nødvendige kompetencer og ressourcer til at færdiggøre udviklingen.

I forbindelse med salget har Selskabet (og datterselskabet H8) derfor indgået en ny projektudviklingsaftale med G1 ("Projektudviklingsaftalen"), hvorefter G1, mod et vederlag svarende til x% af de projekterede byggeomkostninger for de enkelte byggefelter, skal varetage projektudviklingen.

Kapitalstrukturen for H6 er sammensat af en kombination af egenkapital og gæld som beskrevet nedenfor:

• x% egenkapital
• x% seniorlån med en fast kuponrente ("Seniorlånet")
• x% lån som er resultatafhængigt og dermed variabelt forrentet ("PPL-lånet")

 G2, som blev nystiftet den XX. XX 20XX og er et søsterselskab til G1, er blevet tilbudt og har accepteret at medfinansiere H6.

Mere specifikt er det aftalt, at G2 skal indskyde 1/6 af den samlede lånefacilitet på PPL-lånet. PPL-lånet (både den del, der finansieres af Investorerne via 20XX.XX.XX Holding P/S og af G2) forrentes med en rente svarende til x% af egenkapitalafkastet. Derudover modtager G2 (men ikke Investorerne) et yderligere afkast på PPL-lånet som beskrevet nedenfor, jf. bilag 4 til PPL-aftalen (definitionerne Carry Cashflow og Projekt IRR nedenfor henviser til nævnte bilag 4 til PPL-aftalen):

• x% af alt Carry Cashflow der overstiger Projekt IRR på x% p.a.
• x% yderligere af alt Carry Cashflow der overstiger Projekt IRR på x% p.a.
• x% yderligere af alt Carry Cashflow der overstiger Projekt IRR på x% p.a.

G2 er dermed berettiget til at modtage et stigende merafkast på PPL-lånet, set i forhold til det afkast Investorerne modtager på deres andel af PPL-lånet ("Merafkastet").

Både egenkapitalen og et seniorlån er x% indskudt/ydet af Investorerne gennem 20XX.XX.XX Holding P/S. G2 deltager dermed alene via PPL-lånet.

R2 har indsendt en anmodning om bindende svar, der indeholder et spørgsmål relateret til den skattemæssige behandling af afkastet på PPL-lånene (spørgsmål 1). Det bindende svar fra Skatterådet, j.nr. 20-0336117 blev modtaget den XX. XX 20XX. Anmodningen om det bindende svar, som også indeholder en mere detaljeret beskrivelse af Projektet og ejerstrukturen efter Investorernes køb af Selskabet via H6. Det bindende svar er ikke offentliggjort.

Ledelsesstrukturen i H2 i perioden fra slutningen af 20XX og frem til d.d.

I forbindelse med købet af Selskabet blev den tidligere bestyrelse udskiftet med tre bestyrelsesmedlemmer udpeget af Investorerne. Den samlede bestyrelse i Selskabet udgøres således af repræsentanter for Investorerne.

Direktionen i Selskabet, som forud for købet bestod af C ("C"), blev samtidig udvidet med en anden af G-koncernens medarbejdere, D ("D"). Endvidere blev den hidtidige direktion i datterselskabet, H8, udskiftet med C og D.

B og E ("A") har ikke været en del af ledelsen i Selskabet eller H8 siden Investorernes køb heraf.

Nedenfor er indsat en oversigt over de enkelte spørgeres ledelsesroller i Selskabet samt datterselskabet, H8, i perioden siden slutningen af 20XX.

