Parter

H1
(advokat Mai Askjær Wandrup)

mod

Skatteministeriet
(advokat Tim Holmager)

Denne afgørelse er truffet af kst. dommer Camilla Felbo.

Sagens baggrund og parternes påstande

H1 har den 28. november 2019 indbragt Landsskatterettens afgørelse af 28. august 2019, hvor der blev meddelt afslag på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

H1 har fremsat påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at skatteansættelsen for H1 og JB kan genoptages for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, med den virkning, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til behandlingen af skatteansættelsen for de anførte år.

Skatteministeriet har fremsat påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

SKAT traf den 21. april 2015 afgørelse i sagen. Følgende fremgår blandt andet af afgørelsen:

"SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 1. september 2010 til 31. december 2012, og den indkomst, du har selvangivet for 2010-2012.

Resultatet er, at du skal betale 244.672 kr. mere i moms, og at din indkomst bliver ændret med i alt 574.027 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

(…)

Indkomståret 2011 (…)

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet og foreslår, at virksomhedens overskud forhøjes med 344.869 kr.

Indkomståret 2012 (…)

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet og foreslår, at virksomhedens overskud forhøjes med 229.158 kr."

Det fremgår af afgørelsens klagevejledning blandt andet, at Skatteankestyrelsen skal modtage en eventuel klage senest 3 måneder efter modtagelse af SKAT´s afgørelse.

Afgørelsen blev ikke påklaget.

Ved brev af 27. maj 2016 anmodede JB om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012

SKAT traf den 18. august 2016 afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Følgende fremgår af SKAT´s begrundelse:

"Fristen for genoptagelse af indkomstårene 2010-2012 udløb henholdsvis 1. maj 2014, 1. maj 2015 og 1. maj 2016. Fristen for genoptagelse er derfor udløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og du kan kun få genoptagelse, hvis du opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2.

SKAT mener, at du ikke er berettiget til genoptagelse, fordi du ikke opfylder betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Du har begrundet din anmodning om ekstraordinær genoptagelse med, at SKAT´s vurdering og konklusion, efter din opfattelse, er meget forkert og direkte usandsynlig.

Du har ikke tidligere klaget over SKAT´s afgørelse dateret 21. apil 2015. Du har ikke i anmodningen nærmere begrundet, hvorfor du ikke tidligere har klaget over SKAT´s afgørelse.

SKAT finder ikke, at det er påvist, at der er begået myndighedsfejl ved den foretagne afgørelse. Der er i øvrigt ikke fremkommet en begrundelse for ekstraordinær genoptagelse.

SKAT foreslår derfor, at skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2012 ikke genoptages.

6. SKAT´s endelige afgørelse

Der er ikke i indsigelsen fremkommet nye oplysninger, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

SKAT fastholder, at der ikke er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2012."

Ved klage af 17. november 2016 indbragte JB SKAT´s afgørelse af 18. august 2016 for Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten traf den 28. august 2019 afgørelse i sagen. Følgende fremgår af afgørelsen:

"Klageren har i et brev dateret den 27. maj 2016 anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

SKAT har i afgørelsen af 18. august 2016 nægtet at genoptage skatteansættelserne for disse indkomstår. SKAT´s oprindelige afgørelse af 21. april 2015 vedrører alene ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012. Landsskatteretten har derfor ikke taget stilling til genoptagelsesanmodningen for indkomståret 2010.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klagerens genoptagelsesanmodning af 27. maj 2016 er indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ekstraordinær genoptagelse, og eventuel genoptagelse skal herefter vurderes efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27.

En ansættelse af indkomsteller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26, jf. § 27, stk. 2. SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. § 27, stk. 2, 4. pkt.

Klageren opfylder ikke nogen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Der kan derfor kun ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2010-2012, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. § 27, stk. 1, nr. 8, og 6 måneders fristen, jf. § 27, stk. 2, er overholdt.

Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der kan bebrejdes den skattepligtige. Ansvarspådragende myndighedsfejl kan være en sådan særlig omstændighed.

