Indhold

Dette afsnit handler om pålæg af oplysningspligt og daglige tvangsbøder eller bødeforlæg i forbindelse med opfyldelse af en oplysningspligt. Afsnittet indeholder:

Regel
Tvangsbøder ved manglende oplysninger fra den skattepligtige
Tvangsbøder, hvis anmodning om oplysninger ikke efterkommes
Fastsættelse af tvangsbøde
Tvangsbødens størrelse mv.
Inddrivelse af tvangsbøde mv.
Udstedelse af bødeforlæg i forbindelse med anmodning om oplysninger mv.
Klage over pålæg om tvangsbøde og bødeforlæg

Se SKL § 72.

Regel

Skatteforvaltningen kan pålægge daglige tvangsbøder, når den skattepligtige ikke rettidigt har indgivet

et oplysningsskema, jf. SKL § 5,
et skattemæssigt årsregnskab, jf. SKL § 6, stk. 1, nr. 1,
ikke vedlagt oplysningsskemaet ejeroplysninger, jf. SKL § 26, stk. 2,
dokumentation for kontrollerede transaktioner, jf. SKL § 39, eller
revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. SKL § 36.

Se SKL § 72, stk. 1

Endvidere er det fastsat i SKL § 72, stk. 2, , at hvis en anmodning om oplysninger efter SKL:

§ 16, stk. 1,
§ 18, stk. 1,
§ 20,
§ 53, stk. 1 og 2,
§ 55, stk. 1 og 2,
§ 56, stk. 1,
§ 57, stk. 1,
§ 58, stk. 1-3,
§ 59, stk. 1 og 2,
§ 60, stk. 1,
§ 61, stk. 1 og 2,
§ 62, stk. 1 og 3, eller
§ 64, stk. 1,

ikke, efterkommes kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 84 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget ikke efterkommes.

Bemærk

En del af indholdet af SKL § 72, stk. 1 og 2, er en videreførelse af de tidligere gældende SKL § 5, stk. 2, og § 9, stk. 1. Se nærmere herom i lovforslaget til den nugældende skattekontrollov (hovedloven), der trådte i kraft 1. januar 2019, jf. lovforslag nr. L 13, som fremsat den 4. oktober 2017, hvor der som bilag 1 er en paragrafnøgle, hvor forslagets bestemmelser er sammenholdt med de tidligere gældende regler.

§ 72, stk. 2, er bl.a. ændret ved § 1, nr. 1, i lov nr. 789 af 4. maj 2021, idet der er givet mulighed for, at der kan udstedes et bødeforlæg for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af materiale. Det er således samtidig i SKL § 84 a fastsat, at virksomheden, der modtager et pålæg om indsendelse af materiale, jf. SKL § 72, stk. 2, og som undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægges, straffes med bøde.

Se afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger og afsnit A.C.3.5.3.14 om bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.

Tvangsbøder ved manglende oplysninger fra den skattepligtige

Efter SKL § 72, stk. 1, kan Skatteforvaltningen fremtvinge et oplysningsskema m.v. eller andre oplysningspligter fra den skattepligtige gennem tvangsbøder.

Skatteforvaltningen kan pålægge daglige tvangsbøder, når den skattepligtige ikke rettidigt har indgivet:

Et oplysningsskema, jf. SKL § 5,
Et skattemæssigt årsregnskab, jf. SKL § 6, stk. 1, nr. 1,
Ikke vedlagt oplysningsskemaet ejeroplysninger, jf. SKL § 26, stk. 2,
Dokumentation for kontrollerede transaktioner, jf. SKL § 39, eller
Revisorerklæring fra finansieringsselskaber, jf. SKL § 36.

Idet der er tale om oplysninger, der skal vedlægges oplysningsskemaet og dermed indsendes uden en forudgående anmodning herom fra Skatteforvaltningen, er bestemmelsen reguleret i SKL § 72, stk. 1, og ikke i SKL § 72, stk. 2, der omhandler forudgående pålæg og hertil knyttet tvangsbøder med manglende imødekommelse af pålægget.

Rykker med varsling

Hvis den skattepligtige ikke indsender oplysningsskema mv. inden for den i loven fastsatte oplysningsfrist, kan Skatteforvaltningen sende en rykker med varsling om pålæg af daglige tvangsbøder efter bestemmelsen i § 72, stk. 1, og heri anføre, at hvis oplysningsskema mv. ikke foreligger inden en fastsat frist, vil der blive pålagt daglige tvangsbøder for hver dag, fristen overskrides.

