Parter

A

(v/adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Mia Ravn Christensen)

Afsagt af byretsdommer

Gitte Kuhlwein

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 6. september 2017, drejer sig om, hvorvidt 25 beløb i alt 580.000 kr., som MS har overført til sagsøgeren, A’s, konto i indkomståret 2013, er skattefrit låneprovenu eller skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. SKAT har ved afgørelse af 19. marts 2015 forhøjet A’s indkomst for 2013 med de omhandlede beløb, og Skatteankenævnet har ved afgørelse af 9. juni 2017 stadfæstet indkomstansættelsen.

A har nedlagt påstand om, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2013 nedsættes med 580.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Dommen indeholder en dækkende gengivelse af forklaringerne, der blev afgivet under hovedforhandlingen, samt parternes anbringender, men indeholder i øvrigt ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Af Skatteankenævnets afgørelse af 9. juni 2014 fremgår blandt andet:

"Faktiske oplysninger
SKAT har oprindeligt forhøjet indkomsten for både 2012 og 2013, men efterfølgende frafaldet ansættelsen for 2012.

SKAT har beskrevet de faktiske forhold således, hvilket er ubestridt:

"Indbetalinger fra MS på konto X1 i F1-bank

19.01 Overført	15.000 kr.
17.01 Fra MS	15.000 kr.
31.01 Hilsen MS	10.000 kr.
12.03 Hilsen MS	15.000 kr.
25.03 Hilsen MS	15.000 kr.
12.04 Hilsen MS	15.000 kr.
25.04 Hilsen MS	15.000 kr.
06.05. Hilsen MS	12.000 kr.
14.05 Overført	10.000 kr.
22.05 Hilsen MS	10.000 kr.
03.06 Hilsen MS	15.000 kr.
26.06 Overførsel	3.000 kr.
19.07 Overført	10.000 kr.
25.07 Hilsen MS	15.000 kr.
02.08 Hilsen MS	10.000 kr.
16.08 Hilsen MS	20.000 kr.
05.09 Fra MS	50.000 kr.
19.09 Hilsen MS	50.000 kr.
01.10 Hilsen MS	45.000 kr.
15.10 Fra MS	50.000 kr.
05.11 Fra MS	50.000 kr.
18.11 Hilsen MS	25.000 kr.
25.11 Fra MS	30.000 kr.
02.12. Overført	50.000 kr.
12.12 Hilsen MS	50.000 kr.
	580.000 kr.

Politiet har oplyst, at i forbindelse med afhøringerne i sagen af A og MS, har begge oplyst, at der er tale om et lån, som A skal betale tilbage. A og MS er ikke familierelateret, men bekendte. Der er ikke udfærdiget lånedokumenter, men det vil blive gjort, hvis det er nødvendigt af hensyn til SKAT.

Den 3. december 2014 har SKAT skrevet til dig og bedt dig om at indsende lånedokument.

Efterfølgende er der den 16. december 2014 udarbejdet Anfordringsgældsbrev på 900.000 kr.
Lånet er rente og afdragsfrit.

I henhold til anfordringsgældsbrevets § 4 forældes gælden efter 10 år efter gældsbrevets udstedelse, men forældelsen afbrydes, såfremt låntager forinden overfor långiver udtrykkeligt eller ved sin handlemåde har erkendt gælden, eller såfremt långiver forinden har foretaget retlige skridt til inddrivelse af gælden."

…

"SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 580.000 kr., da de modtagne beløb er anset for gaver.

Som begrundelsen for ændringen har SKAT anført:

Du har i 2012 og 2013 flere gange om måneden modtaget penge fra MS. For 2012 har du modtaget kr. 320.000 og for 2013 kr. 580.000 (ref.: 2012 er efterfølgende frafaldet).
Du er ikke i familie med MS, men hun er en bekendt til dig. Lånedokumentet oprettes først den 16. december 2014, efter at SKAT er gået ind i sagen. Lånet er rente og afdragsfrit.
Du har bevisbyrden for, at de overførte beløb er ydet som lån. Der er i den foreliggende situation en formodning for, at overførte beløb er givet som gave, hvorfor der må stilles skærpede krav for at anse denne bevisbyrde for løftet.
Det må anses for ganske usædvanligt, at der i forbindelse med lån af 900.000 kr. uden for familieforhold, ikke oprettes et lånedokument i forbindelse med lånets etablering.
Det må endvidere anses for helt usædvanligt, at der uden for familieforhold aftales en rente- og afdragsfrihed i forbindelse med optagelse af et lån af den givne størrelse, at lånet forældes efter 10 år, og at der ikke forlanges sikkerhedsstillelse for udlån af et beløb af denne størrelse.
Henset til indbetalinger fra MS er dit privatforbrug for 2012 opgjort til kr. 415.642 og for 2013 til kr. 895.562.
Ud fra dine indkomst- og formueforhold anses det for helt usandsynligt, at du vil være i stand til at tilbagebetale lånet inden for 10 år.

SKAT må derfor ud fra ovennævnte grunde konkludere, at det ikke har været hensigten, at det lånte beløb på 900.000 kr. skulle tilbagebetales. Der henvises til afgørelse SKM2003.247.VLR (Vestre Landsret 9. afdeling, B0280-02)
Da du ikke er familie med MS, er det modtagne beløb ikke omfattet af boafgiftslovens bestemmelser Du er derfor skattepligtig af beløbet efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4 stk. 1, litra C. .