Klageren har anført, at SKAT har begået myndighedsfejl, idet han finder, at afgørelsen må anses for at være forkert og direkte usandsynlig. At

SKAT har anset indsætninger på klagerens bankkonto for at være skattepligtig indkomst, finder klageren er en stor fejl.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at SKAT af flere omgange har anmodet klageren om at indsende materiale. SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst på baggrund af materiale, som klageren har udleveret til SKAT. Landsskatteretten finder således ikke, at SKAT har begået myndighedsfejl, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er opfyldt. Kundskabstidspunktet må anses for at være på det tidspunkt, hvor klageren er blevet bekendt med SKAT´s afgørelse dateret den 21. april 2015. SKAT´s brev af 21. november 2013 har således ikke bragt klageren i uvished om SKAT´s skønsmæssige forhøjelse af skatteansættelsen. Da klageren først har søgt om genoptagelse den 27. maj 2016, er reaktionsfristen ikke overholdt.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKAT´s afgørelse for indkomstårene 2011 og 2012. Landsskatteretten har ikke behandlet ansættelsen for indkomståret 2010, da SKAT ikke har ændret klagerens skatteansættelse for dette indkomstår."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af JB og JJ.

JB har forklaret blandt andet, at han i 2010 startede H1 op. Virksomheden beskæftigede sig primært med tagentreprise og i mindre omfang med tryksager. Han er ikke oprindeligt uddannet inden for tagbranchen, men i 1986 kom han på et tagkursus, hvorefter han fra 1986 til 1990 arbejdede i tagbranchen. Fra 1990 til 2000 var han ansat som produktionstekniker på G1. I 2000 vendte han tilbage til tagbranchen, herunder i sønnens virksomhed.

Der blev i 2010, 2011 og 2012 udarbejdet regnskab, som blev sendt ind efter forskrifterne, ligesom der blev selvangivet. Han var i retten med en sag i forbindelse med, at han overtog en murer fra sønnens firma G2, der gik konkurs.

Det var murerens fagforening, der anlagde sagen. I retten fik han at vide, at han skulle betale noget i forbindelse med virksomhedsovertagelsen. Han fik en regning på 100.000 kr. og blev pålagt omkostninger. Denne udgift kom med i regnskabet. Beløbet vedrørte feriepenge, løn, pension og også omkostninger til andre medarbejdere. Han fik at vide af en advokat, at udgiften hertil var fradragsberettiget.

I 2012/2013 var der ikke den store indtjening i H1. I 2013 bad SKAT virksomheden om at indsende materiale. Han eller ægtefællen JJ ringede vist og bad SKAT om udsættelse, idet de havde brug for mere tid. Han sagde til JJ, at de skulle i gang med at tage kopier af materialet til SKAT. Han havde dårlige erfaringer med at indlevere originale dokumenter til SKAT, idet der i 2006 blev indleveret originalt materiale vedrørende G2 til SKAT. Dette materiale forsvandt.

Virksomheden var fra den 14. januar 2014 til slutningen af oktober 2015 uden strøm, idet de ikke havde råd til at betale for strøm. Virksomhedens kopimaskine var også i stykker. På et tidspunkt blev deres computer også angrebet af virus. Det tog ham 3-5 år at gendanne det mistede materiale. I samme periode havde han travlt, idet han tit kørte meget tidligt til Nordsjælland for at udføre arbejde, og han kom sent hjem. Han havde derfor også meget lidt tid til rådighed til at gendanne materiale.

I forbindelse med skattesagen holdt han og JJ møder med en skattemedarbejde ved navn LA. Det var en af de værste oplevelser med en myndighedsperson. LA var meget arrogant over for JJ. Han har aldrig oplevet noget lignende før. LA svingede sine ben op på bordet og sad med korslagte arme. Det var slet ikke muligt at få en dialog i gang. Han og JJ meddelte LA, at de ikke kunne fortsætte et så fuldstændigt ubrugeligt møde. De følte ikke, at de blev hørt.

LA havde ingen forståelse for deres måde at drive virksomhed på. Flere af deres kunder var må kunder, der købte tryksager. De betalte næsten altid kontant. De penge blev sat i banken. Deres børn lånte også penge af dem kontant. Ved tilbagebetaling overførte børnene pengene via bankoverførsel. Han modtog også en faktura fra en underentreprenør ved navn "Hos GJ" ved G3, der både drev en grillbar i Y1-by og udførte andet arbejde. Underentreprenøren havde sendt en faktura med et forkert kontonummer, hvilket bevirkede, at F1-bank tilbageførte pengene. Denne overførsel medregnede SKAT som en indtægt, selvom der var tale om en klar fejl. SKAT fejlvurderede generelt virksomhedens økonomi i stort omfang. Det var ikke retfærdigt.