Tvangsbøder, hvis anmodning om oplysninger ikke efterkommes

I SKL § 72, stk. 2, er det fastsat, at efterkommes en anmodning om oplysninger efter SKL:

§ 16, stk. 1, § 18, stk. 1 og § 20, (erklæring m.v. ved udenlandske livs- og pensionsforsikringer)
§ 53, stk. 1 og 2, (erhvervsdrivendes pligt til indsendelse af regnskabsmateriale m.v.)
§ 55, stk. 1 og 2, (fysiske personers pligt til at oplyse om formuen m.v.)
§ 56, stk. 1, (fysiske personers pligt til at oplyse om kontrollerede transaktioner)
§ 57, stk. 1 og § 58, stk. 1-3, (oplysningspligt ved krydsrevision)
§ 59, stk. 1 og 2, (finansielle virksomheders oplysningspligt)
§ 60, stk. 1, (advokaters oplysningspligt)
§ 61, stk. 1 og 2, (oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer)
§ 62, stk. 1 og 3, (Skatterådets forudgående godkendelse af oplysningspligt)
§ 64, stk. 1, (oplysningspligt for udbyder af skattearrangementer)

ikke, kan Skatteforvaltningen give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil pålægget efterkommes eller udstede et bødeforelæg for overtrædelse af SKL § 84 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes. Se SKL § 72, stk. 2.

Bestemmelsen i SKL § 72, stk. 2, er udvidet ved lov nr. 789 af 4. maj 2021, således at der fra 1. juli 2021 er mulighed for at udstedes et bødeforlæg for overtrædelse af SKL § 84 a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes.

Bestemmelsen i SKL § 72, stk. 2, medfører, at hvis en anmodning om at udlevere oplysninger efter de i bestemmelsen henviste bestemmelser ikke efterkommes, vil Skatteforvaltningen kunne

give et pålæg om at udlevere oplysningerne samt varsle pålæg af en daglig tvangsbøde, hvis oplysningerne ikke udleveres inden for en given frist.
Skatteforvaltningen kan samtidig pålægge daglige tvangsbøder, hvis materialet ikke indsendes inden den fastsatte frist.
Eller Skatteforvaltningen kan udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af SKL § 84a, stk. 1 eller 2, som følge af, at pålægget ikke efterkommes. Daglige tvangsbøder kan ikke gives fra det tidspunkt, hvor der udstedes et bødeforelæg.
Skatteforvaltningen kan undlade at anvende tvangsbøder og blot anvende bødeforlægget.
Der kan ikke i relation til det samme pålæg og den samme periode, hvor pålægget ikke efterkommes, både pålægges daglige tvangsbøder jf. SKL § 72, stk. 2, og udstedes bødeforelæg for overtrædelse af SKL § 84 a, stk. 1 eller stk. 2.

Skatteforvaltningen kan vælge at forsætte sin kontrol af virksomheden ved at indhente materiale fra tredjemand eller ved at foretage andre kontrolskridt, der er hjemmel til på det pågældende lovområde. Det gælder både før og efter, at virksomheden eventuelt har fået bødeforelæg. Der kan ikke udstedes bødeforelæg til virksomheden for ikke indsende oplysninger, når Skatteforvaltningen har modtaget de pågældende oplysninger fra tredjemand. Bødeforelæg, der er sendt til virksomheden for ikke at efterkomme et påbud eller pålæg om at indsende oplysninger, vil bestå, selv om Skatteforvaltningen efterfølgende modtager oplysningerne fra tredjemand.

SKL § 72, stk. 2, kan anvendes over for fysiske og juridiske personer, der pålægges oplysningspligt efter anmodning efter de i SKL § 72, stk. 2, opregnede bestemmelser.

Henvisningen i SKL § 72, stk. 2, til SKL § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 20, § 53, stk. 1, § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, vedrører den skattepligtiges egne oplysningspligter efter anmodning.

Henvisningen til SKL §§ 16, 18 og 20 angår den skattepligtiges indsendelse af erklæringer og oplysninger vedrørende pensionsordninger i udlandet, SKL § 53, stk. 1, erhvervsdrivendes indsendelse af regnskabsmateriale m.v. og SKL § 55, stk. 1 og § 56, stk. 1, skattepligtige fysiske personers indsendelse af supplerende formueoplysninger. SKL § 53, stk. 2, vedrører pligten for en tredjemand, der har den erhvervsdrivendes regnskabsmateriale i sin besiddelse, til at indsende dette til Skatteforvaltningen efter anmodning.