SKAT har supplerende udtalt i forbindelse med, at gælden er optaget i dødsboet efter gavegiver:

"Lånedokumentet oprettes først den 16. december 2014, efter at SKAT er gået ind i sagen.
Det er usædvanligt, at der ikke et lavet et lånedokument henset til beløbets størrelse, og at det er lån uden for familieforhold.
Det er også helt usædvanligt, at der uden for familieforhold aftales en rente og afdragsfrihed, og at lånet forældes efter 10 år, og at der ikke forlanges sikkerhedsstillelse for udlånet.
Henset til A’s store privatforbrug for 2012 og 2013, samt hendes indkomst og formueforhold, er det helt usandsynligt, at hun vil være i stand til at tilbagebetale lånet.
Allerede i 2012 og 2013 er A insolvent.
Advokat SP oplyser, at det er hensigten at afdødes søster LA erhverver fordringen til 1,00 kr. ud fra modtagne oplysninger om skyldners nuværende betalingsevne. Der er i den forbindelse indgivet insolvenserklæring fra A.
Dette indikerer, at det har aldrig været meningen, at A skulle betale "lånet" tilbage, for hun har været insolvent allerede ved modtagelse af beløbene.
Jeg anser stadig, at A har fået en gave, fordi hun har været insolvent hele tiden."

…

"Skatteankenævnets afgørelse

3 medlemmer, herunder formanden udtaler:

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Indkomster omfattet af statsskattelovens § 5 eller indkomst nævnt i særlovgivning er dog ikke skattepligtig.

Højesteret har i dommene offentliggjort i SKM2011.208.HR og SKM2009.37.HR fastslået, at der skal foreligge dokumentation for gældsforhold er reelle og, at der foreligger tilbagebetalingsforpligtelse. Vestre Landsret har i dommen SKM2003.247.VLR ikke anerkendt beløb, som en person havde modtaget fra en bekendt, som værende et reelt låneforhold. Der var ikke fastsat vilkår for tilbagebetaling og lånedokument var først oprettet efterfølgende.

Sagen drejer sig alene om, hvorvidt den omhandlede indkomst er gave og dermed skattepligtig indkomst i og med, at klageren og gavegiver ikke er omfattet af boafgiftslovens regler, da de ikke er nært beslægtede.

Klageren har i løbet af 2 år modtaget i alt 900.000 kr. fra gavegiver, heraf de 580.000 kr. i 2013. Det er oplyst, at klageren og gavegiver var gode bekendte gennem flere år.

Beløbene er udbetalt løbende henover årene uden, at der er angivet nogen betingelser for modtagelsen. Klagerens personlige problemer er ikke i sig selv en årsag til, at beløbene kan kategoriseres som lån, men alene en forklaring på, at hun har haft behov for yderligere indtægter. Klageren har erklæret sig insolvens overfor gavegivers dødsbo og hun var også været insolvent i de år, hun har modtaget de omhandlede beløb.

Det afgørende for, at beløbene kan anses for lån er, om det er dokumenteret, at der foreligger et reelt gældsforhold og, at der dermed er en reel tilbagebetalingsforpligtelse.

Det omhandlede anfordringsgældsbrev er først oprettet i forbindelse med sagens opståen og har helt særlige vilkår, når der henses til, at det er indgået mellem ikke nærtstående parter. Det er rente- og afdragsfrit og det fremgår af gældsbrevet, at det forældes efter 10 år, hvis ingen af parterne afbryder forældelsen. Det er ligeledes usædvanligt, at der ikke er stillet sikkerhed for lånet ligesom det er usædvanligt, at lånet er ydet, selvom klageren var og er insolvent.

Det forhold, at begge parter har erklæret, at klageren har lånt de omhandlede beløb og, at dødsboet efter gavegiver har medtaget lånet som et aktiv i boet, ændrer ikke ved, at det ikke er dokumenteret, at der eksisterer et reelt låneforhold.

3 medlemmer finder at der er tale om et gældsforhold og at fordringen stadig er eksisterende.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Idet der er stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Nævnet stadfæster således ansættelsen. "

Af en mail fremsendt til en medarbejder hos SKAT den 7. december 2014 fremgår:

"Undertegnede MS, bekræfter herved, at jeg i perioden 1/1/2012 til 31/12/2013 lånt A Nihundredetusinde Dk kr. Da jeg er så gammel, at et ord er bindende, er der ikke noget lånebevis, og derfor må I nøjes med denne bekræftelse.
Med venlig hilsen, og ønsket om en god jul og et velsignet nyt år, MS."

Af det i december 2014 underskrevne anfordringsgældsbrev fremgår:

" Anfordringsgældsbrev

Undertegnede                                          A
                                                               …
                                                              (i det følgende kaldet låntager)

Erkender herved at skylde

                                                              MS
                                                              …
                                                             (I del følgende kaldet långiver)

et beløb, stort kr. 900.000,00, skriver nihundredetusinde 00/100, hvilket beløb hidrører fra lån.

                                                              § 1.

Lånet er rente- og afdragsfrit.

                                                              § 2.

Långiver kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel. Lånet forfalder til fuld indfrielse ved långiver død.

Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist.

                                                               § 3.

Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, Jfr. Rpl. § 478, stk. 1, nr. 5.

                                                               § 4.

Parterne er bekendt med, at gælden forældes 10 år efter gældsbrevet udstedelse, men at forældelsen afbrydes, såfremt låntager forinden overfor långiver udtrykkeligt eller ved sin handlemåde har erkendt gælden eller såfremt långiver forinden har foretaget retlige skridt til inddrivelse af gælden.

                                                                § 5.

Dette gældsbrev underskrives i et originalt eksemplar, som opbevares af långiver og kopi, der opbevares af låntager.