• B var i perioderne fra XX. X 20XX til X. X 20XXog fra XX. X 20XX til X. X 20XX hhv. bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand i Selskabet, ligesom B var i direktionen for Selskabet i perioden fra XX. X 20XX til XX. X 20XX. B var i perioden fra XX. X 20XX til XX. X 20XX hhv. bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand i H8.
• D var i perioden fra XX. XX 20XX til X. X 20XXbestyrelsesmedlem i Selskabet og indtrådte den X. X 20XX i direktionen for Selskabet. D var i perioden fra XX. X 20XX til XX. X 20XX bestyrelsesmedlem i H8 samt i direktionen fra XX. X 20XX til XX. X 20XX og igen fra XX. XX 20XX.
• A var i perioden fra XX. X 20XX til X. X 20XX bestyrelsesmedlem i Selskabet.
• C var i perioden fra XX. X 20XX til X. X 20XX bestyrelsesmedlem i Selskabet og har endvidere siden XX. X 20XX været i direktionen for Selskabet. C har i perioden fra XX. X 20XX til XX. januar 20XX været i bestyrelsen for H8 og blev indsat i direktionen den XX. X 20XX.ss

Aktiviteten i og ejerstrukturen for G2

G2 blev stiftet den XX. X 20XXmed et kapitalindskud på DKK XX.000. Efterfølgende blev der den XX. X 20XX indskudt yderligere DKK XX.000.000 i egenkapital i forbindelse med en kapitalforhøjelse, som blev anvendt til at finansiere den del af PPL-lånet, G2 har indskudt i H6 i forbindelse med closing.

H6 vil forventeligt efterfølgende trække yderligere på kreditfaciliteten på PPL-lånet. Derudover forventes der ikke at blive etableret andre aktiviteter i G2.

Den fremadrettede ejerstruktur for G2 er illustreret nedenfor, idet tallene i parentes angiver de indirekte ejerandele i G2, ligesom det for de enkelte kapitalejere er angivet i parentes, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende.

Der er ikke etableret kapitalklasser i G2, og fordelingen af stemmerettigheder er derfor identisk med ejerskabet til kapitalen.

Det kan endvidere oplyses, at OC og B ikke (hverken direkte eller indirekte) har indgået nogen ejeraftale vedrørende ejerskabet til kapitalandelene i G3.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at det fulde afkast på PPL-lånet, herunder Merafkastet, beskattet med x% selskabsskat i G2 efter et lagerprincip.

Derudover er det vores opfattelse, at C, D, A og B, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, vil blive beskattet som aktieindkomst med op til x% i takt med at restprovenuet udloddes som udbytte fra deres respektive selskaber. Det fulde afkast på PPL-lånet, herunder Merafkastet, bliver dermed beskattet med en samlet marginal skat på ca. x%.

Såfremt Skattestyrelsen måtte være af den opfattelse, at en eller flere af kapitalejerne skal Carry-beskattes af Merafkastet, vil det ikke have indflydelse på hverken beskatningsniveau eller beskatningstidspunkt, idet der løbende skal krediteres i Carry-beskatningen hos de pågældende kapitalejere for deres forholdsmæssige del af selskabsskatten af Merafkastet betalt af G2.

Det er vores opfattelse at de omtalte bestemmelser udtømmende regulerer beskatningen af afkastet på PPL-lånet, herunder Merafkastet, og at etableringen af PPL-lånet derfor ikke får andre afledte danske skattemæssige konsekvenser for H1.

I overensstemmelse hermed er det vores opfattelse, at svaret på Spørgsmål 1 skal være: "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at etableringen af PPL-lånet ikke har andre afledte danske skattemæssige konsekvenser for H1.

Begrundelse

Spørgsmålet angår, om det for spørger har afledte skattemæssige konsekvenser, at G1´s etablerer et PPL-lån til H6.

Skattestyrelsen forstår, at det er rådgivers opfattelse, at selskabsbeskatningen af G1 og udbyttebeskatningen af spørger samt beskatningen efter ligningslovens § 16 I udtømmende regulerer beskatningen, og at der derfor ikke er andre afledte danske skattemæssige konsekvenser for spørger.

Hvorvidt PPL-lånet har andre afledte skattemæssige konsekvenser for spørger, vil afhænge af den konkrete disposition.