Bestemmelserne i SKL § 57, stk. 1, § 58, stk. 1-3, § 59, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1 og 3, og § 64, stk. 1, vedrører tredjemands oplysningspligter efter anmodning. Bestemmelsen i §§ 57 og 58 vedrører erhvervsdrivendes oplysninger til brug for krydsrevision af andre navngivne erhvervsdrivende, SKL § 59 finansielle virksomheders oplysningspligt og SKL § 60 advokaters oplysningspligt. SKL § 61 indeholder en generel oplysningspligt for offentlige myndigheder, erhvervsdrivende og juridiske personer, som ikke er erhvervsdrivende, hvor den, der anmodes om oplysninger om, er en identificerbar fysisk eller juridisk person. SKL § 62 indeholder en generel oplysningspligt for samme kreds, hvor der anmodes om oplysninger om ikke individuelt bestemte fysiske eller juridiske personer, og hvor Skatterådets forudgående godkendelse til pålæg af oplysningspligt derfor skal indhentes. Bestemmelsen i § 64 er en særlig oplysningspligt for udbyder af skattearrangementer.

Bemærk

Ved lov nr. 789 af 4. maj 2021 er der fra den 1. juli 2021 indført en regel således, at der i stedet for tvangsbøder kan udstedes et bødeforlæg for ikke at efterkomme et pålæg om indsendelse af materiale.

Se afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger.

Fastsættelse af tvangsbøde

Skatteforvaltningen retter indledningsvis henvendelse til en fysisk eller juridisk person med anmodning om inden for en fastsat frist at komme med oplysninger efter en af lovens bestemmelser om oplysning efter anmodning, f.eks. SKL § 59 om finansielle virksomheders oplysningspligt. Skatteforvaltningen vil således ikke starte med udstedelse af et egentligt pålæg efter SKL § 72 om at komme med oplysningerne.

Den første henvendelse fra Skatteforvaltningen, hvor Skatteforvaltningen med henvisning til fx SKL § 59 retter henvendelse til et pengeinstitut med anmodning om udlevering af - så vidt muligt specificerede - oplysninger, anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning. Skatteforvaltningens første henvendelse er ikke en beslutning, der ensidigt fastlægger, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde, og anmodningen anses ikke for at være en forvaltningsretlig afgørelse, jf. Folketingets Ombudsmands udtalelse i sag FOB 2014-10.

Pengeinstituttet vil på baggrund af første henvendelse kunne fremsende de ønskede oplysninger, men pengeinstituttet vil også kunne komme med en indsigelse og anmode om, at Skatteforvaltningen træffer en afgørelse med pålæg om at udlevere oplysningerne inden for en af Skatteforvaltningen fastsat frist.

Hvis det bliver nødvendigt at træffe afgørelse om, at pengeinstituttet har pligt til at udlevere oplysningerne, er der tale om en afgørelse, der vil kunne påklages til Skatteankestyrelsen, jf. SFL § 11.

En eventuel gennemtvingelse af oplysningspligten kræver, at der træffes en særskilt afgørelse efter SKL § 72, stk. 2.

Et pålæg efter bestemmelsen i SKL § 72, stk. 2, skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være specificeret, hvilke oplysninger, der ønskes udleveret. Pålægget skal gives skriftligt, og det skal af dette fremgå, at såfremt pålægget ikke efterleves inden for den fastsatte frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra en given dato, indtil pålægget efterkommes.

Daglige tvangsbøder er ikke en strafsanktion, men et middel til at søge at gennemtvinge en handlepligt.

Et pålæg er ikke omfattet af reglerne om partshøring, fordi manglende efterlevelse af den pågældende bestemmelse må anses som åbenlyst konstaterbar.

Pålæg af daglige tvangsbøder skal for så vidt angår juridiske personer stiles til ledelsen af den juridiske person.

Bemærk

Se afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger.

Tvangsbødens størrelse mv.

Tvangsbøder efter SKL § 72 skal fastsættes som daglige bøder, indtil pålægget om at udlevere oplysninger efterkommes.

Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation til daglige tvangsbøder. Det betyder bl.a., at tvangsmidlet (de daglige tvangsbøder) ikke må stå i misforhold til undladelsen.

Ved fastsættelsen af tvangsbøden skal der tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret skøn.

En tvangsbøde skal efter praksis mindst være på 1.000 kr. dagligt, og der beregnes kun én daglig tvangsbøde, fx på 1.000 kr. pr. dag, uanset antallet af forhold.

Daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen og uafhængigt af virksomhedens åbningstider, aktivitet etc.

De daglige tvangsbøder kan pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge daglige tvangsbøder er, at Skatteforvaltningen mindst 14 kalenderdage forinden underretter virksomheden om, at bøden bliver pålagt fra den anførte dato.