Y1-by, den 12/1, 2014                                                   Y2-by, den 16/12 2014

Som långiver:                                                                 Som låntager:

MS                                                                                 A"

Læge IK har den 4. juni 2015 afgivet en erklæring, hvoraf fremgår:

"Forelagt problemer i forhold til SKAT med henblik på afklaring af lån/gave og kan hermed komme med følgende udtalelse:
Som læge for A har jeg været involveret ganske meget i hendes periode efter skilsmissen og kampen om børnene.
Jeg har ingen dato for samtalen, hvor hun fortæller, at hun har været nødt til at låne nogle penge for at kunne betale en advokat. Jeg får under denne samtale drejet spørgsmålet hen på, hvor længe hun tror, at hun vil kunne låne penge af venner. Penge som hun skal betale tilbage senere.
Jeg kan forstå, at hun efter denne samtale opgav at søge yderligere juridisk bistand, idet beløbet i så fald ville blive umuligt for hende at tilbagebetale over årene."

Af brev stilet til Skatteminister Karsten Lauritzen den 17. august 2015 fremgår:

"Hr. Skatteminister
Karsten Lauritzen

Da jeg har en ung veninde, som gennem to år har lånt 900,000 kr. af mig, fordi hun haft et utal af sagførerregninger på grund af en skilsmisse og forældreret over to drenge.
Da SKAT ser beløbet, forlanger de et lånebevis fra mig, som jeg får min sagfører til at udfærdige.
Det næste der sker er, at man i SKAT konverterer lånet til at være en gave fra mig, idet man skønner, at vedkommende, som ikke er i familie med mig, ikke vil være i stand til at betale beløbet tilbage til mig.
Nu kommer mine spørgsmål:
Kan een person i det danske skattevæsen konvertere et lån til en gave?
Ud fra konverteringen omlægges min venindes selvangivelse, så lånet ser ud som en indtægt, hvilket bevirker, at de ydelser, hun har modtaget fra det offentlige, skal betales tilbage.
Jeg har bedt om, at blive hørt ang. lånet, men ingen har været interesseret i at høre mig.
Er det SKAT, som bestemmer om mine penge er en gave eller et lån?
Min veninde har flere sager løbende om erstatninger til hende. Hun har modtaget et a'conto beløb på godt kr. 100.000,- men der af tog SKAT ca. 50%, på trods af, at der var tale om et erstatningsbeløb.
Jeg tror, du har fået en lille forsmag på, hvorfor jeg gerne vil tale med dig. Jeg håber, du vil tale med mig på telefonen, eller måske kunne vi mødes, dersom du er i Jylland i nærheden af Y1-by.
Jeg håber, at høre fra dig snarest.

Mange hilsner og på forhånd tak.

MS
mobil nr.: …"

MS er afgået ved døden den 21. november 2015. Boet efter MS er behandlet som bobestyrerbo med skæringsdag den 1. december 2016. Af boopgørelsen fremgår blandt andet:

"Gældsbrev:
Afdøde havde i 2013/2014 ydet lån kr. 900.000,00 til A, …, i henhold til anfordringsgældsbrev underskrevet af skyldner den 16/12 2014.

Boet er bekendt med, at der mellem skyldner og SKAT er en verserende skattesag. Boet og arvingerne fastholder, at beløbet er lån med pligt til tilbagebetaling.

Låntager er hverken nærtstående eller arving i boet.

Afdøde har i forbindelse med udlån til førnævnte til sine slægtninge oplyst, at tilbagebetaling først ville være mulig i forbindelse med senere erstatningsudbetalinger. Afdøde nåede at blive bekendt med den verserende sag og har vedvarende frem til sin død fastholdt låneaftalen.

Da det under boets behandling er konstateret, at skyldner har afgivet insolvenserklæring i november 2015, er fordringen pr. skæringsdag ansat til kursværdi kr. 1,00 og overdraget til afdødes søster. Boet har endvidere i selvangivelsen indregnet tabsfradrag."

Vedrørende A’s arbejdsskadesag fremgår af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. marts 2011, at den anmeldte sygdom ikke kan anerkendes som en arbejdsskade, og at A derfor ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter loven. Af Ankestyrelsens afgørelse af 14. marts 2016 fremgår, at Ankestyrelsen har afslået at genoptage arbejdsskadesagen, og at A derfor fortsat ikke kan få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Forklaringer

A har forklaret, at hun er uddannet sygeplejerske og folkeskolelærer. Hun er i dag ansat i et fleksjob.

Hun lærte MS at kende i foråret 1996. Hun havde på det tidspunkt store problemer med sin datters far. Hun og MS, som hun kalder MS, faldt i snak og udvekslede telefonnumre. Hun ville ikke rode andre ind i sit kaotiske liv, da hun allerede havde mistet venner og familiemedlemmer på den måde. MS ringede hende imidlertid op, og de drak kaffe sammen. De opbyggede herefter gradvist et venskab. Det var mest over telefonen, de havde kontakt med hinanden, men de mødtes også og drak kaffe sammen. De talte om løst og fast. Hvis hun havde nogle problemer, kunne hun godt tale med MS om det, men det var ikke det, deres samtaler bar præg af.

Hun vidste intet om MS’ økonomi. MS har aldrig givet udtryk for, at hun havde mange penge. Hun føler, at MS kendte hende bedre end omvendt. MS var et meget reserveret menneske.