Det er et krav, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 1. Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej, jf. SKM 2013.740.SR. Spørger havde i sagen stillet spørgsmålet: "Skatterådet bedes oplyse hvordan beskatningen skal ske, hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende." Skatterådet afviste at besvare spørgsmålet, idet det stillede spørgsmål indebar, at spørger ønsker en besvarelse, der kunne sidestilles med generel rådgivning.

I SKM2016.322.SR afviste Skatterådet at besvare et spørgsmål, hvor spørger ønskede oplyst, hvordan et lån skattemæssigt skulle kvalificeres. Skatterådet fandt, at spørgsmålet skulle vedrøre en konkret disposition og være formuleret således, at der så vidt muligt kunne svares ja eller nej.  

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet bør afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet spørgsmålet er formuleret så bredt, at det alene kan besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmålet besvares med " Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 1 og 2

En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Forarbejder

LF 2005-02-24 nr. 110

Om hensigten med reglerne i skatteforvaltningslovens § 21 - 24 om adgangen til bindende forhåndsbesked fremgår af lovforarbejderne pkt. 4.7.3.:

"Reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål."

Om tolkningen af Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, fremgår af lovforarbejderne, LF 2005-02-24 nr. 110, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser "Til § 24":

"Efter stk. 2 kan Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar. Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om.Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten. Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter." 

Praksis

Udtalelse fra Ombudsmanden af 26. januar 2009

Ombudsmanden fandt i den konkrete sag, at et skattecenter burde have afvist en amodning om bindende svar, da der var betydelig uklarhed om fakta i sagen, og hvad det var, spørger ønskede svar på. Ombudsmanden udtalte, at selvom det således må konstateres, at skatteforvaltningsloven ikke indeholder detaljerede regler om hvilke eller hvilken type oplysninger, der skal fremgår af de spørgsmål, der ønskes bindende svar på, så kan der hverken forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en tilstrækkelig præcis beskrivelse af den disposition, der ønskes en skatteretlig vurdering af.

Spørgsmålet skal indeholde tilstrækkeligt konkrete og præcise oplysninger om den planlagte disposition til at det er muligt at foretage en skatteretlig vurdering af dispositionen. Det har således ikke været hensigten med ordningen om bindende svar, at skatteforvaltningen svar skulle have responderende karakter (...).

SKM2016.322.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et "profit sharing lån" mellem arbejdsgiveren og medarbejderen skattemæssigt skulle klassificeres som en fordring henholdsvis gældspost omfattet af kursgevinstloven. Spørgsmålet om hvorledes lånet i stedet skulle kvalificeres, såfremt Skatterådet ikke var enig med repræsentantens blev afvist.

SKM 2013.740.SR

Skatterådet afviste at besvare følgende spørgsmål: Hvis spørgsmål 1, 2 og/eller 3 besvares benægtende bedes oplyst hvordan beskatning skal ske. Skatterådet begrundede afvisningen med, at en anmodning kan afvises i de tilfælde, hvor det stillede spørgsmål hverken kan besvares med "ja" eller "nej". Det stillede spørgsmål indebar, at spørger ønsker en besvarelse, der kunne sidestilles med generel rådgivning.

SKM2011.641.LSR

Landsskatteretten afviste at besvare et spørgsmål med den begrundelse, at det stillede spørgsmål var af en sådan karakter, at en besvarelse heraf ikke ville indebære en skattemæssig stillingtagen til en konkret påtænkt disposition. Spørgsmålet var tværtimod formuleret på en sådan måde, at det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter. Der blev i sagen bl.a. lagt vægt på formuleringen "efter hvilke principper", ligesom beskrivelsen af dispositionen hverken var præcis eller fyldestgørende. Der var således alene fastsat et omtrentligt tidspunkt for dispositionen, og der var for Skatterådet ikke fremlagt kontraktsudkast e.l.

Den juridiske vejledning A.A.3.6

De formelle krav til anmodningen

Det er et krav, at en anmodning om bindende svar skal være skriftlig. Se SFL § 24, stk. 1. Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej (...).