Han og JJ tog kopier af materialet på deres gamle fax, og fik hjælp af familien med levering af strøm til faxen. De gjorde det så godt, som de kunne. De afleverede materialet til SKAT, men det var stadig ikke godt nok. LA var meget overfladisk i sin tilgang til deres materiale. Hun sagde hele tiden, at hun ikke kunne læse kopierne, og at de ikke kunne bruges. Det var ligesom at spille en fodboldkamp, hvor dommeren på forhånd havde afgjort sagen.

Han ville hellere end gerne betale sin skat, hvis der var tale om korrekte tal. Han behøver ikke at have en høj uddannelse for at se, at SKAT har lavet mange fejl. Det var i vrede og protest, at de anmodede om at få en anden skattemedarbejder til at behandle sagen. Alle kan se, at SKAT har taget fejl. Det må SKAT også selv kunne se.

Under mødet den 8. maj 2014 med LA havde de ikke nået at få alt materialet klar. I juni 2014 havde de nok stadig ikke fået fremskaffet og kopieret det fulde materiale. De fik først computeren op at køre noget senere.

Til mødet med LA havde han og JJ medbragt kassen. LA spurgte, hvad det var for noget. LA forstod det ikke. Hun spurgte, hvad det var for en "kasse". Han kan ikke forstå, at en skattemedarbejder kan spørge om sådan noget. JJ sagde, at det var deres kontantkasse.

I et enkeltmandsfirma må man gerne overføre midler til privat brug. Regnskabet er meget banalt. Det er indtægter og udgifter. Han følte ikke, at LA forstod grundprincipper ved et regnskab. Bogføringen i H1 skete i et Excel-ark. Det stemte hvert år og dannede grundlag for regnskabet. Han har stor erfaring med Excel-ark og har også taget en hel del iværksætterkurser. JJ har tidligere siddet på et revionskontor og har erfaring med regnskab. Hverken han eller JJ var dog specielt "elektroniske".

Han modtog afgørelsen af 21. april 2015 fra SKAT og skrev indsigelser ind i afgørelsen med rød kuglepen. SKAT´s skatteansættelser var helt forkerte. Han ringede til SKAT, der sagde, at han måtte uddybe sine indsigelser. Han lagde afgørelsen op på en hylde, idet han havde travlt med at få tjent penge. Han overvejede at spørge en revisor om hjælp, men der var ikke midler til det.

Derfor gik der også lang tid, inden han anmodede om genoptagelse.

Han ansøgte først om genoptagelse efter, at der var gået 6 måneder. Han fik afgørelsen om afslag af 18. august 2016. Han klagede og fik at vide, at der var 22 måneders sagsbehandlingstid. Han ville bare gerne have det hele genoptaget, så revisoren kunne indlevere alt materiale.

SKAT´s afgørelse er forkert, idet indtægterne blandt andet stammede fra børnenes tilbagebetalinger af lån og fra den kontante kasse. SKAT rettede sig ikke efter, hvad der var indberettet. Han kørte efter salgsfakturer. Han havde flere ordre, hvor han modtog betaling a conto. Det var meget normalt. I 2010 havde han en meget lille indtægt med kun en enkelt faktura. Han lavede først momsen på hele fakturabeløbet, når han afsluttede arbejdet. Det var ikke H1, der ejede ejendommen på Y2-by. Det var sønnens ejendom, som JJ overtog. Hun ejer stadig ejendommen. Der var ikke medtaget udgifter til private anliggender i regnskabet. Han havde også uoverensstemmelser med kunder,

hvilket medførte, at igangværende arbejder ikke blev afsluttet. Der var en kunde, der nærmest bortviste ham uden en afleveringsforretning. Han købte al brændstof kontant. Han kunne bruge 300-400 kr. om dagen i de perioder, hvor han kørte til København. Han gemte alle brændstofkvitteringer.