Hun lånte ikke penge af MS forud for 2012. Baggrunden for, at hun lånte penge af MS i 2012 og 2013, var, at hun havde alvorlige problemer med sine sønners far, NJ, som hun var gået fra i februar 2010. Der var en anmeldelse mod NJ med mistanke om vold mod sønnerne. Det var Y3 Kommune, der indgav anmeldelsen. Sagen udviklede sig voldsomt i 2012. Hun måtte ikke udlevere sønnerne til NJ. Hun vendte situationen med MS, der kunne mærke på hende, at hun havde problemer. MS spurgte, om hun ville låne penge, så hun kunne antage en advokat, der kunne hjælpe hende og drengene. Det overvejede hun et stykke tid, og så sagde hun ja tak til tilbuddet. Hun antog en advokat for at få hjælp og beskytte sønnerne. De beløb, hun lånte af MS, var til betaling af advokatregninger og til at gemme sig. Hun fik at vide af socialrådgiveren, at hvis hun udleverede VG til NJ, så ville VG blive  anbragt.
Hun og børnene var derfor nødt til at gemme sig.

De meget store beløb, hun har lånt af MS fra den 5. september 2013 og frem, blev også brugt til betaling for advokatbistand. Der var møder både i fogedretten og Statsforvaltningen. Der foregik en masse med børnesagkyndige undersøgelser mv. Hun forsøgte at få fri proces og at få beskikket en advokat. Hun drøftede med sine advokater, at hun var nødt til at låne penge for at betale dem, og advokaterne søgte på hendes vegne fri proces og legater. Hun fik hver gang afslag på fri proces.

Hun og MS snakkede om sagen undervejs. Det var umuligt for hende at sige, hvor stort næste honorar til advokaterne ville være. Hun håbede hele tiden, at det ville slutte. Det lå MS meget på sinde, at låne hende penge til advokatudgifterne, så sagen kunne få en ende. MS sagde, at hun ikke skulle bekymre sig om at afdrage på lånet, før sagen var afsluttet. MS bekymrede sig på deres vegne og havde ondt af drengene. MS vidste, at det kostede penge, når hun skulle i fogedretten, og MS spurgte, om ikke det var bedst, at hun havde en advokat med. NJ havde altid en advokat med. Hun sagde flere gange til MS, at det var mange penge, hun havde lånt. MS svarede, at hun ikke skulle bekymre sig om hendes økonomi, og at hun nok selv skulle sige stop.

Det har altid været aftalen, at hun skulle betale pengene tilbage til MS. Det har der aldrig været tvivl om. Hun vidste godt, at tilgodehavendet ville gå videre til MS’ arvinger, når MS ikke længere selv var her. Hun har haft en tryghed i, at lånet kunne forlænges ud over 10 år. MS vidste godt, at hun kunne få brug for mere end 10 år til at betale gælden.

Da hun i 2014 modtog et pensionsbeløb på 100.000 kr., ringede hun glædestrålende til MS og spurgte efter MS’ kontonummer, så hun kunne betale af på sin gæld. MS sagde imidlertid, at de skulle tage på en ferierejse, for hun manglede ikke pengene. MS sagde endvidere, at de kunne tale om en afdragsordning til efteråret, og at det var vigtigt, at hun og børnene tog på en ferie, så de kunne være sammen og nyde, at der var ro på. Hun ringede flere gange til MS, fordi hun ville afdrage på gælden. Tredje gang sagde MS meget bestemt, om ikke hun havde forstået beskeden, og at nu havde hun bare at bestille den ferie. MS var en elskelig, men også meget bestemt dame.

En fredag i april 2014 modtog hun et brev fra politiet, hvori der stod noget om økonomisk kriminalitet. Hun blev meget forskrækket og forsøgte forgæves at få fat i politiet. Hun ringede herefter til MS, der beroligede hende, men også blev vred. Hun fik fat i politiet om mandagen, og hun blev derefter afhørt af to politibetjente, der kom hjem til hende. 14 dage senere fik hun besked om, at politiet afsluttede sagen, men var nødt til at sende det videre til SKAT. Hun blev kontaktet af SKAT i november 2014. Hun fik besked om at indsende dokumentation for overførslerne og gældsbreve. De havde ikke lavet gældsbreve, for det havde MS ikke ønsket. MS havde altid sagt, at hun stolede på hende, at et håndtryk var et håndtryk, og at overførslerne var dokumenterbare. Efter henvendelsen fra SKAT talte hun med sin advokat, som tilrådede, at de fik udarbejdet et gældsbrev. Hun måtte presse meget på i forhold til MS, hvilket hun havde det dårligt med, men hun havde meget brug for, at det kom ud af verden. MS blev virkelig sur over det, men til sidst kom gældsbrevet i stand.
Gældsbrevet blev udarbejdet, så indholdet stemte overens med deres mundtlige aftale. De havde mundtligt aftalt, at lånet var rente- og afdragsfrit. Hun vidste, at hun ikke ville kunne afdrage 90.000 kr. årligt. Hun fik at vide af advokaten og MS, at der var mulighed for at forlænge ud over de 10 år. MS sagde, at det var fordelen ved, at hun lånte pengene af hende. De kunne lave ændringer, og de skulle nok finde ud af det. Det skulle ikke bare løbe ud i sandet og blive forældet. Det har på intet tidspunkt været aftalen eller hensigten. Hun talte med advokaten, der udfærdigede gældsbrevet, og underskrev det på hans kontor.

Hun har ofte talt med sin læge IK om, at hun lånte penge. Hun er flere gange brudt grædende sammen og har fortalt, hvor meget hun skyldte, og at det aldrig fik en ende.

Hun var ikke involveret, da MS skrev til skatteministeren i august 2015, men MS fortalte om det. MS var rasende over, at de penge, hun havde udlånt, pludselig kunne blive konverteret til en gave. MS var også meget frustreret over, at hun ikke blev hørt af SKAT eller på anden måde fik mulighed for at udtale sig.