Varslingen skal indeholde oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der skal tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden (normalt en fordobling). De daglige tvangsbøder kan forhøjes med en uges skriftlig varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Ved oplysningspligter efter skattekontrolloven kan varslet om daglige tvangsbøder gives samtidig med pålægget om at efterkomme oplysningspligten. Varslet kan også gives efterfølgende, hvis pålægget ikke efterkommes.

Drejer det sig om et påbud, som blev indført med lov nr. 1344 af 19. december 2008 efter "Cola-loven", jf. lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love, gives varslet om daglige bøder samtidig med påbuddet.

Eksempel

En virksomhed har efter SKL § 57 til brug for Skatteforvaltningens kontrol af en navngiven erhvervsdrivendes skatteansættelse modtaget en skriftlig anmodning om indsendelse af regnskabsmateriale. Virksomheden har fået en frist på mindst 14 dage fra modtagelsen til at efterkomme anmodningen. Det fremgår samtidig af anmodningen, at Skatteforvaltningen kan pålægge virksomheden daglige tvangsbøder efter udløbet af fristen, hvis oplysningspligten ikke efterkommes.

Frister

Hvis sidste frist for at efterleve pålægget er den 17. i en måned, kan der pålægges daglige tvangsbøder fra den 18. i måneden. Konstateres det først den 20. i måneden, at pålægget ikke efterleves inden for fristen, kan virksomheden alligevel pålægges daglige tvangsbøder fra den 18. i måneden.

Bemærk

Se afsnit A.C.3.5.3.14 om bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.

Konsekvenser ved manglende efterlevelse

De daglige tvangsbøder er ikke en strafferetlig sanktion. Det betyder, at grundlaget for tvangsbøden ikke hviler på en vurdering af den subjektive tilregnelse bag den manglende efterlevelse af et pålæg om, at en oplysningspligt efter skattekontrolloven skal efterkommes inden en fastsat frist. Grundlaget for de daglige tvangsbøder er kun den objektive konstatering af, at virksomheden ikke har efterlevet det modtagne pålæg inden for den angivne frist. Daglige tvangsbøder vil derfor ikke "forfølge" virksomheden i andre sammenhænge, fx i relation til reglerne om næringsbrev. Pålæg og daglige tvangsbøder er et ressourcekrævende instrument at anvende, og det er nødvendigt løbende at følge op på sagerne. Er der fx givet et pålæg om inden for en frist at indsende nærmere bestemte oplysninger til Skatteforvaltningen, må Skatteforvaltningen i første omgang snarest muligt efter fristens udløb konstatere, om påbuddet efterleves, eller om der stadig er grundlag for at pålægge daglige tvangsbøder. Vejledende må der højst gå 7 kalenderdage fra fristens udløb, og indtil det konstateres, at påbuddet ikke er efterlevet, for at kunne pålægge daglige bøder fra udløb af fristen. Hvis der går længere tid, er det som udgangspunkt nødvendigt med et nyt påbud med en ny 14 dages frist for overholdelse. Siden hen må der følges op, dels inddrivelsesmæssigt og dels for at konstatere, om påbuddet nu efterleves, så pålæg af daglige tvangsbøder, inddrivelse m.v. skal ophøre. Bøderne inddrives i praksis løbende for perioder af 10 kalenderdage. For så vidt angår konstatering af, om påbuddet efterleves, må der vejledende højst gå 10 dage mellem hver opfølgning.

Inddrivelse af tvangsbøde mv.

Tvangsbøder kan inddrives ved lønindeholdelse eller udpantning efter henholdsvis GIL §§ 10 og 11. Tvangsbøder, der ikke bliver betalt eller inddrevet, kan afsones, jf. § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov. Ikke betalte tvangsbøder bortfalder, når den skattepligtige efterlever pålægget. Dette grundlæggende princip hænger sammen med, at tvangsbøder er et pressionsmiddel og ikke en straf. Daglige tvangsbøder bortfalder, når virksomheden efterlever påbuddet. Det samme gælder, selvom der er foretaget udlæg for tvangsbøderne. Er sagen overdraget til politiet med henblik på afsoning, skal politiet straks underrettes om, at bøderne er bortfaldet.

Bemærk

Betalte tvangsbøder tilbagebetales ikke.

Udstedelse af bødeforlæg i forbindelse med anmodning om oplysninger mv.

Der er ved lov nr. 789 af 4. maj 2021, med ikrafttrædelse 1. juli 2021, indsat en bestemmelse i SKL § 8 4a, der indfører hjemmel til at pålægge virksomheder bødestraf for ikke at efterkomme et pålæg efter SKL § 72, stk. 2, om indsendelse af materiale. Virksomheder, der efter SKL § 72, stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af materiale og undlader senest 4 uger efter den i pålægget fastsatte frist at efterkomme pålægget, straffes med bøde.