JJ har forklaret blandt andet, at hun p.t. ikke er i arbejde. Hun blev i 2015 sygemeldt og søger nu om pension. Hun er på overførselsindkomst. Hun har tidligere arbejdet på 40-50 arbejdspladser. Hun har taget advokatsekretæruddannelsen og har også arbejdet hos en revisor og på et salgskontor. Indtil 2015 var hun inde over JBs regnskaber. Hun lavede den daglige bogføring. Hun kæmper for, at man ikke skal afskaffe de kontante midler, selvom der er mange, der laver "fup og fidus", når der er tale om kontanter. Både hun og JB foretog hævninger på kontoen. Herefter blev regnskabet ført, og der blev lavet kvitteringer. Hvis der ikke var fakturaer, blev der lavet "dags datoer".

Regnskaberne for 2010-2012 blev lavet i fællesskab med JB. Det samme var tilfældet med selvangivelsen.

Under skattesagen kontaktede hun SKAT flere gange. Det var svært og tog lang tid at komme i kontakt med SKAT. Det klagede hun over. Hun har navne på mange skattemedarbejder og kan skrive en hel bog om processen. CT fra SKAT var dog en af de gode. Han godkendte tingene efter først at have undersøgt både moms og regnskab. CT og skattemedarbejderen LA misforstod hinanden, og de var slet ikke i kontakt.

Efter at have været ude hos CT, kontaktede hun LA i Holbæk mange gange. Det er hendes skyld, at der er kommet en retssag ud af det. Hun og LA havde mange diskussioner frem og tilbage. Noget af regnskabsmaterialet forsvandt, og JB skulle genopbygge det hele. Hele vejen igennem skattesagen er det sket, at der er bortkommet materiale. Det kan hun skrive under på.

I starten havde hun en meget god dialog med LA . Hun informerede LA om, at der gik noget tid med at kopiere materiale. Hun ville ikke aflevere det originale materiale. Hun tog blandt andet kopier på Borgerservice på biblioteket. Hver anden gang virkede maskinerne ikke. I lang tid havde de ikke strøm hjemme, så de kunne ikke udføre arbejdet med at kopiere hjemme. Hun knoklede nat og dag for at få samlet alle bilag. De fik samlet materialet sammen og kørte til Holbæk. LA svingede sine ben op på bordet og spillede rigtig arrogant. Hun sagde til LA, at hun skulle bruge noget mere tid. LA "spillede chef" og spurgte til "kassen". Det var ligesom at være til et krydsforhør. Hun sagde til LA, at hun ikke burde arbejde i SKAT, hvis hun ikke vidste, hvad en kasse var. Papirerne blev oppe hos LA.

Der blev holdt et nyt møde, hvor LA s chef deltog. De blev lidt uenige. Hun gav sig ikke. Hun tog materialet med igen og sagde, at hun ville klage.

Chefen sagde, at LA plejede at opføre sig ordentligt.

De fik ikke afleveret alt materialet til SKAT i Holbæk. CT havde jo også fået det hele en gang. Noget af materialet bortkom i SKAT. På det første møde havde hun en kasserapport med, hvoraf momsen også fremgik. Det var ikke hele materialet. Det havde hun med til det andet møde.

SKAT´s fejl består i, at de har taget indkomster med to gange, når der har været a conto betalinger. Hun og JB har tre børn, som de har lånt penge kontant. Børnene hedder x. Børnene har tilbagebetalt deres lån via bankoverførsler. Dette har SKAT også medregnet som en indtægt. Hun har mange gange fortalt det med børnenes lån til LA, der overhovedet ikke hørte efter. Hun var bare fræk og arrogant. Hun og JB holdt styr på, hvad der blev lånt og betalt tilbage. De førte regnskab over det og havde styr på det hele. Børnene lånte ikke hende og JB penge.