MS blev indlagt i august-september 2015, og hun vidste derfor godt, at MS havde det skidt. Det var dog først i oktober eller november, hun blev bekendt med, at MS var døende. De talte om gælden op til dødsfaldet. MS sagde, at så længe skattesagen kørte, skulle der ikke afdrages på gælden, og at hun ikke manglede pengene. Det har aldrig været på tale, at gælden skulle eftergives. Hun vidste, at gælden ville gå videre til en arving.

Hun har hørt om MS’s søster LA, men kender hende ikke, og hun kender heller ikke LA’s børn. Hun kender NK, som har arvet to millioner kroner efter MS. MS og NK boede i samme ejendom. Hun kender ikke KJ og MI, men hun ved, at de var veninder med MS.

Hun har hele tiden håbet på, at hendes arbejdsskade ville blive anerkendt, og det håber hun fortsat. Det var efter råd af en advokat i Y4-by, at hun forsøgte at få sagen genoptaget. Hun syntes i øvrigt, at hun skyldte MS at forsøge igen. Desværre gik afgørelsen hende imod, hvilket hun fortalte MS. Det var ikke kun, hvis hun modtog en erstatning, at hun skulle tilbagebetalte lånet. Hun har aldrig skjult, at hun har lånt penge af MS. Hun fortalte det til alle, herunder sine socialrådgivere. Det var meningen, at hun skulle begynde at afdrage på gælden i efteråret 2014, men så startede skattesagen. Det er korrekt, at hun har afgivet insolvenserklæring i 2015.

Det har været mentalt belastende at blive mistænkt for at være en bedrager og snyde systemet. Det har ramt hende rigtig hårdt, og det gjorde hende også ondt på MS’ vegne.

Hun har været nødt til at oprette kviklån for at betale udgifterne til den advokat, som fører skattesagen for hende. Når hun kan afvikle disse kviklån, så kan hun også afvikle gælden til MS.

Hun har aldrig talt med LA. Hun vil tro, at MS har vendt sagen med LA, men hun ved det ikke. Hun forventer, at betale sin gæld til LA, og hun ser frem til at komme i gang med at afdrage. MS nævnte, at gælden skulle gå videre til LA, men hun kender intet til LA’s køb af fordringen. Hun har aldrig talt med MS om, at LA skulle købe gælden for 1 kr. Hun vidste kun, at gælden ville gå videre til LA. Det talte hun og MS om, inden MS gik bort.

Hun og MS har aldrig givet hinanden gaver i forbindelse med fødselsdage eller jul.

UK har forklaret, at hun er veninde med A. De mødte hinanden for cirka 6 år siden til en fødselsdag hos MS, kaldet MS. Da vidnet senere skulle flytte nordpå og var på jagt efter en bolig, foreslog MS, at hun ringede til A. Det gjorde hun, og de faldt i snak og blev gode venner.

MS var en rigtig god ven. Vidnet var kun 15-16 år, da hun mødte MS første gang. MS var et meget specielt menneske, og i familien har de altid sagt, at MS ikke var, som folk er flest. MS var helt sin egen, og man vidste altid, hvor man havde hende. MS var det mest reelle menneske, hun nogensinde har mødt. MS havde en myndighed, som betød, at når hun sagde noget, så hørte man efter, og hun var et meget dejligt og kærligt menneske.

Hun har hørt, at A har lånt penge af MS. Hun husker ikke, hvornår eller i hvilken forbindelse hun fik det at vide. Både MS og A har nævnt det. Hun har aldrig været i tvivl om, at der var tale om et lån. Hun fik ikke at vide, hvor meget det drejede sig om, og hvad pengene skulle bruges til. Hun hørte det bare omtalt som et lån. Hun er ikke i tvivl om, at det var MS’ opfattelse, at der var tale om et lån. Hun husker tydeligt, at MS fortalte, at hun ville skrive til skatteministeren, fordi hun var virkelig vred. MS var vred over ikke at blive troet på, og over at der blev stillet spørgsmålstegn ved hendes valg og person.

Hun tror i dag, at MS blev vred over, at hendes ord ikke var gode nok, og at der blev stillet spørgsmålstegn ved aftalen.

Hun har aldrig hørt MS sige, at hun var vred over, at hun ikke fik sine penge tilbage. MS har ikke nævnt, hvad der skulle ske med gælden, når MS gik bort, men vidnet kan ikke forestille sig andet, end at gælden skulle betales. Hun har mødt MS’ søster LA et par gange til fødselsdage, men hun kender ikke LA. Hun har ikke drøftet gælden med LA, og hun kender intet til LA’s køb af fordringen.

Hun mener, at der på et tidspunkt blev nævnt noget om et gældsbrev eller lånedokument, men det er hun ikke helt sikker på. Hun kunne godt regne ud, hvad A skulle pengene til. A har også fortalt, hvad nogle af pengene blev brugt til.

JN har forklaret, at hun har kendt MS, kaldet MS, hele sit liv. De kom hos hinanden, og hun har haft en del snakke med MS, som var rimelig tæt på hende. De har haft dybe snakke, specielt i forbindelse med drengenes sag. Hun vil betegne relationen mellem dem og MS som "bekendte". Hun vidste godt, at hendes mor lånte penge af MS. Det startede under drengenes sag. Hun havde en snak med MS på sit værelse. Det var umiddelbart inden, hun flyttede til Y1-by for at gå i gymnasiet. MS spurgte direkte til deres økonomi og spurgte, om hun var bekymret, hvilket hun bekræftede. Sagen var meget hård for familien. MS fortalte derefter, at det også var derfor, hun havde lånt penge til vidnets mor, så der kunne komme styr på det. Det var på den måde, hun blev bekendt med, at hendes mor lånte penge af MS. Senere fik hun også størrelsen af lånet at vide. Både MS og hendes mor har nævnt beløbene. Det har ikke på noget tidspunkt været skjult. Drengenes sag og senere skattesagen har fyldt meget.