Reglen i SKL § 84 a, er nærmere beskrevet i afsnit A.C.3.2.1.12 Straffebestemmelser for manglende indsendelse af oplysninger og afsnit A.C.3.5.3.14 om bødeniveau for manglende indsendelse af oplysninger.

Klage over pålæg om tvangsbøder og bødeforlæg

Med bestemmelsen i SKL § 72, stk. 3, er det udtrykkeligt fastsat, at et pålæg efter SKL § 72, stk. 1 og 2, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder, at pålægget vil kunne påklages.

Klage over et pålæg efter SKL § 72, stk. 1 og 2, har ikke opsættende virkning. Landsskatteretten eller Skatteankestyrelsen kan dog tillægge en klage over et pålæg efter stk. 1 og 2 opsættende virkning, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en retsformand. I en situation hvor en klage undtagelsesvist tillægges opsættende virkning, vil virksomheden dog ikke under behandling af klagesagen kunne pålægges bøder efter SKL § 84 a.

Landsskatteretten har i praksis tillagt en klage over et påbud efter den tidligere SKL § 9, stk. 1, opsættende virkning indtil videre med den begrundelse, at klageadgangen ellers ville blive gjort illusorisk, jf. SKM2013.698 LSR. At klagen tillægges opsættende virkning betyder, at pligten til at komme med oplysninger og følgelig også til at betale daglige tvangsbøder er suspenderet, mens klageinstansen behandler klagesagen. Hvis klageinstansen giver Skatteforvaltningen medhold, fastsætter klageinstansen en frist for at komme med oplysningerne.

Efter BEK nr. 967 af 28. juni 2023 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen er kompetencen til at træffe afgørelse efter SKL § 72, stk. 1 og 2, henlagt til Skatteankestyrelsen.

Oftest vil spørgsmålet om opsættende virkning af klagen optræde som en procesbeslutning i en sag, der skal afgøres af Skatteankestyrelsen, og styrelsen vil træffe denne beslutning.

I de tilfælde, hvor klagen skal afgøres af Landsskatteretten, herunder fordi klagen visiteres til afgørelse i retten som principiel efter SFL § 35 b, stk. 1, 2. pkt., jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 3, er det ifølge lovbemærkningerne til skattekontrolloven fundet hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe denne procesbeslutning imidlertid er reguleret i loven. Det er derfor fastsat, at Landsskatterettens afgørelse om opsættende virkning kan træffes af en retsformand. Dette sikrer mulighed for en hurtig afgørelse vedrørende spørgsmålet om opsættende virkning, selv om der er tale om en sag, som skal behandles af Landsskatteretten, fx fordi den er principiel.

Det er afgørelsen om pålæg af oplysningspligt og betaling af tvangsbøder, der reguleres af SKL § 72, stk. 3, og som er påklaget og til prøvelse. Klageinstansen kan i øvrigt tage stilling til alle relevante aspekter ved klagesagen, herunder f.eks. eventuelle formelle mangler ved afgørelsen.

Da klagen angår pålægget, kan den materielle sag om skatteansættelsen fortsat behandles. Skatteforvaltningen vil således have mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse i stedet for at vente på de oplysninger, der er anmodet om. I modsat fald ville man kunne risikere et meget langstrakt sagsforløb med risiko for konflikt med øvrige regler, herunder reglen i SFL § 27, stk. 2, om, at Skatteforvaltningen skal varsle ansættelsesændringer senest 6 måneder efter, at Skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af de ordinære frister.

Se også Ombudsmandens udtalelse i sag FOU nr. 2014.0010 om indhentelse af oplysninger efter den tidligere SKL § 8 D og daglige bøder efter SKL § 9.

Særlige omstændigheder

Særlige omstændigheder, der kan tale for at tillægge en klage opsættende virkning, kan fx være, at klageinstansen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er pligt til at indsende oplysninger, eller der er begrundet tvivl om, hvorvidt en person fortsat driver erhvervsvirksomhed og dermed er forpligtet til at indgive et oplysningsskema, jf. SKL § 5.

Et eksempel på, at særlige omstændigheder taler for, at en klage over et pålæg efter SKL § 72, stk. 2, tillægges opsættende virkning, kan være, at en advokat anmodes om at udlevere oplysninger, som der kan være tvivl om, er omfattet af oplysningspligten efter SKL § 60 og dermed, om advokaten risikerer at komme til at overtræde sin tavshedspligt, hvis anmodningen efterkommes.