Hun har kæmpet for retfærdighed, sandhed og ærlighed, siden hun var 2 år. Alt blev lagt frem for SKAT, da de ikke havde noget at skjule.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende,

at                   der er sådanne særlige omstændigheder i sagen, at dette kan begrunde en genoptagelse af skatteansættelsen for årene 2010, 2011 og 2012, jf. skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 8, og at sagsøger ikke har overskredet fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2, idet han har indgivet anmodning om genoptagelse umiddelbart efter, at det blev ham klart, hvor fejlagtig SKAT’s ansættelse var.

at                   skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 ikke er formuleret som »ganske særlige omstændigheder«, men blot »særlige omstændigheder«, og tilmed at genoptagelse skulle kunne bygge på helt konkrete og individuelle forhold.

at                   ændring af skatteansættelser kan efter denne bestemmelse tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er til tilfælde, udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

at                   sagsøger tillige har indgivet anmodning om genoptagelse af momsfastsættelsen den 27. maj 2016 ved at påføre afgørelsen bemærkninger med håndskrift om, at ansættelserne ikke accepteres."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"3.1               Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8

Skatteministeriet gør i overensstemmelse med SKATs og Landsskatterettens afgørelser overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har ret til at få genoptaget sine skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at skatteforvaltningen kan give tilladelse til ændring af en ansættelse som følge af, at der foreligger "særlige omstændigheder".

Bestemmelsen har efter sin ordlyd, placering og forarbejder et snævert anvendelsesområde, hvilket Højesteret også har fastslået i UfR 2017.1570 H og UfR 2019.2477 H.

Ifølge lovmotiverne er bestemmelsen en sikkerhedsventil for de tilfælde, der falder uden for de objektive betingelser i nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Lovmotiverne nævner som eksempler på urimelige tilfælde, at en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, at der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Bestemmelsen er med andre ord møntet på de tilfælde, hvor skatteyderen, uden det kan bebrejdes denne, er forhindret i at reagere eller forledt til ikke at reagere indenfor de ordinære frister i § 26.

Sagsøgeren har hele tiden haft viden om sine egen økonomi og konsekvenserne ved, at SKAT ikke fik virksomhedens regnskabsmateriale udleveret. Det er derfor klart, at sagsøgeren ikke har været forhindret i at oplyse SKAT om virksomhedens regnskabsforhold. Allerede derfor kan der ikke ske ekstraordinær genoptagelse efter nr. 8.

Hertil kommer, at det er en nødvendig - men dog ikke tilstrækkelig betingelse - for at opnå genoptagelse, at sagsøgeren godtgør, at skatteansættelserne er forkerte. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort. Bevisbyrden for, at SKATs skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig, påhviler sagsøgeren, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har gjort gældende, at SKATs ændringer af såvel virksomhedens skatteansættelser for indkomstårene 2011 og 2012 som virksomhedens momstilsvar for perioden 1. september 2010 til 31. december 2012 er materielt forkerte.

Sagsøgerens indsigelser vedrørende virksomhedens skatteansættelser for 2011-2012 angår, at SKAT medregnede dels kontante indbetalinger foretaget af virksomheden med kontanter, der var indbetalt af kunder, uden at man samtidig har korrigeret virksomhedens kassebeholdning, jf. stævningen, side 2, 5. afsnit, dels private indbetalinger fra sagsøgerens børn, som ifølge sagsøgeren består af tilbagebetaling af lån, jf. stævningen, side 2, 6. afsnit, og replikken, side 2, 4. afsnit.

Sagsøgeren har ikke ført bevis for disse indsigelser. Sagsøgeren har heller ikke for domstolene fremlagt yderligere dokumentation herfor. Afgørelsesgrundlaget er således det samme, som det var for skattemyndighederne.

Selv hvis sagsøgeren havde godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige, fører dette ikke til, at han kan opnå genoptagelse. Det kan nemlig bebrejdes ham, at ansættelserne i givet fald var forkerte.

Som det fremgår af afsnit 2 ovenfor, fremkom sagsøgeren ikke med det fulde regnskabsmateriale, selvom han var blevet oplyst, at når SKAT ikke havde et fyldestgørende bogføringsmateriale, kunne konsekvensen være, at der i stedet foretages en skønsmæssig ansættelse, jf. bilag M, sidste afsnit.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at det som følge af computervirus m.v. ikke var muligt at udlevere yderligere materiale til SKAT forud for, at SKAT traf afgørelse. Sagsøgeren har afgivet til dels skiftende forklaringer om årsagerne til, at han ikke fremkom med materialet, og dette kommer ham bevismæssigt til skade.