Da drengenes sag sluttede, ringede hendes mor til MS for at tale om tilbagebetaling af lånet. Hun hørte samtalen, for telefonens højtaler var slået til. MS sagde: "Lad os nu vente et par måneder". To tre måneder efter telefonsamtalen kom brevet fra politiet.

Hun har tit drøftet tilbagebetalingen med sin mor, som er frustreret over, at der er startet noget nyt, hver gang hun har villet begynde at afdrage på gælden til MS. Først var der drengenes sag, og derefter kom skattesagen. Det har altid været meningen, at afdragene skulle begynde, når der var ro omkring dem.

MS skrev til skatteministeren, fordi hun var rasende og følte sig dybt krænket over, at der ikke blev troet på hende. MS fortalte om det, og hun forventede, at der kom et svar fra skatteministeren. MS var sur over, at hun ikke hørte noget til sagen.

Pengene fra MS er overført løbende, fordi behovet for penge er opstået løbende. Det har aldrig været meningen, at hendes mor skulle låne 900.000 kr. af MS. Så vidt hun ved, er der aldrig blevet afdraget på lånet. Hun kender ikke MS’s søster LA.

Der blev flere gange talt om, at første afdrag på gælden skulle betales, når der var ro på. Hendes mor har taget kviklån for at betale advokaten i skattesagen og afdrager et pænt månedligt beløb. Hun ville derfor godt kunne have afdraget på lånet til MS, hvis ikke skattesagen var opstået

Parternes synspunkter

A har under hovedforhandlingen uddybet de anbringender, som er anført i det sammenfattende processkrift af 16. august 2018, hvoraf fremgår:

" Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at beløbene overført fra MS til A i indkomståret 2013 udgør lån og ikke skattepligtige overførsler i form af gaver eller lignende.

Det gøres gældende, at der ikke eksisterer et naturligt gavemiljø mellem MS og A. Der er således ikke nogen formodning for, at de overførte beløb udgør gaver. Der er ingen familierelation mellem A og MS, ligesom der ikke på øvrig måde er en så nær relation, at det på anden måde indikerer, at der mellem parterne var et naturligt gavemiljø. Det gøres på denne baggrund gældende, at det påhviler sagsøgte, Skatteministeriet, at dokumentere, at der er tale om gaver og ikke lån.

Såfremt der havde været et gavemiljø mellem MS og A, ville det være naturligt, at MS havde betænkt A i sit testamente, eventuelt ved at lade A arve gældsbrevet eller indsætte en klausul om, at gælden skulle bortfalde ved MS’s død eller lignende. Dette var ikke tilfældet.

Det bestrides ikke, at der ved de enkelte overførsler fra MS til A ikke blev oprettet et lånedokument. Dette skyldes ikke, at der var tale om gaver, men derimod at der var indgået en mundtlig aftale om, at beløbene skulle tilbagebetales, når der faldt ro på A’s økonomi. Videre var MS af "den gamle skole" og dermed af den opfattelse, at et ord er et ord og skal holdes, hvorfor gældsbreve og dokumenter m.v. var unødvendige i relation til forholdet.

At der var tale om lån bekræftes imidlertid af en række reelle objektive forhold i sagen. Herunder skal det særligt fremhæves, at:

• Såvel A som MS har over for politiet hver især forklaret, at der var tale om lån, som skulle tilbagebetales, jf. Politiets skrivelse til SKAT vedrørende mistanke om overtrædelse af skattekontrolloven (bilag 2).

• MS udarbejdede en e-mail til fremsendelse til SKAT, hvoraf det fremgår, at "da jeg er så gammel, at et ord er bindende, er der ikke noget lånebevis, og derfor må I nøjes med denne bekræftelse" (bilag 3).

• MS blev så indigneret over SKATs behandling af sagen og låneaftalerne, at hun kontaktede skatteministeren for at få et møde eller en telefonisk drøftelse med ham (bilag 7).

• Låneforholdet blev bekræftet ved anfordringsgældsbrev af den 12. december 2014 mellem A og MS (bilag 4). Anfordringsgældsbrevet er udarbejdet med advokatassistance og underskrevet af MS den 12. december 2014 og af A den 16. december

• A har drøftet lånene og sine økonomiske problemer med sin læge i forbindelse med behandling for depression og posttraumatisk belastningsreaktion samt de følgevirkninger herpå, som hendes skilsmisse og kamp om børnene med den tidligere ægtefælle havde. Drøftelserne er bekræftet af læge IK ved erklæring (bilag 12).

• A’s gæld til MS indgik i boopgørelsen i dødsboet efter MS (bilag B). Anfordringsgældsbrevet omtales i boopgørelsen, hvor det blandt andet anføres, at boet og arvingerne fastholder, at beløbet er lånt med pligt til tilbagebetaling, samt at MS nåede at blive bekendt med den verserende skattesag og vedvarende frem til sin død fastholdt den indgåede låneaftale.

Det gøres gældende, at de faktiske omstændigheder samt de tilkendegivelser, der er afgivet af såvel långiver som låntager, med klarhed dokumenterer, at der er tale om et låneforhold og ikke gaver ydet fra MS til A.

Det gøres gældende, at bevisbyrden for, at der mod parternes samstemmende forklaring og i overensstemmelse med det efterfølgende oprettede anfordringsgældsbrev er tale om lån ydet fra MS til A i indkomståret 2013, påhviler sagsøgte. Det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet, idet parternes handlinger og objektive forhold understøtter, at der er tale om lån.

Skatteretten styres af de civilretlige dispositioner, der danner baggrund for skatteansættelsen. En mundtlig aftale er bindende mellem parterne og skal derfor lægges til grund af skattemyndighederne. I nærværende tilfælde, hvor der er foretaget overførsler mellem ikke-nærtstående personer, er der en formodning for, at parternes oplysninger om dispositionernes karakter er korrekte og skal lægges til grund.

Lånene til A er ydet efter mundtlig aftale mellem MS og A over en længere løbende periode, uden at der har været en forudsætning om yderligere efterfølgende låneydelser eller overførsler i forbindelse med hver enkelt aftale.

Det bestrides, at overførslerne er så usædvanlige, at deres karakter af låneydelser skal dokumenteres af sagsøger. Det vil være endnu mere usandsynligt, at der er tale om gaveydelser end lån, når overførslerne er foretaget mellem ikke nærtstående parter. Dette uanset at parterne er gode bekendte.

Gældsforholdet er af A og MS bekræftet ved udfærdigelse af anfordringsgældsbrev underskrevet den 16. december 2014.

Gældsbrevet bekræfter låneforholdet i overensstemmelse med MS og A’s tidligere mundtlige aftale og er i fuld overensstemmelse hermed. Anfordringsgældsbrevet er således blot en bekræftelse af det eksisterende retsforhold mellem parterne og alene foranlediget af et behov for yderligere dokumentation grundet SKATs mistro til forklaringen om låneydelserne.

Det gøres gældende, at der er tale om et helt sædvanligt gældsbrev svarende til de oprindeligt aftalte vilkår mellem parterne. Der er intet odiøst eller forkert ved gældsbrevets udformning eller indhold, der indikerer, at der ikke skulle være tale om en reel betalingsforpligtigelse påtaget i forbindelse med de tidligere overførsler foretaget fra MS til A.

Det skal ikke bestrides, at MS har været opmærksom på, at der har været en debitorrisiko ved udlånet til A. Dette indebærer imidlertid ikke på nogen måde, at der dermed bliver tale om ydelser uden tilbagebetalingspligt, eller som på anden måde må kvalificeres som gaver. Det civilretlige indhold i parternes låneaftale, der efterfølgende bekræftes skriftligt, skal således lægges til grund også ved A’s skatteansættelse for indkomståret 2013.

Det bestrides, at det har nogen betydning ved vurderingen af overførslernes karakter af lån, at A ikke har foretaget afdrag på gælden i perioden efter 2013. A’s økonomi har ikke tilladt afdrag på gælden, og denne økonomiske situation har været såvel MS som efterfølgende hendes arvinger bekendt. Derfor er der ikke taget skridt til inddrivelse af gælden, der er sikret ved et anfordringsgældsbrev og dermed ikke forældes ved udeladelse af inddrivelsesskridt forud for 2024.

Det bestrides, at A’s tilbagebetalingspligt skulle være betinget af, at hun modtager udbetaling af erstatningsbeløb vedrørende sager, der var igangværende på lånetidspunktet. Gældsforpligtigelsen er reel og påhviler A allerede fra overførslens gennemførelse og begrænses ikke af A’s eventuelle indtægter af erstatningsbeløb eller lignende. Hverken den mundtlige aftale eller anfordringsgældsbrevet indeholder begrænsninger i A’s hæftelse. Formuleringerne i boopgørelsen (bilag B) kan således ikke som anført af sagsøgte tages til indtægt for, at A’s betalingsforpligtigelse er begrænset. Bemærkningerne kan og skal alene betragtes som en tilkendegivelse af, at MS har været bevidst om A’s økonomiske situation.

A’s nuværende økonomiske situation og manglende mulighed for at foretage afdrag på gælden har ingen betydning for kvalifikationen af overførslernes karakter som lån eller for den hæftelse for lånebeløbene, som påhviler A."

Skatteministeriet har under hovedforhandlingen uddybet de anbringender, der er anført i påstandsdokumentet af 25. juli 2018, hvoraf fremgår:

" Skatteministeriet gør overordnet gældende, at det i den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat betydelige beløb på sagsøgerens bankkonto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgerens dårlige økonomi og dermed manglende betalingsevne, påhviler sagsøgeren at bevise, at indsætningerne er reelle lån og ikke skattepligtig indkomst i form af gaver eller andet i henhold til statsskattelovens § 4.

Dette følger også af praksis, jf. eksempelvis UfR 2009.163 H og UfR 2009.476/2 H.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Der er tale om samlet set et ganske stort beløb, der løbende i indkomståret 2013 er blevet overført til sagsøgeren fra hendes bekendte MS. Det er derfor usædvanligt, at der ikke allerede i forbindelse med overførslerne, men først senere i forbindelse med sagens opståen, er oprettet et gældsbrev (bilag 4), ligesom det også er usædvanligt, at der ikke blev stillet nogen form for sikkerhed for tilbagebetaling af lånet.

Disponeringen er også usædvanlig henset til, at MS i 2012-2013, hvor pengene er blevet overført, var en ældre kvinde på 78 år. Uden oprettelse af et gældsbrev ville arvingerne efter MS’s død således ikke kunne bevise, at der var tale om et lån med en tilbagebetalingsforpligtelse.

Anfordringsgældsbrevet, der først blev oprettet godt et år efter den sidste indbetaling til sagsøgeren i 2013, blev alene oprettet for at undgå skattemæssige problemer og ikke for at sikre en tilbagebetaling af pengene.

Der er ligeledes tale om en række usædvanlige lånevilkår. Således er det blandt andet usædvanligt, at der er aftalt rente- og afdragsfrihed, ligesom det er aftalt, at gælden forældes 10 år efter gældsbrevets udstedelse. At disse vilkår er usædvanlige er særligt henset til, at der er tale om et betydeligt beløb.