Det forhold, at SKAT den 21. november 2013 (bilag 7) godkendte grundlaget for sagsøgerens skat "på det punkt, vi [SKAT] har undersøgt", er ikke til hinder for, at SKAT senere traf afgørelse om indkomstårene 2011 og 2012. Såfremt sagsøgeren ville påberåbe sig bilag 7 til støtte for, at SKAT var afskåret fra at træffe afgørelse for indkomstårene 2011 og 2012, skulle han have gjort dette i forbindelse med sagen for 2011 og 2012, men det gjorde han ikke over for SKAT eller ved klage til Skatteankestyrelsen.

Sagsøgerens indsigelser vedrørende virksomhedens momstilsvar for 2010-2012 angår, at SKAT i virksomhedens momstilsvar for 2010 medregnede moms for 37.400 kr. af en række beløb på i alt 187.000 kr., som blev indsat på sagsøgerens bankkonto i perioden oktober-november 2010, og at SKAT ifølge sagsøgeren ikke tog højde herfor i 2011-2012, jf. replikken, side 1, sidste afsnit, og side 2, 1.-3. afsnit.

Sagsøgeren har ikke begæret genoptagelse af virksomhedens momstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31-32. Derfor har hverken SKAT eller Landsskatteretten taget stilling til spørgsmålet om genoptagelse af momstilsvar, og dette spørgsmål kan derfor ikke prøves under denne sag, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

I forlængelse heraf gør ministeriet videre gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at SKAT har tilsidesat sin vejledningspligt, som anført i processkrift 1, side 2, 2. sidste afsnit.

Hertil kommer, at selv hvis spørgsmålet kunne prøves, har sagsøgeren ikke godtgjort, at SKATs ændringer af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. september 2010 til 31. december 2012 er materielt forkerte. Det bestrides desuden, at SKAT ikke tog højde for forhøjelsen af sagsøgerens momstilsvar for 2010 ved momsberegningerne for de efterfølgende år.

Sagsøgeren har heller ikke godtgjort, at de indsatte beløb på sagsøgerens bankkonto i oktober og november 2010 udgjorde aconto betalinger for igangværende arbejder, jf. nærmere herom i duplikken, side 2, 2.-5. afsnit.

Ex tuto bemærkes det, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af sit afgiftstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. I den upåklagede afgørelse fra SKAT af 21. april 2015 (bilag 2) forholdt SKAT sig udførligt til hans momstilsvar på det meget mangelfulde regnskabsgrundlag, som forelå fra sagsøgeren, og sagsøgeren har ikke påvist, at der er grundlag for nogen anden ansættelse. Der foreligger heller ikke særlige omstændigheder.

3.2  Sagsøger har ikke iagttaget 6-måneders fristen i SFL § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., at ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, forudsætter, at en anmodning herom fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Skatteministeriet gør videre gældende, at sagsøgeren ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Sagsøger havde alle relevante oplysninger i hvert fald på tidspunktet for SKATs afgørelse den 21. april 2015 (bilag 2). Genoptagelsesanmodningen må derfor anses for udelukkende støttet på forhold, som sagsøgeren var bekendt med senest den 21. april 2015, jf. hertil f.eks. SKM2015.632.VLR og SKM2016.585.VLR.

Det bestrides som udokumenteret, at sagsøgeren er kommet i besiddelse af nye oplysninger efter den 21. april 2015, jf. hertil stævningen, side 2, 2. sidste afsnit.

Reaktionsfristen løber derfor i hvert fald fra tidspunktet for SKATs afgørelse af 21. april 2015, og da sagsøgeren ikke har fremsat sin genoptagelsesanmodning senest seks måneder herfra, dvs. senest den 21. oktober 2015, kan ekstraordinær genoptagelse af de pågældende indkomstår ikke ske, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at dispensere fra overskridelse af fristen på 6 måneder, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt. Anvendelsesområdet for dispensationsbestemmelsen er meget snævert, og bestemmelsen tager efter sine forarbejder sigte på tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering i henhold til sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, såsom sygdom, må anses for undskyldeligt, at fristen ikke er overholdt. Det er ikke tilfældet i denne sag."

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

H1 har under hovedforhandlingen frafaldet anbringendet vedrørende momsfastsættelse.

Rettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af Landsskatteretten, og da det for retten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltrædes det, at der ikke skal ske genoptagelse af skattesagen, hvorfor Skatteministeriet skal frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi på 550.000 kr., forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Skatteministeriet frifindes.

H1 skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 40.000 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.