Vilkåret i "Anfordringsgældsbrevet" (bilag 4, § 2) om, at lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død, er desuden heller ikke blevet håndhævet.

Det påhviler på baggrund af disse usædvanlige omstændigheder sagsøgeren at løfte bevisbyrden for, at de indsatte beløb er undtaget fra beskatning, jf. eksempelvis SKM2011.208.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Eksistensen af det påståede lån på samlet 580.000 kr. er ikke bestyrket ved objektivt dokumenterbare kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H og SKM2004.84.ØLR.

"Anfordringsgældsbrevet" (bilag 4), som er udarbejdet mere end et år efter, at det påståede lån er ydet og efter skattesagens opstart, må tillægges en begrænset bevisværdi, jf. eksempelvis UfR 2002.1172 H, SKM2003.247.VLR.

Det forhold, at der først efter skattesagens opstart blev udarbejdet et gældsbrev, at der endnu ikke afdraget på gælden, at der ikke mellem sagsøgeren og den nuværende ejer af fordringen er indgået en aftale om afdrag, og at der ikke er foretaget retslige skridt mod sagsøgeren i anledning af den manglende tilbagebetaling viser også, at der ikke er tale om et reelt gældsforhold med en tilbagebetalingsforpligtelse, jf. eksempelvis SKM2003.247.VLR.

Hertil bemærkes, at teksterne "Overført", "Fra MS" og "Hilsen MS" i sagsøgerens bankkontoudskrifter (bilag A) heller ikke indikerer, at der er tale om lån.

Det forhold, at søsteren LA’s har købt den såkaldte fordring mod sagsøgeren for i alt 1 kr., jf. boopgørelsen (bilag B, side 5, 6. afsnit) viser også, at denne er værdiløs. Som nævnt er fordringen da heller ikke søgt indfriet.

Behandlingen af fordringen i boet dokumenterer således ikke, at der har bestået et reelt låneforhold. I overensstemmelse hermed fremgår det af boopgørelsen (bilag B, side 5, 5. afsnit), at MS før sin død har tilkendegivet, at beløbet kun skulle tilbagebetales, såfremt sagsøgeren fik udbetalt en erstatning.

Denne erstatning vedrører sagsøgerens ansøgning om tilkendelse af erstatning for arbejdsskade og genoptagelse af en sag vedrørende en uspecificeret belastningsreaktion, jf. også replikken, side 3, sidste afsnit - side 4, 1. afsnit. I arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. marts 2011 (bilag 10) gives sagsøgeren imidlertid afslag på erstatning for arbejdsskade, ligesom sagsøgeren ved Ankestyrelsens afgørelse af 14. marts 2016 (bilag 11) gives afslag på genoptagelse af sag vedrørende den uspecificerede belastningsreaktion.

MS har således ud fra ordlyden af boopgørelsen betinget tilbagebetalingen af, at der ville ske en udbetaling af et erstatningsbeløb, som hverken sagsøgeren eller MS har kunnet påregne ville blive udbetalt - og som heller ikke blev udbetalt.

Der er heller ikke sket tilbagebetaling på trods af, at sagsøgeren, jf. processkrift 1, side 3, 4. og 5. afsnit, blandt andet har modtaget et erstatningsbeløb på 100.000 kr. i juni 2014.

Nok var sagsøgeren og MS ikke nærtstående i den forstand, at de var familie, men de var jo venner.

Sagsøgeren har på baggrund af ovenstående forhold ikke bevist, at der mellem sagsøgeren og MS har bestået et reelt låneforhold med en tilbagebetalingsforpligtelse, og at de 580.000 kr. således udgør et lån.

På baggrund heraf gør Skatteministeriet gældende, at der er tale om skattepligtig indkomst i form af en gave eller anden skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4."

Rettens begrundelse og resultat

I den foreliggende situation, hvor en bekendt i løbet af indkomstårene 2012 og 2013 har indsat pengebeløb på i alt 900.000 kr. på A’s bankkonto, sammenholdt med oplysningerne om A’s økonomiske situation i 2012/2013 og årene derefter, påhviler det A at godtgøre, at de i 2013 indsatte beløb er skattefrie lånebeløb.

Den af A påberåbte låneaftale er indgået mellem hende og en bekendt, født i 1934, på særdeles fordelagtige vilkår. Der er således ydet lån af en betydelig størrelse med rente- og afdragsfrihed og uden sikkerhedsstillelse af nogen art, uanset det må have fremstået som yderst usikkert, om A ville have mulighed for at tilbagebetale lånebeløbene. Gældsbrevet er først oprettet, da skattemyndighederne begyndte at undersøge sagen, og A har på intet tidspunkt afdraget på gælden, heller ikke i forbindelse med sin modtagelse af et pensionsbeløb på 100.000 kr. Fordringen er efter MS’s død overdraget til hendes søster LA’s, hvilket ifølge A’s forklaring var planlagt forud for MS’s død. Kursværdien af fordringen er i forbindelse med bobehandlingen ansat til 1 kr., og boet har i selvangivelsen indregnet tabsfradrag. LA har ikke taget kontakt til A efter sin overtagelse af fordringen.

På denne baggrund og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger har A ikke ved sin forklaring og den øvrige bevisførelse godtgjort, at der består et reelt gældsforhold mellem hende og MS med en reel forpligtelse til tilbagebetaling af de omhandlede beløb. De i 2013 udbetalte beløb på i alt 580.000 kr. må herefter anses for skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4. Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand og er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagsomkostninger til skatteministeriet med 30.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.